Et eksempel fra STX 1.g
Skulpturanalyse af tre Davidskulpturer
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find beskrivelsen af værket. Kan du se det for dig ud fra teksten alene?
- 4 min
Find et virkemiddel, fx komposition, farver eller lys. Forklarer analysen, hvad det gør ved beskueren?
- 4 min
Find stedet, hvor analysen sætter værket ind i sin tid. Bliver det brugt i fortolkningen?
- 3 min
Din egen opgave: Hvad ser man først i dit eget billede, og hvorfor ser man netop det først?
Skal du selv analysere et billede? Metoden står her: Billedanalyse trin for trin
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 1.g, Billedkunst B, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder billedkunst giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Billedkunst i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
1
1pG
BK 10/1.08
Skulptur analyse
Donnatello – ungrenæssance ()
David
c. 1444-46
Bronze
Højde 158 cm
Museo Nazionale del Bargello, Florence
Motivet
David står i en afslappet position med den ene arm hvilende på hoften, og venstre ben let bøjet. I højre hånd holder han et sværd der går i en diagonal linje ned langs hans ben, mens den modsatte fod er placeret oven på noget der kunne minde om kæmpens hoved. Så denne skulptur forestiller altså David efter kampen. Da skulpturen er i hvile, er det også med til at symbolisere kampen er overstået.
Menneskekroppen
David ser ung ud og hans krop er stadig meget ”drenget”. Han er slank, men let muskuløs og knoglebygningen anes i skyggerne og de fremhævede steder. Kunstneren har altså valgt at fremstille David som en uskyldig og ungdommelig helt. Det er en slags genoplevelse af antikkens opfattelse med den nøgne mandsskikkelse som noget smukt og naturtro.
Positur
Som sagt er skulpturen i hvile. Kroppen er i det klassiske contrapposto der symboliserer elegance og harmoni. I og med at figuren er statisk, er rummet omkring David også forholdsvist lukket. Han er ikke rigtig i kontakt med omverdenen, og hans blik vender nedad.
Jeg synes der er et middelalderligt præg over hans udstråling, med skarpt omrids og lette markerede kanter.
Synsvinkel og beskuerinddragelse
Figuren er udformet i realistiske mål, der svarer til normal højde for en dreng på 13-15 år.
(men hvis man tager hensyn til renæssance-tiden kunne David også sagtens være ældre, da gennemsnitshøjden var noget lavere dengang).
Alligevel er der ikke noget kontakt med skulpturen, da hans nedadvendte blik og det skarpe omrids understreger noget lukket.
Nøgleord
Stilen er ren, lineær og en smule flad. David virker ikke rummelig som andre skulpturer da han netop står i contrapposto og ikke bruger de store bevægelser. Man kan næsten sammenligne ham med et maleri, der som regel heller ikke har de store 3D effekter, men som opleves bedst i ét plan.
Michelangelo – højrenæssance ()
David c.
Marmor
Side 2
2
Højde 410 cm
Accademia delle Belle Arti, Florence
Motivet
David står med front mod beskueren, men har hovedet drejet mod venstre, hvor hans ansigt udstråler karakter og beslutsomhed. Højre del af kroppen er statisk og ret, mens hans venstre del af kroppen er mere fri og dynamisk. Det venstre knæ er let bøjet, og venstre arm holder et klæde over skulderen. Davids udtryk viser at han er på vagt, han er afventende og spændt. Det er tegn på at kampen ikke er begyndt endnu.
Menneskekroppen
David er i denne skulptur fremstillet som en mand. I modsætning til Donatellos figur, er Michelangelos udgave mere mandig og muskuløs. Han er højere og bredere, og med sine 4 meter bliver han automatisk ikke helt naturtro og ”realistisk”.
Davids nøgenhed symboliserer det menneskelige, og de overdimensionerede mål (som f.eks.
hans hænder) symboliserer hans handlekraft og styrke.
Positur
Her er David også i klassisk contrapposto, men mere modsætningsfyldt med hvilende krop kontra spænding i ansigtstræk. David-figuren har mere tyngde end elegance, hvilket gør hans store mål dobbelt så effektfulde.
Synsvinkel og beskuerinddragelse
Selvom David er statisk i sin holdning, udstråler hans ansigt og blik dynamik og åbenhed i rummet. Der er en begyndende åben form, men han kan stadig overskues i ét blik.
I modsætning til Donatellos skulptur er David ikke så flad, men mere dyb og rumlig, hvilket også skyldes hans drejede, afventende ansigt. Han er ikke i beskuerniveau pga. sin højde, men han aktiverer rummet udenfor, på den måde at han stadig er tæt på os – vi ser op til ham.
Nøgleord
Storhed og karakter er de dominerende tegn i Michelangelos skulptur af David. Det opvejes dog af den rolige positur, der gør ham mere menneskelig. Han er en helt, men alligevel en dødelig af slagsen. Han er i centrum og udstråler en spænding vi kan afvente bliver udløst når som helst.
Bernini – Barokken ()
David c.
Marmor
Højde 'Legemsstørrelse'
Bernini
Motiv
David er fastfrosset i et meget dramatisk øjeblik. Hans krop er drejet på midten, hvor venstre arm krydser ind over maven parat til at slynge en sten mod Goliat. Der er afstand mellem hans ben, og venstre fod løftes en smule over jorden. Blikket er stålfast, læberne presset sammen og hver en muskel i kroppen dirrer af spænding. David er i kamp.
Menneskekroppen
I modsætning til både Donnatello og Michelangelo har Bernini valgt at gøre David mindre
Side 3
3 idealistisk, men mere realistisk. Han er ikke en helt pga. sin perfekte, veludformede krop, men fordi han i dette øjeblik kæmper en kamp kun baseret på sin egen styrke og muskelkraft.
Positur
Vi er ikke længere i renæssancen, men derimod Barokken hvor contraposto-posituren er gået lidt af mode. Man har opdaget er ny måde at fremstille skulpturerne på, hvor holdningen er diagonal og dynamisk, altså væk fra renæssancens parallelle planer. Den fremadrettede og åbne position understreger at figuren er meget rumlig og har en høj beskuerinddragelse.
Synsvinkel og beskuerinddragelse
Som sagt er der en stærk ruminddragelse pga. de fremadrettede bevægelser i kroppen der er bygget i flere planer. Berninis skulptur er til gengæld svær at overskue i ét blik, man bliver nødt til at gå rundt om den, og opleve den fra alle sider før man har fået det hele med.
Nøgleord
Kropsvridningerne, samt lyset og skyggerne i figuren medfører dramatik. Skulpturen er ladet med følelser og udstråler naturalisme. David er midt i øjeblikket, midt i kampens hede og dynamikken i skulpturen har for alvor udvisket renæssancens rene, stramme linjer.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.