Et eksempel fra HF 2. år
HF Matematik B 12. december 2008 - Vejledende besvarelse
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?
- 4 min
Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?
- 4 min
Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?
- 3 min
Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?
Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, Matematik B, 11 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Matematik B HF – Skriftlig eksamen – 12. december 2008
1
HF Matematik B
12. december 2008
HFE083-MAB
Nogle opgaver inkluderer referencer til en formel i en grå kasse. Referencer til en formel kræves ikke i en besvarelse, og kan ikke erstatte forklaringer og øvrig tekst. Grunden til, at her medtages formel i løsningerne, er så du præcis kan se hvilken formel, der bruges i hver mellemregning.
Alle opgaverne med hjælpemidler er for så vidt muligt regnet med WordMat. Husk at skrive nedenstående kommentar om at beregningerne er foretaget ved hjælp af WordMat som første linje til besvarelsen, så censor ved hvor tallene kommer fra.
NB: Mange af de anvendte formler i opgaven kan findes og indsættes direkte fra WordMats egen formelsamling, som findes øverst til venstre. Der er store tidsbesparelser at hente ved at bruge formelsamlingen!
Delprøven uden hjælpemidler
Opgave 1
𝑓 ( 𝑥) =𝑥^{3} + 4𝑥^{2}𝑔 ( 𝑥) =𝑒^{5𝑥}a)
𝑓^{′} ( 𝑥) = ( 𝑥^{3} + 4𝑥^{2})^{′} (𝐼)
=3𝑥^{2} + 8𝑥𝑔^{′} ( 𝑥) = ( 𝑒^{5𝑥})^{′} (𝐼𝐼)
=5 · 𝑒^{5·𝑥}𝑓 ( 𝑥) 𝑓′(𝑥)
𝑥^{𝑛} 𝑛𝑥 (𝐼)𝑛−1
𝑒^{𝑘𝑥} 𝑘𝑒 (𝐼𝐼)𝑘𝑥
Opgave 2
𝑎· 𝑥=3𝑥− 2 √
a)
Vi indsætter x = 4 og isolerer for a:
Side 2
Matematik B HF – Skriftlig eksamen – 12. december 2008
2
𝑎· √ 4=3 · 4 − 2
⇕
𝑎· 2=12 − 2
⇕
2𝑎=10
⇕
𝑎=5
Opgave 3
𝑓 ( 𝑥) =−7,2𝑥+ 34
𝑔 ( 𝑥) =0,83 · 1,24^{𝑥}ℎ ( 𝑥) =3,9 · 0,58^{𝑥}a) f(x) har forskriften for en lineær funktion. Funktionen er aftagende da hældningen er under 0.
g(x) har forskriften for en eksponentialfunktion. Funktionen er voksende, da værdien for fremskrivningsfaktoren er 1,21 > 1.
h(x) har forskriften for en eksponentialfunktion. Funktionen er aftagende, da værdien for fremskrivningsfaktoren er 0,58 < 1.
Opgave 4
2 · ( 𝑥+ 1) · ( 𝑥− 3) =0
a)
Vi benytter nulreglen dvs. at hvis bare én af parenteserne antager værdien 0, bliver hele udtrykket lig 0.
Løsningen til ligningen er henholdsvis x = -1 og x = 3.
Opgave 5
𝑓 ( 𝑥) =𝑥− 4
a)
Vi bestemmer stamfunktionen til f(x):
Side 3
Matematik B HF – Skriftlig eksamen – 12. december 2008
3
𝐹 ( 𝑥) =∫𝑓 ( 𝑥) 𝑑𝑥
=∫ ( 𝑥− 4) 𝑑𝑥 (𝐼)(𝐼𝐼)
= 𝑥^{2} − 4𝑥 + 𝑘1
2 hvor k er en variabel værdi, der bl.a. kan antage værdien 1.
Vi har dermed redegjort for, at 𝐹_{1} (𝑥) er en stamfunktion til f(x).Til at bestemme 𝐹_{2} (𝑥) aflæser vi et punkt på grafen P(0, 5):Vi indsætter punktet i F(x) og bestemmer konstanten k:
𝐹 ( 0) =5
⇕
5= · 0^{2} − 4 · 0 + 𝑘1
2
⇕
𝑘=5
Vi kender nu konstanten k og kan opstille 𝐹_{2} (𝑥):𝐹_{2} ( 𝑥) = 𝑥^{2} − 4𝑥+ 51
2 𝑓 ( 𝑥) 𝐹(𝑥)
𝑥^{𝑛} · 𝑥^{𝑛+1} (𝐼)1
𝑛+1
𝑘 𝑘𝑥(𝐼𝐼)
Side 4
Matematik B HF – Skriftlig eksamen – 12. december 2008
4
Delprøven med hjælpemidler
Opgave 6 a)
Der er tale om en lineærudvikling, da udviklingen stiger med en fast del, hvert år.
f(x) beskriver antallet af danskere med en årlig indkomst på mindst 1 million kr. om året.
x beskriver året efter år 2000.
Tallet 7600 betegner b dvs. begyndelsesværdien for funktionen. I år 2000 var der således 7600 danskere med en indkomst på mindst 1 million kr.
Tallet 1300 betegner tallet a, og er hældningskoefficienten funktionen. Antallet af danskere med en indkomst på over 1 million kr. stiger således med 1300 danskere om året.
Vi opstiller modellen:
𝑓 ( 𝑥) =1300𝑥+ 7600
Side 5
Matematik B HF – Skriftlig eksamen – 12. december 2008
5
Opgave 7 a)
Længden af siden |AC| bestemmes i WordMats trekantsløser.
WordMats trekantsløser anvendes med input: B = 81°, CB = 135, AB = 178
C A = 40,36216° C = 58,63784° B = 81°
CB = 135 AB = 178 AC = 205,8902
Længden af siden AC findes vha. en cosinusrelation
𝐴𝐶= √ 𝐴𝐵^{2} + 𝐶𝐵^{2} − 2 · 𝐴𝐵· 𝐶𝐵· cos ( 𝐵)
= √ 178^{2} + 135^{2} − 2 · 178 · 135 · cos ( 81°)
=205,8902Siden |AC| aflæses fra WordMats trekantsløser til 205,89 (afrundet til 2 decimaler).
b)
Vinkel A bestemmes i WordMats trekantsløser.
WordMats trekantsløser anvendes med input: D = 128°, DC = 84, AC = 205,8902
D A = 18,75343° D = 128° C = 33,24657°
DC = 84 AC = 205,8902 AD = 143,2441
Vinkel A findes vha. en cosinusrelation
𝐴=cos^{−1} ()𝐴𝐶^{2} + 𝐴𝐷^{2} − 𝐷𝐶^{2}
2 · 𝐴𝐶· 𝐴𝐷A AB B
AC CB
A AC C
AD DC
Side 6
Matematik B HF – Skriftlig eksamen – 12. december 2008
6
=cos^{−1} ()205,8902^{2} + 143,2441^{2} − 84^{2}
2 · 205,8902· 143,2441
=18,75343°Vinkel A aflæses fra WordMats trekantsløser til 18,75°. (afrundet til to decimaler).
Arealet af trekant ACD bestemmes ved:
𝑇_{𝐴𝐶𝐷} = · | 𝐴𝐶 | · | 𝐴𝐷 | · sin ( 𝐴)1
2
= · 205,8902 · 143,2441 · sin ( 18,75343)
1
2
≈4740,872
Arealet af trekant ACD er bestemt 4740,87 (afrundet til 2 decimaler).
Side 7
Matematik B HF – Skriftlig eksamen – 12. december 2008
7
Opgave 8 a)
Udviklingen kan beskrives eksponentielt, modellen bestemmes, derfor ved eksponentiel regression.
Vi opstilles tabellen og foretager regression:
År | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 År efter 2001 | 0 | 1 | 2 | 3 | 4 Dagligt antal | 35359 | 38960 | 41535 | 46031 | 50118
personrejser
Eksponentiel regression udført vha. CAS-værktøjet WordMat: R^{2} = 0,9963435𝑦=35402,31 · 1,09029^{𝑥}Vi opskriver modellen:
𝑓 ( 𝑥) =35402,31 · 1,09029^{𝑥}b)
Vi definerer modellen:
𝑓 ( 𝑥) ≔35402,31· 1,09029^{𝑥}Vi bestemmer antallet af personrejser over Øresundsbroen i år 2007:
𝑓 ( 2007 − 2001) ≈59468,06
Vi kommenterer modellen:
Sammenligner vi det faktiske tal på 67159 for antallet af personrejser over Øresundsbroen i år 2007, står det klart, at det faktiske tal er væsentligt højere end de 59468 (afrundet) som modellen forudsiger. Det kan konkluderes, at modellen ikke er særlig pålidelig, og at udviklingen i antallet af personrejser er sket med en væsentligt højere hastighed end forudsagt af modellen.
𝑆𝑙𝑒𝑡 𝑑𝑒𝑓𝑖𝑛𝑖𝑡𝑖𝑜𝑛𝑒𝑟:
Side 8
Matematik B HF – Skriftlig eksamen – 12. december 2008
8
Opgave 9 a)
Vi definerer funktionen og førstekoordinaten for punktet P:
𝑓 ( 𝑥) ≔−𝑥^{2} + 6𝑥+ 3𝑥_{0} ≔2Vi bestemmer tangentens ligning til punktet P(2, f(2)):
𝑦_{𝑡} =𝑓^{′} ( 𝑥_{0}) · ( 𝑥− 𝑥_{0}) + 𝑓 ( 𝑥_{0})
=2 · 𝑥+ 7En tangent til grafen for f til punktet P er bestemt til ovenstående udtryk.
b)
Vi definerer tangentens ligning:
𝑡 ( 𝑥) ≔2𝑥+ 7
Vi bestemmer arealet af M ved:
𝐴_{𝑀} =∫ 𝑡 ( 𝑥) − 𝑓 ( 𝑥) 𝑑𝑥≈2,6666672
0
Arealet af M er bestemt til 2,67 (afrundet til 2 decimaler).
𝑆𝑙𝑒𝑡 𝑑𝑒𝑓𝑖𝑛𝑖𝑡𝑖𝑜𝑛𝑒𝑟:
Side 9
Matematik B HF – Skriftlig eksamen – 12. december 2008
9
Opgave 10 a)
Vi definerer funktionen: 𝑓 ( 𝑥) ≔
350
1 + 8 · 𝑒^{−0,20·𝑥}Vi bestemmer antallet af dage ved:
𝑓 ( 𝑥) =200
⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.
𝑥=11,83562
11,84 dage efter første skoledag i januar, er der ifølge modellen 200 elever der har eller har haft influenza.
b)
Vi bestemmer f’(7):
𝑓^{′} ( 7) ≈15,62613f’(7) er bestemt til 15,63 dvs. at til tidspunktet 7 (målt i dage efter første skoledag i januar) vokser antallet af elever der har influenza med 15,63 elever.
c)
Det udgår fra grafen og funktionsforskriften, at funktionen vil nærme sig en asymptote med værdien 350.
Ifølge modellen vil højst 350 elever kunne få influenza.
𝑆𝑙𝑒𝑡 𝑑𝑒𝑓𝑖𝑛𝑖𝑡𝑖𝑜𝑛𝑒𝑟:
Side 10
Matematik B HF – Skriftlig eksamen – 12. december 2008
10
Opgave 11 a)
Vi definerer funktionen og definitionsmængden:
𝑓 ( 𝑥) ≔0,5𝑥^{2} − 5,5𝑥 +6 · ln ( 𝑥) + 8𝐷𝑒𝑓𝑖𝑛𝑒𝑟: 𝑥>0
Tangenten er vandret, når hældningen er lig 0:
𝑓^{′} ( 𝑥) =0⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.
𝑥=1,5 ∨ 𝑥=4
Der er to løsninger, hvor grafen for f har vandrette tangenter.
b)
Vi foretager en funktionsundersøgelse:
Vi undersøger differentialkvotienten på begge sider af den afledte funktions nulpunkter;
𝑓^{′} ( 1) =1,5𝑓^{′} ( 2) =−0,5𝑓^{′} ( 5) ≈0,7Vi opskriver monotoniforhold:
f er voksende i intervallet ]0; 1,5] og [4; ∞[
f er aftagende i intervallet [1,5; 4]
𝑆𝑙𝑒𝑡 𝑑𝑒𝑓𝑖𝑛𝑖𝑡𝑖𝑜𝑛𝑒𝑟:
Side 11
Matematik B HF – Skriftlig eksamen – 12. december 2008
11
Opgave 12 a)
Vi bestemmer T, når x = 0,50:
𝑇=0,28 · 0,50^{1,5} ≈0,09899495En 0,50 m lang bladfjeder har svingningstiden 0,099 s (afrundet til 3 decimaler).
Vi bestemmer x, når T = 0,040:
0,040=0,28 · 𝑥^{1,5}⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.
𝑥=0,2732759
En bladfjeder med svingningstiden 0,040 s har længden 0,27 m (afrundet til 2 decimaler).
𝑆𝑙𝑒𝑡 𝑑𝑒𝑓𝑖𝑛𝑖𝑡𝑖𝑜𝑛𝑒𝑟: b)
Vi definerer tilvæksten for svingningstiden og tallet 1,5 som a: 𝑎≔1,5
𝑟_{𝑦} ≔0,30Vi bestemmer den relative vækst ved:
1 + 𝑟_{𝑦} = ( 1 + 𝑟_{𝑥})^{𝑎}⇕ Ligningen løses for r_x vha. CAS-værktøjet WordMat.
𝑟_{𝑥} =0,1911384Ifølge modellen skal fjederens længde øges med 19,11 % (afrundet til 2 decimaler) for at svingningstiden øges med 30 %.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.