Et eksempel fra STX 2.g
SRO om Laffer-kurven | Samfundsfag A og matematik A
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i STX 2.g i SRO, Matematik A, Samfundsfag A og fylder 13 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Indledning
- Opgaveformulering
- Matematisk model for mikroøkonomi……………………………………………..…………4, 5, 6,
- Laffer-kurven………………………………………………………………………..……..……7, 8,
- Vurdering – Økonomisk teori og model………………………………………….………... 10, 11,
- Vurdering – Laffer-kurven……………………………………………………………..….. 10, 11,
- Konklusion
- Litteraturliste
- Antal sider
- Antal bilag
- I alt
Uddrag fra opgaven
Indledning
Økonomien har dagligt indflydelse på os. Alle har deres privatøkonomi, familieøkonomi osv. Dette kaldes også for mikroøkonomi. Mikroøkonomi omhandler virksomheders økonomi, individers økonomi osv.; altså en meget lille økonomi. Vi hører næsten hver dag, om samfundets økonomi, og om hvor mange penge der bliver brugt på det ene og det andet. Samfundets økonomi kaldes også for en makroøkonomi. Det er alt den økonomi, der bruges inden for staten. Alt i samfundet afhænger af, hvor mange penge, staten har til rådighed. Men hvordan skal man få flest mulig penge i statskassen, uden at borgerne føler sig snydt, og dermed ikke vil stemme på den siddende regering næste gang. Det er den evige og meget svære balance for politikerne. Nogen gange skal der laves store offentlige inverteringer, som fx at bygge en bro eller mange boliger, for at økonomien kan komme i gang, hvis fx samfundet er i rescission. Med rescission menes der, at samfundet befinder sig i en økonomisk tilbagegang. Andre gange, hvis samfundet er i højkonjunktur, skal der bruges penge på fx vedligeholdelse af vores velfærd. Eller skal disse penge gå til individet og deres privatøkonomi?
Markedsøkonomi, som vi har i Danmark, bygger grundlæggende på, at der er en efterspørgelse på en varer, hvorefter der vil være et udbud fra en producent. Markedsøkonomi betyder, at man lader marked styrer sig selv, uden statslig indblandelse. Der er fx efterspørgelse efter billige møbler. Efterspørgelse betyder, at der er et behov og brug for et bestemt produkt. Efterspørgelsen kommer altid fra potentiel køber. Når en producent opdager, at der er et marked for billige møbler, bliver det produceret og kommer ud på marked til forbrugeren. På den måde kommer der udbud for efterspørgelsen. Der er nogen, der spørger efter en varer, og producenter der udbyder og leverer dette produkt. Hvis ikke der er efterspørgelse på et produkt, bliver det ikke produceret. Det er, blandt andet derfor, at langt de fleste lande i den vestlige verden, bruger markedsøkonomi. Hvis der fx ikke er efterspørgelse og marked for billige møbler, bliver de ikke produceret. På den måde bliver der ikke produceret nogen produkter, som der reelt ikke er behov for.
Staten opdager hurtigt, hvis der er stor efterspørgelse på et produkt. I Danmark er der 25 % moms på alle varer. Dermed sikre staten sig en lille økonomisk bid af hvert produkt, der bliver solgt.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.