Et eksempel fra HTX 2. år
Logistisk vækst i en epidemi | Emneopgave
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find stedet, hvor opgaven indfører et begreb eller en sætning. Står der en definition før beregningen?
- 4 min
Følg et bevis eller en udledning. Kan du forklare hvert trin med dine egne ord?
- 4 min
Find et eksempel. Viser det, hvad sætningen kan bruges til?
- 3 min
Din egen opgave: Kan du forklare den centrale formel i dit eget projekt til en klassekammerat uden at skrive den op?
Skal du selv skrive matematikopgave? Metoder og emner står her: Matematik i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HTX 2. år, Matematik A, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
HTX - [navn fjernet] Gymnasium
[navn fjernet] 2.A Lærer: Hedinn Bjornson
Matematik A Side 1 af 8
Logistisk vækst og epidemi
Indhold
Indledning .......................................................................................................................................................... 2 Teori ................................................................................................................................................................... 2 Udregning .......................................................................................................................................................... 5 Konklussion ........................................................................................................................................................ 8 Vurdering ........................................................................................................................................................... 8
Side 2
HTX - [navn fjernet] Gymnasium
[navn fjernet] 2.A Lærer: Hedinn Bjornson
Matematik A Side 2 af 8
Logistisk vækst kan også være opstillet på følgende måde
𝑦^{′} =𝑎𝑦 ∗ ( 𝑀 − 𝑦) hvor 𝑀=𝑏 𝑎
Her ser løsningsfunktionen blot lidt anderledes ud
𝑦=
𝑀
1 + 𝑘𝑒^{−𝑎𝑀𝑡}Differensation af sammensat funktion
(kæderegel)
() = − ∗ 𝑓^{′} ( 𝑥)1 1 𝑓 ( 𝑥)
′
( 𝑓 ( 𝑥))^{2}Forskudt eksponentiel vækst har løsningen
𝑦^{′} =𝑏 − 𝑎𝑦𝑦= + 𝑘∗𝑒^{−𝑎𝑡}𝑏 𝑎
Indledning
Denne opgave handler om at skønne udbredelsen af en sygdom, hvor smitten følger et logistisk forløb, da smitten vil brede sig hurtigere og hurtigere i takt med, der er flere som bliver smittet.
Man antager altså en sammenhæng mellem antal smittede, S, i forhold til tiden, T, som tilfredsstiller differentialligningen
𝑆^{′} ( 𝑡) =𝑆 ( 𝑡) ∗ (𝑏− 𝑎∗ 𝑆 ( 𝑡)) , 𝑎>0 , 𝑏>0Af erfaring skønner man yderligere at der i gennem hele tidsperioden vil blive smittet 1.000.000 mennesker før smitten går i stå igen.
©opyrigts 2015
All rights reserved on all figures.
Teori
Logistisk vækst er beskrevet med differentialligningen
𝑦^{′} =𝑦 ( 𝑏− 𝑎𝑦) 𝑎≠0 𝑏≠0og væksten er ofte som funktion af tiden, t.
For at finde frem til løsningsformlen kan følgende udledning gøres
Multipliceres et led på begge sider
− ∗ 𝑦^{′} =𝟏 −𝑦 ( 𝑏− 𝑎𝑦)
𝒚^{𝟐} 𝒚^{𝟐}Højre side forkortes lidt
− ∗ 𝑦^{′} =1 − ( 𝑏 − 𝑎𝑦)
𝑦^{2} 𝒚 1 − (
′
− ∗ 𝑦 =
2
𝑦𝑏−𝑎𝑦) 𝒚
− ∗ 𝑦^{′} = =𝑎− 𝑏∗1 −𝑏+ 𝑎𝑦 1
𝑦^{2} 𝑦 𝑦Derefter reduceres venstre side ud fra reglen om differensation af sammensat funktion
() =𝑎− 𝑏∗
1^{′} 1𝑦 𝑦
Dette udtryk svarer til forskudt eksponentiel vækst - blot hvor a og b er byttet rundt, og hvor y
erstattet med^{1}_{𝑦}. Derfor kan differentialligningen ovenfor løses ligesom forskudteksponentielvækst, hvor løsningen bliver
Side 3
HTX - [navn fjernet] Gymnasium
[navn fjernet] 2.A Lærer: Hedinn Bjornson
Matematik A Side 3 af 8
1 𝑎 𝑦 𝑏
= + 𝑘_{1} ∗ 𝑒^{−𝑏𝑡}Ovenfor bliver konstanten ad gode grunde kaldt k. Forklaring følger.
1
For at få y til at stå alene, kan der ganges med y og deles med^{𝑎}_{𝑏} + 𝑘_{1} ∗ 𝑒^{−𝑏𝑡} på begge sider, så derkommer til at stå
𝒚=
𝟏 𝑎 𝑏
+ 𝑘_{1} ∗ 𝑒^{−𝑏𝑡}For at gøre højre side mere læselig, ganges med^{𝑏}_{𝑎} i både tælller og nævner𝑦=
𝑏 𝑎
1 + 𝑘_{1} ∗ 𝑒^{−𝑏𝑡}𝑏 𝑎
Men da både a og b er konstanter reduceres udtrykket i nævneren
𝑘= 𝑘_{1}𝑏 𝑎
En differentialligning for logistisk vækst har altså (den ikke trivielle) løsning
𝒚=
𝒃 𝒂
𝟏 + 𝒌𝒆^{−𝒃𝒕}Logistisk vækst har i modsætning til exponentielvækst et maximum. Det skyldes, at man i
differentialligninen har tilføjet en grænse/dæmper, ved at multiplicere et ekstra led på
differentialligningen.
Eksponentiel vækst er beskrevet med differentialligningen 𝑦′=𝑎𝑦. Men ved logistisk er der som
sagt tilføjet et led mere.
𝑦^{′} =𝑎𝑦∗ ( 𝑴 − 𝒚), 𝑀=𝑏 𝑎
Derfor er der flere ting, som er karakteriskt ved logistisk vækst.
Logistisk vækst forekommer oftest som funktion af tid, hvor væksten vil have en løsning, der danner en kurve som vist på figur 1 - forudsat at væksten er positiv!.
Som det ses flader kurven modsat ekspononentielvækst ud, når det nærmer sig maksimum (dæmpningen)
Figur 1) afbillede af positiv logistisk vækst
Side 4
HTX - [navn fjernet] Gymnasium
[navn fjernet] 2.A Lærer: Hedinn Bjornson
Matematik A Side 4 af 8
Den indlagte dæmpning kan også illustreres Y' som funktion af Y, som viser hvordan hastigheden for udviklingen har form som et andengradspolynomie. På figur 2 ses det hvordan hastigheden pludselig aftager, og til sidst går i nul.
Når man tager et kig på den logistiske vækst, ses det også, at, hvis man ganger y ind i parantesen, fås et andengraddspolynomie som funktion af y
𝑦^{′} =𝑦 ( 𝑏− 𝑎𝑦) ⇔ 𝒚 =−𝒂𝒚^{𝟐} + 𝒃𝒚′ og da a-leddet er negativt, vil grafen komme til at ligne en sur mund.
Samtidig kan det så siges, at når hastigheden er lig med 0, vil sælve væksten også gå i stå.
Figur 3) Sammenhæng mellem hastighed og vækst
Ud fra figur 3, kan det aflæses, hvad den maksimale vækst vil være. I differentialligningen for logisk vækst skal Y' være lig 0, for at finde det tidspunkt, hvor væksten står stille, og når y' mærke er udtrykt som et podukt, gælder at den ene part af produktet skal være lig med 0, for at y' selv bliver 0.
𝑦^{′} =𝑦∗ ( 𝑏 − 𝑎𝑦)
Så enten skal y være lig 0, eller også skal b-ay være lig 0. Ud fra figur 3 er det nemt at se, at y=0findes ved begyndelsen af væksten. Derfor må vækstens grænse altså være når b-ay er lig med 0.
𝑔𝑟æ𝑛𝑠𝑒; 𝑏 − 𝑎𝑦=0
Figur 2) Hastigheden aftager
Side 5
HTX - [navn fjernet] Gymnasium
[navn fjernet] 2.A Lærer: Hedinn Bjornson
Matematik A Side 5 af 8
Herudfra kan y isoleres, og det fremkommer at
𝒈𝒓æ𝒏𝒔𝒆; 𝒚=
𝒃 𝒂
𝑎
Det betyder at grænseværdien for en logistisk vækst svare til
𝑏som (næsten) opnås når tiden, t, går mod uendelig.
Så en oversigt over teorien er vist på figur 4. Yderligerer illustrerer figur 4 også den positive logistiske vækst i forhold til negativ logistisk vækst.
Figur 4) En oversigt over positiv og negativ vækst
Udregning
Antal smittede mennesker i forhold til tiden vil have løsningen,
𝑆 ( 𝑡) = 𝑎>0 , 𝑏>0
𝑏 𝑎
1 + 𝑘𝑒^{−𝑏𝑡}for at passe ind i differentialligningen for (positiv) logistisk vækst, hvor noget forøges.
Da der allerede kendes antal smittede ud fra 𝑡=0 kan disse værdier allerede sættes ind i
løsningen
20.000= =
𝑏 𝑏 𝑎 𝑎
1 + 𝑘𝑒^{0} 1 + 𝑘Side 6
HTX - [navn fjernet] Gymnasium
[navn fjernet] 2.A Lærer: Hedinn Bjornson
Matematik A Side 6 af 8
Derudover kan der også opstilles en anden ligning, når det vides, at der samlet set smittes
1.000.000 mennesker før væksten går i stå
lim 1.000.000= ⇒ 1.000.000= 𝑡→∞
𝑏 𝑎
1 + 𝑘𝑒^{−𝑏𝑡} 𝑎𝑏
Hvis der antages, at tiden, t, måles i uger, vil der i uge i være smittet 3920 mere. Derfor kan der
igen stilles en ligning op ud fra 𝑡=1
23.920=
𝑏 𝑎
1 + 𝑘𝑒^{−𝑏}De tre ovenstående ligninger med tre ubekendte kan nu løses, så konstanterne, k, b og a, kan bestemmes (udregnet vha. maple).
⎩ | ⎭ ⎪ | ⎪ ⎪ | ⎪
⎨ 23.920= ⎬
⎪ | ⎪ ⎪ | ⎪ ⎧ | ⎫
20.000=
𝒃 𝒂 249
1 + 𝒌 299
𝒃 𝒂 249
1 + 𝒌𝑒^{−𝒃}
1.000.000=𝒃 𝒂
𝒂= − ≅𝟏,𝟖𝟑 ∗ 𝟏𝟎^{−𝟕}ln()
1.000.000
𝒃=−ln()≅𝟎,𝟏𝟖𝟑
299
𝒌=𝟒𝟗
Dermed er den bestemte løsning til diferentialligningen
𝑆(𝑡)= ⇔ 𝑺(𝒕)=
𝟎,𝟏𝟖𝟑
𝟏,𝟖𝟑 ∗ 𝟏𝟎^{−𝟕}
1 + 49 ∗ 𝑒^{(}^{−𝟎,𝟏𝟖𝟑𝑡} 1 + 49 ∗ 𝑒^{−0,183𝑡})
1.000.000
Denne funktionsforskrift vil se ud som vist på figur 5
Figur 5)
Antallet af smittede mennesker
Side 7
HTX - [navn fjernet] Gymnasium
[navn fjernet] 2.A Lærer: Hedinn Bjornson
Matematik A Side 7 af 8
Hastigheden for hvor hurtigt smitten breder sig svarer til hældningskoeficienten, så for at finde den uge, hvor antallet af smittede per uge overstiger 20.000 skal differentialkoeficienten først findes (maple brugt).
lim =lim ⇒ 𝑣 ( 𝑡 ) = 𝑡→0 𝑡→0
𝑑𝑆 ( 𝑡) 8.967.000∗ 𝑒^{−0,183𝑡}
𝑑𝑡 𝑑𝑡 49 ∗ 𝑒^{−0,183𝑡} + 1𝑑()
1.000.000
1 + 49∗ 𝑒^{−0,183𝑡}
()^{2}Herefter kan hastigheden, v, sættes til 20.000 og tiden, t, kan isoleres derfra
20.000=
8967000 ∗ 𝑒^{−0,183𝑡}
( 49 ∗ 𝑒^{−0,183𝑡} + 1)^{2}
⇔ 𝑡=10,65 ; 𝑡=31,90Der er altså som forventet to tispunkter, hvor hastigheden er på 20.000 smittede pr. uge.
Så tidspunktet, t, hvor tiden, t, overstiger 20.000 smittede
0 pr. uge er
𝒕_{𝟎} =𝟏𝟎,𝟔𝟓For at finde ud af, hvor hastigheden er størst, skal toppunktet på hastighedsfunktionen findes. Det kan ske ved at differentiere hastigheden og sætte differentialkoeficienten lig med 0, da hældningen i toppunktet er 0 (calculator brugt).
lim =lim 𝑡→0 𝑡→0
𝑑𝑣 ( 𝑡) 𝑑𝑡 𝑑𝑡 𝑑 ()
8.967.000∗ 𝑒^{−0,183𝑡}
( 49 ∗ 𝑒^{−0,183𝑡} + 1)^{2}⇒ 𝑣^{′} ( 𝑡) =− − =01.640.793,8 ∗ 𝑒^{(}^{−0,183𝑡} 160.797.793∗ (𝑒^{(}^{−0,183𝑡})^{2}))
( 49 ∗ 𝑒^{(}^{−0,183𝑡} + 1)^{2} ( 49 ∗ 𝑒^{(}^{−0,183𝑡} + 1)^{3}))
⇔ 𝑡=21,27
Så der hvor hastigheden er størst, er ved tidspunktet, t
1
𝒕_{𝟏} =𝟐𝟏,𝟐𝟕Den eksakte hastighed kan blot findes ved at sætte tiden, t, til 21,27 i forskriften for hastighed.
𝒗 ( 𝒕_{𝟏}) = =𝟒𝟓.𝟕𝟒𝟕,𝟔𝟕8.967.000∗ 𝑒^{−0,183∗21,27} 𝒔𝒎𝒊𝒕𝒕𝒆𝒅𝒆
( 49 ∗ 𝑒^{−0,183∗21,27} + 1)^{2} 𝒖𝒈𝒆95% af det samlede antal forventede smittede er
1.000.000∗ 95%=950.000 𝑠𝑚𝑖𝑡𝑡𝑒𝑑𝑒
Figur 6) Hastigheden af væksten
Side 8
HTX - [navn fjernet] Gymnasium
[navn fjernet] 2.A Lærer: Hedinn Bjornson
Matematik A Side 8 af 8
For at finde ud af, hvornår det samlede antal af smittede er 950.000, skal antallet af smittede, S, sættes til 950.000
Tidspunktet, t, til 𝑆=950.000 kan findes enten ved at aflæse t-værdien på grafen over smittede
2 eller ved at sætte tallet ind på S's plads i funktionsforskriften og løse for tiden, t.
950.000=
1.000.000
1 + 49∗ 𝑒^{−0,183𝑡}⇔ 1 + 49∗ 𝑒^{−0,183𝑡} =1.000.000
950.000
⇔ 𝑒^{−0,183𝑡} =1.000.000
950.000
− 1
49
⇔ 𝑡=
ln()
1.000.000
950.000
− 1
49
−0,183 ⇔ 𝑡=37,36
Tidpunktet, t, hvor 95% af det
2 forventede antal smittede er nået er
𝒕_{𝟐} =𝟑𝟕,𝟑𝟔Konklussion
Det er muligt ud fra de få informationer og erfaringer at opstille en funktionsforskrift passende til differentialligningen for logistisk vækst.
Med funktionsforskriften er det muligt at aflæse sig frem til hvor mange og hvor hurtigt smitten rammer befolkningen, hvoraf det blev aflæst at 95% af det forventede antal smittede er nået efter
37,36 uger.
Vurdering
Logistisk vækst er en fremragende metode til at estimere fremkomne sammenhænge, hvilket er rigtig brugbart i verdenen i dag.
Bl.a. når der i dag produceres og sælges mange produkter fra en producent, er det dejligt at vide, hvordan efterspørgslen og salget af de nye produter vil stige helt vildt i starten, når folk med tiden lærer produktet at kende, men senere ikke køber produktet længere, da alle har det, eller det ikke er atraktivt længere.
Ydermere viser sådanne logistiske sammenhænge - dannet ud fra tidligere erfaring - også hvor
lang tid en producent har til at komme frem med et nyt/andet atraktivt produkt som også sælges,
så det gode salg vil fortsætte.
Figur 7) Afæsning af S=950.000
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.