Krager over hvedemarken af Vincent van Gogh

Side 1

[navn fjernet] Billedanalyse til aflevering d. 18/4 – 2006 side 1

2. n Rosborg HF

Billedanalyse

Vincent van Gogh: ”Krager over hvedemarken” 1890.

Olie på lærred, 50,5 x 100,5 cm. Vincent van Gogh Museum, Amsterdam, Holland.

(sammenligning med billedet ”Schloss Rosenau, Seat of HRH Prince Albert og Coburg” af Joseph Mallord Turner, 1841. Olie På lærred, 97 x 124 cm. Liverpool Museum, England) Beskrivelse

Billedet består af en stor flade med orange, gule og røde nuancer, der danner en form for grundflade og skal forestille en mark. Imellem disse nuancer er der malet grønne og brunlige linier, som givetvis gør det ud for en markvej. Denne markvej starter i venstre side og fylder hele det nederste, venstre hjørne ud, hvorefter den slår en bue og ender i midten af billedet.

Oven over den gule mark, er der malet et stort felt med mørke/lyseblå farver, som skal
forestille en himmel. Himmelen fylder omtrent en 1/3 del af billedet.

Midt i maleriet er der malet sorte klatter, som gør det ud for fugle eller krager, ligesom titlen på maleriet siger.

Selve malemåden ligner ”klatter” som er sat på lærredet, med enten pensel eller spatel.

Enkelte steder er disse ”klatter” trukket ud, så de ligner lange strøg.

Formel analyse

Jeg vil beskrive kompositionsformen for statisk, idet der igennem billedet er en klar horisontal line, der hvor marken og himmelen mødes. Markvejen ender midt i billedet, og danner derfor også en linie vertikalt.

Denne kompositionsform giver billedet en hvis ro og orden, som giver et modspil til den urolige malemåde.

Billedet har mange dybdevirkende effekter. blandt andet er der brugt repoussoir, som ses via.

markvejen der ”forsvinder” ind i billedet, idet den bliver mindre og smallere. Dette er også tilfældet med fuglene i billedet, som ligeledes bliver mindre og forsvinder væk ind i billedet.

Farverne giver også en hvis dybdevirkning, da det er de varme farver som ligger forrest, og den kølige blå farve som lægger bagerst.

Side 2

[navn fjernet] Billedanalyse til aflevering d. 18/4 – 2006 side 2

2. n Rosborg HF

Synsvinklen er normalt perspektiv, dog set en smule oppefra. Lyset ser ud til at komme skråt oppefra, som om kunstneren har haft solen i nakken da han malede. Dog virker det ikke naturalistisk, idet farverne på himmelen er så mørke.

Malemåden er ikke naturalistisk, idet den som tidligere beskrevet er malet på en ”klattet” måde. Farverne er meget stærke, og virker unaturlige. De orange og røde farver i marken, står i kontrast til den grønne markvej, som snor sig i billedet. Ligeledes er der kontrast mellem de mere gullige farver, og den meget mørkeblå himmel.

Fortolkning

På den ene side synes jeg billedet udstråler ro og harmoni. Men på den anden side synes jeg også der er en hvis uro og uhygge. Jeg føler denne uro opstår ved de mørke krager, og den mørke, mystiske himmel. For mig er det som om at disse ting lægger op til noget utrykt . Man har på fornemmelsen at noget uhyggeligt og dramatisk vil ske. Vi kan se det komme, og vi er bevidste om det. Dog er det noget vi som mennesker ikke er herre over, selvom vi måske ville ønske at vi var. Dette kunne være døden, som vi alle ved vil komme til os en dag, uden vi er i stand til at gøre noget ved det. Selvom døden virker faretruende, uhyggelig og skrækindjagende, er det noget vi må lære at leve med og acceptere.

Perspektivering

Tidsmæssigt hører ”Krager over hvedemark” hjemme i Impressionismen. Maleteknisk passer impressionismen godt til billedet, da farverne er påført på en ”klattet” måde. De dominerende blå og gule farver, er også karakteristisk for impressionismen. Med den tolkning jeg har givet billedet, synes jeg også at der er en hvis symbolisme i billedet. Emnet i billedet kunne være tvetydigt, da det tilsyneladende er et fredsommeligt motiv, som dog kan tolkes med døden som tema.

Hvis vi sammenligner Van Goghs billede med billedet af Joseph Mallord Turner, ville jeg umiddelbart sige at disse to billeder var kontraster til hinanden. Budskabet syner mere glad og uskyldigt, og maleteknikken er også en helt anden, ligesom farverne er mere grumsede, neutrale og naturalistiske. Tolker man på det, kunne man dog måske finde samme triste budskab frem. Der kunne være en hvis symbolisme i børnene der leger så tæt ved åen. Også det mørke træ, og vandet som bliver mørkere længere væk, er to uhyggelige faktorer, som kunne virke mystiske og utrygge.

Side 3

[navn fjernet] Billedanalyse til aflevering d. 18/4 – 2006 side 3

2. n Rosborg HF