Etisk analyse: Droner | Idéhistorie B

Side 1

HTX 2. år

Droner

Et etisk dilemma

HTX 2. år

Analyse af etikkerne som fremgår fra artiklerne ”Droneoperatør: Jeg er en krigsforbryder” og ”En mirakelkur mod terrorisme”

Side 2

5. december 2014

Side | 1

Indhold

Intro ............................................................ 2

Etiske teorier ................................................... 2

Etiske dilemmaer i artiklerne .................................... 5

Etisk analyse .................................................... 6

Etisk analysemodel ............................................. 8

Begrundet valg ................................................... 8

Side 3

5. december 2014

Side | 2

Intro

Jeg vil komme ind på de forskellige etiske dilemmaer, der fremtræder i de to artikler.

Den første artikel hedder ”Droneoperatør: Jeg er en krigsforbryder” Artiklen omhandler den tidligere droneoperatør, Brandon Bryant. Ved hjælp af en Predator drone jagede, og observerede han højtstående Taliban og al- Qaeda ledere.

Han mener nu at USA tager alt for hurtige beslutninger, når det kommer til valget om at affyre eller ikke, og efterretningen er ikke god nok. Han er nu stor modstander af USA's drone projekt, og lever hverdag for at få gjort resten af USA's befolkning opmærksom på drabene af civile i Afghanistan, Irak, Yemen og Somalia. Efter seks års tjeneste som droneoperatør, lever Brandon Bryant nu med posttraumatisk stress.

Den anden artikel hedder ”En mirakelkur mod terrorisme” I denne får man indblik i effektiviteten ved brugen af droner. Det er et fact at droner har dræbt ledere for terror bevægelser, og at det er blevet sikrere for soldater, at befinde sig i front zonerne. En tidligere leder for den Amerikanske efterretningstjeneste siger at, hver gang man dræber fire ved et droneangreb, rekrutterer man 10 nye til terror bevægelserne.

Centralt for begge artikler et det at mange civile, bliver uskyldige ofre. Samt om internationale regler bliver opretholdt, når man bomber uden en rettergang først. Det er blevet stærkt kritiseret at amerikanere har højere værdi end andre, da de er under en forfatninger der gør at de skal have en retfærdig straf.

Etiske teorier

”Etik er spøgsmålet om, hvad den gode handling er. Det er et svært spørgsmål, og der gives ingen

                                                    1
entydige svar. Mange filosoffer og teologer har alligevel prøvet.”

I. Dydsetik → Aristoteles etik

Dydsetik prøver at kombinerer pligt og nytteetik.

1

http://www.religion.dk/viden/hvad-er-pligtetik

Side 4

5. december 2014

Side | 3

⮚ Hvor pligtetik handler om at man skal tage den rette beslutning, og altid handle rigtigt som man ønsker andre skal handle.

⮚ Og nytteetik handler om at man skal handle, og tage de valg der skaber mest muligt lykke for flest muligt.

Så kombinerer dydsetikken dem på den måde, at man skal prøve at tage de beslutninger som man ser rigtige i den pågældende situation.

Fx pligtetik siger at man ikke må lyve, og nytteetik siger man skal skabe mest muligt lykke. Så siger dydsetikken at hvis du bliver lykkeligst af at lyve i pågældende situation, så er det i orden at lyve.

II. Kristenetik

Der er ikke noget fast svar på hvad kristenetik er generelt. Man kan sige at etikken er lige så fokuseret på forholdet til det guddommelige, som den er på forholdet mellem mennesker.

Kristenetik er bygget op omkring biblen, og da alle har forskellige fortolkninger af de budskaber og retningslinjer biblen giver. Vil den korrekte handling være en subjektiv vurdering, dog med udgangspunkt i biblens overordnede budskab. Det dobbelte kærlighedsbud er dog centralt for kristenetikken.

Buddet om at elske sin næste, gør at man som person har pligt til at hjælpe den person der har brug for hjælp. Fx skal man også elske sine fjender, hvis han har drug for hjælp.

Mennesket er på grund af arvesynd fuld af fejl og mangler. I den kristne etik taler man om en sindelags etik, det vil sige at intentionen af en handling, vil være afgørende for om handlingen er rigtig eller forkert

III. Pligtetik → Kant

Pligtetik er det modsatte af nytteetik.

⮚ Hvor nytteetik siger at vi skal bedømme en handling ud fra konsekvenserne.

Så siger pligtetikken at Konsekvensen af handlingen er irrelevant. Og at vi skal bedømme udelukkende ud fra om det er en god eller ond handling, og at konsekvensen er ligegyldig bare handlingen er god.

Side 5

5. december 2014

Side | 4

De første pligtetikker var meget kristne tankegange. En handling kunne kun være god hvis gud sagde det. Fx da Abraham fik at vide af gud at han skulle ofre sin søn Isak, så var det helt i orden at han gjorde sådan.

Sådan er det heldigvis ikke mere. Kant har prøvet at give et bud på hvad begrebet pligt indebærer, og han fandt frem til ”det kategoriske imperativ” En handling er moralsk, hvis man kan ønske, at alle skal handle på samme måde i samme situation. [2] Fx at lyve er ikke i orden, hvis du ikke selv vil have andre lyver i samme situation. Du må ikke slå ihjel, hvis du ikke vil har andre til at slå ihjel i samme situation.

IV. Nytteetik (Utilitarisme, Konsekvensetik) → Bentham o Regel utilitarisme → Stuart Mill

Det gælder om at skabe lykke til flest mulige mennesker.

Etikken er konsekvensbasseret så man ser udelukkende på konsekvenserne af handlingen. Det der skelner handlinger fra hinanden er, intensiteten af handlingen, varigheden af handlingen og sikkerheden af handlingen. Disse 3 ting er afgørende når man skal sammenligne 2 handlinger med hinanden.

I. Intensitet - Hvor meget personen ønsker udfaldet af handlingen.

II. Varighed - Hvor længe personen er påvirket af udfaldet.

III. Sikkerhed - Hvor sikkert det er at personen bliver lykkelig (Længst tid)

I 1861 udviklede en engelsk person ved navn John Stuart Mill nytteetikken, han ville ændre hele forståelsen af lykke. Han ville definere forskellige former for lykke, hvor noget lykke er mere værd end andet. Det er et spørgsmål om oplevelses kvalitet som er grundlæggende.

V. Præference utilitarisme (praktisk etik) → Singer

Tilhænger af aktiv dødshjælp, dyrs lidelser og lykke skal medtages i betragtningerne, når det gøre op, om en handling er god eller dårlig. Går ind for at maksimere lykke.

Altså er en handling god hvis lykken er i overtal, altså hvis der er mere lykke.

Præference utilitarister mener at en handling skal vurderes ud fra dens konsekvenser, men en hvilken som helst skabnings præferencer, skal ikke til gode have formen for lykke. Og dette er også generelt for Praktisk etik.

2

http://www.religion.dk/viden/hvad-er-pligtetik

Side 6

5. december 2014

Side | 5

VI. Teknologietik → Kemp

Teknologietik er en nyere form for etisk måde at se tingene på. Teorien er kommet frem i takt med at teknologien er blevet mere og mere avanceret, og mulighederne for brugen at teknologien er blevet bedre. Teorien skiller sig også ud ved at tage et ansvar for det levende, som noget der er uerstatteligt og ikke må krænkes. (Derved også naturen, og dets væsen)

Teknologietik prøver at supplerer op på nærhedsetikken, som omhandler den traditionelle etik. Hvor man prøver at begrunde handlinger og konsekvenser, ud fra mennesker i samme tid og rum. Dette er blevet nødvendigt da teknologien nu kan påvirke mennesker og natur i længere tid og på længere afstand.

Fx global opvarmning. Som det ligger i navnet er et globalt fænomen, som formodentligt vil strække sig over flere generationer.

Afstandsetikken er blevet defineret som ”et nyt kategorisk imperativ” Man skal handle på den måde sådan at ens virkninger, ikke bliver en hindring for fuldt og ægte

menneskeliv fremover.^{3}

Da man ikke kan spørge fremtidens generationer om det er det rette valg, må man bruge nutidens viden til at begrunde. En af de væsentligste erfaringer vi gør os er tab, tabet af et menneskeliv eller frodige naturområder er ting der ikke kan erstattes igen, og derfor skal det uerstattelige altid værnes om for at gøre mest gavn for fremtidens generationer.

Etiske dilemmaer i artiklerne

I artiklerne ligger der et centralt budskab om at det ikke kan være rigtigt, at amerikanske statsburgere skal have flere rettigheder end andre i verden. Der bliver stillet kritiske spørgsmål til hvorvidt beslutningerne om droneangrebene er rigtige, eller bare forhastede beslutninger, for at opnå en højere plads i systemet. Det menes at beslutningerne som tages af de kommanderende, er taget på det grundlag, at for at opnå en forfremmelse skal man have flere ”kills” end forhenværende.

Etiske dilemmaer i artiklerne fremtræder, og nogle at de etiske teorier bliver direkte overtrådt. De etiske teorier der

✓ Nytteetik

✓ Praktisketik

3

Eksistens og ansvar - etiske begreber og teorier side 51

Side 7

5. december 2014

Side | 6

✓ Dydsetik

✓ Kristenetik

✓ Pligtetik

✓ Teknologietik

De etiske teorier er listet enten som grøn, eller rød. Grøn betyder at moralen omkring teorien er opretholdt, altså kan tilgodeses. Rød betyder at de moralske grænser fra teorien er overtrådt, og kan derved ikke tilgodeses od fra teorien.

Nytteetikken siger jo at vi skal skabe mest muligt lykke til flest. I og med at terror ledere bliver dræbt, og derved ikke kan dræbe flere uskyldige i terrorhandlinger. Derved kan vi se på det som om at flest bliver lykkelige, ved at fjerne en beskytter man flere.

Praktisketik Praktisk etik minder meget om nytteetikken, flest mulige skal opnå lykken. Samtidigt skal tingene foregå under rette omstændigheder. Dette bliver uddybet senere.

Dydsetik er en blanding at pligt- og nytteetik. Det kan tilgodeses at slå ihjel, hvis man selv kan tilgodese det i det konkrete øjeblik, og at folk bliver lykkelige over beslutningen.

Kristenetik bliver brudt da der står direkte i de ti bud, at man ikke må slå ihjel.

Pligtetik tager kun udgangspunkt i om handlingen er god, ikke konsekvensen. Da det ikke er en god handling at slå ihjel, kan det ikke tilgodeses.

Teknologietik skal prøve at forhindre at teknologien, bliver en trussel for fremtidens generationer.

Dette kan diskuteres om bliver opretholdt med dronerne, der kan komme en dag hvor teknologien bliver en trussel for menneskeheden.

Etisk analyse

I. Dydsetik

Dydsetikken kan tilgodeses i situationerne om droneangrebene. Bombningerne er ment til at dræbe fjenden, ikke civile. Derfor når der bliver givet ordre til at affyrer missilet, fra droneoperatørens plads langt væk fra selve handlingen, er det i den tro at man slår en teorist ihjel.

II. Kristenetik

Side 8

5. december 2014

Side | 7

Det vil være meget forkert, at retfærdiggøre drabene ud fra kristenetikken. Da der direkte bliver sagt i de ti bud at man ikke må slå ihjel, er det også forkert at gøre det.

Det kan ikke retfærdiggøres, ved at sige at bombeofrene formodentligt også har slået uskyldige ihjel.

III. Pligtetik

Pligt etikken kan heller ikke bruges til at retfærdiggøre bombningerne. Den siger at man ikke skal se på konsekvensen, altså at man måske gavner nogle ved at slå teoristerne ihjel. Men derimod skal man udelukkende se på om handlingen er god eller ond. I tilfældet med at slå ihjel vil handlingen være ond, da man ikke ønsker andre skal gøre sådan mod en selv.

IV. Nytteetik

Nytteetikken er en meget god teori at anvende, da den gør det muligt at måle to handlinger op imod hinanden. Vi kan se på hvad der skaber mest muligt lykke, ud fra tre punkter. Intensitet, varighed og sikkerhed, hvis vi vægter drone bombningerne om ikke at tage handlinger får vi:

I. Intensitet - Der er lige stor intensivitet forbundet. USA ønsker at stoppe terrorismen helt, samtidigt ønsker teoristerne ikke blive dræbt.

II. Varighed - Hvis ikke droneangrebene var blevet brugt, ville det være mere usikkert for målene for terroristerne. Der vil være mere sikkerhed længeret id hvis teoristerne bliver sat ud af spil.

III. Sikkerhed - Det sikreste valg er at bombe mål, som man ved har begået terrorisme. I stedet for at leve i usikkerhed om hvornår man bliver offer for terror næste gang.

VII. Praktisketik

Som sagt minder teorien meget om nytteetikken. Det stræber mest muligt lykke til flest, ou fra konsekvenserne af handlingen. Der kan tilgodeses at dræbe terror ledere, de terror koster menneskeliv. Og kan det stoppes, bliver flest lykkelige.

Tilhængere af pligtetikken er for aktiv dødshjælp og medlidenhedsdrab, det betyder at de se menneskeligt på lidelser og smerte. Derfor skal bombningerne også foregå humant, man skal være 100 % sikker på at man ikke skader andre end ment.

Side 9

5. december 2014

Side | 8

Det kan skabe en mindre konflikt, men i og med flest bliver lykkelige ved at illuminerer individer, kan det tilgodeses.

VIII. Teknologietik

Det skal diskuteres om dronerne kan blive en hindring, for fremtidens generationers fremtidig eksistens. I nogle tilfælde kan en teknologe være ment som god, som kampen med droner jo er. Men som der bliver sagt i artiklen, har der aldrig været en teknologi, der med tiden ikke er blevet tager i brug af ens egne fjender. Dette kan komme til at årsagen massiv usikkerhed over flere dele af kloden, for hvordan skal man klare sig hvis man ikke kan se hvad man har med at gøre. Teknologietikken siger også vi skal bevarer det uerstattelige, såsom natur, kultur, natur og menneskeheden selv. Derfor er det forkert at lave en teknologi der kan dræbe mennesker, blot ved et tryk på en knap.

Etisk analysemodel (fra eget synspunkt)

Etiske Fakta Berørte parter Analyse i forhold til Handlemulighed dilemmaer centrale etiske principper

Må man anvende | Det bliver sikre for | Det er efterretningen | Retfærdighed: der er | Optimerer
ubemandede fly | soldaterne på | der tager valget. | retfærdigt at bombe | dronerne

til at bombe landjorden, og terrorister fjender langt piloter i luften. Terroristerne bliver Bruge mere tid på væk? jaget Minimere skade: observering, og

Kan man tage slået ihjel Civile kan komme til forbedres endnu mere.

rigtige skade eller blive Tag ikke

beslutninger når | Den amerikanske | dræbt. | Konsekvens: flest vil have | forhastede

man ikke regering vil gavn af det, hvis der ikke beslutninger befinder sig på reducerer brugen eksisterede terrorister stedet? af droner

Terrorister bliver teknologien er god, men kan efterretning

Begrundet valg

Jeg mener drone bombningerne kan retfærdiggøres, det er trodsalt terrorister der er målet for disse bomber. Jeg vil mene at flest vil opleve mest lykke, hvis terror ikke eksisterede. Man behøvede ikke gå rundt og leve i det uvisse om hvornår man skal være på vagt overfor terror, hvis

Side 10

5. december 2014

Side | 9 det ikke eksisterede. Derfor mener jeg at USA gerne må bruge droner, i stedet for rigtige jagerfly, på den måde er piloterne mere sikre. Jeg mener ikke at det er i orden at civile bliver slået ihjel, og det må der gøres noget ved. Men som teknologien er lige nu er der plads til forbedringer også. Der kan retfærdiggøres at nogle civile omkommer, i krigen mod terror, da civile også omkommer i terror handlinger. Derfor flytter man bare problemet, og skal håbe på en hurtig afslutning med terroren.

Det vil gøre at jeg har et dyds- eller nytteetisk synspunkt på dronebombningerne, da jeg ønsker flest mulige lykkelige. Og at man skal tage de rigtige beslutninger, altså man ikke må slå ihjel. Men hvis der er en god grund til det i situationerne må man gerne.