Opgave om H.C. Andersen og døden i Romantikken

Side 1

Dansk-historie opgave. Fag: Dansk. Afleveres d. 13/4 2012.

1

Lavet af [navn fjernet] 11-X

Dansk-historie-opgave

Område: Romantikkens forhold til døden.

Problemformulering:

Lav en analyse og en fortolkning af to selvvalgte eventyr af H.C. Andersen med henblik på, hvilken rolle døden spiller i teksterne. Hvordan afspejles romantikken i eventyrerne, og hvordan er romantikkens forhold til døden?

Indholdsfortegnelse

• Indledning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 2

• H.C. Andersen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 2

• Romantikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 3

• Analyser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 5

- ”Historien om en Moder”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 5

- ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 7

• Dødens rolle i Romantikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 9

• Konklusion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 10

• Litteraturliste. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Side 11

Side 2

Dansk-historie opgave. Fag: Dansk. Afleveres d. 13/4 2012.

2

Lavet af [navn fjernet] 11-X

Indledning

H.C. Andersens ”Historien om en Moder” er skrevet i 1848, og slutter med sætningen ”Og Døden

gik med hendes Barn ind i det ubekjendte Land”^{1}. Denne sætning er meget generel for

romantikkens opfattelse af døden og dens forhold til det. Derimod står den i stærk kontrast til afslutningen på et andet H.C. Andersen eventyr, ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”, som slutter med ”og de fløi i Glands og Glæde, saa høit, saa høit; og der var ingen Kulde, ingen Hunger, ingen Angst, - de vare hos Gud!” [2]. Dette er også en meget tidssvarende opfattelse af døden, og det er disse to vinkler, jeg vil beskæftige mig med i denne opgave.

I denne opgave vil jeg analysere og sammenligne to af H.C. Andersens eventyr, henholdsvis ”Historien om en Moder” og ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”. Ud fra disse to eventyr vil jeg redegøre for Romantikkens forhold til døden og se på hvilke faktorer, der har været med til at skabe denne opfattelse. Udover det vil jeg komme ind på den generelle tidsperiode og H.C.

Andersens liv.

Hans Christian Andersen

H.C. Andersen (HCA) blev født d. 2/5 1805. Han voksede op i Odense, og var ud af en fattig

familie. Han boede det meste af sin barndom i Odense på Munkemøllestræde 3, (adressen hed

dengang Klingenberg 646), i en lejlighed på ca. 42 km^{2}.

HCA’s far døde efter en udsendelse som soldat, da HCA var 12 år gammel. Dette var et hårdt slag for både HCA og hans mor, og dette resulterede i, at moderen giftede sig flere gang igen, hvilket har været med til at påvirke HCA’s trang til at flytte fra Odense [3].

Som kun fjortenårig rejste HCA fra

Odense og mod København, hvor han indlogerede sig på en gæstgivergård.

HCA’s uddannelse var i starten præget af fattigdom. Han startede som seksårig i en pogeskole, senere i en jødisk skole og han gik på et tidspunkt også på en såkaldt ”fattigskole”. Efter faderens død var hjemmet meget fattigt, og HCA blev sat i lære på en klædefabrik og senere på en tobaksvirksomhed. Men intet af dette passede HCA, som forlod begge lærepladser efter kun kort tid. Efter dette blev han igen anbragt på fattigskole, hvor han studerede regning og religion.

1

Citat, H.C. Andersen, ”Historien om en Moder”.

2

Citat, H.C. Andersen, ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”.

3

Wikipedia.

Side 3

Dansk-historie opgave. Fag: Dansk. Afleveres d. 13/4 2012.

3

Lavet af [navn fjernet] 11-X

Efter hans ankomst til København blev HCA blandt andet optaget på Det kgl. Teaters Syngeskole, hvor han modtog sangundervisning. Dette blev dog også hurtigt droppet, da læreren ikke syntes, at HCA havde talent. HCA skrev herefter flere teaterstykker, som dog alle blev afvist.

I 1822 blev HCA optaget på en latinskole, hvor han blev placeret mellem 11-12 årige drenge, på

grund af sine ”manglende kundskaber”^{4}. I 1828 fik HCA sin studentereksamen.

Gennem hele sit liv rejste HCA meget, hvilket har resulteret i mange rejseberetninger og et utroligt stort netværk rundt i verden. Han har skrevet mange digte og rejseberetninger, men huskes især for alle hans eventyr, som er oversat til mere end 100 sprog. Han menes at være en af

romantikken og romantismens hovedpersoner^{5}.

HCA døde d. 4/8 1875. Han er begravet på Assistens Kirkegården i København, og har stadig den

dag i dag stor betydning for hele verden. Blandt andet kan nævnes, at Danmarks mest kendte skulpturer ”Den Lille Havfrue” er inspireret af hans eventyr.

Romantikken

Forud for Romantikken var Oplysningstiden, som varede fra 1730 til 1800. I denne tidsperiode var der stort fokus på viden og oplysning. Man bestræbte sig på at være oplyst, og det var også i denne periode at naturvidenskaben for alvor blomstrede. Det var vigtigt at se fordomsfrit på alting og være meget objektiv i sin undersøgelse og analyse.

En vigtig person i denne periode er Ludvig Holberg. Han skrev 25 komedier, som alle havde det formål at underholde, men samtidig at belære folk.

I denne periode var der meget fokus på at handle rationelt, og fornuften var styrende. Det store ”gudebillede” faldt i baggrunden. Mennesket var frit, og kunne handle selv efter egne principper og overbevisninger. Det var også i denne periode, at liberalismen udfoldede sig.

Nærmest som en modreaktion på Oplysningstiden kom Romantikken. Her optrådte et helt andet og mere idyllisk billede af verden, hvor der var meget mere fokus på følelserne.

Danmark havde lidt en del nederlag, blandt andet ved tabet af Norge og Sverige i 1814 og ved Københavnsbombardementet. Dette gjorde, at befolkningen søgte sammen, og dyrkede

4

Wikipedia.

5

Wikipedia.

Side 4

Dansk-historie opgave. Fag: Dansk. Afleveres d. 13/4 2012.

4

Lavet af [navn fjernet] 11-X danskheden. Dette kom til udtryk gennem nationalromantikken. Vi så indad og tilbage i tiden. I Romantikken dyrkede man meget billedet af de stærke danske vikinger, og generelt blev alt i Danmarks fortid dyrket næsten guddommeligt. I denne periode blev der også sat fokus på folkeeventyr og folkeviser, som var stor inspiration for forfattere som HCA.

Fremtiden var symbol på noget meget usikkert på grund af Danmarks ustabile nationale situation, og derfor dvælede man ved fortiden.

Under Nationalromantikken blev vores nationalsang ”Der er et yndigt land” og digtet ”guldhornene” også skrevet, begge af Adam G. Oehlenschläger. Disse to værker er et symbol på ekstrem Nationalromantik, som dvæler ved fortidens triumf.

Romantikken spillede som sagt meget på følelserne, og undersøgelse var nu mere baseret på følelser, oplevelser og subjektive indtryk [6]. Til forskel fra Oplysningstidens billede af fornuft var tanken i Romantikken, at følelser var kernen i tilværelsen. Også den vilde og utæmmede natur var i fokus, og kunstneres tanker omkring større universelle sammenhænge blev meget populært. I denne periode blev religion igen mere populært, og teologiske principper, som panteisme, fik meget medgang [7]. På dette tidspunkt var der en forestilling om den store abstrakte gud, som var over alt, og som havde medbestemmelse omkring menneskers skæbne. Dette stod i stærk kontrast til Oplysningstidens billede af, at gud blot havde skabt verden, men ikke greb ind.

Der var også stor fokus på at være unik, og at mennesket var en fantastisk skabning. Mennesket var stærk adskilt fra dyret, ved at kunne udvise følelser og have fantasi og intelligens. På grund af dette blev det at være kunstner en ophøjet stilling, da en kunstner kunne fange dette billede af et menneske, som ingen anden kunne. Før i tiden var kunst noget, man bestilte efter behov, hvorimod det nu var et udtryk for følelser, der ikke kunne tvinges frem.

En stor strømning under Romantikken var Biedermeierkulturen. Centrummet i denne tankegang var familien, dernæst kom venner, så bekendte også videre. I Biedermeierkulturen søgte man det hjemlige, trygge og harmoniske. Denne måde at tænke på opstod i Tyskland. En klassisk Biedermeier er en småborger, som bekymrer sig omkring lokalsamfundet og sin egen lykke, hvilket er en stærk modreaktion på Oplysningstidens fokus på det store verdensbillede og store tanker omkring politik og naturvidenskab.

6

Wikipedia.

7

Den Store Danske.

Side 5

Dansk-historie opgave. Fag: Dansk. Afleveres d. 13/4 2012.

5

Lavet af [navn fjernet] 11-X

Efter Romantikken fulgte Det Moderne Gennembrud, som flyttede fokus lidt væk fra følelserne, men mere var fokuseret på samfundet, og ting som fx køn blev debatteret. Det moderne gennembrud var en mindre modreaktion mod romantikken, og varede fra 1870 til 1890.

Analyser

”Historien om en Moder” af H.C. Andersen (1848).

Eventyret handler om en moder, hvis barn er sygt. Døden kommer på besøg i deres hus, og tager hendes barn. Derefter må moderen gennemgå en række prøvelser for at nå frem til sit barn. Eventyret slutter med, at moderen ser sit barns skæbne, og at døden tager hendes barn med sig.

Teksten er et eventyr, hvilket ses til dels på længden, men også på en række klassiske eventyr-

træk. I alle eventyr er der en helt og hans/hendes fjende, i dette eventyr er helten moderen til

det lille barn, og hendes fjende er døden. Moderen skal igennem en række prøvelser for at nå frem til sit mål. Hun skal for eksempel synge for natten, varme en tjørnebusk, og give sine øjne til en sø.

Moderen gennemgår i alt tre prøvelser. Dette er et generelt træk for hele eventyrgenren, men ses tydeligst i folkeeventyrene, hvor tingene oftest gentages mange gange.

En anden meget typisk ting for eventyr, og særligt HCA, er personifikationerne.

I dette eventyr er der tre ting, som får personlighed. Den første er natten, ” jeg er Natten, jeg

saae dine Taarer mens Du sang dem!”^{8}, som tager form som en gammel kone, og fortæller

moderen hvilken vej, hun skal gå. Mit argument for at dette billedsprog ikke er en besjæling, ville være, at natten her omtales med et køn, altså i bestemt form, og derfor er noget man kan ”føle på”, i stedet for den mere abstrakte version af ordet som fx ”det er nat”. Det næste der

                                                                  9
får personlighed, er en tjørnebusk, ” "Jo!" sagde Tornebusken, "men jeg siger(…)” , som også

stiller moderen en prøvelse, og det sidste er søen, som tager moderens øjne, ” "Nei, det gaaer

8

Citat, H.C. Andersen, ”Historien om en Moder”.

9

Citat, H.C. Andersen, ”Historien om en Moder”.

Side 6

Dansk-historie opgave. Fag: Dansk. Afleveres d. 13/4 2012.

6

Lavet af [navn fjernet] 11-X

aldrig!" sagde Søen”^{10}.

Teksten er helt kronologisk i dens opbygning, hvilket også er typisk for eventyr, og den er meget scenisk. Eventyret er også bygget op omkring den klassiske Hjemme-Ude-Hjem form. I dette eventyr ville Hjemme være i huset, hvor både moderen og barnet er. Ude er hele handlingen, hvor moderen søger efter døden og hendes barn. Hjem ville ikke kunne beskrives som et bestemt sted, men er i slutningen, hvor moderen lader Gud bestemme hendes barns skæbne, og ”byrden” bliver taget af hendes skuldre.

Fortælleren er i dette eventyr en alvidende-tredjepersonsfortæller. Fx ” Der sad en Moder hos

                            11
sit lille Barn, hun var saa bedrøvet”

, dette viser, at fortælleren har indsigt i moderens følelser, men ikke er hende. Synsvinklen i dette eventyr ligger også hos moderen, da det er hendes handlinger, der skaber hele historien. Dog er eventyret ikke subjektivt, det bliver ikke farvet af hendes følelser.

Sprogbruget i dette eventyr er tidssvarende. Det er ”almindeligt”, hvilket får det til at fremstå mere ægte og troværdigt.

Miljøet i eventyret er meget fattigt og koldt fremstillet, hvilket er et klassisk HCA-træk. Han kunne godt lide at skrive om de svage, udstødte og anderledes, og han skrev også ofte om modsætninger i samfundet og blandt mennesker. I dette eventyr er den helt klare

modsætning: at stole på gud/ikke at stole på gud.

Eventyret har flere temaer. Et af dem er hengivenhed overfor Gud. I eventyret lader kvinden Gud bestemme hvilken skæbne hendes barn skal have ved, i slutningen, at fortryde sine bønner mod guds vilje og lade døden føre hendes barn ind i dødsriget, ”Da vred Moderen sine Hænder, faldt paa sine Knæ og bad til vor Herre: "Hør mig ikke, hvor jeg beder imod din Villie, som er den bedste! hør mig ikke! hør mig ikke!"” [12]. Som tidligere nævnt er denne opfattelse af den alvidende og bestemmende Gud meget typisk for Romantikken.

Et andet er angsten for døden, som kommer til udtryk i moderens frygt for barnets helbred og sorg over dets død. I dette eventyr er døden en besjæling, og har derfor fået personlighed og

menneskelige egenskaber, ” Og den gamle Mand, der var Døden selv(…)”^{13}. I eventyret tager

10

Citat, H.C. Andersen, ”Historien om en Moder”.

11

Citat, H.C. Andersen, ”Historien om en Moder”.

12

Citat, H.C. Andersen, ”Historien om en Moder”.

13

Citat, H.C. Andersen, ”Historien om en Moder”.

Side 7

Dansk-historie opgave. Fag: Dansk. Afleveres d. 13/4 2012.

7

Lavet af [navn fjernet] 11-X døden barnet fra moderen, og er et symbol på den største frygt og det største tab, man kan lide.

Budskabet i dette eventyr er, at man skal ligge sin tro hos Gud, for han ved bedst. Moderen lader Gud bestemme hvilken skæbne, hendes barn skal have, og døden tager barnet med sig. I Romantikken var religion meget dyrket, og et sådan gudebillede hjalp folk til at tro på, at der var en større sammenhæng, og at deres liv ikke blot var styret af tilfældigheder.

”Den lille Pige med Svovlstikkerne” af H.C. Andersen (1848).

I dette eventyr møder vi en lille fattig pige. Det er nytårsaften, og hun går på gaden, og sælger svovlstikker. Gennem eventyret tænder hun 4 svovlstikker. De første tre viser hende ting, hun aldrig selv har haft råd til: en kakkelovn, en gåsesteg og et juletræ. Den sidste viser hendes afdøde mormor, som kommer, og tager den lille pige med sig op i himmelen.

Dette eventyr er også et meget klassisk eventyr. Der er tre gentagelser, hvor den lille pige stryger en svovlstik. Den første, hvor den lille pige ser en kakkelovn, ” Den lille Pige syntes hun

                          14
sad foran en stor Jernkakkelovn”

, ved den anden ser den lille pige en gåsesteg, ” og deiligt

dampede den stegte Gaas, fyldt med Svedsker og Æbler!”^{15}, og den tredje, hvor hun ser et

                                            16
skønt juletræ, ”Da sad hun under det deiligste Juletræ” .

Teksten er kronologisk og meget scenisk opbygget. Fortælleren er en tredjepersonsfortæller, som er alvidende. Synsvinklen ligger hos den lille pige, dog uden at vi hører historien fra hende. Vi oplever blot alle hændelserne gennem hende.

I dette eventyr er der ikke på samme måde tale om personifikationer som der var i det andet eventyr. Dog besjælingen af mormoren, som er blevet til en engel, er til stede. Dette får eventyret til at virke mere troværdigt og mere som en sand historie. Også sproget i eventyret er med til at gøre historien mere troværdig. Det er almindeligt, og enhver kan forstå den lille piges oplevelser.

Hjemme-Ude-Hjem formen kan også sættes på dette eventyr. Hjemme er, hvor den lille pige

14

Citat, H.C. Andersen, ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”.

15

Citat, H.C. Andersen, ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”.

16

Citat, H.C. Andersen, ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”.

Side 8

Dansk-historie opgave. Fag: Dansk. Afleveres d. 13/4 2012.

8

Lavet af [navn fjernet] 11-X går på gaden. Fordi dette er hendes vante miljø. Ude er de fantastiske syn, hun ser og hendes oplevelser, idet det er her hele handlingen, og adskillelsen fra hendes hverdag er. Og Hjem er når mormoren og den lille pige, sammen flyver op til gud. Fordi det er her trygheden opstår, og eventyret afrundes.

Miljøet i dette eventyr er meget fattigt, vi hører om den lille pige, som går på bare fødder en kold vinternat. Hun vil ikke gå hjem, for der bliver hun slået, og der er ligeså koldt derhjemme, ”(…) og koldt var der ogsaa hjemme, de havde kun Taget lige over dem og der peeb Vinden ind, skjøndt der var stoppet Straa og Klude i de største Sprækker.” [17]. Dette miljø har været meget almindeligt blandt fattige på dette tidspunkt, og mange mennesker har levet en kummerlig tilværelse.

I dette eventyr er den helt klare modsætning rig/fattig. Vi hører gentagne gange om den lille

piges længsler efter de riges goder, så som kakkelovnen, juletræet og gåsestegen, kontra hendes egen tilværelse, hvor hun knap nok har tag over hovedet. Dette bliver da også et af de afgørende temaer i eventyret. Som tidligere nævnt var dette et tema, HCA ofte skrev omkring.

Et andet og meget afgørende tema er pigens forhold til Gud og døden. ” "Nu døer der Een!"

sagde den Lille, for gamle Mormoer, som var den eneste, der havde været god mod hende, men nu var død, havde sagt: naar en Stjerne falder, gaaer der en Sjæl op til Gud.” [18]. Dette citat viser, at pigen ikke er bange for døden, men nærmere ser det som en vej op til Gud. At pigen ikke ser døden som noget farligt, er meget typisk for romantikkens gudebillede. Religion var på daværende tidspunkt meget vigtigt, og derfor er det også et klassisk tema for et eventyr skrevet i Romantikken.

Eventyrets budskab har helt klart været, at skabe opmærksomhed omkring den forfærdelige tilværelse nogle mennesker levede dengang. HCA var selv fra fattige kår, og derfor har det også været en af hans helt store ”mærkesager” at skabe opmærksomhed omkring denne gruppe i samfundet.

17

Citat, H.C. Andersen, ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”.

18

Citat, H.C. Andersen, ”Den lille Pige med Svovlstikkerne”.

Side 9

Dansk-historie opgave. Fag: Dansk. Afleveres d. 13/4 2012.

9

Lavet af [navn fjernet] 11-X

Dødens rolle i eventyrerne og romantikken

I de to eventyr spiller døden en meget forskellig rolle. I ”Historien om en Moder” er døden en gammel mand, som kommer, og tager det lille barn med sig. Dette er et billede på den skræk, man havde for det ukendte, og på dette tidspunkt har mange mennesker troet på denne afbildning af døden, som en gammel mand eller bedre kendt i dag som ”manden med leen”.

I ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” tager døden en helt anden rolle. I dette eventyr er døden nemlig ikke afbilledet som noget ondt, men tværtimod som et sted man finder fred. Man hører om den lille piges mormor, som kommer, og tager hende med op til Gud, hvor der er varme og ingen frygt. Og hvorimod døden i det andet eventyr er noget fremmed og uhyggeligt, er døden i ”Den lille Pige med Svovlstikkerne” hendes mormor, som er et symbol på noget rart og trygt.

Disse to opfattelser af døden er begge meget typiske for Romantikken, for som tidligere nævnt betød religion og ”Gud” meget under Romantikken, og det var noget, man stræbte efter. Livet var kun en midlertidig ”holdeplads”, før man kunne komme op til det evige liv hos Gud. Men samtidig var man meget bange for det fremmede, og hvad fremtiden måtte bringe, så derfor blev døden også afbilledet som noget skræmmende og forfærdeligt, idet man ikke vidste, hvad det var.

Der er dog et spørgsmål, der melder sig: Hvordan kunne man have to så forskellige opfattelser af døden på samme tid?

Som tidligere nævnt var der stor forskel på rige og fattige i samfundet på dette tidspunkt, og jeg tror at denne forskel på folks levestandard, har været med til at påvirke deres opfattelse af døden. For når man levede en fattig tilværelse, og ikke havde særligt gode forhold, så har døden, og det at komme op til Gud været en måde at undslippe det kummerlige liv, man havde. Hvorimod hvis man var rig og dermed bedre stillet i samfundet, så har ens lykke været tæt forbundet med livet og dets goder. Og derfor har døden været noget forfærdeligt, som frarøvede én alt sin lykke.

Side 10

Dansk-historie opgave. Fag: Dansk. Afleveres d. 13/4 2012.

10

Lavet af [navn fjernet] 11-X

Konklusion

Min konklusion på denne opgave er, at dødsopfattelsen i højeste grad afhænger af, hvor godt dit nuværende liv er, hvor mange materielle goder du har, og hvor meget religion betyder for dig. Men også at døden altid vil være noget, der fascinerer mennesker, og som vi altid vil undre os over og prøve at finde svar på. Men selv i dag er der ingen, der ved, hvad der er ”på den anden side”. Vi ved stadigvæk ikke, hvad døden egentligt er, og vi finder måske aldrig ud af det. Selvom vi i dag er blevet meget klogere rent teknisk, så er der stadig mange spørgsmål, vi ikke kan besvare, og jeg tror, at det netop er derfor at religion, og det at tro at der er en gud, stadig er så betydningsfuldt i vores liv den dag i dag.

Side 11

Dansk-historie opgave. Fag: Dansk. Afleveres d. 13/4 2012.

11

Lavet af [navn fjernet] 11-X

Litteraturliste

- http://da.wikipedia.org/wiki/Den_danske_guldalder (Sidst brugt d. 9/4)

- http://da.wikipedia.org/wiki/Det_Moderne_Gennembrud (Sidst brugt d. 9/4)

- http://da.wikipedia.org/wiki/Biedermeier (Sidst brugt d. 9/4)

- http://da.wikipedia.org/wiki/H.C._Andersen (Sidst brugt d. 8/4)

- http://da.wikipedia.org/wiki/Romantikken (Sidst brugt d. 9/4)

- http://www.denstoredanske.dk/Nordisk_Mytologi/Begreber/nationalromantik (Sidst
brugt d. 9/4)

- KRYDSFELT, af B. R. Langdahl, M. Olsen og P. Quist, 1. udgave, 3. oplag 2011, Gyldendal.

Side 35-38.

Eventyrerne

- http://www.hcandersen-
homepage.dk/eventyr_den_lille_pige_med_svovlstikkerne.htm (Sidst brugt d. 10/4)

- http://www.hcandersen-homepage.dk/eventyr_historien_om_en_moder.htm (Sidst
brugt d. 9/4)