Skulpturanalyse af tre Davidskulpturer

Side 1

1

1pG

BK 10/1.08

Skulptur analyse

Donnatello – ungrenæssance ()

David

c. 1444-46

Bronze

Højde 158 cm

Museo Nazionale del Bargello, Florence

Motivet

David står i en afslappet position med den ene arm hvilende på hoften, og venstre ben let bøjet. I højre hånd holder han et sværd der går i en diagonal linje ned langs hans ben, mens den modsatte fod er placeret oven på noget der kunne minde om kæmpens hoved. Så denne skulptur forestiller altså David efter kampen. Da skulpturen er i hvile, er det også med til at symbolisere kampen er overstået.

Menneskekroppen

David ser ung ud og hans krop er stadig meget ”drenget”. Han er slank, men let muskuløs og knoglebygningen anes i skyggerne og de fremhævede steder. Kunstneren har altså valgt at fremstille David som en uskyldig og ungdommelig helt. Det er en slags genoplevelse af antikkens opfattelse med den nøgne mandsskikkelse som noget smukt og naturtro.

Positur

Som sagt er skulpturen i hvile. Kroppen er i det klassiske contrapposto der symboliserer elegance og harmoni. I og med at figuren er statisk, er rummet omkring David også forholdsvist lukket. Han er ikke rigtig i kontakt med omverdenen, og hans blik vender nedad.

Jeg synes der er et middelalderligt præg over hans udstråling, med skarpt omrids og lette markerede kanter.

Synsvinkel og beskuerinddragelse

Figuren er udformet i realistiske mål, der svarer til normal højde for en dreng på 13-15 år.

(men hvis man tager hensyn til renæssance-tiden kunne David også sagtens være ældre, da gennemsnitshøjden var noget lavere dengang).

Alligevel er der ikke noget kontakt med skulpturen, da hans nedadvendte blik og det skarpe omrids understreger noget lukket.

Nøgleord

Stilen er ren, lineær og en smule flad. David virker ikke rummelig som andre skulpturer da han netop står i contrapposto og ikke bruger de store bevægelser. Man kan næsten sammenligne ham med et maleri, der som regel heller ikke har de store 3D effekter, men som opleves bedst i ét plan.

Michelangelo – højrenæssance ()

David c.

Marmor

Side 2

2

Højde 410 cm

Accademia delle Belle Arti, Florence

Motivet

David står med front mod beskueren, men har hovedet drejet mod venstre, hvor hans ansigt udstråler karakter og beslutsomhed. Højre del af kroppen er statisk og ret, mens hans venstre del af kroppen er mere fri og dynamisk. Det venstre knæ er let bøjet, og venstre arm holder et klæde over skulderen. Davids udtryk viser at han er på vagt, han er afventende og spændt. Det er tegn på at kampen ikke er begyndt endnu.

Menneskekroppen

David er i denne skulptur fremstillet som en mand. I modsætning til Donatellos figur, er Michelangelos udgave mere mandig og muskuløs. Han er højere og bredere, og med sine 4 meter bliver han automatisk ikke helt naturtro og ”realistisk”.

Davids nøgenhed symboliserer det menneskelige, og de overdimensionerede mål (som f.eks.

hans hænder) symboliserer hans handlekraft og styrke.

Positur

Her er David også i klassisk contrapposto, men mere modsætningsfyldt med hvilende krop kontra spænding i ansigtstræk. David-figuren har mere tyngde end elegance, hvilket gør hans store mål dobbelt så effektfulde.

Synsvinkel og beskuerinddragelse

Selvom David er statisk i sin holdning, udstråler hans ansigt og blik dynamik og åbenhed i rummet. Der er en begyndende åben form, men han kan stadig overskues i ét blik.

I modsætning til Donatellos skulptur er David ikke så flad, men mere dyb og rumlig, hvilket også skyldes hans drejede, afventende ansigt. Han er ikke i beskuerniveau pga. sin højde, men han aktiverer rummet udenfor, på den måde at han stadig er tæt på os – vi ser op til ham.

Nøgleord

Storhed og karakter er de dominerende tegn i Michelangelos skulptur af David. Det opvejes dog af den rolige positur, der gør ham mere menneskelig. Han er en helt, men alligevel en dødelig af slagsen. Han er i centrum og udstråler en spænding vi kan afvente bliver udløst når som helst.

Bernini – Barokken ()

David c.

Marmor

Højde 'Legemsstørrelse'

Bernini

Motiv

David er fastfrosset i et meget dramatisk øjeblik. Hans krop er drejet på midten, hvor venstre arm krydser ind over maven parat til at slynge en sten mod Goliat. Der er afstand mellem hans ben, og venstre fod løftes en smule over jorden. Blikket er stålfast, læberne presset sammen og hver en muskel i kroppen dirrer af spænding. David er i kamp.

Menneskekroppen

I modsætning til både Donnatello og Michelangelo har Bernini valgt at gøre David mindre

Side 3

3 idealistisk, men mere realistisk. Han er ikke en helt pga. sin perfekte, veludformede krop, men fordi han i dette øjeblik kæmper en kamp kun baseret på sin egen styrke og muskelkraft.

Positur

Vi er ikke længere i renæssancen, men derimod Barokken hvor contraposto-posituren er gået lidt af mode. Man har opdaget er ny måde at fremstille skulpturerne på, hvor holdningen er diagonal og dynamisk, altså væk fra renæssancens parallelle planer. Den fremadrettede og åbne position understreger at figuren er meget rumlig og har en høj beskuerinddragelse.

Synsvinkel og beskuerinddragelse

Som sagt er der en stærk ruminddragelse pga. de fremadrettede bevægelser i kroppen der er bygget i flere planer. Berninis skulptur er til gengæld svær at overskue i ét blik, man bliver nødt til at gå rundt om den, og opleve den fra alle sider før man har fået det hele med.

Nøgleord

Kropsvridningerne, samt lyset og skyggerne i figuren medfører dramatik. Skulpturen er ladet med følelser og udstråler naturalisme. David er midt i øjeblikket, midt i kampens hede og dynamikken i skulpturen har for alvor udvisket renæssancens rene, stramme linjer.