Ernst Ludwig Kirchner og Claude Monet

Side 1

Aarhus Katedralskole Billedkunst B

Lærke Dahl Klausen Side 1 af 4 Den 3. oktober 2008

Billedkunst

Find to kunstværker fra forskellige perioder og giv en sammenlignende analyse og fortolkning

Claude Monet, La Promenade D´argenteuil, 1875, olie på lærred

Ernst Ludwig Kirchner, Street, Dresden, 1908, olie på lærred

Impressionisme, Claude Monet og La Promenade D’argenteuil

Impressionismen er den første modreaktion på den klassiske ateliermalerstil, vi ser. Den opstår omkring 1860 og slutter først rigtigt omkring 1920. Impressionismen blev født med ombygningen STX 3.g den natur borgerklassen tog på udflugter i uden for byen. Disse kunstnere var opslugt af kameraet, der gjorde det muligt at fange øjeblikket som det er. De ville fange det de så, og ikke den samlede virkning, som kunstnere havde gjort i århundreder. Friluftsmalerne var meget interesseret i lys og skygger og disses virkninger på øjebliksbilledet. Et eksempel kan være Claude Monets ”Katedralen i Rouen” som han malede flere gange om dagen, for at fange det skyggespil og forskellige farveværdier der skabes når et objekt bliver oplyst på forskellige måder. Sollyset virkede ofte slørende og konturudviskende, altså det øjebliksbillede man får, før man skaber sig en detaljeret forståelse af hvordan det egentlig ser ud. Dette gjorde at impressionisterne blev nødt til at arbejde hurtigt, for at fange den første synsoplevelse. Den hurtige malerteknik understregede den udviskethed der skulle skabes med lys og skyggespillet, da penselstrøgene oftere blev meget grove og klattede end ateliermalernes.

Monets billede ”La Promenade D’argenteuil”, er et stærkt impressionistisk billede af området omkring Argenteuil. Dybden er skabt ved hjælp af repoussoir, med en kvinde i forgrunden med en paraply, længere bag hende ses en mand og en lille dreng, og i baggrunden ses Argenteuil. Alle personer på billedet har hvidt tøj på, blandet med lidt blå og ser ud til at gå frem mod beskueren. De

Side 2

Aarhus Katedralskole Billedkunst B

Lærke Dahl Klausen Side 2 af 4 Den 3. oktober 2008 går på en eng. Ved siden af kvinden, helt ude i højre side af billedet ser vi en hæk, lidt længere bag ude i højre side er der en mørkeblå sø, og et stort træ ses lige bag ved manden, i venstre side af billedet. Himlen er blå, og helt ude i horisonten, er der små hvide lammeskyer. Kvinden ser ud til at

være trådt ind i et mere skyggefuldt grønt/lilla område, i fht. manden og drengen som går på en helt

lysegul overflade, dette brud skaber en meget spillende farvekontrast. En anden måde Monet har søgt at skabe dybde på, er at bruge lineær perspektiv. Engen fylder i forgrunden hele billedet, men i baggrundens midte er den næsten forsvundet. Ved at der er brugt et centralt lineærperspektiv, bliver der skabt en mere harmonisk komposition. Der er på dette landskabsbillede tale om en middel horisontalkomposition, da billedet skæres cirka midt i, mellem jord og himmel. Her er der også tale om et virkemiddel til at skabe balance og ro i billedet.

Brugen af farver og lys/skygge, viser billedet som et tydeligt impressionistisk værk. Monet bruger

nemlig ikke, som den klassiske malerkunst, farverne til at skabe sammenhæng, men simple virkemidler som centralperspektivet og horisontlinjen, til at skabe ro og sammenhæng. På denne måde skaber han mulighed for at arbejde med farverne på en helt anden måde end tidligere, men lader samtidig ikke billedet falde fra hinanden. Han lader kvinden stå i et mørkt område med

grøn/lilla og lader meget af mellemgrunden stå i farvespil mellem gul-rød/blå. Ellers er farverne
meget blandede, og er blevet behandlet meget individuelt/lokalfarver, derfor er farverelationerne

svære at gøre enstydige.

Ekspressionisme, Ernst Ludwig Kirchner og Street, Dresden

Ekspressionismen startede for alvor med kunstnergruppen ”Die Brücke” (Broen), der startede i

1905 og sluttede i 1913, dog fortsatte ekspressionismen op til 1930. Denne gruppe var dannet af fire unge borgerklasse mænd, der opstillede et grundmanifest, hvorfra de skulle skabe en ny slags kunst.

Den vigtigste tese man kan udrive fra grundmanifestet er: ”Alle der umiddelbart og uforfalsket gengiver, hvad han føler trang til at skabe, er en af os.” Grunden til denne trang til noget ”dybere” end den indtil videre rent æstetiske og overfladiske malerkunst, var den kraftige udvikling af videnskaben, der satte gang i flere tanker om det mentale, psyken, bl.a. Nietsche og Freud havde stor virkning på de fire. Storbyen, som var kommet med industrialiseringen, var ikke mere blot et symbol på udvikling og storslåethed som den havde været ved impressionismens begyndelse, den blev nu også genstand for følelser som isolation og fremmedgørelse. Følelser som skulle udtrykkes gennem anderledes billeder af storbyen. Malerteknikken skulle derfor nu ikke bare være en æstetisk præsentation af virkeligheden men udtrykke de følelser kunstnerne havde. ”Die Brücke” præsenterede derfor malerier med stærke komplementærkontraster, brede penselstrøg og tydelige

Side 3

Aarhus Katedralskole Billedkunst B

Lærke Dahl Klausen Side 3 af 4 Den 3. oktober 2008 konturer. Malerretningen skulle kun indeholde primitive virkemidler, for der skulle være plads til det virkelige, det emotionelle.

Ernst Ludwig Kirchner var en af de fire grundlæggere af ”Die Brücke”, sammen med Fritz Bleyl, Karl Schmidt-Rotluff og Erich Heckel. Han malede i 1908 billedet ”Street, Dresden”, et billede af en gade i Dresden. På billedet er der tre kvindeansigter, en lille piges ansigt, og halvdelen af et fjerde kvindeansigt, alle rettet hen mod beskueren. Farverne er meget stærkt rødlige og blålige,

sekundærfarverne er gul/grøn som er meget tydelig i den næst forreste kvindes, der kommer gående

mod beskueren, jakke og skørt. Forreste kvinde er mest klædt i blåt, dog med taske og tørklæde i rødt, hvid krave og hat i orange, blå og grøn. Kvinden bagerst er, med blikket hen mod beskueren, er klædt i lyseblåt, med lyst rødt ansigt. Den lille pige er trådt et skridt ud fra mængden af mennesker, med en dukke i hånden, lysegult hår, røde sløjfer og ellers hovedsagligt blåt tøj. En kvinde ude i venstre side af billedet går med ryggen til os i en rød jakke og blå hat. Gaden har et rødligt fortov og folk går enten i beskuerens retning eller hen til noget i øverste venstre hjørne.

Kvindernes ansigter virker mere som masker, de er kolde og tilbagetrukket, det får det til at virke som om at ingen af aktørerne i maleriet har kontakt med hinanden. Alles retninger er tilpasset hinanden, så ingen behøver at have nogen former for kontakt. De har intet med hinanden at gøre.

Den blå farve, er meget gennemgående i billedet, understreger også denne form for isolation og gør det mere fjernt og koldt. Den røde tydeliggør det blå ved at være en stærk kontrastfarve. På gaden er der tydelige områder med mørkere rød, på det helt lyse røde, og det blå virker nogen steder lidt som om det er smittet af på gaden. Den tydelige blå konturlinje der indkredser de fleste mennesker på billedet, er også et typisk ekspressionistisk tegn og en måde at få blå til at stå endnu frem. Kirchners maletekniske måde at udtrykke sig på er gjort meget primitiv. Denne metode har han dannet ved hjælp af inspiration fra etnografiske museer og rejser til eksotiske lande. Penselstrøgene er typisk ekspressionistiske, intense, hurtige og kraftigere end tidligere, for at skabe en forståelse af og tydeliggøre de nære følelser der gerne skulle skabes.

Sammenligning og fortolkning

Begge kunstperioder indgår i det vi kalder den moderne kunst men forskellen på impressionisme og ekspressionisme er tydelig. Impressionismen startede som en fuldstændig banebrydende måde at male på. Friluftsmalerne malede nu i det fri, deraf navnet, og bruge hurtige penselstrøg, hvor det tidligere, var et spørgsmål om præcision og kunstnerne brugte timer i atelieret for at få alle detaljer på billedet til at spille perfekt sammen, og være så fotografisk som muligt. Impressionisterne er

Side 4

Aarhus Katedralskole Billedkunst B

Lærke Dahl Klausen Side 4 af 4 Den 3. oktober 2008 altså de første skarpe regelbrydere, og tog det første skridt ind i det vi kender som moderne kunst.

Impressionisterne kæmpede om at blive anerkendt som rigtige kunstnere, selvom deres kunst ikke nødvendigvis var så gennemarbejdet og naturtro som de klassiske malere. Ekspressionisternes kamp nærmere var at gøre billedkunsten mindre æstetisk og mere udtryksfuldt. Den tydeligste og vigtigste forskel på disse to perioder, er forskellen på indtryk og udtryk, som navnene også leder hen på.

Hvor impressionisterne arbejdede med det umiddelbare øjebliksbillede, før øjnene fanger alle detaljer, arbejdede ekspressionisterne med udtrykket, hvad maleriet skulle give udtryk for. De følelser man kunne ligge i en hverdagssituation, tit et billede på storbyen. De udtrykte dem ved hjælp af en malerteknik, som overholdte så få formler som muligt, netop fordi de ikke ville fremstille det æstetisk korrekte, men kun rene følelser.

Hvor vi ser Monets billede som en smuk illustration af et naturlandskab, ser vi Kirchners som et vi skal reagere på med andet end det ”smukke”. Det skal helst skabe en reaktion i form af følelser af et eller andet. I dette billede skal det få tvetydige følelser op i os som anonymitet, ensomhed, individualisme, fremmedgørelse, et hektisk liv, utilgængelighed, men alligevel en form for nærhed.

Farvesymbolikken som er brugt og er et meget typisk ekspressionistisk virkemiddel, underbygger også denne ambiguitet ved at sætte rød som skaber den nære varme følelse op mod modpolen blå, som skaber den kolde mere fraværende følelse. Dette er igen typisk Kirchner og typisk ekspressionismen. Den dobbelthed Kirchner føler til storbyen, hvor der både er det fantastiske byliv med forskelligartethed, skønhed, følelser og liv der konstant er i bevægelse, både i nattelivet og i dagstimerne, men på den anden side, også for mange mennesker. Folk bliver fjerne, der skabes en større kløft mellem menneskene og der er ikke samme nærhed som der er i et lille landsbysamfund.

En anden ren malerteknisk og meget tydelig forskel på de to perioder, er konturlinjerne. Hvor impressionisterne fornægter alle konturlinjer, for at skabe et flydende billedsprog, bruger ekspressionisterne for virkelig at markere hvad der sker.

Billederne er begge af kvinder som de fremstilles i samtiden. I begge billeder bliver de brugt til at beskrive den samtid de er i, og fremstiller de følelser der er moderne at fremstille. Monet bruger kvinden i billedet til at vise et smukt idyllisk øjebliksbillede af en af borgerklassens typiske spadsereture i det fri, hvor Kirchner bruger det mere til at fremstille spændingen mellem menneskene i den moderne og knap så idylliske storby. Det viser hvordan vi i 1875 stadig kun interesserer os for det rent æstetiske i kunsten, og at storbyen stadig er så ny for os, at den er et paradis, og det viser også vores nydelse ved at bevæge os ud i den harmoniske natur. Mens vi i

1908 nærmere er interesseret i at kritisere det moderne storbys liv, som skaber ensomhed.