Et eksempel fra HTX 2. år
Etikopgave - masseødelæggelsesvåben
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HTX 2. år i Idéhistorie B og fylder 7 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Masseødelæggels esva b en
- Problemstilling
- Forskellige masseødelæggelsesvåben
- Etik
- Pligt-etikken
- Nytte-etikken
- Teknologi-etik
- Problemstillingens etiske dimensioner
- Masseødelæggelsesvåben og Pligtetik
- Masseødelæggelsesvåben og Nytteetik
- Masseødelæggelsesvåben og Teknologietik
- Afsluttende kommentar og refleksion
- Kildeliste
Uddrag fra opgaven
Problemstilling
Vi har fået en større indsigt i naturen, og de kræfter der binder alting samme, og hvordan man kan skabe og splitte ting ad. Med denne indsigt kommer forskning, der forsøger at benytte denne nye indsigt til militære mål. Det mest kendte, og måske mest skræmmende, eksempel er atombomben. Hvordan viden omkring atomer, og spaltning af disse kan skabe et våben der kan dræbe i tusindvis af mennesker uden at tage sig af hvem de er. Det er netop denne evne til at ødelægge strukturer, dræbe den biologiske cyklus og dræbe mennesker uden diskrimination, der definerer masseødelæggelsesvåben Med disse nye våben, kommer selvfølgelig etiske problemer omkring hvordan, og om man skal benytte dem. Våbnet er udviklet, og klar til brug, men skal det benyttes eller blot benyttes som afskrækkelse? Er der tilfælde hvor man kan benytte det, på trods af dets enorme magt?
Forskellige masseødelæggelsesvåben
Der findes en række forskellige masseødelæggelsesvåben. Der er kemiske, biologiske og nukleare. Disse bliver ofte kaldt NBC weapons (Nuclear, Biological and Chemical weapons) . Alle disse våben er masseødelæggelsesvåben, men de er meget forskellige. Jeg vil her kort gennemgå forskellen mellem dem, startende med nukleare våben.
Nukleare våben Nukleare våben bliver ofte kaldt atomvåben ved en fejl. Denne fejl bygger på at nukleare våbens energi stammer fra en reaktion i kernen af atomet, i nucleus. Derfor hedder våbenet et nukleart våben, og ikke et atom våben. Nukleare våben benytter sig af den energi der opstår når et atom spaltes. Ved at skabe en kædereaktion i en klump af radioaktivt materiale skabes der en enorm mængde energi der kan ødelægge store områder, og efterlader områderne dækket af stråling. Overlevende ofre efter en nuklear eksplosion vil blive ramt af strålingssyge og forbrændinger. Der går flere generation før et område kan benyttes sikkert efter en nuklear eksplosion.
Kemiske våben Kemiske våben er våben der er kemisk fremstillet, og angriber mennesker på forskellige måder. Der findes 3 overordnede typer af kemiske våben. Disse er kemiske våben der giver bylder og sår, våben der lukker for ilt tilføjelsen og våben der angriber nervesystemet. Kemiske våben der giver bylder og sår brænder huden og lungerne hvis den bliver indåndet. Den er ikke dødelig, men længere tids påvirkning kan have dødbringende effekt. De bliver brugt i gas form eller som væske. De der angriber ilt tilføjelsen, bliver indåndet af ofret og derefter forhindrer gassen at ilt kan blive tilført til blodet.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.