Fremstilling af creme

Side 1

HTX 3. år

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 1 af 25

Indhold:

Indledning-------------------------------------------------------------------- Side 2 Problemanalyse-------------------------------------------------------------- Side 2

- Problemformulering------------------------------------------------------Side 3

- Produktforslag------------------------------------------------------------ Side 3

- Projektafgrænsning------------------------------------------------------ Side 3

- Tidsplan------------------------------------------------------------------- Side 3 - 5 Hudtyper--------------------------------------------------------------------- Side 5

- Hudens lag---------------------------------------------------------------- Side 5 - 7

- Hudfugtighed------------------------------------------------------------- Side 7 Hvad er en mærkevare?--------------------------------------------------- Side 7 - 8

- Den kvantitative undersøgelse------------------------------------------ Side 8

- Den kvalitative undersøgelse-------------------------------------------- Side 8 - 9

- Spørgeskemaet------------------------------------------------------------ Side 9

- Besvarelser---------------------------------------------------------------- Side 10 - 12 Produktudvikling----------------------------------------------------------- Side 12

- Krav til cremen----------------------------------------------------------- Side 13

- Ingredienserne indeholde------------------------------------------------ Side 13 - 15

- Apparatur----------------------------------------------------------------- Side 15

- Fremgangsmåde---------------------------------------------------------- Side 15 - 16

- Resultater------------------------------------------------------------------ Side 16 - 18

- Test af cremeprodukt----------------------------------------------------- Side 18 - 19

- Pris i forhold til andre produkter på markedet, og en generel bedømmelse----------------------------------------------- Side 20 - 22

- Forbedringer-------------------------------------------------------------- Side 22 - 23 Konklusion------------------------------------------------------------------- Side 24 Kildeliste---------------------------------------------------------------------- Side 25 Bilag 1

Side 2

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 2 af 25

Indledning

Den 16/03 2001 startede teknologi projektet omkring oplevelser. Jeg ville lave en

creme som kunne bruges af folk med tør hud, normal hud og hud som dårligt tålte solens stråler. For at lave en creme skulle man bruge et fedtstof, vand og en emulgator.

Cremen skulle ende med at virke beskyttende på huden, og forstærke dens overfladiske fedtlag. Huden er delt op i tre områder overhuden, læderhuden og underhuden, hver med sine specifikke opgaver. For at skabe et populært produkt, skulle der tages højde for produktets indhold, pris og emballage. Jeg ville skabe en totalitær oplevelse for både den politiske og den kritiske forbruger.

Problemanalyse

Igennem tiden er den enkelte forbruger blevet mere krævende. Man køber ikke længere produkter blot for deres funktion, men i højere grad mere for at få en psykisk og fysisk oplevelse, og frem for alt for at indikere hvilken livsstil man følger. Tidligere var det den politiske forbruger, der styrede hvilke produkter der var på markedet, da forbrugeren ikke ville acceptere giftige produktionsvilkår og dårlig dyrevelfærd. I dag findes denne gruppe af forbruger stadig væk, og selv om de ikke længere er så aktive, er det disse personer som sørger for at virksomheder stadig leverer et større udbud af økologiske vare. Den kritiske forbruger som i vores tid vinder frem, vil ikke blot købe et produkt grundet dets grønne fremstilling, men de vil have mere. Der bliver set på hvilken livsstil og oplevelse som produktet kan levere, og det at købe produktet skal virke som en fuldendt oplevelse, hvor man først ser produktets og dets budskab, køber produktet og bliver en del af en ny livsstil, og til sidst den fysiske oplevelse som opnås når man benytter produktet.

Vi vil fremstille den ideelle oplevelse for både den kritiske, den politiske og den mere neutrale forbruger. Vi vil i laboratoriet fremstille en creme, og jeg vil senere komme ind på emballage overvejelser.

Side 3

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 3 af 25

Problemformulering:

Det er almindeligt kendt at indkøbet af creme i langt de fleste husstande bliver gjort af kvinder. Kvinderne tager ud for at få en oplevelse og ender ofte med at have købt et produkt grundet produktets budskab. Altså skal et produkt både kunne sælge en livsstil og en oplevelse

• Hvor stor er prissvingningen på creme, på det danske marked?

• Hvad indgår der i cremeproduktionen?

• Hvad er det der giver et produkt statussen ”Mærkevare”?

• Hvad skal der til for at et produkt bliver en succes?

• Hvad ser forbrugeren efter når et produkt skal købes?

Produktforslag:

Vi vil producere en creme som både tilfredsstiller kundens fysiske og psykiske behov, og derved skaber en ideel oplevelse for forbrugeren.

Projektafgrænsning:

Da dette teknologiprojekt er et eksamensprojekt, vil der ikke på forhånd være fastsat nogle økonomiske begrænsninger. Dette får dog ingen betydning for vores gruppe, da vores budget kommer til at ligge forholdsvis lavt. Hvad tiden angår har vi fra fredag den

16/03 til mandag den 07/05 2001 klokken 12:00. Vi vil primært beskæftige os med at

fremstille en ideel oplevelse for forbrugeren. Vores informationer vil vi fortrinsvis få fra virksomheder, biblioteker og frem for alt fra forbrugerne.

Tidsplan:

Uge 12 | 6 timers teori
Uge 13 | 6 timers teori
Uge 14 | 6 timers teori
Uge 15 | Påskeferie
Uge 16 | 6 timers teori
Uge 17 | 6 timers teori

Uge 18 4*6 timers værksted

Uge 19 4 timers værksted og aflevering af rapport.

Side 4

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 4 af 25

Der skulle lave et arbejdsforløb ud af ugerne, og da vi fik at vide hvornår værkstedsdagene var, kunne vi koordinere vores tid.

Aktivitet / uger 12 13 14 15 16 17 18 19

Projektbeskrivelse:

• Problemanalyse X1 o2

• Problemformulering

• Projektafgrænsning

• Projekttidsplan

X4 o4 X2 o3 X1 o1

X2 o1 X1 o1

X1 o2

Projektudførelse af creme :

• Produktvalg X2 o2

• Produktudførelse

• Produktbeskrivelse

• Produkt udvikling

X2 o3

X20 o17 X4 o0

Informationssøgning X2 o2 X1 o1 X1 o1

Konklusion | X1 o1
Samling af rapport : | X2 o2

• Indledning X1 o2

• Forside

• Indholdsfortegnelse

• Bilag

• Rapport skrivning

• Hjemmearbejde

X2 o1 X5 o4 X18 o20

X2 o3 X3 o2 X4 o4

X1 o1

X1 o1

X1 o1

Andre opgaver :

• Spørgeskema X3 o4 undersøgelse

• Research i butikker

X2 o2 X2 o2

Aflevering af | X1 o1

Rapport

Side 5

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 5 af 25

X angiver planlagte forløb, mens o angiver det virkelige tidsforbrug. Fx betyder x2, at aktiviteten er planlagt med 2 timer. På tilsvarende måde med o. Fx betyder o3, at der er brugt 3 timer på aktiviteten

Hudtyper

1

Mennesket er fyldt med organer der sørger for at kroppen kan fungere hensigtsmæssigt. For at kroppen ikke skal blive bolig for diverse indtrængere og mikroorganismer, og for at undgå deres indvirkning på kroppen, har vi huden, som

ligger udenpå kroppen som et beskyttende lag. Huden dækker 2 m^{2} og udover at

beskytte kroppen, har den en del ekstra funktioner. Den er med til at bestemme vores indre temperatur, da den i forhold til omgivelserne kan tilpasse sig. Den beskytter kroppen mod kemiske stoffer, og i tilfælde af ydre vold og skader tager huden skrammerne og beskytter de indvendige organer. Dens funktion kan også sammenlignes med en lunge og en nyre, da huden respirerer og udskiller ligeså meget urinstof som henholdsvis en lunge og en nyre. Når solens stråler rammer huden og danner D-vitamin, søger huden for en oplagring.

Hudens lag:

2

Man snakker generelt om at huden er delt op i tre lag, der er overhuden, læderhuden og underhuden.

Nederst i overhuden findes et vækstlag, og øverst et lag af hornceller, som kan sammenlignes med de celler i negle og hår. Overhudens celler bliver dannet nedefra og i løbet af 27 dage, skubbes disse op til overfladen, for da vi hele tiden slider på huden, er det vigtigt at få produceret beskyttende celler til erstatning af de svigtende.

Hudcellerne har naturligt en fugtighed, altså et fedtlag som bliver dannet af talg fra talgkirtlerne og sved fra svedkirtlerne. Hudens overflade virker som læder, og ligesom læder vil den sprækkes, hvis den ikke er dækket af et fedtlag. Når temperaturen omkring kroppen bliver lav vil huden trække sig sammen, for at holde på varmen. Dette sker ved at musklerne trækker sig sammen, og derved danner tykkere

1

Kilde: Kosmetik recepter skrevet af Sumo Lotus.

2

Figur ses på de kommende sider.

Side 6

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 6 af 25 hudlag. Svedkirtlerne står hovedsageligt for at styre temperaturen omkring huden, så når omgivelserne er varme eller ved fysisk arbejde, begynder de at udskille mere væske. Væsken kommer fra svedkirtlerne ud igennem porerne og fordamper derefter, ideen med denne fordampning er at den samtidigt køler. I ekstreme situationer, skulle

huden kunne klare en varme på 110^{o} så længe at vi stadigt er i stand til at udskille sved

til fordampning. Normalt udskiller man via huden 1 liter sved om dagen, men ved fysisk arbejde eller andre former for høje temperaturer, kan denne mænge stige til 15 liter. Inde i svedkirtlen sidder der et filter så vi undgår at udskille kroppens nødvendige mineraler. Udenpå huden lever gavnlige mikroorganismer som beskytter huden, men hvis huden bliver udtørret dør disse, og der vil gå en del tid før disse kommer tilbage igen. Altså vil huden i denne periode være sårbar overfor skadelige mikroorganismer og indtrængere. I overhuden findes der ikke blodkar hvilket vil sige at vi yderst kan tåle at blive skadet, men under denne hud findes læderhuden som indeholder blodkar.

Læderhuden er fyldt med små blodårer som også hjælper med at regulere kropstemperaturen. Dette sker ved at der i kolde perioder bliver lukket for mange af disse blodårer, dette ses ved at vores hud bliver bleg. Dette sker da vi i stedet for bruger blodet inde i kroppen, så det er muligt at holde den høje temperatur ved lige.

Modsat åbnes der for disse blodårer så snart at temperaturen er høj, og da bliver huden rød, så blodet hurtigere kan køle ned. Vi bruger nervecellerne i læderhuden til at registrere de omgivelser vi er i, f.eks. kulde, varme, berøring, tryk, smerte osv. Hårene på huden får deres næring fra blodet, og i rørene som hårene vokser i, findes endvidere talgkirtlerne.

Overhud

Læderhud

Underhud

Nervetråd | Nederst er hårløget hvor
Gåsehuds | udskuddene på siden er
muskel | talgkirtlerne

hårrøret går fra, og

Hårstrå

Svedkirtel

Bindevæv og fedtceller

Side 7

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 7 af 25

Allernederst findes underhuden som består af bindevæv og fedtceller, som virker som næringsdepot, stødpude, og som isolation. Dette lag er meget massivt, og den sidste store beskyttelse i forbindelse med huden.

Hudfugtighed:

Hudens fugtighed deles ligeledes ind i tre kategorier, der er dem med fedtet hud, tør hud hud og normal hud.

Kroppen producerer normalt fedt til huden, udfra dens instinkter, hvilket vil sige at har man fedter hud, og forsøger at komme af med hudfugtigheden ved at udtørre den, vil huden blive irriteret og producere et endnu tykkere fedtlag. Man kan fjerne fedtet hud ved dampbade, skintonic [3] og med specielle creme, men ofte vil det være en fordel med dette ekstra beskyttende fedtlag udenpå huden.

Tilbringer man megen tid i solen eller ved høj centralvarme, eller lige modsat ved kulde kan der opstå tør hud. For at få et tykt fedtlag til huden, skal man benytte sig af lanolin cremer [4], påtrods af at vi selv producerer en form for lanolin.

Normal hud vil sige at man hverken har tør eller fedtet hud. Man kan have fedtet pande, næse og hage, imens man samtidigt har andre tørre områder i ansigtet, f.eks kinderne.

Hvad er en mærkevare?

Mange producenter af diverse produkter ønsker at finde opskriften på en mærkevare.

Mange produkter oplever aldrig popularitet eller anerkendelse, og ender som en underskudsforretning for producenten. Man ville nok antage at en mærkevare skabes ved hjælp af en kombination af emballagen, indholdet og prisen. I virkeligheden er det op til forbrugeren at bestemme hvad de synes er godt, og derved får de indflydelse på hvad der bliver anerkendt som et mærkevare produkt. Selvfølgeligt hjælper tv-spots bannere og anden reklame også til at et produkt bliver genkendt, og derved med tiden går hen og bliver et anerkendt produkt. Som produkt har vi valgt at lave en creme, og

3

Er til at opfrisk, lukke og rense huden.

4

Beskrivelse af Lanolin følger senere.

Side 8

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 8 af 25 denne må gerne gå hen og blive til en mærkevare, og derfor ville vi finde ud af hvad den kommende generation af indkøbere forbinder med en mærkevare.

Før vi kunne lave spørgeskemaet var der en masse overvejelser som skulle foretages.

Bl.a. skulle vi finde ud af hvilken metode vi ville benytte os af. [5] Af metoder er der den kvantitative og den kvalitative.

Den kvantitative undersøgelse:

I den kvantitative undersøgelse stiller man nogle specifikke spørgsmål, som den udspurgte så kan be- eller afkræfte. Der er til den kvantative undersøgelse to indsamlingsmetoder, den ene er hvor man udfra f.eks. et register udspørger nogle personer, og den anden er ved at lave en stikprøve undersøgelse. Personerne i denne undersøgelse, har ikke en konkret viden omkring spørgsmålene, men kommer med den objektive holdning. Ved denne undersøgelse går man enten rundt og udspørger, ringer til tilfældige eller sender spørgeskemaer med posten. Arbejdsprocessen foregår ved at man starter med nogle almene spørgsmål, og langsomt bevæger sig hen imod de specifikke. Når en person skal udspørges eller tildeles et spørgeskema, skal intervieweren holde en hvis afstand til objektet, så man ikke påvirker svarene. De svar man indsamler vil typisk være konkrete, og man kan derefter tælle svarene op og bearbejde dem ved hjælp af grafer, tabeller, procentregning og deslige. En sådanne undersøgelse vil være god til at sammenligne med og drage paralleller til tilsvarende data. Men denne form for undersøgelse vil også være rimelig tidskrævende, da der går tid med planlægning, indsamling, bearbejdning og fortolkning.

Den kvalitative undersøgelse:

Den kvalitative undersøgelse indsamler mere åbne og løse svar, dette skyldes at de udspurgte på forhånd har indsigt i problemstillingerne, og derfor har et mere løst og individuelt svar. Svarene indsamles fortrinsvist ved interviews og der skabes en løsere og mere fri debat. Arbejdsprocessen ved denne undersøgelse starter med spørgsmål om enkelte tilfælde eller situationer, og går videre til klare spørgsmål om regelen. Når der interviewes bliver der spurgt til få områder, men svarene går hen og bliver brede, da intervieweren selv deltager i debatten, ved hele tiden at spørge ind til sagens kerne.

De indsamlede data er ofte svære at placere i kasser, men skal bedømmes individuelt i

5

Kilde: Fold dig ud.

Side 9

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 9 af 25 første omgang, hvor man samtidigt sætter dem i relief til situationen og den udspurgtes personlige holdninger. Denne undersøgelsesform kan også skabe problemer, da der imellem intervieweren og den interviewede kan skabes et sympatiforhold, eller der kan manipuleres med spørgsmålene, ved at de stilles på en bestemt måde, at man signalere med kropsproget, eller hvis man på andre måder lader sin personlige holdning komme til udtryk. Ved en kvalitativ undersøgelse går der mere tid, end ved den kvantitative undersøgelse, da der bruges mere tid på indsamlingsfasen, bearbejdnings- og fortolkningsfasen.

Spørgeskemaet:

Vi valgte at lave en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, da vi grundet tidspres ikke havde så megen tid til rådighed. Vi uddelte nogle spørgeskemaer hvor vi lagde ud med nogle enkle og formelle spørgsmål, hvorefter vi bevægede os hen imod det specifikke. Spørgsmålene blev stillet klart og tydeligt, så skemaet var let og hurtigt at besvare. Spørgeskemaerne er blevet delt ud til elever på htx Viby i alderen fra 17-19 år. Unge i denne alder bliver fremtidens forbrugere, og dermed dem der skal bedømme hvilke varer der ender med mærkevare status. Der blev i alt uddelt 50 spørgeskemaer, men man kunne godt have delt nogle flere ud, for at få nogle mere sikre resultater, men grundet tidspresset blev det kun til 50 i denne her omgang.

Side 10

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 10 af 25

Besvarelser:

Vi fik efter endt undersøgelse indsamlet en masse saglige svar. Det første spørgsmål var enkelt og for at komme godt i gang. Dermed ikke sagt at det var irrelevant, da det er en selvfølge at der vil være i en forskel i de svarene fra de forskellige køn i de forskellige aldre. I diagrammet nedenfor ses at der et klart mindretal af piger i forhold til drenge, og at de fleste af de udspurgte er 18 år. At antallet af drenge i undersøgelsen er væsentligt større end antallet af piger, vil helt sikkert afspejle sig i de herefter kommende specifikke spørgsmål, da drenge som regel ikke er dem der står for indkøb af creme i en husholdning, men stadigvæk er deres mening omkring mærkevarer og priser ligeså betydningsfuld som pigernes. Konkluderende må man sige at det generelt er det de nye forbrugere som indgår i undersøgelsen.

0

5

10

15

20

25

30 over

Hvilket køn og alder?

m and kvinde

Det næste spørgsmål var mere specifikt, og hjalp os til at få indsigt i hvad de unge lægger vægt på når de er på udkig efter mærkevarer. Det næste diagram viser at 56% lagde vægt på at produktet var dyrere. 34% mente at det var indholdet der gav produktet statussen mærkevare, og kun 10% så efter produktets emballage. Dermed kan man konkludere at vi beskæftiger os med de politiske forbrugere, som gerne vil betale ekstra for at indholdet er i orden, og at produktet ikke har skadet naturen eller dyrene under dets produktion. De 10% som lagde vægt på emballagen tilhører gruppen af kritiske forbrugere. De ønsker ikke kun at erhverve sig et produkt, men derimod at få den totalitære oplevelse. Det er den oplevelse som starter i butikken, hvor den psykiske oplevelse finder sted, og når de så kommer hjem og tager produktet i brug, begynder den fysiske oplevelse. Det er interessant at antallet af kritiske forbrugere er

Side 11

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 11 af 25 så lavt, da man havde ventet en stærk fremgang blandt denne forbrugergruppe, i forhold til de politiske forbrugere. Der er ikke den store forskel i hvad der blev svaret kønnene imellem, så her var det irrelevant at kun få piger blev udspurgt.

0

5

10

15

20

25

Pris Em ballagen Indholdet

Hvad gør et produkt til en mærkevare?

Drengene

Pigerne

6

Diagrammet viser denne gang hvem der egentligt interesserer sig for indkøb af creme, og hvad der skal til for at ændre deres købs vaner. 70% af de udspurgte og alle drenge, ville købe en ”noname” creme hvis de blot kunne spare 10 kr. på det. Svar 2 til dette spørgsmål var om 20 kr. ville ændre købs valget. Her svarede 2% af hvert køn ja til at købe ”noname” produktet. Det tredje svar var om der skulle mere end 30 kr. til at ændre købs valget, og dette mente 26%. Deriblandt var 80% af pigerne altså fremtidens cremeindkøbere, da de er mere kvalitetsbevidste på dette område. Man kan også sammenligne med svaret i det foregående spørgsmål, som viste at prisen var det vigtigste for et mærkevare, og derved placerede mange sig i gruppen af politiske forbrugere, men da der ikke skulle særligt meget til, for at ændre deres købs vaner, må man sige at de fleste på nuværende tidspunkt er i tvivl om, hvad de ser efter når de køber ind.

6

Diagrammet ses på næste side.

Side 12

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 12 af 25

0

10

20

30

40

10 kr. 20kr. 30 kr.

Hvor stor skal prisforskellen væ re før du køber et

"noname" crem eprodukt frem for et m æ rkevare produkt?

Drenge

Piger

I forhold til den fremtidige produktion af vores produkt, vil vi kunne tilfredsstille flest ved at holde udgifterne nede, samtidigt med at vi producerer et kvalitetsprodukt.

Emballagen var ikke så vigtig for forbrugeren, så det er den heller ikke for os, så derfor vil jeg senere kun komme ind på ideer og overvejelser omkring en emballage.

Produktudvikling

Mange mennesker har problemer med tør hud. I nogle tilfælde kan huden blive så tør at den sprækker, det kan f.eks. være hvis man udfører et stykke fysisk arbejde hvor man bruger hænderne. Mange af de ting som vores hud til dagligt omgiver sig med, er fyldt med skadelige stoffer som nedbryder hudens naturlige fedtlag, og derved skaber en tør og sprækket hud. Der er også de mennesker som generelt har problemer med tør hud, selvom de ikke bruger deres hænder særligt meget. Til sidst er der også de mennesker som har problemer med blot den mindste sol, og disse har også brug for en daglig creme. Der er i tidens løb blevet fremstillet en masse forskellige typer af cremer til forebyggelse mod tør hud, men der er ikke rigtigt nogle der hjælper imod ekstrem tør hud, en generel hud og en lettere UV beskadiget hud. Hvis en familie døjes med forskellige former for tør hud, så skal de ud og købe flere forskellige typer af cremer, det er her vi vil prøve at hjælpe ved at fremstille et konkurrerende produkt, som alle kan have glæde af, uden hensynstagen til hudtypen.

Side 13

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 13 af 25

Krav til cremen:

Vi vil fremstille en enkelt creme til flere forskellige hudtyper, men først må man gøre sig nogle overvejelser:

• Først skal der ses på materialevalget, for det er ikke lige meget hvilke materialer man bruger, hvis man både vil i mødekomme kravene fra den kritiske og den politiske forbruger.

• Dernæst kommer de økonomiske overvejelser, for cremen skulle gerne være billig at fremstille, men stadig væk fremstå som et kvalitetsprodukt. Med andre ord skal der skabes et billigt kvalitetsprodukt, modsat udviklingen i dag.

• Til sidst skal der ses på de etiske forbehold, for hvis man vil imødekomme alle kunder er det ikke hensigtsmæssigt at bruge kemikalier i fremstillingen, eller andre skadelige stoffer eller processer, som på længere sigt vil kunne skade det enkelte individ eller naturen omkring os.

• Efter fremstillingen af produktet skal dette afprøves, vi har i tankerne at finde 9 forsøgspersoner, tre med generel tør hud, tre med normal hud, og tre som dårligt tåler solens UV stråler.

Ingredienserne indeholder:

På forhånd havde vi besluttet os for ikke at bruge giftige stoffer, så de ingredienser vi valgte at bruge blev nogle forskellige fedtstoffer, emulgatorer til både fedtfasen og vandfasen, vitaminer og mineraler.

Fedtstoffer:

7

Lanolin dannes i talgkirtlerne hos får, ligesom hos menneskene. Lanolinen trækker ud igennem huden og sætter sig i ulden. På dette tidspunkt indeholder lanolinen 30% vand, sved og andre urenheder. Lanolinen udvindes fra ulden ved kogning, hvor den lægger sig oven på vandet, herefter filtreres denne, og til sidst har man en klæbrig brunmasse som kan trækkes i tråde. Lanolin indeholder 30 forskellige enkeltstoffer, deriblandt mange fedtsyrer, eksempelvis lanocerinsyre og lanopalminsyre. Fedtsyrerne er bundet til alkoholer, f.eks. lanolinalkohol og cerylalkohol. Lanolin er særligt velegnet til creme, for da det i forvejen findes i kroppen er det let at optage, det er specielt velegnet ved tør hud som har været udsat for varme, kulde eller fysisk hårdt

7

Kilde: Kosmetik recepter af Sumo Lotus

Side 14

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 14 af 25 arbejde. Lanolin virker i sig selv meget fedtet, men er glimrende i den rette dosering.

Lanolin kan optage megen vand, og behøver ikke nogen emulgator for at binde sig med vandet.

Bergamotolie er et fedtstof, som er særligt egnet til tør hud og lindrer på eksemer.

Hvis man har problemer med at optage D-vitamin er denne olie fremmende for pigmentdannelsen.

Ylangolie virker beskyttende på tør og sensibel hud, imens at den samtidigt hjælper på duften hvis man ønsker at skabe en creme med en blomsterduft.

Eucalyptusolie er en lindrende olie som virker stimulerende på uvirksom hud, samtidigt er den desinficerende, forfriskende og kølende.

Mandelolie er en gullig og tyk flydende vegetabilskolie, der udvindes fra mandelkerner. Den indeholder umættede fedtsyrer, men bliver sjældent harsk.

Mandelolie er sundt for huden, da den virker rensende og forfriskende, samtidigt med at den lægger en beskyttende hinde.

Hvedekimolie beskytter huden og hjælper til at opretholde dens fugtighed.

Jeg omtalte tidligere fedtsyrer. Fedtsyrer er en lang kæde af kulstof-atomer, som er bundet til en syre i den ene ende. De kan indeholde forskellige antal kulstof-atomer, dog normalt er der et lige antal. Herudover kan de have en eller flere dobbelt bindinger mellem kulstof-atomerne. Man deler fedtsyrerne op i to grupper, den ene gruppe hedder de mættede fedtsyre og den anden umættede fedtsyrer. De mættede fedtsyrer indeholder ingen dobbeltbindinger, men indeholder udelukkende enkeltbindinger, hvor kulstof-atomerne er fyldt op med brint-atomer. De umættede fedtsyrer indeholder en eller flere dobbeltbindinger.

Emulgatorer:

                                                              o
V-E fedt er en blanding af fedtsyrer fra kokosolie, og dets smeltepunkt er 60 . Denne

emulgator binder sig til fedtet under fedtfasen i cremeproduktionen.

M-F fedt er V-E fedt når den er i forbindelse med mælkesyre, der gør den mere

vandbindende. Den smelter ved 45^{o} og har en lav ph. Den kan derved hjælpe til at

skabe en let sur creme der falder i med hudens naturligt lave ph værdi. Under produktionen af creme skal denne blandes i vandfasen.

Side 15

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 15 af 25

Vitaminer:

A-vitamin findes især i æggeblommer og dyrefedt, og er en tyktflydende væske der blandes i cremen under fedtfasen lige inden den tages af varmen. A-vitamin fornyer celler og er forebyggende imod tør og skællet hud. Desuden heler den skader i huden, og hjælper imod solens skadelige virkninger.

Mineraler og andet:

Vand er vigtigt for kroppen og indeholder en masse mineraler som er gavnlige for os, men desværre fremstiller vi creme og da vand hurtigt bliver inficeret af skadelige mikroorganismer, er vi nød til at bruge helt rent demoraliseret vand uden nogle mineraler.

Aloe vera er en klar saft som virker smertestillende, og helende ved skoldning og forbrændinger. Denne beskytter imod solskoldethed og danner nye hudceller.

Æbleblomst duft tilsættes creme for at give en forfriskende duft, og er et 100% naturligt produkt.

Apparatur:

Til cremefremstillingen brugte vi følgende materialer:

• Varmeplade.

• Bægerglas.

• Termometer.

• Ske.

• Vægt.

• Pipette.

Fremgangsmåde:

En fremstilling af creme finder sted i tre faser, en fedtfase med alle fedtstofferne og de fedtopløselige stoffer, en vandfase som indeholder vandet og alle de vandopløselige stoffer, og til sidst er der de stoffer som ikke tåler opvarmning. I fedtfasen puttes alle fedtstofferne og de fedtopløseligestoffer ned i et bægerplads, og placeres på

                                o
varmepladen. Varmepladen sættes til 65

da både fedt og vandfasen skal varmes op til

samme temperatur, og da emulgatoren har sit smeltepunkt ved 60^{o}, plusser man 5 til

og varmer alt op til denne temperatur. Samtidigt med at fedtfasen fremstilles, laves

Side 16

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 16 af 25 vandfasen ved at blande vand og vandopløseligestoffer sammen. Når begge bægerglas

har nået de 65^{o} og er opløst, blandes disse sammen og omrøres. Under hele processen

omrøres der, og efter sammenblanding af faserne, omrøres der indtil at cremen er kølet helt af. Hvis nogle emulgatorer, vitaminer eller dufte ikke tåler varme tilsættes disse når cremen er ved at være kølet helt ned. Emulgatorerne blandes i henholdsvis vandfasen og fedtfasen, og bevirker at fedtet og vandet binder sig til hinanden, så de ikke lægger sig i to lag.

Resultater:

Ingrediens/forsøg 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13

Lanolin | 5 | 5 | 3 | - | - | - | - | - | - | - | - | - | -
M-F Fedt | 2,5 | - | - | - | 2,5 | 2,5 | 2,5 | 2,5 | 2,5 | 2,5 | 2,5 | 2,5 | 2,5

V/E Fedt - 2,5 2,5 2,5 2,5 2,5 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8 1,8

Bergamotolie | - | - | - | 5 | 5 | - | - | - | - | - | - | - | -
Ylangolie | - | - | - | - | - | 5 | 5 | - | - | - | - | - | -
Demoraliseret vand | 5 | 5 | 5 | 5 | 5 | 5 | 30 | 30 | 30 | 30 | 30 | 30 | 30
Eucalyptusolie | - | - | - | - | - | - | - | 5 | - | - | - | - | -
Mandelolie | - | - | - | - | - | - | - | - | 5 | 5 | 5 | 5 | 5
Hvedekimolie | - | - | - | - | - | - | - | - | - | 5 | 5 | 5 | 5
Aloe vera | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | 5 | 5 | 5
Æbleblomst duft | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | 1 d | 1 d
A-vitamin | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | - | 1 d

Alle tal uden benævnelser, er i g.

Alle tal med d efter sig, er i dråber

Forsøg 1:

Dette var den første creme, og opskriften hertil var den enkle formel, som man altid starter med. Man skal bruge et fedtstof, en emulgator og vand. Når disse tre ting er blandet sammen har man en creme, og derefter kan man så ændre på den, ved at ændre en faktor af gangen. Vi valgte som fedtstof lanolin, da dette i forvejen udskilles igennem huden. Denne første creme blev hurtigt hård, stiv og med en masse gule

Side 17

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 17 af 25 fedtpletter. Emulgatoren virkede ikke helt korrekt så vandfasen og oliefasen forblev delvist hver for sig.

Forsøg 2:

Vi prøvede med V/E fedt i stedet for M-F fedt, og nu blev den meget tyk og fedtet.

Forsøg 3:

Der blev nu brugt en mindre lanolin mængde, og dette gjorde cremen mere blød, men langt fra tilfredsstillende.

Forsøg 4:

Vi gik nu væk fra lanolinen da denne hele tiden blev for hård, selv om vi bearbejdede denne, ville den kun blive egnet for folk med meget tør hud, hvilket ikke var hensigten med projektet. Altså prøvede vi nu med Bergamotolie, men denne creme blev alt for tynd og emulgatoren svigtede.

Forsøg 5:

Vi prøvede nu med en mindre olie mængde, og så tilførte vi et ekstra fedtstof i form af M-F fedt. Emulgatorerne bandt bedre, og cremen blev lidt tykkere.

Forsøg 6:

Vi ville se om det blev bedre med en anden olietype, og derfor skiftede vi bergamotolien ud med en ylangolie. Denne blev alt for tyk, grundet mangel på demoraliseret vand.

Forsøg 7:

Samme olie, 6 gange så meget vand og lidt mindre V/E fedt, gjorde at cremen blev

temmelig god, da den ikke var for fedtet eller for tyk.

Forsøg 8:

Den forrige creme blev god, men for at finde den rette olie prøvede vi herefter nogle forskellige. I forsøg 8 prøvede vi en eukalyptusolie, denne blev også udmærket, dog lidt tyndere end den førnævnte.

Forsøg 9:

Hvedekimolie blev i dette forsøg brugt, men denne olie gjorde cremen alt for fedtet og fed. Desuden fik cremen en utiltalende gul farve.

Forsøg 10:

Side 18

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 18 af 25

Nu prøvede vi en mandelolie, og denne creme blev helt perfekt, og havde den samme bløde konsistens som generelle cremeprodukter.

Forsøg 11-13:

Da forsøg 10 viste en til produktionen fremragende olie, valgte vi denne som den endelige. I de derefter følgende forsøg skulle der tilsættes aloe vera, duftolie, og A-vitamin. Vi ændrede dog kun en faktor af gangen, så vi i tilfælde af mislykkede forsøg, ville kunne se hvad der forårsagede dette.

Forsøg 13:

Opskrift 13 blev den endelige creme.

Test af cremeprodukt:

Vi havde på forhånd sat os som mål at lave en creme der kunne tilfredsstille tre hudtyper. Der var dem med tør hud, normal hud og dem der dårligt tålte solen. Cremen blev ifølge indholdet egnet til disse tre grupper, og vi var nu klar til at teste cremen. Vi valgte for ikke at skræmme den politiske kunde, at cremen ikke måtte indeholde noget skadeligt, eller blive testet på dyr. Cremen vil ikke kunne virke skadeligt på mennesker så vi udvalgte 9 testpersoner, 3 med hvert af de tre førnævnte behov.

Personerne fik lov til at påføre cremen, og dem med solprolemer blev placeret i solområder. Efter en time ville vi så se hvordan deres hud var. I skemaet på næste side ses resultaterne:

Side 19

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 19 af 25

Hudproblem Produkt tilfredshed Ingen ændring

Forsøgsperson 1 | Normal hud
Forsøgsperson 2 | Normal hud
Forsøgsperson 3 | Normal hud
Forsøgsperson 4 | Tør hud
Forsøgsperson 5 | Tør hud
Forsøgsperson 6 | Tør hud
Forsøgsperson 7 | Sol overfølsom
Forsøgsperson 8 | Sol overfølsom
Forsøgsperson 9 | Sol overfølsom

De grå kasser viser forsøgspersonernes bedømmelse.

Der var kun to personer som ikke mente at produktet var tilfredsstillende, men dette er også slemt nok da de udgør 22,2% af de udspurgte. Havde vi haft længere tid, ville det også have været muligt at lave en mere omfattende testning. De to der ikke fandt cremen tilstrækkelig kan have haft store problemer med henholdsvis tør hud og sol stråler. Man burde have kørt tests på de samme personer i en uge, da nogle med det samme vil suge cremen ned i den tørre og sprækkede hud, men hvis man tester over flere dage, vil huden ikke være helt udtørret, og et klarere billede af cremens evner ville opstå.

Side 20

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 20 af 25

Pris i forhold til andre produkter på markedet og en generel bedømmelse:

Jeg vil starte med at udregne prisen på vores eget produkt, og derefter sammenligne med andre produkter på markedet, som til dels minder om vores creme. Herefter ses hvad vi brugte til vores cremefremstilling, og hvad det vil koste at producere 100g af vores creme. Jeg har valgt ikke at regne demoraliseret vand med, da dette ofte vil blive erstattet med kogt vand, som derved vil blive gratis.

8

Antal Pris ved 90g Pris i alt for ingrediensen gram

Mandelolie 5g 17 kr. 17 / 90 * 5 = 0,945 kr.
M-F fedt 2,5g 13 kr. 13 / 90 * 2,5 = 0,361 kr.
V/E fedt 1,8g 13 kr. 13 / 90 * 1,8 = 0,260 kr.
A-vitamin 0,4g 117 kr. 117 / 90 * 0,4 = 0,520 kr.
Aloe-vera 0,1g 16 kr. 16 / 90 * 0,1 = 0,018 kr.
Æbleblomst duft 0,1g 210 kr. 210 / 90 * 0,1 = 0,233 kr.
Samlet pris for 20 ml - - Udregning 1+2+3+4+5+6 = 2,377 kr.
Samlet pris for 100 ml - - 2,377 * 5 = 11,69 kr.

8

Kilde: www.urtegaarden.dk

Side 21

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 21 af 25

For at få en objektiv prissammenligning, har jeg valgt at sammenligne vores produkt med det billigste produkt fra henholdsvis apoteket, Matas og Føtex.

Produkt navn og sted Antal ml Egenskab Pris for 100 g

Cosmea AHA-crème 50 ml Holder huden fugtig, er sol afvisende 2 * 79 kr. = 158 kr.

Fra apoteket ligeså meget som andre alm. cremer.

Naturbodycreme 200 ml Let naturcreme som efterlader huden 0,5 * 40 kr.= 20 kr.

Fra Matas blød og velduftende.

Alpha Silk lotion 500 ml Almindelig creme 0,2 * 43 = 8,6 kr.

Fra Obs

Vores ”noname” 100 ml En creme der kan bruges til meget tør = 11,69 kr.

crème hud, generel hud og en hud som dårligt tåler solens stråler.

Det viste sig at prissvingningen på creme var stor, og strakte sig fra 8,6 kr. for

100 ml til 158 kr. hvilket er en prissvingning på ca.150 kr. Produktet til de 158 kr. er ikke det dyreste der findes på markedet, men det produkt der egner sig bedst til denne sammenligning.

Generelt køber man ikke creme i et supermarked, hvis man ønsker et kvalitetsprodukt. Men ret skal være ret, og da discount butikkens produkt var billigere end vores lykkedes det os delvist ikke at skabe det billigste produkt til markedet. Dette skyldes dels at vores ingredienser er købt ind i små partier, og så det faktum at vores creme besidder flere egenskaber end alle de nævnte cremer. Vores produkt er 100% grønt og har hverken skadet naturen eller dyrene i produktionen. Dette vil jeg mene placerer vores produkt i toppen indenfor kvalitet og omtanke. Godt nok ligger Matas cremens pris tæt på vores, men den har ikke nær de samme egenskaber eller den samme historie. Men for at kunne sælge produktet til forbrugerne, skal det være

Side 22

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 22 af 25 produceret med omtanke. Vores produkt vil tilfredsstille den politiske forbruger, idet det er helt rent både i indhold og med hensyn til samvittigheden. Den kritiske forbruger er altid på jagt efter en oplevelse i et produkt, og det må man sige at der er i vores produkt. Produktet har en ren baggrund, og dette vil give forbrugeren den oplevelse af, at man har gjort en indsats for et bedre samfund og en renere natur.

Denne psykiske oplevelse starter i butikken hvor alle kan se hvad personen køber, og springer ud i en fysisk tilfredsstillelse hver eneste gang produktet tages i brug.

70% af de udspurgte i spørgeskemaundersøgelsen var villige til at købe et discount/”noname” produkt hvis der var en prisforskel på optil 10 kr. Jeg vil mene at vi ville kunne lokke disse unge mennesker til at købe vores produkt, da de for 3 kr.

ekstra kunne få vores produkt, som ville tilbyde dem tre egenskaber, en god samvittighed og en totalitær købs og brugsoplevelse. Størstedelen af pigerne skulle kunne spare over 30 kr. før de købte discount/”noname” produktet frem for et mærkevare produkt. Disse ville blive glade for at spare de 27 kr. og samtidigt få en samlet større oplevelse ved at købe vores creme.

Forbedringer:

I et sådanne projekt som dette, vil der altid være en masse, som enten kan ændres eller forbedres, og jeg har valgt at forklare om nogle af de forbedringer, som vi kunne foretage hvis vi havde haft mere tid.

Vores produkt blev meget tilfredsstillende, og cremen blev blød og velduftende.

Men med nogle flere værkstedsdage, havde det været muligt at lave forsøg med flere forskellige olietyper, dufte og deslige. Man kunne have lavet en mere sikker testning ved en større målgruppe altså testet 99 i stedet for 9. Derved ville man bedre kunne se om produktet var godt nok. Vi kunne også have valgt at følge de 9 testpersoner ved daglig brug af cremen i en uge.

Ved større indkøbsmængder, ville vi kunne have fået prisen presset endnu længere ned, og måske fået produceret et billiger produkt, end discount cremen fra Obs. Vores creme blev vi vejledt til ikke at tilføre konserveringsmidler så den kunne have fået en holdbarhed på op til 4 år, men derfor kunne man godt have KIM bestemt cremen, altså brugt sterilt agar (en slags bakterie mad), til at se hvor store mængder bakterier der var i produktet, og hvilke der havde den bedste levevis.

Side 23

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 23 af 25

Vores produkt har ikke direkte fået nogen emballage, og er dermed ikke klar til at blive sat på hylden, men sådanne en kunne vi med nogen ekstra tid have kreeret.

Emballagen skulle fortælle om produktets budskab, og tilfredsstille både den kritiske og den politiske forbruger. Grøn emballage med lysebrun etiket samtidigt med, at den med sin udstråling signalerede en livsstil. I forhold til den politiske forbruger, skulle der tages højde for at signalere at produktet var “grønt”, altså uden stoffer der i cremen eller i produktionen, ville kunne skade naturen. Den kritiske forbruger ville frem for alt købe en oplevelse, altså skulle produktet signalere renhed og et naturligt “look”, som giver forbrugeren en oplevelse i købefasen, og så igen senere når produktet skulle tages i brug. Livsstilen sælges i butikken i form af emballagens udseende og ved en tydelig deklaration.

Side 24

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 24 af 25

Konklusion

Menneskets indre organer er skrøbelige, og derfor er det vigtigt at disse bliver beskyttet imod solen, syrer og baser, indtrængere og andre mikroorganismer. I værkstedet blev der produceret en creme der var ideel til beskyttelse af huden og forebyggelse af de førnævnte farer. Cremeproduktionen startede med en fedtfase, en vandfase og en emulgator. Udfra denne opskrift ændrede vi en faktorer af gangen, indtil vi havde et for os perfekt produkt. Dog kunne vi godt have brugt en længere testperiode. Creme er ikke helt billigt i Danmark, og der var i vores sammenligning, en prissvingning der strakte sig fra 8,6 kr. for 100 ml til 158 kr. hvilket er en prissvingning på ca.150 kr. Vores produkt kom til at koste 11,69 kr. og jeg vil hævde at denne creme er mere beskyttende end det dyreste produkt i vores undersøgelse.

Dette konkluderes udfra deklarationen, men ikke udfra tests, da vi ikke havde tid til dette.

Vores målgruppe for spørgeskemaundersøgelsen fortalte at det var prisen og derefter indholdet, der hovedsageligt afgjorde hvilke produkter der fik statussen et mærkevare produkt. Altså var det hovedsageligt prisen som de kommende forbrugere kiggede efter. Vores produkt blev et attraktivt produkt både for den politiske forbruger, som køber produktet grundet ideologien, og for den kritiske forbruger som køber produktet på grund af den totalitære oplevelse, som produktet kan tilbyde. Det vil sige at for at et produkt kan blive en succes, skal det kunne tilfredsstille de fleste forbrugergrupper.

Der blev produceret en creme som både tilfredsstillede kundens fysiske og psykiske behov, og derved skabte en ideel oplevelse for forbrugeren. Samtidigt blev der redegjort for hvad prissvingningen var på creme i Danmark, hvad der indgik i cremeproduktionen, hvordan et produkt fik statussen en mærkevare, hvordan et produkt blev en succes, og hvad forbrugerne gik efter når de var på indkøb.

Side 25

2.z htx Viby

Teknologiprojekt

Side 25 af 25

Kildeliste

Hæfter:

• Temaoplæg til teknologiprojekt om oplevelser.

Hjemmesider:

• www.urtegaarden.dk.

Bøger:

• Samfundsbogen: Fold dig ud.

• Sumo Lotus: Kosmetikrecepter.

Butikker:

• Reklameavis for Obs i uge 19 2001.

• Matas reklame for maj 2001.

• Apoteket i Viby.