Idéhistorie: Tro og viden - Charles Darwin

Side 1

5/8/2013

Skriftlig opgave til idéhistorie B | [navn fjernet] 3.mbf

LEARNMARK

HORSENS TRO OG VIDEN – CHARLES DARWIN

HTX

Side 2

[navn fjernet] 3.mbf Skriftlig opgave – Idéhistorie B

1 af 7

Titelblad

Skole: Learnmark Htx-Horsens

Klassetrin: 3. mbf

Lærer/vejleder:

Titel: Tro og viden – Charles Darwin

Dato for aflevering:

Samlede antal side: 8 (m. forside)

Side 3

[navn fjernet] 3.mbf Skriftlig opgave – Idéhistorie B

2 af 7

Indholdsfortegnelse

Opgavebesvarelse ............................................................................................................... 3 Redegør for de tre teser omkring forholdet ml. videnskab om religion – konflikttesen, uafhængighedstesen og dialogtesen. .............................................................................. 3 Undersøg hvilken af de tre teser karakteriserer forholdet ml. videnskab og religion i forbindelse med Darwin og evolutionsteorien og forklar hvorfor. ...................................... 5 Diskutér forholdet ml. videnskab og religion i nutiden (inddrag de tre teser) .................... 6 Konklusion ........................................................................................................................... 7 Litteraturliste ........................................................................................................................ 7 Hjemmesider .................................................................................................................... 7 Tekster ............................................................................................................................. 7

Side 4

[navn fjernet] 3.mbf Skriftlig opgave – Idéhistorie B

3 af 7

Opgavebesvarelse

Redegør for de tre teser omkring forholdet ml. videnskab om religion – konflikttesen, uafhængighedstesen og dialogtesen.

I konflikttesen anses religion og videnskab som to modstridende kræften, som igennem historien har lagt anledning til en lang række konflikter. For tilhængere af konfliktesen anses en konflikt mellem religion og videnskab som værende uundgåelig og nødvendig. Argumentet for den uundgåelige konflikt er historiens mange eksempler, hvor bølgerne er gået højt mellem tilhængere af hver overbevisning. Et eksempel kunne være, da Galileo Galilei kæmpede mod den undertrykkende og formørkende Kirke som ikke ville acceptere Galileis banebrydende opdagelser. [1] I konflikttesen er det dog ikke nødvendigvis videnskaben, som bliver opfattet som den ophøjede og oplyste overbevisning, det kan ligeså vel være religionen som løfter sig med sin åndelige forståelse.

Dog er det i den klassiske formulering af konflikttesen, religionen som står for skud. [2] Konfliktesen er primært blevet udbredt gennem to værker; ‘’History of the conflict between Science and Religion’’ skrevet af John Wiliam Drapers () og ‘’A History of the Warfare of

Science with Technology in Christendom’’ af Andrew Dickson White (). Fælles for de to værker er, at de begge beskriver videnskaben som menneskets voksende indsigt i verden, og religion som den modsvarende part, som nægter at forholde sig til denne nye viden.

Draper bekriver konfliktesen således; ’’Det er historien om konflikten mellem to modstridende kræfter, det menneskelige intellekts ekspansive kraft på den ene side, og den fortærende og sammentrækkende kraft, der udspringer af den traditionelle tro og menneskelige interesse på den

anden’’^{3}. Draper og White betragter begge religionen som konservativ og dogmatisk, og hævder at

den nægter at se de naturvidenskabelige sandheder i øjnene. Ifølge Draper og White beskriver videnskaben, hvorledes verden tager sig ud. Videnskaben giver fornuften lov til at arbejde frit og udvikle, og er af natur en dynamisk og progressiv proces. Religion derimod virker for Draper og White, som et dogmatisk og konservativt regelsæt, som aldrig forandrer sig. Videnskab og religion repræsenterer altså ifølge Draper og White to så forskellige værdi-sæt, at en konflikt mellem dem vil være uundgåelig. Draper skriver; ’’Tro er af natur uforanderlig og stillestående; Videnskaben er af natur progressiv, og før eller siden må der opstå en konflikt mellem dem, der ikke lader sig skjule

           4
eller overse’’. Hvis man ser på forholdet mellem religion og videnskab ud fra konflikttesen, vil man

i grove træk kunne tage udgangspunk i hver af de to overbevisninger. Set med videnskabens øjne er videnskaben menneskets største gode og bedrift. Hvorimod religion ses som en forældet tradition, som efterhånden bare bør trække sig tilbage, efter vores nyvundne videnskabelige indsigter. Ud fra den religiøse overbevisning ser situationen derimod helt anderledes ud. Her menes der, at biblens ord bør betragtes som den endelige autoritet. Dette ord bør ikke underkaste sig eller indrette sig efter videnskabens opdagelser og forklaringer af naturen. Ifølge denne opfattelse er religionen den

1

http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Filosofi_Tro_Historie/Retssagen_mod_Galileo_Galilei_1.htm

2

Videnskab og religion i historisk perspektiv - side 7

3

Videnskab og religion i historisk perspektiv - side 8 linje 2

4

Videnskab og religion i historisk perspektiv - side 9 linje 14

Side 5

[navn fjernet] 3.mbf Skriftlig opgave – Idéhistorie B

4 af 7 lærer som skal forklare os vores plads i verden, og også den vi bør få vores forståelse af naturen fra.

Således prøver begge overbevisninger altså, at få monopol på vores opfattelse og forståelse af verden. Dette medfører altså den uundgåelige konflikt.

Det er vigtigt at understrege, at tilhængere af konfliktesen oftest er stridslystne, og tit selv har oplevet konflikter mellem religion og videnskab på tæt hold. [5]

I modsætning til konfliktesen, mener uafhængighedstesen ikke, at en konflikt absolut skal være en nødvendighed. Hvor konflikttesen fremstiller videnskab og religion som to kræfter, som krigerisk prøver at få monopol på vores opfattelse og forståelse af verden, giver uafhængighedstesen et andet perspektiv. Her betragtes naturvidenskaben og religionen som to vidt forskellige størrelser.

Tilhængere af uafhængighedstesen, ser på det sådan, at naturvidenskabens område er den fysiske side af verden, og at religionen beskæftiger sig med den åndelige side af verden. Der er altså tale op to vidt forskellige ting, med hver deres sprog. Uafhængighedstesen benægter som udgangspunkt, at en konflikt mellem religion og videnskab er uundgåelig. Den hævder at de to overbevisninger sagtens kan eksistere side om side, så længe de holder sig på hver deres side af banen, så at sige.

Hvis en konflikt opstår, mener tilhængere af uafhængighedstesen, at det er et spørgsmål om overtrædelse af grænser. Denne overtrædelse kan eksempelvis finde sted på grund af pres udefra, eller via andre faktorer som spiller ind.

Fortalere for uafhængighedstesen ønsker, at bløde op for konflikten mellem videnskab og religion. [6] Hvor Konfliktesen mente, at videnskab og religion er to modsatrettede måder, at anskue verden på.

Og hvor uafhængighedstesen mente, at videnskab og religion beskrev to vidt forskellige ting. Ser dialogtesen videnskab og religion som to måde, at udtale sig om det samme på. Fælles for både konflikt-og afhængighedstesen er manglen på interaktion. Det har på ingen måde været muligt, at krydse mellem videnskab og religion i hverken konflikt- eller uafhængighedstesen. Dette prøver dialogtesen at gøre. Tilhængere af dialogtesen mener, at religionen og videnskaben rent faktisk udtaler sig om det samme, men med vidt forskellige udgangspunkter. Fortalerne for dialogtesen påpeger også ihærdigt, at de to overbevisninger i sidste ende prøver, at besvare de samme spørgsmål; Hvordan opstod jorden? Hvad styrer vores handlinger? Og så videre. Videnskabens opdagelser bør altså, selvom de går i mod biblens ord, ikke afvises men tolkes som en afdækning af Guds skaberværk, og opfattes som noget positivt i stedet for noget nedsættende. De mener altså, at videnskab og religion bør kommunikere med hinanden. Dette menes at give større udbytte for begge parter, i forhold til at strides. Dialogtesen bruges til, at modsige forestillingen om konflikten mellem videnskab og religion, ved at fortælle at de dybest set siger det samme. [7]

5

Videnskab og religion i historisk perspektiv – side 6-14

6

Videnskab og religion i historisk perspektiv – side 14-15

7

Videnskab og religion i historisk perspektiv – side 15-16

Side 6

[navn fjernet] 3.mbf Skriftlig opgave – Idéhistorie B

5 af 7

Undersøg hvilken af de tre teser karakteriserer forholdet ml. videnskab og religion i forbindelse med Darwin og evolutionsteorien og forklar hvorfor.

Charles Darwins teori om evolution er en teori som var, og i dag stadig er, i stor modstrid med de religiøses overbevisning. Darwins teori ser ikke naturen som præget af hverken harmoni eller orden, men mere som et tilfældighedernes kaos.

Darwin fandt på baggrund af mange års studier frem til hypotesen om, at dyrene og alle deres utallige arter ikke var skabt af gud, men havde udviklet sig gennem flere tusinde år. Grundlæggende gik hans teori ud på, at der rent tilfældigt blev skabt nye arter, men at kun de som havde den største chance for at forplante sig overlevede. Dette kaldte Darwin for den ’’naturlige udvælgelse’’.

Darwins teori forudsatte altså på ingen måde nogen bagvedliggende skaberplan.

Teorien stod meget imod den almindelige antagelse som på Darwins tid var, at alle skabninger var skabt af Gud én gang, som uforanderlige størrelser. Ud over hans postulat om dyrenes udvikling gennem den naturlige udvælgelse, nåede Darwin også frem til konklusionen, at det samme måtte gælde for os mennesker. Dette skabte stor røre på sig i de religiøse kredse. Samtidigt med at den bibelske skabelsesberetning gav forklaringen på hvordan verden og alle dyrene blev skabt, tildelte den nemlig også mennesket en særplads i Guds skaberværk, som hærsker over alle jordens dyr. Det var altså en stor omvæltning, da Darwin pludselig satte dyrene på linje med mennesket. Mennesket var altså bare et dyr blandt andre dyr. [8]

Darwin pressede religionen yderligere da han argumenterede for, hvordan religiøse og moralske forestillinger blot kunne være opstået af naturlig vej. Man kan altså sige, at disse forestillinger var et produkt af den evolutionære proces, og blot var opstået i takt med at menneskets mentale evner er blevet udviklet. Grundlæggende var Darwins postulat, at Gud ikke har skabt mennesket men at mennesket har skabt Gud. [9]

Men hvilken af de tre teser; konfliktesen, Uafhængighedstesen eller dialogtesen, karakterisere så forholdet mellem religion og videnskab i dette tilfælde. Kigger man på historien virker det som om, at forholdet lige inden Charles Darwins teori kom ud, bedst kunne beskrives vha.

uafhængighedstesen. Religionen holdt sig umiddelbart til, at forklare en del af verden mens videnskaben forklarede en anden. Darwins teori er i dette tilfælde et fantastisk eksempel på en overtrædelse af den grænse som er eksisterende i uafhængighedstesen. Darwins teori krydser altså stregen og fører forholdet ud i en konflikt. Hans teori kommer med hypoteser og stiller spørgsmål omkring felter, som hidtil havde været religionens domæne. Denne handling gør altså en konflikt uundgåelig. Billedet af forholdet som værende i konflikt kommer godt til udtryk, efter opstanden af den kristne fundamentalistiske bevægelse i USA. Som ønskede at bekæmpe det, der blev opfattet som verdens ugudelighed. Dette betød en bekæmpelse af den moderne videnskab og specielt Charles Darwins teori. Kigger vi på Darwins teori vil vi også se, at den er i fuld modstrid med biblen, og stort set fjerner idéen om Gud som jorden og menneskets skaber. [9]

Der er altså ikke tale om en dialog, da Darwins teori og biblen på ingen måde udtaler sig ens på dette punkt.

Vi kan altså konkludere, at forholdet videnskab og religion i dette tilfælde klart er bedst

8

Darwin, evolution of reception – side 57 linje 35

9

Darwin, evolution of reception – side 68 linje 1

Side 7

[navn fjernet] 3.mbf Skriftlig opgave – Idéhistorie B

6 af 7 karakteriseret ved konfliktesen. Konflikten i forhold til Darwins evolutionsteori og religionen er desuden stadig i gang i dag, og over halvdelen af jordens befolkning afviser også stadig Darwins evolutionsteori og mener at mennesket, dyrene og planterne ikke har forandret sig siden skabelsens

morgen.^{10}

Diskutér forholdet ml. videnskab og religion i nutiden (inddrag de tre teser)

Heldigvis udgør de grupper der insisterer på biblens bogstavelige sandhed, ikke flertallet af de troende i dag. I dag en det minoritetsgrupper som opfatter og tolker biblen ordret. Det virker i dag yderst absurd, at tro på at jorden er universets centrum, og at gud skabte jorden på 6 dage. Dog er der kommet en mere moderne variant af tilhængere, som argumenterer for idéen om en Gud som almægtig skaber. Argumentet er idéen bag teorien; ’’the intelligent design-theory’’, der postulerer at naturens fænomener er skruet så komplekst sammen, at de ikke blot kunne have opstået af sig selv, men forudsætter en intelligent designer. Gud. Tilhængerne af denne teori kan ikke sige noget eksakt om Gud, men blot at der må ligge en eller anden form for intelligent design bag naturens indretning.

Faktisk ser mange religiøse i nutiden ikke modsætninger mellem evolutionsteorien og en religiøs verdensopfattelse. Dette skyldes, at religion og videnskab i høj grad er blevet delt mere op end hvad de var tidligere. Læser man på universitetet i dag, vil man også opdage, at de to retninger slet ikke kommunikerer. Som det ellers var tidligere, bedriver præsten ikke naturvidenskabelig forskning og naturforskerne holder ikke prædikener i kirken om søndagen. De to overbevisninger er blevet hver deres selvstændige faggruppe. Dette har haft stor betydning for afstanden mellem videnskab og religion. Noget tyder altså på, at uafhængighedstesen i øjeblikket er den herskende tese mellem religion og videnskab. Ser vi på pave Johannes Paul II’s tale fra 1996, vil vi også kunne se, at paven accepterer evolutionsteoriens gyldighed. Dette skyldes pavens til hang af uafhængighedstesen.

Paven mener, at der eksisterer en kløft mellem menneskets fysiske væsen og menneskets åndelige væsen. Videnskaben tager sig altså af det fysiske, og religionen tager sig af det åndelige.

Kigger man på historien virker det dog umiddelbart som om, at videnskaben langsomt overtager de domæner som ellers tidligere var religionens. Grænserne for hvad der er videnskab og hver der er religion, flytter sig hele tiden, og religionens domæne indskrænkes. Dette sker selvfølgelig i kraft af, at vi bliver klogere på naturen, og er i stand til at forklare naturens fænomener ud fra videnskaben i stedet for religionen.

Religionen bliver desuden stærkt presset i dag, i takt med videnskabens opdagelser. Religionen finder det svært, at forholde sig til emner som; kloning, stamcelleforskning of genmanipulation, og er ikke umiddelbart i stand til at komme med svar på disse problemstillinger. Noget kunne tyde på, at videnskaben snart overtræder endnu en grænse, og at en ny konflikt muligvis kunne optrappe.

Der findes i dag også eksempler på tilhængere af dialogtesen, som mener at videnskaben og religionen kommer med de samme svar men udlægger dem forskelligt. Dog kan en dialog ikke lade sig gøre, hvis biblen bliver fortolket ordret og ikke blot som en retningslinje. Fundamentalistiske grupper som kreationisterne vil aldrig blive tilhængere af dialogtesen. [11]

10

http://www.evolution.dk/debat/videnskab-og-religion/kreationisme/

11

Videnskab og religion i historisk perspektiv – side 85-100

Side 8

[navn fjernet] 3.mbf Skriftlig opgave – Idéhistorie B

7 af 7

Konklusion

Umiddelbart er der altså udlagt tre teser omkring forholdet mellem religion og videnskab.

Konflikttesen som beskriver religion og videnskab som to modstridende kræfter, og udlægger påstanden om, at en konflikt mellem dem er uundgåelig. Uafhængighedstesen som beskriver religion og videnskab som to vidt forskellige størrelser, som beretter om helt forskellige ting. Sidst har vi dialogtesen, der prøver at få videnskaben og religionen til at interagere med hindanden. Her prøves der, at klarlægges at videnskaben og religion ikke er så forskellige endda, men faktisk bare er to udgaver af det samme.

Kiggede vi på de tre teser i sammenhæng med Charles Darwins evolutionsteori, virker det til at hans teorier er i så kontroversiel modstrid med religionen, at en konflikt er svært uundgåelig. Ser man på historien lagde Darwins teori også op til stor debat. Man kunne påstå at Darwin krydsede en grænse til noget som ellers var religionens domæne indtil.

I dag er forholdet mellem religion og videnskab mere opdelt end det var tidligere. I dag arbejder videnskabsmænd og præster med hver deres felt, som ikke har noget med hindanden at gøre. Dog kunne der tegne sig et billede af, at videnskaben endnu engang er på vej ind over en grænse, i kraft af nye videnskabelige opdagelser som; kloning, stamcelleforskning of genmanipulation.

Litteraturliste

Hjemmesider

http://www.evolution.dk/debat/videnskab-og-religion/ Besøgt den
http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Filosofi_Tro_Historie/R Besøgt den

etssagen_mod_Galileo_Galilei_1.htm

Tekster

Videnskab og religion i historisk perspektiv – Naturens fortolkere Side 6 - 16

2006 Andersen, Casper Side 50 - 69

Forlaget Systime A/S Side 85 - 100