Kommunikation/IT eksamen

Side 1

13. maj 2009

Kommunikationsteori | Igor Vuksanovic

Kommunikation/IT

Denne eksamenrapport er omhandlet

Kommunikationsteori samt analyse af to produkter

Henholdsvis PowerPoint og en hjemmesinde.

Side 2

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 2 af 20

Indholdsfortegnelse

Kommunikationsteori ........................................................................................................................................ 3 Afsenderen – er det ikke blot mig? ............................................................................................................... 6 Hvad er min målgruppe? ............................................................................................................................... 8 Med budskab vil jeg... .................................................................................................................................... 9 Eksempel på reklame................................................................................................................................... 11 Det sidste er vel genren? ............................................................................................................................. 11 Analyse af produkterne ................................................................................................................................... 12 Den personlig rådgivende ............................................................................................................................ 12 Den rådgivende ........................................................................................................................................... 17 IT eller manden? .............................................................................................................................................. 18 Kildekritik ......................................................................................................................................................... 19 Hvad skal man lægge mærke til, når man søger efter information på nettet? ........................................... 19 Konklusion ....................................................................................................................................................... 20

Side 3

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 3 af 20

Kommunikationsteori

Kommunikationsteori faktorer bygger på to instanser, en afsender og en modtager. Det vigtigste er at vi placerer os som afsenderen, der ligeledes er vores position. Vi skal derfor være opmærksomme på vores modtager og dens måde at tolke vores opgave på. Kommunikation er en gensidig relation, der er bundet sammen af en meddelelse, hvor både afsenderen og modtageren er aktive størrelser. En meddelelse er formet som en kode, enten talt, skrevet, visuelpræsentation osv. Dermed vil afsenderen foretage en såkaldt indkodning af sin meddelelse mens modtagere foretager en afkodning.

Hvis overstående punkter fuldendes vil kommunikationen være vellykket, og der vil dermed forekomme symmetriske struktur mellem afsenderes indkodning og modtageren afkodning. Men der kan forekomme forhindringer gennem kommunikationsprocessen mellem en afsenders indkodning og modtageren afkodning. Nedenstående tekst viser to eksempler på forhindringer.

Kommunikationen mellem en afsender og en modtager kan blive udsat for støj. Støjen kan tolkes i bogstaveligt forstand, da støj som stormvejr, høje lyde m.m. kan forhindre i at en samtale bliver gennemført mundtligt. Støjen kan ligeså tolkes i overført betydning, f.eks. kan et billedvalg under f.eks. en udseendelse forekomme at være en forhindring i forhold til kommunikationens budskab. Hvis et billede f.eks. fanger ens interesse, kan modtageren hermed ikke modtage budskabet som ellers ønsket. Med andre ord betyder støj, at dele af en meddelelse såsom budskabet gå tabt, idet modtageren får vanskeligere ved at foretage den såkaldte afkodning da støjen vil være en distraktion fra meddelelsen.

En anden forhindring kan være at modtageren har en anderledes kulturel og erfaringmæssig baggrund end afsenderen. Dermed sagt at en afsender og en modtager kan snakke to forskellige sprog og dermed afkode meddelelsen anderledes en, hvad afsenderen havde ønsket. Et eks. Kan være da jeg var i Montenegro, hvor jeg fik tommefingeren rakt op ude i trafikken, hvor her ironisk menes at jeg havde gjort noget dumt. Dette

tilfælde vil i Danmark have betydet at personen havde foretaget sig noget godt/nyttigt, altså med den

modsatte betydning. Dermed er det vigtigt i en meddelelse ikke at hentyde til noget, da en afkodning kan tolkes på mange forskellige måder afhængigt af modtagerens baggrund

Nedenunder ses en figur, hvor den grundlæggende teori fra overstående tekst afbildes visuelt.

1.

2.

Afsender

Modtager

Budskab

Forhindring - Støj

Forhindring – Modtagerens baggrund

Forhindringer

Side 4

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 4 af 20

For at en kommunikationsproces kan finde sted, kræver det at meddelelsen kan blive afsendt fra afsendere til modtageren. Dermed må vi anvende et såkaldt medium, som ordet antyder, er det valget af et medie og hvordan dette medie skal kodes. Et medies kodning kan specificeres på forskellige niveauer:

• Verbale versus visuelle

• Trykte versus talte

• Dagspresse versus magasinpresse osv.

Et medie benytter forskellige koder til forskellige formål (se overstående eksempler). Et medies kode kan også afhænge af det mediet er bundet til, såsom traditioner, sociale konventioner m.fl. Dette kommer oftest til udtryk igennem genrer, heriblandt kan nævnes avisledere, comedies, reklamer m.fl. Et forkert valg

af medie eller/samt genre vil og kan medføre til støj i kommunikationsprocessen og dermed medføre i

mistolkninger samt misforståelser i forhold til det budskab kommunikationsprocessen har til formål.

I det overstående afsnit har vi beskæftiget os med det basale indenfor kommunikationsprocessen. Alligevel er der dog andre kommunikationsprocesser vi skal kende til, oftest skelnes mellem envejskommunikation og tovejskommunikation.

Envejskommunikation forstås ved at vi i en kommunikationproces, hvor her ikke er mulighed for at direkte eller samtidig respons fra modtagerens side. F.eks. vil et foredrag blive betragtet som envejskommunikation, hvor der her ikke er mulighed for at kunne få feedback fra modtageren eller omvendt.

Ved tovejskommunikation skal det forstås at her er mulighed for feedback/respons fra modtageren

samtidig med kommunikationsprocessen. Et eksempel på tovejskommunikation er f.eks. en dialog.

Det har igennem flere år været forsøgt at samle de to overnævnte processor til en konkret størrelse indenfor den samme model. Det mest simple model lægger vægt på processen mellem en afsender samt modtageren, og udformet som nedenstående figur.

Medium

Medium er det valg afsenderen vælger til at formulere sit budskab med.

Afsenderen vil via sin kommunikationsproces udsende sit budskab i forhold til sit medium og det medium afsenderen genre

Modtageren vil modtage meddelelsens budskab, ved hjælp af på forhånd har valgt.

Side 5

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 5 af 20

Men for at understrege at der forekommer en respons mellem afsenderen og modtageren kan overstående figur udformes med pile der vender begge veje

Hvis vi tager udgangspunkt i at vores meddelelse er vores afhængige variabel, kan det medføre til at vi lægger mindre vægt på selve kommunikationsprocessen. Ved overstående figurer er vores afhængige variabler nemlig afsenderen, da afsenderen hermed vælger sit medium til sin meddelelse. Hvis meddelelsen er vores afhængige variable, vil den have indflydelse på meddelelsens udformning.

Modellen foroven har den fordel, at den kan illustrere mere organiseret og overskuelige. Der er dog en hage ved sådan ilustrationer, de lider nemlig af mangler, der dermed tilslører lige så meget som de ellers fremhæver.

En amerikansk medieforsker, Harold Laswell, har i stedet for en illustrativ model valgt at fortolke kommunikationsprocessen med en enkel sætning

”hvem siger hvad til hvem gennem hvilken kanal med hvilken effekt?”

Side 6

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 6 af 20

Vi har i de overstående afsnit været inde på, at det er vigtigt at medtænke modtageren, nemlig hvem er meddelelsen til? Når vi taler om en massekommunikation, oftest en envejskommunikation taler vi oftest om en såkaldt målgruppe som modtager. Det er som tidligere nævnt ikke kun nødvendigt at tage stilling til hvem målgruppen er, men ved at lærer deres erfaringer og kulturelle normer kan der opnås et bedre og mere effektivt budskab. Når det så er sagt er det ligeledes vigtigt at medtænke brugssituationen, hvori kommunikationen foregår, for netop at kunne undgå støj i kommunikationen, det sted hvor du vælger at sprede din meddelelse.

Oftest vil en afsender forekomme at være en ukompliceret størrelse. Men i næsten enhver kommunikationsproces vil afsenderen indfinde sig i en rolle, såkaldt afsenderrolle. Denne rolle er oftest tæt knyttet til en bestemt institution. Som afsender kan man personligt have egne drømme og idealer. Men nå man træder ind i en afsenderolle, er ens afhængige variabel, institution. Dermed vil man som afsender træde ind i forskellige roller, såsom nyhedsjournalist, vært m.fl. i forhold til en bestemt institution.

I en kommunikationsproces forekommer normalt en hensigt med ens meddelelse, kaldet med hvilken effekt? Vores hensigt kan f.eks. være at overbevise en vis målgruppe. Vi skal starte med at forholde os til om vi ønsker en åben eller skjult hensigt. Hvis vi f.eks. laver en pjece omhandlet manglende ingeniører og der her indgår et interview med Københavnsk Universitet. Pjecen kan derfor være en skjult reklame for Københavnsk Universitet eller vi kan bruge pjecen til at informere unge til at søge ind på ingeniør uddannelserne.

Når vi har sat os ind i vores afsenderrolle, vores målgruppe og hensigten med vores kommunikation, skal her efterfølgende vælges det rigtige medium, ”gennem hvilken kanal?”. Det er som tidligere nævnt nemlig vigtigt at medievalget sker under hensyntagen til, hvem målgruppen er, hvilken afsendersituation vi indgår i og hvad hele hensigten med kommunikationen er. Hvis vi tager udgangspunkt i et eksempel, hvor vores målgruppe er unge, vil det i denne situation være mere hensigtsmæssigt at udforme en internetannonce eller en plakat frem for at skrive en bog. Dette skyldes at vores målgruppe befinder sig i en kultur, hvor internettet bliver anvendt i højere grad end bøgerne, dermed er det sagt at ens målgruppe skal analyseres før et medievalg.

Afsenderen – er det ikke blot mig?

Rent formelt vil afsenderen være den/dem, som har en hensigt i kommunikationen. I vores tilfælde vil

forfatteren til vores pjece være afsenderen. Ligeledes træder vi en i en afsenderolle. Til bestemte afsendersituationer knytter der sig bestemte traditioner og konventioner, som vi mere eller mindre bevidst har tillært os.

I en professional kommunikationsproces er det vigtigt at vi gør helt klart hvem afsenderrollen er. Det er nemlig afsenderrollen der er med til at styre valget af bestemte koder, altså hvorledes du vil fremføre din meddelelse f.eks. stilistiske træk, medie m.fl. De benyttede koder er ligeledes med til at modtageren får en opfattelse af afsenderen. Sammenblanding af forskellige koder og afsenderoller vil i praksis fungere som støj i vores kommunikation.

Side 7

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 7 af 20

Et eksempel på overstående problem vil være:

Ӯrede dommer

I henhold til paragraf 24 stk. 3a kan jeg her meddele…”

Når det f.eks. drejer sig om stilistiske koder ligger der en vigtig skillelinje mellem om her tales i f.eks.

formelt sprog eller dagligdagssprog. Det får på et senere tidspunkt betydning for, hvor subjektivt eller objektivt vores meddelelse skal fremstå.

Når vi har defineret vores afsenderolle gør vi det ikke blot isoleret fra resten af vores kommunikationssituation. Vi definerer normalt vores afsenderrolle i relation til modtageren. Vi kan hermed selv bestemme om vi ønsker at definere os selv i en overordnet eller underordnet relation og disse relationer kan markeres som mere eller mindre formelle. Disse relationer kender vi bl.a. fra breve, hvori vi oftest afslutter med en signatur, fx

• ”Knus…”

• ”Kærlig hilsen…”

• ”Mange hilsener…”

• ”Med venlig hilsen…”

De to første er uformelle men de to sidste er formelle. Hermed menes at mellem de to sidste kan der tolkes to positioner. Den sidste bruges af personer i en underordnet stilling i forhold til modtageren af meddelelsen

Det er bl.a. nødvendigt at påpege at afsenderoller ikke altid er defineret på forhånd. Dermed sagt at vi definere vores roller ud fra en given situation. Ud fra den givne situation kan vi altså udnytte muligheden for at spille på kombinationen mellem bestem afsender koder og roller – et eksempel vil være at man som afsenderrolle befinder sig i en overordnet position og man ønsker at formidle sin meddelelse formelt, kan her bruges ord som ”De” frem for ”du”, og dermed har vi kunne spille på den frie kombination.

Ligeledes findes der forskellige synsvinkler af en afsenderrolle, det er nemlig ikke altid ens, hvordan omverden ser på en ud fra de kombinationer du har valgt at fremlægge din meddelelse med. En engelsk "communication manager", David Bernstein har i sin bog om Virksomhedens image og virkeligheden (Schulz Forlag 1986) kunne observere en skillelinje mellem ”personlighed, identitet og image”. Personligheden er med til at kendetegne den karakter, som et individ besidder af. Dvs. at vores erfaringer og vores naturlige måde at kommunikere på er med til at danne en ”personlighed”. På den anden sidefinder vi identitet, som svarer til det tidligere beskæftigede tema, nemlig afsenderollen. Identitet er den måde en person eller virksomhed vælger at præsentere sig som, således at omverden får det indtryk som ønsket via ens identitet. Endelig er her også tale om image, hvorpå det fremgår hvordan en person eller virksomhed opfattes af omverden. Med andre ord er image den måde modtageren tolker dine meddelelser på. Så selvom du måske har skabt en perfekt identitet, er det ikke just nødvendigt at dit image er perfekt, da dette afhænger af om du har formået at skabe forståelse fra modtagerens side.

Side 8

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 8 af 20

Hvis vi skal se det hele i forhold til kommunikationsmodellen, kan vi her konkludere at personligheden er knyttet til afsendere, identitet er knyttet til meddelelsen og endelig er image afhængig af modtageren.

Kommunikation er den centrale aktivitet i forbindelse med opbygning af identitet og image.

Hvad er min målgruppe?

Målgruppen er den gruppe vi ønsker at informere med vores meddelelse. Vi kan vælge at beskæftige os med en målgruppe, som enten er snævert eller bredt, men uanset hvilken målgruppe man vælger, er det vigtigt at vi på forhånd definere målgruppen nøjagtigt og præcist.

Når der foretages et valg af målgrupper er det vigtigt, at vi på forhånd har dannet os et billede af vores målgruppe. Det er dernæst vigtigt at stille sig nogle spørgsmål, bl.a. hvad karakteriserer denne målgruppe?

Hvad ville målgruppen betyde for vores kommunikation? Og endeligt, hvilken kode og medium er velegnet til netop denne målgruppe?

Disse overstående spørgsmål er meget vigtige i forhold til den meddelelse du ønsker at lægge frem. Det er ligeledes vigtigt at kunne danne sig et overblik og kunne tolke om ens målgruppe er motiverende eller en svagt motiverende målgruppe. Ved en motiverende målgruppe er præsentationen af din kommunikation mindre vigtigt, da målgruppen her vil belemres med den information du ligger inde med. Er målgruppen svagt motiverende skal præsentationen af kommunikationen være gennemtænkt da det senere medføre til en ”stigende” motiverende målgruppe, med andre ord er det vigtigt at kunne fange sit publikum fra starten af din kommunikation.

Endeligt er det som en del af leddet nødvendigt med en indkredsning af sin målgruppe. Det er derfor vigtigt at kunne tage højde og danne forståelse for den målgruppe som skal bruge din meddelelse fornuftigt. Det er derfor unødvendigt at bruge et medium som en målgruppe enten ikke har adgang til eller ikke bruger i sin dagligdag. Ligeledes er usandsynligt at en målgruppe som er tidspresset har tid til at læse en tæt skrevet rapport. Det er derfor vigtigt at vi sætter os ind i vores målgruppe og kan udforme vores kommunikation ud fra deres hensigter og muligheder.

Den letteste måde at definere sin målgruppe på, er ved at anvende såkaldte demografiske data.

Demografiske data består af at danne et billede af en målgruppe ud fra deres kriterier, såsom køn, alder, uddannelse, erhverv, lokalitet osv. Det er bl.a. Dansk Media Index som har gavn af den demografiske data,

Side 9

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 9 af 20

da disse variabler billige i omkostninger og kan let danne et overordnet billede af en målgruppe.

Når vi efterfølgende anvender de demografiske data er det vigtigt at vi diskutere og kun bruger de variabler som spiller en rolle i forhold til vores kommunikation. Hvis vi f.eks. arbejder med ”unge i fritiden” er det måske unødvendigt at tage højde for deres livsstil, men vi kan til gengæld have gavn af andre sekundære variabler såsom hobby, skole, socialt liv osv. Det er derfor vigtigt at vi indkredser vores variabler så de tilpasses vores kommunikation.

Indenfor marketing og reklame bliver overstående afsnit brugt i høj grad. De definere deres målgruppe og i forbindelse med deres undersøgelser har det vist sig at handlemønstre og normer afhænger af bestemte karaktertyper og kulturmønstre. Dette har været med til at danne et overordnet billede af deres målgrupper og de kan derfor let ud fra bestemte karaktertype danne reklame og marketing som netop tilpasses den enkelte målgruppe.

Når marketing og reklame anvender store ressourcer på at kortlægge deres målgruppe, skyldes det ganske enkelt at de ønsker en maksimal ”styring” af deres kommunikation mellem målgruppen og afsendere. I dag bliver stadig flere og flere målgrupper snævert defineret grundet de nye kommunikationsteknologier, såsom spørgeskemaer, der gør det muligt at kortlægge deres målgruppe til en lav omkostning og en nøjagtig hensigt med deres meddelelse.

Men det har i lang tid været en problemstilling, hvorfor man skal danne sig en målgruppe og sortere andre fra, hvis nu vi alle skrev læseligt, vil det måske være muligt at opnå en større målgruppe? Det er dog ikke altid så enkelt, ved at kommunikere til en bred målgruppe, kan det ske at meddelelsen ikke vil henvende sig konkret til en målgruppe eller sag. Hvis f.eks. der skrives en artikel om en ”ingeniørs arbejde” vil det højst sandsynligt være mulige ingeniørstuderende der vil læse denne artikel. Derfor er det vigtigt at der tages højde for de studerende og dermed inddrager informationer som de studerende ønsker at vide, f.eks. hvor kan uddannelse tages, og med hvilken økonomi kan den studerende dækkes med. Hvis nu vi havde en bred målgruppe vil overstående informationer evt. fjernes da disse informationer ville være overflødige for andre målgrupper. Af den grund vil artiklen i sidste ende have mangel på informationer for enkelte målgrupper og for andre vil den ikke være så indholdsrig. Derfor vælger mange medier at beskæftige sig med en enkel målgruppe og dermed dække deres behov, hvilket resultere i at denne målgruppe igen vil læse en ny artikel fra samme forfattere, grundet forfatterens interesse i personen målgruppe.

Indenfor TV branchen prøver producerne at nå en bred målgruppe for at nå ud til mange seere. Det er vigtigt for branchen at have et stort seertal, både hensyn til stationens reklameindtægt og til den generelle status.

Med budskab vil jeg...

I en gammel vending siges det ”[…]Og præsten holdt en tale, og sagde ingenting[...]”

Vi har alle formentligt oplevet det at have læst en tekst og derefter formået at stille sig selv det spørgsmål,

Side 10

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 10 af 20

”hvad ville forfatteren med teksten”. Det kan bl.a. skyldes at forfatteren selv ikke har dannet sig et overskueligt budskab, men måske har ment mange ting og dermed ikke dannet den røde tråd i sin tekst.

Hvis vi f.eks. vil skrive en artikel kan ideen f.eks. være om unges computervaner og manglende motivation til sport. Men for at kunne danne denne ide til en artikel skal vi ”fodre” artiklen med indhold, det kan f.eks.

være statistikker over ungen computerforbrug eller personlige erfaringer med unge og deres manglende motivation til sport.

Ideen er en vigtig faktor for vores senere tekstarbejde. Indholdet er med til at sætte fokus om vores ide gennem det indhold vi ”fodre” artiklen med. I den forbindelse skal vi ligeså tage forhold til vores målgruppe og vores egen afsenderolle.

Når ideen er udtænkt og den skal til at formidles igennem dit indhold, er det vigtigt at foretage en research af dit tema. Det kan nemlig være nødvendigt at tilegne sig viden og snakke med bestemte patienter for at kunne inddrage praktiske forhold såsom erfaringer og ikke kun ren indholdsmæssigt teori. Researchen er en meget vigtig del af den arbejdsproces der foregår idet en rigtig god ide kan gå til grunde, hvis ikke indholdet er godt. Ved et dårligt indhold kan der mistes troværdighed og dermed vil afsenderen miste sin målgruppe.

Det er derfor vigtigt at forstå at indholdet bakker op omkring din ide, såvel som ideen støtter op om dit indhold.

Hvad med et medie?

Umiddelbart ved de fleste hvad et medie er, og hvad det bruges til. Som tidligere beskrevet er et medie med til at formidle den kommunikation du ønsker.

Overordnet vil det kunne defineres at et medie er den enhed, der er med til at bærer meddelelsen fra afsendere til modtageren.

Først når vi ved, hvad vi vil kommunikere med og med hvilket formal, kan vi efterfølgende fastlægge, hvilket medium vi ønsker at beskæftige os med.

Lad os tage et eksempel. Jeg er lige blevet ansat i et bureau, og min opgave er at lancere et helt nyt produkt for vores virksomhed. Produktet er et helt ny ansigtsmiddel som renser huden for urenheder. Jeg kan allerede fra overstående tekst specificere min målgruppe, da det oftest er teenagere, der har problem med uren hud. Dermed sagt at min målgruppe er mellem 12-20 årige. Ud fra overstående bestemmelse af målgruppen kan jeg roligt gå videre til anden fase, bestemmelse af medie. Mit budget til marketing er forholdsvist lavt, dermed sagt at jeg ikke har mulighed for at danne mig en Tv-reklame. Jeg har de muligheder at kunne vælge mellem en brochure eller reklame på internettet. Jeg ved af personlig erfaring at flere og flere unger bruger internettet som et medie til at kommunikere med deres sociale omgangskreds, heri kan nævnes Facebook og andre samtale klienter. Derfor vælger jeg at satse på internettet, da jeg her kan få optimalt udnyttelse af min reklame. Jeg vælger at kontakte Facebook og de giver mig et tilbud på en bannerreklame som vil blive vist 100 gange i løbet af dagen. Jeg tager imod tilbuddet og går i gang med at danne min reklame for mit produkt.

Side 11

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 11 af 20

Eksempel på reklame

Døjer du med bumser, ikke med aktiv Bums géle

Prøv den i dag, og kom på date dagen efter uden en bums!

Okay eksemplet overfor er måske lidt plat, men bemærk ordvalget der er blevet brugt til overstående.

”Døjer du…” er ord der hentyder til at personen på ingen måde kan få ren hud, og måske prøvet alt for at forebygge det. Dernæst appellere jeg klart til min målgruppe, idet jeg hentyder til at ”bumsen” er et problem når man skal ud i byen, hvilket mange unge gør og derfor finder bumser som en irritation. Hermed ikke sagt at ældre generationer ikke går på date, men som tidligere nævnt er det et eksempel på en primitiv reklame, som forhåbentligt skaber reklame om mit produkt.

Eksemplet er måske lidt specielt. Men det giver også et præg af at, hvordan der skal tages hensyn til ens målgruppe. Ligeledes giver det præg om at ikke alle medier kan bruges, da det afhænger af ens budget. Jeg kunne i overstående eksempel have valgt at producere en Tv-reklame, som ville have nået en evt. større målgruppe nemlig unge som ikke har adgang til internettet – men det er med vilje at jeg har valgt internettet som medie, da det her skal vises at det er nødvendigt at indskrænke sin målgruppe, så du optimalt kan få gavn af dit medie.

Det sidste er vel genren?

Ganske korrekt er vi nået til det sidste stadie. Ved en genre skal det forstås den måde vores medie bliver præsenteret på. Hvor vores medie er vores fysiske størrelse, som bærer meddelelsen. Når det så er sagt kan et medie benytte sig af flere forskellige genrer.

Hvis vi for eksempel skal danne en pjece er vi lidt frit stille i forhold til generevalg. Mens TV nyhederne bygger deres genre på ”informativ” kan vi med vores pjece selv definere vores genre. Vi kan udforme den som et brev, informativ artikel, reklame m.m. Når vi kommunikere er det dermed vigtigt at forholder os til vores genre, og i princippet er det vigtigt at vi overholder det konsekvent. Ved at bryde genren og evt.

blande flere genrer sammen kan den defineres som støj i forhold til vores kommunikation. Det er derfor vigtigt at vores genre afspejler vores indhold af vores meddelelse samt at den forholder sig til vores målgruppe mht. deres ønsker og behov til belemring af vores meddelelse.

Side 12

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 12 af 20

Analyse af produkterne

Jeg har med hele mit projekt ønsket at arbejde målrettet, og har derfor besluttet at starte min egen ”virtuelle” virksomhed. Min virksomhed hedder BusinessGori. Dette firma har til formål at rådgive større virksomheder samt private i at udlære deres medarbejdere til bedre at kunne håndtere HTML, PHP og ASP.

Dette skyldes at få har kendskab til HTML som et medie, og mange private små virksomheder vælger at prioritere en hjemmeside medie fra, uden at vide at en hjemmeside er med til at udvide deres popularitet og at flere og flere mennesker benytter internettet til at få kontakt til en given virksomhed. Dermed sagt at en hjemmeside er med til at fremme og gavne virksomheden overfor sine kunder. BusinessGori skal fungere som en form for ”helpdesk”. Via BusinessGori hjemmeside har virksomhederne mulighed for direkte support i form af telefoni og chat i åbningstiderne, som er mellem kl. 09-20. BusinessGori er inddelt i to afdelinger nemlig den rådgivende og ”personlig” rådgivende.

Den personlig rådgivende er ude til virksomheder for at give kurser i brugen af HTML, kurserne er oftest varierende mellem en time til to, hvor her inkludere mulighed for at stille spørgsmål. Den kursusansvarlige vil fortælle, hvilke muligheder en virksomhed har ved brugen af HTML, og hvordan andre virksomheder bruger deres hjemmeside. Derudover vil den ansvarlige igennem kurset lave en enkelt hjemmeside, for at kunne fortælle sit publikum, hvor enkelt det er og med hvilken effekt.

Den rådgivende er et kundecenter, hvor det er muligt for at en virksomhed at kunne kontakte, i tilfælde der er spørgsmål om brugen af HTML. Derudover er denne afdeling ansvarlig for at danne selvbetjenings artikler, således at man også uden for åbningstiden har mulighed for at kunne modtage hjælp via BusinessGori’s hjemmeside.

Målgruppen er for BusinessGori er virksomheder, der ønsker at udlære sin medarbejde om brugen af HTML, og hvordan man kan oprette sin første hjemmeside.

Den personlig rådgivende

Denne afdeling benytter sig af mediet, PowerPoint. Jeg har valgt at lægge fokus på brugervenlighed men også design. Jeg ønsker at vise et vis potentiale indenfor design, idet det giver mig mulighed for at kunne reklamere for min virksomhed. Ved at have design på sin PowerPoint, danner det er professionelt look, og publikum vil ligeledes få dette indtryk. Hvis jeg havde valgt hvidt klassisk baggrund uden for mange funktioner, vil det give et indtryk af, at der ikke er blevet lagt vægt på præsentationen. Det vigtigste for denne præsentation er, at den skal være brugervenlig for selv en øvet og en nybegynder. Dermed sagt at den kursusansvarlige skal bruge præsentation som et redskab til sin fremlæggelse, men det skal ligeledes være et værktøj for virksomheden det fremlægges for. Det skal altså muligt for virksomheden kunne få udleveret denne præsentation, hvorefter det er muligt for dem selv at undervise ved hjælp af præsentation. Dvs. præsentationen er ligeså meget et ”virtuelt” produkt til BusinessGori’s kunder, men også et redskab til dem selv.

Side 13

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 13 af 20

På Figur 1 kan her ses forsiden af præsentationen. Her er der blevet lagt vægt på brugen af bløde farver, således at farverne her fremkommer naturlige og ikke i øjenfaldende. Dette er blevet valgt, for ikke at skabe ”støj” mellem vores afsender og modtager, som i dette tilfælde er den kursusvejlederen og virksomheden. Under denne fase vil den kursusvejleder præsentere virksomheden og deres formål. Det skal påpeges at denne præsentation tager udgangspunkt i HTML, da vores ”fiktive” kunde har valgt denne pakke, som inkl.

HTML undervisning.

På figur to ses vores dias nummer to.

Her er en kort velkomst meddelelse.

Teksten har vi valgt i en beige farve for at den skal gå i et med baggrunden. Her har der været mulighed for at vælge en skriftfarve hvid, men dette vil have resulteret i en skarp og i øjenfaldende farve, hvilket automatisk vil medføre til at publikum læser teksten, hvilket ikke er meningen idet vejlederen i en præsentation vil tolke diassets tekst.

Spørgsmålet dertil kommer, hvorfor her er blevet valgt at sætte tekst, hvis det ikke meningen at det skal læses. Som tidligere nævnt vil denne præsentation bliver udleveret til virksomheden til sidst, og dermed er det vigtigt at kunden kan via andet dias danne sig et billede af,

Figur 2 hvad vedkommende kommer til at lære igennem denne præsentation. Så teksten retter sig kun mod det senere brug af præsentationen.

Figur 1

Bemærk dette kryds, som fremkommer i kontrast til baggrunden. Dette skyldes at her ønsker vi at sætte fokus på dette kryds. Da dette kryds ligeledes er et hyperlink til næste dias, altså en funktion til at komme videre i præsentationen, og der vigtigt at fremhæve.

Side 14

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 14 af 20

Ved dias nummer tre påbegyndes kurset. Dette dias har til formål at danne forståelse for, hvorfor en hjemmeside er en god ide til markedsføring. Først og fremmest vil det under dette dias give en kort indtroduktion til hvad en hjemmeside har af betydning for den enkelte kunde. Dernæst vil det i samme dias give en graf over, hvad andre virksomheder vælger at sætte fokus på, når de opretter en hjemmeside.

Efter dette dias skal det være således at kunden har dannet sig et overblik over, hvad virksomheden ønsker at markedsføre og med hvilken fokus.

Dette dias er med andre ord et inspirations dias, hvor kunden vil blive inspireret. Det er vigtigt at gøre klart mht. meddelelsen af kommunikationsteorien fra starten af, så kunden danner en tillid til det vejlederen som underviser. Jo mere professionelt inspirationen forekommer, vil der ikke dannes form for støj, såsom mistillid. Dette dias er med til at danne det første indtryk af virksomheden, og dermed danne den tillid mellem afsenderen og modtageren.

I dette dias er tilføjet to nye funktioner. Denne ene er en tilbage knap, som er et hyperlink til forrige dias. Den grønne fremad knap er en funktion, der sender dig videre igennem præsentation til næste dias.

Hyperlink indsættes ved at højreklikke på en dannet figur, hvorefter her klikkes på hyperlinks. Dernæst er der en mulighed for at klikke på ”En placering i dette dokument”.

Herefter er det muligt at vælge et dias fra præsentation, og til slut klikkes der ”ok” for at bekræfte hyperlinket.

🡪 🡪

Figur 3

Side 15

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 15 af 20

Hvorfor hyperlinks?

Det er blevet bestemt at bruge hyperlinks til at navigere igennem diassene. Det har også været en mulighed at kunne afspille præsentationen automatisk. Jeg har dog valgt at dette ikke bliver en mulighed, da brugeren af præsentationen selv skal have lov til at styre sin tid og forbrug per dias, uden at være tvunget til at følge et vist interval, hvis præsentationen havde været automatisk opstillet. Ligeledes giver hyperlinkene en følelse af, at præsentationen fungerer som et program, hvor man selv bestemmer hvilke dias man vil gennemgå og hvornår.

Dette dias fortæller, hvilke programmer der er nødvendige til at oprette sin første hjemmeside. Der tages udgangspunkt i at programmerne skal være gratis og lettilgængelige

Derudover er det ved hvert logo af et givende program, et hyperlink hvor det kan hentes ned men også et der giver en kort introduktion til programmet, som kan ses på figur 5.

På figur 5, kan det her ses, hvad der sker hvis der klikkes på ”info”-knappen. Dette medfører til at ”info”-knappen sender brugeren hen til et andet dias i det pågældende dokument, hvorefter forbrugeren for mulighed for at vende tilbage til det forrige dias, eller fortsætte til det næste dias efter det forrige. Dvs. at figur 5 er et dias som er i samme dokument som resten af præsentationen, dog vil det ikke være muligt for brugeren at finde frem til dette dias, hvis ikke brugeren benytter sig af ”info”-knappen.

Figur 4

Figur 5

Side 16

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 16 af 20

De næste fire dias i præsentationen, danner grundlag for den første hjemmeside der vil blive oprettet gennem præsentationen. De næste fire dias indeholder eksempler på, hvad man skal skrive af koder til sin hjemmeside, og følger man denne ”tutorial” vil brugeren ende op med en primitiv og enkel hjemmeside.

Efter denne ”tutorial” har brugeren formået at danne kendskab til HTML i dette tilfælde.

Med denne præsentation har jeg ligeledes valgt ikke at meddrage effekter, da dette vil forekommer som støj i meddelelsen mellem afsenderen og modtageren.

Side 17

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 17 af 20

Den rådgivende

Produktet for denne afdeling er hjemmesiden, som er bygget omkring HTML koder. Jeg har ligeledes haft stor fokus på, at hjemmesiden har været lettilgængelig og brugervenlig, samtidigt med at designet ikke er primitivt men rettere moderne.

Hjemmesiden forside kendetegnes ved at kunden blot ved at taste sig ind på forsiden, bliver introduceret til virksomheden og dens produkter. Dermed sagt er det ikke nødvendigt for kunden at klikke sig ind på mange under punkter, tværtimod vil kunden ud fra hjemmesiden få de mest gængse oplysninger til rådighed. På forsiden bliver kunden præsenteret for de tre produktløsninger virksomheden tilbyder, ligeledes vil der i højre hjørne befinde sig korte oplysninger samt præsentationer af virksomheden. Til venstre vil der være en bjælke, der hver uge redigeres. Ved denne bjælke kan eksisterende kunde skrive en kommentar til virksomheden, således at nye kunder kan se eksisterende kunders kommentar. Jeg mener at jeg ved denne type kommentarer kan skabe tillid mellem virksomheden og nye kunder, dette er bl.a. med til at lokke nye kunder til, da det skaber en tryghed at andre vælger at bidrage med kommentar til virksomheden Figur 6 - Kommentarboks

Ligeledes indeholder hjemmesiden en søgefunktion, denne funktion er primært rettet mod eksisterende kunder, da hjemmesiden som tidligere beskrevet kan bruges til at læse tutorials, og dermed få nytte af hjemmesidens informationer. Hvis en kunde dermed ønsker at finde en bestemt artikel frem, skal kunden blot syge og dernæst vil systemet automatisk finde frem til artikler.

Figur 7 - Søgefunktionen på hjemmesiden

Side 18

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 18 af 20

Ligeledes er her blevet lagt vægt på farverne, der bruges kun tre forskellige farver, nemlig blå, lyseblå og hvid. Ved at bruge disse tre farver undgår jeg at siden indeholder i øjenfaldende farver, som kan fremstå som støj på hjemmesiden.

I midten af hjemmesiden er placeret en bannerreklame, hvor det står ”BusinessGori, bedre bliver det ikke” hvilket er en sætning, der skal have virksomheden til at fremstår, som en virksomhed der har sin kvalitet i orden og tør at generalisere og dermed påpege at det bliver ikke bedre. Med andre ord har virksomheden med denne sætning nået at leve op til, hvilket er det samme kunden vil tænke.

Hjemmesiden indeholder ligeledes en selvbetjenings funktion. Med dette har kunden mulighed for at logge sig ind via et brugernavn og et password. Når kunden har gjort dette, vil kunden have mulighed for at se hvilken pakkeløsning kunden har valgt, her har kunden mulighed for at booke et personligt møde med en af vores rådgivere. Ligeledes har kunden her mulighed for at kunne se, hvilken vejleder der har været ude hos kunden og vejlede. Med andre ord har kunden via selvbetjeningsmenuen, mulighed for at danne sig et overblik over kunden har købt hos BusinessGori. Derudover indeholder selvbetjenings menuen i del artikler, som forklarer mere detaljeret hvordan en hjemmeside opbygges, og her har kunden mulighed for at lære mange flere funktioner og kodninger, således at kundens hjemmeside kan fremstå mere professionelt.

IT eller manden?

Med de produkter jeg har valgt at beskæftige mig med, er produkter der alle viser de uendelige muligheder indenfor brugen af IT. IT kan være med til at skabe et bedre og større overblik over en virksomheds produkter og budskab. Kunden får også mulighed for at handle og se en virksomhed når kunden selv ønsker det. IT har gjort det muligt at online butikker og hjemmeside kan have åbent 24 timer dagligt. En kunde kan når som helst se en butiks varer, uden at skulle rejse sig op fra stolen. Ulempen ved IT er dog manglen på det personlige plan. Oftest vil du ikke kunne betjenes personligt over internettet, da der oftest ikke sidder nogen bag. Jeg har dog i mit projekt forsøgt at skabe en ”fiktiv” personlig rådgivning ved hjælp af min online support. Ikke alle butikker besidder af dette, og som kunde kan man oftest føle sig utryg ved at handle over nettet, da kunden her vil have svært ved at besvare sine egne spørgsmål. Selvom IT har åbnet op for mange muligheder og et større sortiment af varer, så halter det utroligt meget mht. den personlige betjening.

Side 19

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 19 af 20

Kildekritik

Ved kildekritik menes at, man som søger skal forholde sig kritisk til sine kilder. Dette skyldes at det i dag er meget nemt at åbne fx en hjemmeside og efterfølgende videregive ukorrekte oplysninger. Hvis man i disse tilfælde ikke forholder sig kritisk til sin kilde, vil brugeren herefter tilegne sig forkert viden. Når man forholder sig kritisk er der nogle forholdsregler man skal tage hensyn til. Bl.a. er det vigtigt at finde videre informationer om kildens forfatter, fx hvis en artikel er skrevet af redaktionen ”politikken” er der større sandsynlighed for kildens korrekthed da redaktionens omdømme er kendt og oprigtigt. Hvis kilden til gengæld er skrevet af Bjørn M. Vigumsen, og du ingen informationer kan finde om personen, skal man forholde sig meget kritisk over for denne artikel. Når forfatteren er blevet afsløret kan man efterfølgende tage forbehold til sproget. Hvis sproget f.eks. indeholder mange stavefejl, kan det betyde at forfatteren ikke har valgt at lægge stor vægt på sin artikel, og hvis forfatteren har været sjusket og useriøst med sin artikel, kan forfatteren ligeledes være sjusket med sine kilder. Så først tages forbehold for forfatteren og efterfølgende selve sproget og dens stil.

Hvad skal man lægge mærke til, når man søger efter information på nettet?

Man skal lægge mærke til forfatterens identitet samt sproget. Se evt. overstående tekst. Det er ligeledes vigtigt at forholde sig til tiden, hvori artiklen er skrevet. Hvis man f.eks. finder en kilde, som skriver at der f.eks. ikke findes kur mod lungebetændelse, er det vigtigt at forholde sig til datoen, hvor kilden er skrevet.

Hvis kilden stammer fra 20 år siden, kan der godt have sket en udvikling indenfor de sidste tyve år. Derfor er det vigtigt af have sine kilde opdateret.

Kildeangivelse

(Dette eksempel er blevet udarbejdet i samfundsfag)

Hjemmeside Aarhus Universitet

URL: http://imv.au.dk/~bfib/varksteder/

Begrundelse: Teksten er omhandlet vedvarende kommunikationsteori. Tekstens kilde stammer fra Bo Fibiger, Aarhus Universitet, hvilket kan give sikkerhed for kildekritikken. Da kilden stammer fra Århus Universitet, vil jeg hermed lægge grundlag for at kilden kan bekræftes og bruges til faglige gøremål.

Ligeledes fremkommer det af denne hjemmeside http://old.imv.au.dk/medarbejdere/bfib/ at Bo Fibiger er

medarbejder på Århus Universitet, hermed er hans identitet bekræftet og troværdig.

Hjemmesiden her er blevet brugt til at danne det fundament rapporten skal skrives over. Denne hjemmeside har givet det overordnede teori, hvilket har medført til videre skrivning af denne rapport.

Side 20

_______________________________________________________________________________________

_______________________________________________________________________________________

Kommunikation/IT Side 20 af 20

Hjemmeside Den store danske

URL:

http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/K
ommunikationsteori_og_teletrafikteori/Kommunikationsteori

Begrundelse: Teksten er omhandlet alternativ energi. Sproget samt grammatikken er fyldestgørende og uden mangler m.m. Tekstens kilde stammer fra Gyldendal, hvilket kan give sikkerhed for kildekritikken, idet artiklen omhandler fagligt stof og hermed kan Gyldendal bruges, da denne udgiver oftest bruges i skolen.

Da kilden kan bekræftes fra Gyldendal, vil jeg hermed lægge grundlag for at kilden kan bekræftes og bruges til faglige gøremål.

Denne hjemmeside har jeg brugt til at danne mig et overordnet blik over, hvad kommunikationsteori går ud på. Med denne hjemmeside har jeg haft mulighed for at danne mig et overblik over, hvordan jeg skal behandle min rapport.

Hjemmeside Kommunikationsforum

URL: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/kommunikationsteori-for-hvem-hvorfor-og-

hvad-saa

Begrundelse: Teksten er omhandlet, hvordan kommunikationsteorien bruges. Sproget samt grammatikken er fyldestgørende og uden mangler m.m. Tekstens kilde stammer fra Preben Sepstrup, Praktiserende medie- og kommunikationsforsker, lic.merc., hvilket kan give sikkerhed for kildekritikken. Ved at søge på

Preben Sepstrup, vil et resultat fra SAXO, http://www.saxo.com/dk/author/preben-sepstrup.aspx bekræfte

deres identitet, hvilket herefter giver grundlag for sikkerheden af kilden. Da kildens identitet kan bekræftes fra SAXO, vil jeg hermed lægge grundlag for at kilden kan bekræftes og bruges til faglige gøremål.

Denne hjemmeside er blevet brugt til at gøre min rapport mere avanceret, ved at tilføje dybdegående forklaringer på kommunikationsteori, og hvordan den benyttes.

Konklusion

Jeg har ud fra denne rapport formået at danne en forståelse af kommunikationsteorien og hvad den kan bruges til. Jeg kan hermed konkludere at jeg har skabt en overordnet forståelse af rapportens teori. Med forståelse af teorien har jeg kunne danne mine produkter bygget på den viden, som jeg har erfaret via denne rapport. Ved at have en grundlæggende kommunikationsteori har det været nemme at danne ens produkter, ud fra den målgruppe og analyse der blev foretaget.