Et eksempel fra HF 2. år

SSO i billedkunst B - Malerkunsten i Barokken

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SSOBilledkunst B 17 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find problemformuleringen. Er den et spørgsmål, man kan nå at svare på inden for opgavens sider?

  2. 4 min

    Find afsnittet om metode og kilder. Hvilke kilder bruger opgaven, og siger den noget om, hvor pålidelige de er?

  3. 4 min

    Find et afsnit, der diskuterer eller vurderer i stedet for at redegøre. Hvad gør det anderledes?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Sæt en streg under de afsnit i din egen SSO, der diskuterer. Er der mindst ét?

Skal du selv skrive SSO? Metoden står her: SSO i billedkunst

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HF 2. år, SSO, Billedkunst B, 17 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skal du selv skrive SSO på HF? Se, hvordan du afgrænser problemet og skriver med metode: hjælp til SSO-opgaven på HF.

Læs, hvilke metoder billedkunst giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Billedkunst i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Louise 2.r

SSO

21.12-09

1

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................... 2 Indledning ........................................................................................................................................... 3 Redegørelse for de ideer, der ligger bag Barokkens stillebenmaleri ............................................. 3 Redegørelse for begrebet Vanitas ..................................................................................................... 5 Erwin Panofsky og betydningsanalysens anvendelse ................................................................... 5 Betydningsanalyse af Vanitasstilleben ............................................................................................. 6 Analyse af bilag 1 ......................................................................................................................... 6 Analyse af bilag 2 ......................................................................................................................... 8 Analyse af ”Please keep quiet” ................................................................................................... 10 Sammenligning af bilag 1 og bilag 2 med ”Please keep quiet” .................................................... 11 Ligheder ...................................................................................................................................... 11 Forskelle ...................................................................................................................................... 11 Konklusion ........................................................................................................................................ 12 Litteraturliste ................................................................................................................................... 14 Bilag ................................................................................................................................................... 16

Side 2

Louise 2.r

SSO

21.12-09

2

Abstract

This paper investigates the big question about life and death in the contest of the baroque art in the

1600s. This paper describes what still life is. It is an art form that contains illustrations of value things that mainly can´t move.

There is also a version that is called vanitas still life paintings. In these paintings you often see symbols of religion, royalty, and transience. This paper also contains two vanitas oil paintings from

1635 and 1656 made by Hendrik Andreiszen and Pieter Claesz in comparison with the installation

“Please keep quiet”, from 2003, made by Elmgreen and Dragset. The results of the comparison are that there are more similarities than differences. The similarities mainly contains that we have to talk about the death, because we all end up dying. I draw the conclusion that religion is a very important issue in the connection between art and the question about life and death.

Side 3

Louise 2.r

SSO

21.12-09

3

Indledning

Jeg har valgt barokken inde for Nederlandenes protestantiske malerkunst i 1600tallet. Jeg har valgt emnet, fordi symboler er meget relevante for barokkens periode, hvilket jeg finder meget interessant. I 1600tallets Nederlandene var der stor kamp mellem katolikkerne og protestanterne. I det protestantiske Nederlandene ville man rense kirken, hvilket også gjaldt motiver af de bibelske personer. Hvorimod katolikkerne ville bibeholde det æstetiske i kirkerne. I dag i det senmoderne samfund, i for eksempel Danmark, har vi et problem med at bevare selve religionen, og det at huske den. Det ses også i kunstens verden, at religiøsitet ikke bliver skildret på samme måde, som det gjorde i 1600tallet. I det senmoderne samfund, i Danmark, kan jeg godt savne for eksempel religionen i kunsten. Hovedsageligt mener jeg at religionen har en vigtig rolle i identitetsdannelsen, da man i denne dannelse ofte kommer med søgende spørgsmål om liv og død. Spørgsmål omkring religion, liv og død, er uundgåelige for ethvert menneske på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Derfor mener jeg også at disse temaer er vigtige i kunstens verden, også i dag i det senmoderne samfund.

Redegørelse for de ideer, der ligger bag Barokkens stillebenmaleri

Ordet Stilleben stammer fra det franske udtryk nature morte, som betyder død natur [1]. Stilleben er malerier af opstillede livløse genstande, for eksempel frugter, blomster og glas. Stilleben kendes fra antikken, men det blev først en selvstændig malergenre i slutningen af 1500-tallet og udbredt i

                       2
1600-tallets hollandske kunst .

Meget ofte viser de nederlandske stillebenmalerier rigdommens goder: Strålende blank messing, eksotiske konkylier, skinnende perler og kostbart porcelæn. Malerne fastholdt ikke kun tingenes skønhed med deres maleriske dygtighed. De malede kostbarheder som køberne følte, var en erstatning for den ægte varer [3]. Stilleben begyndte at udvikle sig som en selvstændig genre i takt med, at køkkengrad, dækkede borde og gengivelser fra markedet tog mere og mere plads i historiebillederne. Det blev videreudviklet til pragtstilleben, hvor der ved særlige lejligheder blev

1

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Malerkunstens_genrer_og_teknikker/nature_morte

2

”Gyldendals leksikon fra P-Å”, Gyldendals Bogklubber, 2002, side 313 under Stilleben

3

”Maleriets historie fra renæssancen til i dag”, af Anna-Corala Krausse, Könemann, 1998, side 44

Side 4

Louise 2.r

SSO

21.12-09

4 stillet de mest kostbare ejendele fra husholdningen frem, for eksempel pokaler, porcelæn eller guld og sølvbeholdere, sammen med delikatesserne. Pragtstilleben betegnes også som det såkaldte monokrome måltids stykke.

Det karakteristiske ved stilleben-maleriet fra 1620´erne til 1640´erne var at man anvendte mange brune, grønne, og grå nuancer – Temaet i stilleben er forførelsen af mennesket gennem luksusvarer, hvilket vil sige gennem attraktive jordiske ting. Dette bliver næsten altid sat over for påmindelsen om forgængelighed.

Et blomsterstilleben, pragtstilleben eller et måltids- stilleben skal minde os om, at naturen, rigdommen, eller kroppens glæder vil forgå. Tingene i stillebenet er arrangeret, så de på en gang ser

                                 4
naturligt ud og er omhyggeligt iscenesat.

I løbet af 1600- tallet begyndte der også at blive fokuseret meget på hverdagslivet og landskaber. - De såkaldte genremalerier. Genremalerier blev ikke malet for at give en fortælling, men blot for at formidle en stemning hos beskueren. Det var ikke kun genremalerier og stilleben der var karakteristisk inde for 1600tallets Nederlandene. Portrætmalerier var også meget eftertragtet i barokkunsten. Købmænd, videnskabsmænd, rådsherrer, var de betalingsdygtige samfundsborger som kunne lade sig male. Der blev lagt meget vægt på det virkelighedsnære, som også gør sig gældende med genrebilledet og som sagt stilleben. - Man stræbte efter det naturalistiske.

Der blev stor konkurrence mellem malerne, der udstillede billeder i boder, i hver eneste hollandsk by. For at kunne slå igennem måtte mange malere derfor specialisere sig inde for en bestemt slags malergenre, så det købende publikum ville kunne se en udvikling af malerens kunst- evne, set ud fra de levende detaljer og dybde. Efter cirka 1620 er udbuddet af malerier langt større end efterspørgslen. Det gjorde det derfor sværere for malerne at sælge deres værker til ordentlige priser.

Mange malere var derfor meget fattige og måtte have en beskæftigelse ved siden af. For eksempel Rembrandt Van Rijn fra Amsterdam, en af de største malere i kunsthistorien, var meget fattig det meste af sit liv. Han blev nødt til at have en tjans som krovært ved siden af sit malerarbejde.

4

http://www.smk.dk/smk.nsf/5a8a7f63d33b85d8c125697a007844f9/5fadd21c32fdfc57c1256baa0030e782!OpenDocum

ent

Side 5

Louise 2.r

SSO

21.12-09

5

Redegørelse for begrebet Vanitas

Stillebenmaleriet blomstrede gennem hele 1600tallet og forgrenede sig også med vanitas- stilleben, hvor man skildrede symboler på dødens uundgåelighed og menneskelivets flygtighed og tomhed.

Vanitas betyder på latin noget tomt, noget indholdsløst, i overført betydning noget forfængeligt. I barokken rimer forfængelighed på forgængelighed. Forfængelighed forbindes ikke her med selvoptagethed eller interesse for ens udseende, i barokken er forfængelighed et begreb, der

forbindes med tomhed.^{5}

Vanitas -stilleben skal minde beskueren om forgængeligheden af enhver jordisk eksistens. Man satte ofte skønhed og værdifulde ting op imod døden. Memento Mori er et latinsk underbegreb inde for Vanitas -stilleben, og betyder ”husk du skal dø”. De karakteristiske motiver inde for vanitas-stilleben er for eksempel kranier, knogler, nedbrændte stearinlys, rådne frugter og visne blomster. - Et Vanitas -stilleben er ofte et vanitassymbol.

I vanitas- værkerne understreges det at rigdom, skønhed og lærdom ikke er noget, man skal holde fast i. De oprigtige værdier ligger i religionen og i troen. [6]

Ofte er tingene anbragt på et bord, som minder én om indtagelsen af et måltid, men genstandene er placeret på en måde, så der ikke er tale om opdækning, men en fremstilling. Religiøsitet blev ofte anvendt i vanitas- billedernes, som symboler, på baggrund af de religiøse kriser, der var i de europæiske lande (Holland) i 1600tallet. – Katolikkerne mod protestanterne.

Erwin Panofsky og betydningsanalysens anvendelse

Metoden til aflæsning og tolkning af indhold i billeder og betydninger i billedkunsten, er udviklet af den tyske - amerikanske kunsthistoriker Erwin Panofsky () [7]. Han har udviklet den såkaldte betydningsanalyse. Der er tre begreber inde for betydningsanalysen: Præikonografi, Ikonografi og Ikonologi.

Præikonografi er en kort formanalyse, hvor billedet kort præsenteres, og komposition, farver og rum bliver kort beskrevet. Ikonografi er hoveddelen af betydningsanalysen, hvor man finder meningen med at billedet er malet, symbolbetydningen, hvis der er anvendt symboler. Man skal

5

http://www.haderslev-katedralskole.dk/kf/vanitasmotiv.htm

6

http://www.smk.dk/smk.nsf/5a8a7f63d33b85d8c125697a007844f9/5fadd21c32fdfc57c1256baa0030e782!OpenDocum
ent
7
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunsthistorie,_kunstkritik_og_teori/Kunsthistorikere_-
_Tyskland/Erwin_Panofsky

Side 6

Louise 2.r

SSO

21.12-09

6 også finde ud af, hvordan det forholder sig til omgivelserne og modtageren – for eksempel om det har et religiøst, politisk, psykologisk eller samfundskritisk budskab.

Ikonologi er tolkningen af billedet, eller den samlede konklusionen af det man har fundet ud af.

Betydningsanalysen er anvendt, da betydningsanalysen tager udgangspunkt i figurative billeder, hvor indlagte detaljer analyseres, for at kunne forstå en større helhed af billedet. På den måde genåbnes et gemt billedsprog, eller et såkaldt symbol ved analysen, som netop karakteriserer vanitas- stilleben. Man kan gennem analysen tolke billedet, for at uddybe sin forståelse af dets indhold.

Betydningsanalysen af vanitasstilleben

Analyse af bilag 1

Præikonografi:

Bilag 1 er et vanitas- stilleben som er et oliemaleri, der er malet i 1635, af Hendrik Andrieszen

().

På billedet ser man et bord, hvor der er en masse ting: I forgrunden ser man en lysestage, en lup, et lommeur, en nøgle i et rødt bånd, en krone, en kongelig stav, en medaljon i et blåt bånd, et brev med nogle blade over, små sæbebobler og en gren. I mellemgrunden ser man nogle blomster, en kristtjørn og et dødningehoved med kornkrans rundt om hovedet. Under dødningehovedet ligger der noget der ligner en bog. I baggrunden ser man en globus, nogle større sæbebobler og noget bag kronen, som ligner en hjelm. Billedet er statisk. Der er brugt komplementærkontraster

(Lys/mørkkontrast med sorte/brungrønne farver og grå/hvide farver) og primærfarver: rød, blå til

båndene og gul til globussen. – Der er også brugt sekundærfarver: violet ved en af blomsterne og noget grønt til bladene.

Der er vertikale linjer i baggrunden af billedet, hvor man kan se noget af et hjørne af en væg, og ved siden af kan man se noget af et vindue. Lysestagen er også en vertikal linje. Der er også horisontale linjer, der hvor bordkanten er, og ved vindueskarmen, som man lige kan ane. Billedet giver lidt rum virkning, da der er meget overlapning, og så er der også skygger ved de vertikale og horisontale linjer. Der er også skygger i dødningehovedets indhulninger, på lysestagen og på det røde og blå bånd, som derfor skaber lidt rum.

Side 7

Louise 2.r

SSO

21.12-09

7

Ikonografi:

Bilag 1 beskriver det kongelige (kronen og den kongelige stav), da enevældens gennembrud startede fra 1600tallet [8], men det beskriver også om det religiøse, når man ser på dødningehovedet med kornkransen rundt om. Det kunne forbindes med Jesus Kristus´ opstandelse. Billedet giver en fornemmelse af det dystre, da der er brugt mørke farver, og på grund af det anbragte dødningehoved med kornkransen.

Symboler der er brugt i billedet:

Dødningehovedet ses i kristen billedkunst som symbol for memento mori, og er i centrum af billedet.

Kornkransen rundt om dødningehovedet virker som et symbol for genopstandelse (Jesus Kristus´ genopstandelse), ligesom kornene på marken genopstår. Sæbeboblerne er et symbol for livets skrøbelighed. Kronen er et symbol på herskerens magt. Brevet eller generelt skrift som helhed, og det at kunne tolke en skrift, er ofte tillagt en helligkraft eller videnskab, men det kunne også betyde at tage noget for bogstaveligt [9]. – Det kunne for eksempel være at tage noget for bogstaveligt fra Biblen.

Nøglen i det røde bånd kunne symbolisere det at der bliver åbnet op for noget ukendt– døden. Det røde og blå bånd kunne symbolisere kulde og varme, eller liv og død. Dog kunne det blå bånd også symbolisere himlen; det guddommelige.

Globussen kan være et symbol på videnskab, men kan også være et symbol på verden som helhed.

- Det at vi er født og skal dø på denne klode.

Bilag 1 virker uhyggeligt og skræmmende for mig som beskuer. Det sætter tanker i gang om uvisheden og om livet og døden – Det at vi ikke ved hvornår vi dør, det at vi tænker på værdifulde genstande frem for livets mening og betydning for individet. Der er et modsætnings par der går igen i de fleste af genstandenes symboler, nemlig liv og død.

Ikonologi

Den samlede forståelse af Bilag 1´s betydning er, at der er mange gemte symboler og dystre farver.

De budskaber der fremtræder i billedet er det psykologiske, religiøsitet, magt, og videnskab, på grund af det anbragte dødningehoved med kornkransen rundt om, globussen, brevet, kronen og den kongelige stav. Videnskaben siges at være opstået i 1600tallet, hvor man begyndte at fremskaffe

8

http://www.leksikon.org/art.php?n=683

9

”Symbol leksikon”, af Finn Stefánsson, Gyldendal, 2009, side 429 under skrift

Side 8

Louise 2.r

SSO

21.12-09

8 objektiv observationsbaseret viden, i stedet for viden gennem religionen [10]. Dog kunne der også være et politisk budskab, da malerne også malede kostbarheder, så køberne kunne føle det var en erstatning for den ægte varer. På den måde gjorde det forskellen mellem rig og fattig mindre.

Analyse af bilag 2

Præikonografi:

Bilag 2 er også et vanitas- stilleben. Det er malet i 1656 og er et oliemaleri, af Pieter Claesz (1597-

1660).

På billedet ser man et bord, hvor der er en masse ting: I forgrunden ser man et kompas der er af guld, en nøgle af guld, en valnød, en åben bog, og en fjer der ligger ovenpå noget, der ligner en kikkert. I mellemgrunden ser man en væltet glaskolbe og et dødningehoved, hvor der ligger en knogle under. I baggrunden er der et timeglas, en lysestage med røg, der ser ud til at komme fra et nedbrændt stearinlys. Foran lysestagen ligger der noget der ligner en pistol.

Billedet er statisk. Der er også brugt komplementærkontraster (lys/mørkkontrast – sorte/brungrønne

og hvide farver), men der er ikke anvendt primær- sekundærfarver, som der er ved bilag 1. Der er en horisontal linje i forgrunden, hvor man kan se bordkanten, men der er også vertikale linjer ved timeglasset. Det eneste der skaber rum, er genstandenes overlapning, og skyggerne der er ved glaskolben, bordkanten, dødningehovedets indhulninger og bogen.

Ikonografi:

Bilag 2 beskriver det skræmmende og dystre med dødningehovedet og røgen fra lysestagen. Dog er der ikke nogen elementer, der direkte beskriver det religiøse og kongelige, som der var ved bilag 1.

Symboler der er brugt i billedet:

Dødningehovedet er ligesom i bilag 1, memento mori, men selve knoglen der ligger under, kan både være et symbol for livskraft og dødelighed. Knoglerne er det eneste, der bliver tilbage af det døde menneske eller dyr, og ved dødelighed, er det synligt, at kroppen går til [11]. I den åbne bog ses der nogle noder. Noder er et symbol på musikken og sangens oprindelse med guderne og himlen.

Musikken klinger så at sige guddommeligt i universet, som en harmoni eller et slags sendebud, for eksempel en engel. [12] Kompasset viser én vej, og derfor kunne det symbolisere vejen til døden.

Fjeren kan være et symbol for engle, som har vinger. I religionen er det et motiv for, at guder eller

10

http://www.leksikon.org/art.php?n=2730

11

”Symbol leksikon”, af Finn Stefánsson, Gyldendal, 2009, side 232 under knogle

12

”Symbol leksikon”, af Finn Stefánsson, Gyldendal, 2009, side 314 under musik

Side 9

Louise 2.r

SSO

21.12-09

9 mennesker kan flyve i en magisk fjederham (dragt med vinger der giver evnen til at flyve) eller forvandle sig til fugle. [13] Lysestagen med røgen fra det nedbrændte lys kunne være et symbol for døden, at døden er uundgåelig. Timeglasset er et symbol på forgængelighed. De to dele af timeglasset kan have forskellige betydninger. For eksempel liv og død eller himmel og jord, og sandet er tiden der rinder ud. Valnødden kunne være et symbol på hjernen, eller videnskaben.

Bilag 2 virker mere dystert og skræmmende end bilag 1, på grund af de manglende farver. Det gør at det er et bedre vanitas- billede, da enkelthederne også tydeliggør at det er et vanitas- motiv.

Billedet virker derfor også bedre på mig, som beskuer, at der ingen vej er tilbage. – At tiden siver ud og døden nærmer sig. Der forekommer to modsætninger i billedet, for eksempel himmel og jord og liv og død.

Ikonologi:

På bilag 2 er der mange nye vanitas- komponenter, i forhold til på bilag ,1 for eksempel timeglasset, kompasset og fjeren. Det der går igen på begge billeder er dødningehovedet, lysestagen og nøglen.

Der er ikke ligeså mange tydelige symboler for det guddommelige på bilag 2, som der er på bilag 1.

Budskabet ved bilag 2 er det psykologiske, med hensyn til forgængeligheden, men er også videnskaben det guddommelige og det politiske. Samlet set er der ved disse to vanitas- billeder gentagelser med mange symboler for det samme; ”Døden er uundgåelig”. Hovedsageligt signalerer begge vanitas- billeder de samme budskaber. Så alt i alt opfylder begge billeder de karakteristiske træk, der er ved vanitas- billeder.

Det der kendetegner barokken som isme/periode set i forhold til vanitas-stilleben, er udtryksformen.

Udtryksformen er meget omfattende, fra psykologisk portrættering, til kongelig stiliseret kunst, der iscenesætter kirken og dens enevældige magt. Barokkens periode er fra

Barok betyder på portugisisk uregelmæssig perle, men kan også betyde det meningsløse eller det gådefulde [14]. Udtryksmåden var meget sanselig og dramatisk bevæget, og ofte var det en stærk udsmykningsfremstilling, som havde en meget kontrastrig virkning. Barokkunstens motiv er det gådefulde, det angstfyldte, virkeligheden der ligger åben for alle sanser, forgængeligheden, forvandling og mødet med Gud er også typiske motiver [15]. Barokperioden er meget i overensstemmelse med det der er skildret i analysen af bilag 1 og bilag 2.

13

”Symbol leksikon”, af Finn Stefánsson, Gyldendal, 2009, side 120-121 under fjer

14

”Billedkunst, metode, kronologi, tema”, af Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen, Systime, 2006, side 114

15

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Stilretninger_og_perioder_i_kunsten/barok

Side 10

Louise 2.r

SSO

21.12-09

10

Analyse af ”Please keep quiet”

Michael Elmgreen er dansker og født i 1961 og Ingar Dragset er nordmand og født i 1969. De har sammen som kunstnerpar lavet installationen ”Please Keep Quiet”, som har været udstillet på Statens museum for kunst i 2003.

Elmgreen og Dragset er generelt interesseret i de forhold og handlemåder, der fortæller om kulturelle, sociale, politiske og historiske sammensætninger i kunstverden. Deres værker tager udgangspunkt i noget genkendeligt fra ”de normale” forestillinger, hvordan alt skal se ud og fungere. Derefter ændre de det genkendelige, så det får os til at tænke over ”de normale” forventninger vi har til omgivelser, samfundet og genstande. [16]

På bilag 3 ser man et billede af en installation, der har været på Statens museum for kunst. På billedet af installationen, ses der fire hospitalssenge, hvor en seng er tom og i de andre ligger der tre mænd. Installationen virker umiddelbart som et rigtigt hospital, men der er dog væsentlige mangler, såsom sygeplejersker, vinduer, billeder og hospitalsudstyr.

Installationen virker meget dyster og vækker tanker hos beskueren, om livet og døden. På bilag 3 er der næsten kun lyse farver, og det virker meget råt, koldt og stilrent, som kendetegner hospitaler.

”Please keep quiet” er titlen på bilag 3, og kunne være ironisk ment, at vi skal blive ved med at være stille når det handler og døden. Elmgreen og Dragset kunne mene at vi i virkeligheden skal være åbne over for døden og afskaffe tabuet.

Set ud fra bilag 3, kunne hospital installationen godt være et budskab for samfundets tabu omkring døden, fordi man ikke taler om døden i det senmoderne samfund. Vi har ikke religionen som redskab til at tale om døden, derfor virker vi i dag som nærmest ”udødelige”, indtil døden kommer

tæt på os selv og/eller vores pårørende.

Den tomme seng kunne virke som om at der er en person, der er afgået ved døden, og de tre andre personer venter på døden. Der er ingen sygeplejersker eller pårørende. Det virker som om at patienterne er overladt til sig selv, og at de må dø alene.

Hospitalssengene kunne godt virke som et symbol på de centrale begivenheder i menneskets liv, fra vugge til grav; fødsel, søvn, sygdom og død. Det vil sige at sengen suger symbolkraft fra et helt livsforløb. [17] Det er kun mænd der ligger i hospitalssengene. Mænd symboliserer styrke, potens, magt, mod, lederskab, logik og intelligens. I hospitalssengene virker de ikke særlige stærke og

16

http://www.arken.dk/content/dk/arkens_samling/maleri_og_skulptur/michael_elmgreen_ingar_dragset/om_varket

17

”Symbol leksikon”, af Finn Stefánsson, Gyldendal, 2009, side 413 under seng

Side 11

Louise 2.r

SSO

21.12-09

11 heller ikke magtfulde. Budskabet i bilag 3 kunne være politisk, da der ikke er noget synligt

personale (sygeplejersker/ læger) i installationen. Det er politisk på den måde at det er et dagligt

problem, at der er mangel på personale på hospitalerne i dag. Dels på grund af besparelse og mangel på uddannede folk i sundhedsvæsnet.

Sammenligning af bilag 1 og bilag 2 med ”Please keep quiet”

Ligheder:

Der er mange ligheder fra vanitas- billederne og ved installationen, da alle tre værker giver udtryk for døden. Ved vanitas- motiverne havde kunstnerne især et religiøst, politisk og psykologisk budskab i billederne. Alt blev iscenesat og det skulle dække over noget man kunne fortolke. Det var ikke tilladt at vise kedsomhed i kongens hof, da det ville fornærme kongen. Som tidligere nævnt beskrives vanitas- billederne at vi skal se døden i øjnene. På samme måde gør det sig gældende ved bilag 3, ved at anbringe voksdukker i hospitalssenge. Det tvinger beskueren til at se døden i øjnene, og fjerne tabuet omkring døden. Titlen på bilag 3 ”Please keep quiet”, som betyder ”Bliv venligst ved med at være stille”, kan sammenlignes med vanitas´ underbegrebet Memento mori; ”Husk du skal dø”. Sammenligningen består i at man i bilag 3 bliver opfordret til at tale om døden, i stedet for at tie den ihjel. Det vil sige at vi på den måde husker at vi skal dø, som også gør sig gældende ved memento mori. Dog er ”Please keep quiet” også en lidt ironisk titel, da man faktisk mener det modsatte, at man netop skal tale om døden.

Magt bruges ofte som symbol (en kongekrone) i vanitas- billederne, med hensyn til enevælde. På bilag 3 kan den samme magtfuldhed ses i form af, at det kun er mænd der ligger i hospitalssengene, da mænd symboliserer magt.

Forskelle:

Ved bilag 3 kunne Elmgreen og Dragset enten provokere med installationen, for at få mennesket til at tænke over livet og døden. I dag i det senmoderne samfund lever mennesket i et stilrent, hvidt og koldt rum uden religionen, hvilket er blevet en privatsag. I 1600tallet var religionen en offentlig kendsgerning. Dog var det også der at videnskaben begyndte at træde i kraft, hvor man så ud over at religionen havde svaret på alt. I vanitas- billeder ligger værdierne som sagt i religionen og troen, og ikke i skønhed og rigdom. Hvorimod der ikke er nogen form for skønhed, rigdom eller synlig

Side 12

Louise 2.r

SSO

21.12-09

12 religiøsitet ved bilag 3. På vanitas- billederne, er der anvendt mange mørke farver og mange

genstande, i forhold til på bilag 3, hvor det kun er lyse/neutrale farver, som karakteriserer

hospitaler. Vanitas- billederne har ingen titler, men det har bilag 3. Bilag 3´s titel virker på en måde afgørende for værkets budskab og har en mening med værket.

Konklusion

I 1600tallet såvel som i det senmoderne samfund er spørgsmålet omkring liv og død nogle vigtige elementer i menneskets liv. Siden 1600tallet og ind til i dag har udviklingen stået ”stille” på den måde, at døden og livet stadig spiller en stor rolle inde for kunsten.

Jeg har redegjort for ideerne bag barokkens stillebenmaleri og fundet frem til at stillebenmalerier genskaber genstande der ikke er i bevægelse. Der findes forskellige slags kategorier inde for stillebenmalerier, især værdigenstande og mad. Fælles for disse kategorier er, at det er jordiske genstande og det blev ofte sat op i mod forgængelighed. Det karakteristiske ved stillebenmalerier er også at de er meget naturalistiske.

Jeg har også gjort rede for vanitas- begrebet, som betyder forgængelighed. Der bliver anvendt flest symboler for døden i disse malerier. Vanitas- stilleben er også stillestående genstande.

Disse malerier består som regel af flere budskaber på en gang, og som regel et religiøst, politisk og psykologisk budskab. – Set ud fra de analyserede bilag.

Set ud fra vanitas- bilagene sammenlignet med installationen, spiller religiøsiteten ikke en rolle som det gjorde da man malede vanitas- billederne i 1600tallet.

Religionen gav en mening med individets liv og man forbandt ofte religionen med døden. I dag er døden et tabu og religionen er en privatsag. Man er bange for om religionen vil gå tabt og hvordan man skal samle den op igen.

Jeg har analyseret to vanitas - stillebens oliemalerier: Bilag 1 som er af Hendrik Andrieszen (1635) og bilag 2 af Pieter Claesz (1656). Derefter har jeg sammenlignet dem med et fotografi (bilag 3) fra en installation: ”Please keep quiet”, af Elmgreen og Dragset, fra 2003. Jeg nåede frem til at der var flest ligheder, end der var forskelle. Lighederne drejer sig hovedsageligt om at vi skal huske døden, og se den i øjnene. Titlen på bilag 3 er ironisk ment, som et redskab til at bryde med tabuet omkring døden. Fælles for ”Husk du skal dø” og ”Please keep quiet” er, at vi skal huske vi skal dø og tale om døden, og se den i øjnene. Forskellen på vanitas- billederne og installationen er, at der ses

Side 13

Louise 2.r

SSO

21.12-09

13 mange symboler på religionen, i vanitas- billederne. Hvorimod der slet ikke forekommer nogen form for symbolik vedrørende religion i installationen. Generelt er udformningen både i form af farver og genstande meget forskellige fra hinanden. Derfor kan man tydeligt se at vanitas-billederne er fra en hel anden tid end installationen, selv om budskabet er det samme.

Generelt handler budskabet i alle tre billeder om det samme store tema; liv og død.

Det er meget vigtigt for mennesket at have religionen som en del af kunstens verden. Det bringer derfor det store spørgsmål om hvorvidt vi kommer uden om religionen, når vi taler om liv og død, i kunstens verden.

Side 14

Louise 2.r

SSO

21.12-09

14

Litteraturliste

Primær litteratur:

”Kunstens Historie”, af E. H. Gombrich, Gyldendal, 1997

”Maleriets historie fra renæssancen til i dag”, af Anna-Corala Krausse, Könemann, 1998

”Barok – Arkitektur, skulptur, malerkunst”, af Rolf Toman, Könemann, 1999

”Symbol leksikon”, af Finn Stefánsson, Gyldendal, 2009

Sekundær litteratur:

”Vanitas”, af Olaf Koester, Statens Museum for Kunst, 1995

"Det nederlandske maleri i 1600-tallet". Materiale udleveret i forbindelse med undervisningen i kultur- og samfundsfag på Egedal Gymnasium og HF, foråret 2009

”Billedkunst, metode, kronologi, tema”, af Henrik Scheel Andersen og Ole Laursen, Systime, 2006 ”Gyldendals leksikon fra P-Å”, Gyldendals Bogklubber, 2002

Internetsider:

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Malerkunstens_genrer_og_teknikker/n

ature_morte

http://www.smk.dk/smk.nsf/5a8a7f63d33b85d8c125697a007844f9/5fadd21c32fdfc57c1256baa003

0e782!OpenDocument

http://www.haderslev-katedralskole.dk/kf/vanitasmotiv.htm

Side 15

Louise 2.r

SSO

21.12-09

15

http://www.arken.dk/content/dk/arkens_samling/maleri_og_skulptur/michael_elmgreen_ingar_drag
set/om_varket
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunsthistorie,_kunstkritik_og_teori/K
unsthistorikere_-_Tyskland/Erwin_Panofsky
http://www.leksikon.org/art.php?n=683
http://www.leksikon.org/art.php?n=2730
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Stilretninger_og_perioder_i_kunsten/b

arok

http://www.arken.dk/content/dk/arkens_samling/maleri_og_skulptur/michael_elmgreen_ingar_drag
set/om_varket
http://www.arken.dk/content/dk/arkens_samling/maleri_og_skulptur/michael_elmgreen_ingar_drag

set

Side 16

Louise 2.r

SSO

21.12-09

16

Side 17

Louise 2.r

SSO

21.12-09

17

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.