SOP: Menneskerettigheder og RSA-kryptering i Idéhistorie B og Matematik A

Indledning

I et evigt udviklende teknologisksamfund, bruges der hele tiden data. Det skal sendes, modtages og behandles, og alt dette sker hos hver person der ejer en elektronisk enhed med internetadgang, så som en mobil eller computer. Derfor spiller kryptering en vigtig rolle i at beskytte fortroligt data, sådan at de kan forblive ulæselige for tredjeparter. Kryptering sker derfor hvor gang, du for eksempel køber en varer over nettet, eller hvis du skal tjekke ind på din online mobil bank. Men er det nok at nøjes med at kryptere dine kreditkortsoplysninger? Der kan stilles spørgsmålstegn til om det er i orden, at vide andre ting om dig, så som din lokalisation og indholdet af dine samtaler over nettet. Hvem skal have ret til at bestemme, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert; og hvordan tages der stilling til dette spørgsmål? Kan noget så simpelt som logning af hvem du har ringet til, krænke dine menneskerettigheder?

I denne rapport redegøres der for menneskerettigheder, og hvordan de har udviklet sig gennem tiden, lige fra antikken, til den Amerikanske uafhængighedserklæring; samt den Franske revolution – hvorpå nutidens menneskerettigheder bliver redegjort for. Der vil derpå blive diskuteret, om det er i orden at logge data, med fokus på den nye ”trekløverregning”, regeringsgrundlag. Derefter vil der redegøres der for hvad et kryptosystem er, hvorpå der sættes fokus på RSA-kryptosystemet – hvor de grundlæggende matematiske metoder bag RSAkrypteringssytemet, vil defineres og bevises. Til slut vil der blive vist et matematisk udregnet eksempel, på enkryptering og dekryptering med RSA, hvor primtallene 11 og 3 vil blive brugt som primtalsfaktorer.

Mennesket og dets rettigheder

Få politiske dagsordener har set en kæmpe dramatisk udvikling på så kort tid, magen til den som ”menneskerettigheder”, har oplevet. Før 1940’erne, blev begrebet nærmest ikke omtalt i nogen større sammenhæng. Der var ingen international bevægelse, i dets navn; ingen ikkeregerings styrede organisationer, der ville gøre alt for at bevare dets principper. Det ville overraske mange, men selve formuleringen af menneskerettigheder, som mange i dag tager for givet, er ikke meget ældre end godt 200 år. At menneskerettighederne først kom på tale i det sene 1700 tal, betyder ikke at der op til det punkt, ikke fandtes nogle rettigheder. Før vi kan forstå begrebet menneskerettigheder fuldt ud, bliver vi nødt til at få det fundamentale på plads; der er her tale om begrebet ”Naturret”.

Antikkens naturret

Naturretten er ikke nogen menneskelig opfindelse, …