Et eksempel fra HTX 3. år

Hvad er meningen med livet? | Idéhistorie B | HTX

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Idéhistorie B 5 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i HTX 3. år i Idéhistorie B og fylder 5 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Uddrag fra opgaven

Hvad er meningen med livet?

Igennem århundrede har mennesket forsøgt at komme frem til et svar på hvad meningen med livet egentlig er. I oldtiden handlede livet blot om at føre slægten videre. Men da samfundet har udviklet sig så meget, at det ikke længere er besværligt for os mennesker at reproducere sig og overleve, bliver spørgsmålet behandlet ud fra forskellige synspunkter såsom religion og filosofi. Hvis vi funderer over livets mening fra et religiøst synspunkt, vil svaret være, at meningen med livet er at tilbede skaberen, hvilket er gældende for fleste religioner. Hvis spørgsmålet derimod bliver stillet til en ateist vil svaret være helt anderledes end den religiøse – meningen med livet skaber du selv. Fleste af store filosoffer mente, at der er en mening med livet, dog var deres svar vildt forskelligt fra hinanden. Ifølge Kierkegaard er der noget Guddommeligt bag livet, og derfor er meningen med livet at leve efter det ting der bliver stillet for os, hvorimod Nietzsche og Sartre mener at individet selv skaber meningen med livet. Men hvad er egentligt meningen med livet og hvordan skaber man det gode liv?

Jeremy Bentham () som var en jurist og filosof (1), dokumenterede også for menneskets eksistens. Han opstillede en moralfilosofi som gav svar på, hvordan man bør træffe beslutninger og agere. Ifølge Bentham er livets mening nydelse, hvilket kan fås igennem lykken. Formålet med hans filosofi er derfor, hvordan man kan opnå mest lykke til en bredere del af samfundet. Bentham tager udgangspunkt i en hedonistisk præmis: ”Naturen har placeret mennesket under ledelse af to suveræne herrer, lyst og smerte.” (2) Det vil sige, at menneskeheden søger efter mere lyst og færre smerte, hvilket giver mest nytte. Nytteprincippet bruges som en baggrund for alle handlinger og beslutninger, fordi det anerkender, at lyst og smerte kontrollere hele menneskeheden. Ifølge Bentham er den rigtige handling er at handle efter nytteprincippet, da det resulterer til mest lykke. Viljen bag en handling er betydningsløs, hvis målet om at opnå lyst ikke kan ikke fås.

Han mener ikke at der kan opnås et samfund uden moral. ”En regeringsforanstaltning kan siges at være i overensstemmelse med eller dikteret af nytteprincippet, når den tendens, den på tilsvarende måde har til at øge samfundets lykke, er større end enhver anden tendens, den har til at mindske den.”

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm