Menneskekroppen i skulpturer | Noter

Side 1

Opsummering og afslutning af skulpturforløbet

Vi har i de fleste af vores skulpturer set på gengivelser af menneskekroppen, man kan konkludere at menneskekroppen til alle tider har været et motiv der har fascineret os mennesker.

Et nærliggende motiv, der har gennem tiderne været forskellige formål med at gengive menneskekroppen:

Side 2

Venus fra Willendorf

• Man mener at den lille figur er fra 00 før vor tidsregning den er lavet af kalksten og ca. 11-12 cm høj. I dag kan man se den på naturhistorisk museum i Wien.

• Der forskes stadig meget på Venus fra Willendorf. Der fundet flere figurer af hendes type fra den samme periode. Hun blev

• fundet af en arkæolog i 1908, og siden har man gisnet om hvorfor hun er udformet som hun er

• med tynde arme, store bryster, tyk mave, store balder, markeret køn, store lår og mærkelig

• korte ben og ingen fødder.

• Navnet Venus, som er navnet på den græske frugtbarhedsgudinde som jo først kommer med

• den græske mytologi tusindvis af år senere, henviser til at man har troet at hun var et

• frugtbarhedssymbol brugt til frugtbarhedsritualer og at har været meningen at man skulle have

• hende i hånden, fordi hun jo ikke kan stå selv.

•

• andre forskere mener at der er tale om nogle af menneskehedens tidligste selvportrætter , det

• er de kommet frem til fordi det fra siden ser ud som om hun står og ser ned af sig selv, derfor

• er proportionerne så skæve for når man ser ned af sig selv træder bryster, mave, balder osv.

• frem. Fødderne forsvinder og armene er så tæt på at man ikke rigtig ser dem. Så de mener det

• kan være den gravide kvindes gengivelse af sig selv. Verdens tidligste selvportrætter, måske..

• Hun er et af de tidligste eksempler på at mennesket synes det er fascinerende at gengive sig

• selv .

• Så lang er den tradition som Jørgen Haugen Sørensen indskriver sig i, han taler selv om det i

• filmen ”jeg mener jeg ser” fascinationen af mennesket, der laver mennesket.

Side 3

Menneskefremstillinger i antikken her vi været meget inde på. Men i det antikke Grækenland og Rom udvikler billedhuggerne en høj grad af naturalisme (de prøver at gengive mennesket mindre symbolsk og mere vellignende) skønt der stadig var noget symbolsk i netop de kroppe de valgte at gengive. Helten. Krigeren. Atleten. Og guderne, som også havde menneskeskikkelse.

• Kunstnerne anvendte deres kunnen til at gengive idealiserede menneskekroppe.

• Den tidlige græske skulptur den arkaiske, viser tilbage til inspiration fra den ægyptiske måde at gengive mennesket skematisk og stift. Den ægyptiske skulpturs stillingsmotiv er at stå stift med det ene ben foran det andet, armene tæt ned langs kroppen, knyttede hænder. Det er meget lig det stillingsmotiv man kender fra den arkaiske skulptur.

To Den arkaiske skulptur byggede ligesom den ægyptiske på

Græske

Arkaiske omkring midteraksen af en Kouros statue. Muskler og ansigtstræk er Statuer

Ca.

530 og

510 før

Vor tid.

Skemaer og fremstår firkantet, de er skabt til at ses fra front og i profil, men de fremstår ikke afrundede. Der er symmetri stærkt forenklet gengivet, ligeledes det skulderlange hår.

Side 4

Arkaisk friskulptur. Ca. 600- ca. 480 fvt.

• Beskrivelse af arkaiske skulpturer:

• Hovedmotivet i den arkaiske skulptur er den nøgne mandsstatue, kouros. En kouros er en nøgen stående yngling med venstre ben sat frem i skridtgang. Armene holdes ned langs siden eventuelt med en let bøjning i albueleddet.

• Gennmen over hundrede år forbliver kouros skemaet ens, blot sker der en gradvis udvikling af de enkelte legemsdele i retning af en mere naturtro gengivelse af kroppen.

• Den nøgne mandsfigur forbliver hovedmotiv i græsk skulptur🡪 også i klassisk tid ca.460-430 før vor tid.

• Den arkaiske skulpturs funktion: om Kouros-statuer er tænkt til at forestille guder eller mennesker er vanskeligt at afgører, men de har været opstillet i templer for at ærer guderne.

• Nøgenhed er karakteristisk for den arkaiske skulptur; nøgenhed kan have været et symbol på evig ungdom og fysisk styrke, samt et tegn på at statuen ikke er bundet til en bestemt tid eller sted. Den ”heroiske nøgenhed” er et begreb, som ofte benyttes. Med heroisk peges der på, at figuren befinder sig på et overmenneskeligt plan.

• Husk at læse noterne vedrørende den ægyptiske indflydelse på den græske arkaiske skulptur i gennemgangen ”Grækenland del et op til arkaisk tid”

Side 5

Tidlig klassisk skulptur ca.480-450 fvt.

• Den tidlige klassiske stil er også betegnet den strenge stil.

• Kort sagt ligger den største forskel mellem den arkaiske og den tidlige klassiske skulptur i positurerne.

Den arkaiske stivhed afløses af mere naturtro standmotiver med vægtfordeling mellem et bærende og et hvilende ben og deraf følgende forskudte planer.

🡪 den arkaiske skulptur med dens vertikale midterakse, er næsten fuldstændig symmetrisk, med en identisk højre og venstre halvdel.

• Kritios drengen fra Akropolis ca. 480 fvt. Viser det tidlige klassiske stadium:

• Medianlinjen er ikke længere helt vertikal, han synker ned i hoften, og der opstår forskudte planer. Resultatet bliver en statue, som står mere naturligt og afslappet.

• Udover balanceforskydningen ses endnu et brud med^{Kritios drengen}_{er mere}
den arkaiske frontalitet, nemlig en tendens til at_{gennem}
gengive ansigtet i profil, men kroppen frontalt._{arbejdet end}
• Mandsfiguren er ikke så stiv som de arkaiske , før var^{de arkaiske}
legemet næsten ens på begge sider af midtlinjen, fra^{skulpturer.}_{Stenen er}
nu af er højre og venstre side klart differentierede_{bearbejdet så}

gennem små forskydninger, som bliver mere og mere markante i løbet af klassisk tid

Medianlinjen

Forskudt hofte

Ansigtet er let drejet, ikke total frontalitet.

Kritios drengen markerer overgangen til den tidlige klassiske stil 🡪 der er bevægelse i kroppen.

Dateret til ca. 480 før vor tidsregning.

den er glat og ligner

Mere hud end

sten. = størrer

naturalisme

Side 6

Interessen for at gengive det sete voksede, og blev i den klassiske periode dyrket med videnskabelig ildhu. Men også i denne senere græske kunst er det ikke den individuelle person der skildres men en idealiseret gengivelse af et menneske. (i dag taler vi så meget om, om der er manipuleret med billeder af kendte for at få dem til at se smukkere ud, det er måske en lyst mennesket altid har haft, at vise ideal kroppen også selvom den måske ikke findes.

• Indhold: hvor den arkaiske skulptur gengav den unge nøgne mand, ser man i den tidlige klassiske skulptur en stigende interesse for at gengive både unge og ældre, og også en øget interesse for at gengive kroppene frosset i en bevægelse eks. (Poseidon ca.460 fvt. Der står klar til at kaste sit skyts)

• Den øgede bevægelighed i kroppene skyldes den tekniske udvikling; man går fra at arbejde udelukkende i marmor til at arbejde med bronzeskulptur.

• De marmorskulpturer vi kender i dag som kan føres tilbage til tidlig klassisk tid er ofte romerske kopier af tidligere græske skulpturer.

• Fra nu af begynder kroppen at blive gengivet mere afslappet, i hvileposition, kroppene er ikke længere spændte i hver en muskel som den arkaiske skulptur og et nyt stillingsmotiv kommer på banen kontrapposto.

• Vægten blev lagt på det ene ben, det støttede, og det frie ben holdt kroppen i balance. Skulpturer af unge atleter i harmonisk ligevægt udtrykte nuet.

hvileben

Standben

Spydbæreren 460 fvt. Står i kontrapposto

Side 7

• Spydbæreren romersk kopi i marmor af græsk skulptur

460. fvt.

• En ideal gengivelse af menneskekroppen , det atletiske ideal og ungdomsidealet

• Spydbærerens standmotiv er kontrapost , en symmetrisk asymetri.

• Det bærende højre ben modsvares af den bærende venstre arm, det hvilende venstre ben af den afslappede højre arm.

• Hans højre skulder er sænket lidt, ligesom han synker ned i venstre hofte.

• Modsat er venstre skulder og højre hofte løftet.

• Der går gennem kroppen en vekselvirkning mellem det spændte og det afslappede.

• Spydbæreren har kun tåspidserne af venstre ben i jorden.

• Vægten på det fremsatte ben, giver indtryk af, at han er ved at tage et skridt frem.

• Spydbæreren fremstiller menneskelegemet i balance, i en rolig rytme og ligevægt.

• Kontraposten hos den klassiske statue bevirker, at højre og venstre side bliver forskellige. Statuens hoveddrejning understreger figurens naturlige bevægelse.

Side 8

I den klassiske kunst var idealmennesket uberørt af ydre omstændigheder og lod sig ikke mærke af smerte. Det kan vi aflæse af deres stillingsmotiv figurerne de enten alvors fulde eller ser stille hen for sig uden at lade sig berøre af verden omkring dem

Zeus eller Poseidon, fundet i havet ved Artemision på

Eubøa, viser os en skikkelse standset midt i bevægelse fuld af indre og ydre styrke. Ca. 460 f.Kr.

Den strenge stil udtrykker alvor, ro og bevægelse.

Kritios drengen480 fvt

Spydbæreren ca. 450 fvt.

Side 9

Hellenistisk skulptur ca. 323-ca. 50 fvt.

• Man forlader motiver af den idealiserede skematiske gengivelse af menneskekroppen.

• Statuer gengiver nu bestemte personer med deres individuelle særpræg, og i den hellenistiske skulptur ses realistiske skildringer af mennesker fra de højeste til de laveste sociale lag.

• Alle aspekter af menneskelivet udforskes fra barndom til alderdom, i modsætning til den klassiske tid, som koncentrerede sig om ynglingen og den modne mand.

• Hellenismen kunne overgår sine forgængere i perfektionen (eller overdrivelserne) af følelsesmæssige udtryk i skulpturerne, marmor og bronzeteknikkerne beherskedes nu fuldt ud og var ingen hindring for det udtryk som kunstnerne ville opnå.

• Eksempler: Laokoon; intensiveret gengivelse af lidelse.

• Den berusede gamle kone; fattigdom og sårbarhed.

• Sovende Faun; overgivelsen til søvnen.

Side 10

Laokoon-gruppen blev fundet i 1506 i Rom. Gruppen forestiller Laokoon og hans to sønner, der bliver overfaldet af slanger. 1. århundrede før vor tid

• Laokoon den centrale mandsfigur vrider i hele

torsoen = overkroppen.

• Det er som om han vrider sig om en vertikal akse der går op igennem skulpturen. Det giver skulpturen nogle nogle voldsomme diagonale bevægelser der er med til at give fortællingen om denne kamp med slangerne yderligere drammatik.

• I den klassiske skulptur var idealmennesket uberørt af ydre omstændigheder og lod sig ikke mærke af smerte. 🡪 i hellenistisk skulptur bilver udtryk for smerte endnu mere drastisk. Smerten udforskes i diverse afskygninger.

• Laokoon viser forskellige stadier af tre menneskers død. De bliver kvalt og bidt af slanger.

Side 11

Hop i tid🡪

Renæssancen 1400 og 1500 tallet

• Den perfekte gengivelse af menneskekroppen: antikkens kunstneriske opfattelse og udformning af mennesket kom langt senere til at danne forbillede for den periode i europæisk billedkunst vi kalder renæssancen.

• Igen blev den nøgne krop idealet for renæssancekunstnerne, og man opsatte skemaer for hvordan den ideelle krop skulle konstrueres.

Man tegnede anatomiske studier for at lære kroppen så godt så muligt at kende, sådanne tegninger kender vi fra Michelangelo

Buonarroti , Rom) den libyske sibylle 1508-12

• Og fra Leonardo da Vinci kender vi den Vitruviske mand som er et skema over datidens opfattelse af de perfekte proportioner indskrevet i de geometriske former Cirklen og kvadratet.

• 1487 pen og blæk tegnet af Leonardo Da Vinci

Det hed sig at:

”Manden skal være lige så høj som han er bred med udstrakte arme.

Armen men hånden udstrakt skal nå til midt på låret. Og hele manden skal være otte ansigtslængder og to ansigtsmål” citat: Cennino

Cennin, Bogen om malerkunsten,

1437

Hvilket passer meget godt med målene i Leonardos Skema.

Side 12

• Michelangelo Buonarrotis David, 1501-04. Marmor 4,10 m høj. Galleria dell´Academia, Firenze, Italien

• Figuren er formet stående i klassisk ro.

• David statuen står i contrapposto, hvilket som vi så tidligere vil sige, at kroppens forskellige dele er skævt fordelt omkring en lodret akse,.

• Bøjningen af det ene ben forplanter sig gennem kroppen og modsvares af en bøjning i den modsatte skulder.

• Som vi så tidligere var det grækerne det opfandt dette stillingsmotiv i skulpturen som vi så det i analysen af

Spydbæreren.

• I Michelangelos skulptur støtter kropsvægten på det ene ben, mens det andet ben er svagt løftet, som om figuren er klar til at stille sig i en ny bevægelse. Derved skabes der en

ubalance i kroppen som modvirkes ved drejning/sænkning

af hofteled og skulder.

• Denne særlige stilling giver David figuren en statisk højreside med standben og nedsænket arm, den venstre side er mere dynamisk og udadvendt, med den bøjede venstre arm og det udstrakte hvileben.

Side 13

• Skulpturen henter sit indhold i myten om David og Goliat i det gamle testamente, Første

Samuelsbog kapitel 17. om den lille David der besejrer kæmpen Goliat med sin stanslynge,

Goliat falder bevidstløs til jorden og David hugger resolut hoved af kæmpen, med denne sejr frelser David jøderne fra at blive slaver hos filistrene.

• Michelangelos imponerende gengivelse af David med stenslyngen på skuldren, er ikke blot et helte billede men et frihedssymbol. Han er skildre nøgen og menneskelig med blikket fæstnet på udfordringen der ligger foran ham🡪 kampen mod Goliat hans undertrykker.

• Da figuren var færdig, blev den anbragt foran rådhuset i Firenze. Det skete omkring det tidspunkt, hvor borgerne havde kastet den ellers så magtfulde fyrsteslægt Medicierne på porten, og i stedet havde indført demokrati.

• David statuen adskiller sig fra sine græske forbilleder: 🡪 hovedet vendes mod verden han ser, og er ikke uberørt af verdens gang. 🡪 ansigtet udtrykker karakter, det er ikke idealiseret.

• Hænderne er overdimensionerede, hvilket menes at symbolisere handlekraft.

Side 14

• Her ser i et nærbillede af Davids ansigt, han besluttede udtryk, det faste blik og de rynkede bryn.

• Det er stenslyngen man ser ligge over hans skulder, ofte ser man David statuer der holder Goliats afhuggede hoved men ikke her, Michelangelo skildrer beslutningen inden handlingen udføres, på den måde opnåede han at skabe en stor spænding i figuren der imponerer publikum den dag i dag.

Side 15

Nyklassisismens skulptur

• Jason med det gyldne skind, 1802-03, Marmor, højde 242 cm. Thorvaldsens Museum, København.

• ”Det følgende er uddrag af jeres grundbog side 91-92 og i kronologien kan i opsummerer på nyklassisismen side 137:

CL”

• Som i kan se var Bertel Thorvaldsen, der har skabt denne skulptur, stærkt inspireret af det græske klassiske formsprog,

I kan se det på stillingsmotivet figuren står i contrapposto, den minder på en række områder om Spydbæreren, blot er spyddet kommet over i den modsatte hånd, hovedet drejning er vendt mod hvilebenet og ikke mod standbenet, og begge arme er aktive.

• Hovedet er drejet, så halsen ansigtet ses i profil. Jason ser over sin ven venstre skulder og inddrager dermed rummet omkring ham da hans blikretning rækker udover basens kant.

Jason kommer gående imod os og bevægelsen i hans krop tydeliggøres endnu mere af de mange diagonale bevægelser der er i figuren (se linjerne på billedet) her kan udover det viste indtegnes midterakse, og linjerne der viser

contrapposto motivet.
J

Side 16

Hvor man i renæssancen og nyklassicismen havde anvendt menneskeskildringen til at give udtryk for klassiske idealer og forestillinger om menneskets frihed, blev der i slutningen af 18800-tallet og i begyndelsen af 1900- tallet fokuseret på det almindelige menneske i en ny dynamisk tidsalder.

Den klassiske menneskeskildring blev afløst af en mere subjektiv og abstrakt figurgengivelse. Mennesket som tema er dog stadig på dagsordenen, men nu som skildringen af menneskets indre bevidsthed Giacometti og senere endnu i vores egen tid bliver menneskekroppen som motiv i kunsten brugt til at skildre vores samtid menneskelig lidelse for eksempel som Jørgen Haugen Sørensen vælger at gøre det

Side 17

• Alberto Giacometti () Homme qui marche. Bronze

1960, 192 x 26,5 x 96,5 cm (gående mand) Louisiana Museet i

Humlebæk.

• Dette her kan I læse i jeres grundbog side 70-> Giacometti nåede frem til sine skeletagtige skulpturer kort efter

2.verdenskrig … osv.

• Giacometti var tilknyttet surrealisterne fra 1930, efter krigen vendte G tilbage til en mere genkendelig fremstilling af den menneskelige skikkelse, som i de følgende år blev det dominerende motiv i hans kunst… han arbejdede sig henimod en reduktion af formen som først førte til at hans figurer blev meget små siden meget tynde og lange

• For giacometti var denne reduktion af det formelle udtryk en måde at nå ind til det essentielle i synsoplevelsens væsen.

• Giacometti har sagt” jeg gengiver , hvad jeg ser.”

• Inspirationne er hentet i den primitive kunst som også et mere symbolsk end naturealistisk

Side 18

• Skulptur analyse efter værktøjsarket.

• 1. skulpturen ser ud til at være moddeleret op på dens undestøttelsesflade, der er en væsentlig tyngde at se i dens fødder der går i ét med undestøttelsesfladen.

• Figuren nærmest strider sig forover armene er bøjet let bagover hvilket giver det samlede indtryk af at han strider sig fremefter.

• Kompositionen er dynamisk da figuren læner sig fremover og den bagerste fod er ved at løfte sig op fra understøttelsesfladen. Der er klare diagonale linjer i figuren.

Om end den den stabiliserende vertikale akse udgøres af det forreste ben i en ret linje er går op igennem figuren

• Figurens scala er menneskestørrelse eller lidt over.

• Figuren består af rette linjer i ben og overkrop, fødderne er reduceret til to trekanter overkroppen med med de spidseskuldre er rekttangulær. Selve ansigtet er dog gengivet i mere organiske former.

• Figurens skulpturelle virkemidler er præget mere rum end volumen, og med dens dynamiske opbygning er den med til at dynamisere rummet omkring sig med lys og skyggevirkninger, dens kontur er tegnet meget skarpt op mod baggrunden.

• Skulpturen er modeleret.

• Giacometti har formentlig moddeleret sine skulpturer op i ler eller gips, og siden fået fremstillet forme til bronze afstøbningen af skulpturen

• Skulpturens overfladestruktur er grov og ufærdig i dens fremtoning, gengivelsen af menneskekroppen fragmenteret og ikke naturalistisk . overfaldestrukturen efterlader et indtryk af at det kun er skyggen af et menneske Giacometti har ønsket at skildre, og ikke en vellignende menneskefremstilling.

• Arbejdsmetoden… her henvises til ovenstående.

Side 19

• Betydningsmæssige spørgsmål

• Motiv og title stemmer overens gående mand

• Skulpturen er figurativ

• Mennesket er motivet, Giacometti var inspireret af den primitive kunst, i den primitive kunst taler man om begreber som totem og symbolsk betydning. Hvilket godt kunne være tilfældet her da figuren nærmest strider sig fremover, hans krop møder modstand i dets fremfærd.

• Det er svært at sige men han forkommer lukket og determineret i sin fremfærd.

• Den fortæller ikke en beretning, liger sig ikke op ad en forudgående fortælling så episk er den ikke. 🡪 den har dog en fremfærd og handlekraft der virker dramatisk, der opstår en spænding mellem figurens lukkede udtryk og det at den er i fremdrift.

• Det er ikke noget Giacometti har været tydelig omkring men han sagde selv om sin kunst ”Jeg gengiver, det jeg ser” så skulpturen er på den måde Giacomettis gengivelse af en gående mand; essencen af en gående mand i et strengt

• Reduceret formudtryk.

Side 20

”Jeg mener, jeg ser”

Side 21

• Jørgen Haugen Sørensen

• Dansk billedhugger født 1934 i København.

Han er autodidakt som kunstner men uddannet gipser og pottemager.

Han har gennem

I en række ’slagtescener’ fra midten af 50’erne og de følgende år kombinereds dyre- og menneskeskikkelser i et tragisk og grumt udtryk, hvori formerne gradvis løsriver sig fra det naturalistiske for i abstrakte spændinger at formidle figurernes dramatiske indhold, f. eks. I ’slagtescene’

1958

1959-60 arb på Rabækværket på Bornholm kombinerede teglrør i forskellige længder, der var industrielt fremstillet , former der associerer til organisk liv og menneskelige skikkelser

Ironi, tragikomisk

Hovedtræk det organiske liv over for fastlåste former og dermed i dybere forstand for menneskets vilje og evne til at rejse sig og frigøre sig fra snævrende bånd

Side 22

Denne side indeholder en illustration uden læsetekst. Se den i originaldokumentet.