Markedskommunikation C noter

Side 1

Noter til MK bog ol.

Indholdsfortegnelse

Markedskommunikation ................................................................................................................................... 3 Markedskommunikationsformer: ..................................................................................................................... 3 Kommunikationsmodel kommunikationsprocessen: ........................................................................................ 3 Støj i kommunikation......................................................................................................................................... 5 Kommunikationsplatformen: ............................................................................................................................ 6 Kommunikationsmål: ......................................................................................................................................... 6 Målgruppeprofil:................................................................................................................................................ 7 Købsadfærd ....................................................................................................................................................... 7 Positionering og branding ................................................................................................................................. 8 AIDA modellen: .................................................................................................................................................. 8 USP ..................................................................................................................................................................... 9 ESP ..................................................................................................................................................................... 9 Me-too produkt ............................................................................................................................................. 9 ISP ...................................................................................................................................................................... 9 Branding ............................................................................................................................................................ 9 Kommunikationsparametre: ........................................................................................................................... 11 PR ................................................................................................................................................................. 11 Sales promotion ........................................................................................................................................... 11 Sponsorering ................................................................................................................................................ 12 Den kreative strategi ....................................................................................................................................... 13 Manipulativ reklame.................................................................................................................................... 13 Informativ reklame ...................................................................................................................................... 13 Reklamepsykologi ............................................................................................................................................ 13 Perceptionspsykologi ................................................................................................................................... 13 Gestaltpsykologi .......................................................................................................................................... 13 Teorien om højre og venstre hjernehalvdel ................................................................................................ 13 Personlighedsteorien ................................................................................................................................... 14 Semiotik ....................................................................................................................................................... 14 Reklameanalyse ............................................................................................................................................... 15

Side 2

Reklamens opbygning: ................................................................................................................................ 15 Internettet ....................................................................................................................................................... 18 Planlægning af kommunikationsindsatsen ...................................................................................................... 20 Dagblade .......................................................................................................................................................... 21 Landsdækkende morgenaviser .................................................................................................................... 21 Weekendaviser: ........................................................................................................................................... 21

• Distriktsblade ....................................................................................................................................... 21

• Ugeblade og magasiner ....................................................................................................................... 22 Fagblade og tidsskrifter ............................................................................................................................... 22

• TV Reklame .......................................................................................................................................... 23 GRP, spotlængde og TRP ......................................................................................................................... 23 Sponsorering og produktplacement ............................................................................................................ 24 Radio reklamer ............................................................................................................................................ 24 Biografreklamer ........................................................................................................................................... 24 Reklameartikler ........................................................................................................................................... 24 Kriterier for valg af medie................................................................................................................................ 24 Juridiske og etiske retningslinjer for markedskommunikationen ................................................................... 25 Internationale retningslinjer........................................................................................................................ 25 Markedsføringsloven ................................................................................................................................... 25 Kontrol af kommunikationsindsatsen ............................................................................................................. 25 Effektmåling:................................................................................................................................................ 26 Pretest – før produktion .............................................................................................................................. 26 Posttest – under og efter kampagnen ......................................................................................................... 26 Direct marketing .............................................................................................................................................. 29 Informations- og oplysningskampagner .......................................................................................................... 31

Side 3

Markedskommunikation/Promotion: Virksomheden har et budskab, informativt, positivt til
omverdenen/målgruppe.

Markedskommunikationsformer:

Graden af personlighed: upersonlig kommunikation = et dødt medie aviser, tv, breve er det. Personlig
kommunikation = sælger besøg, telefon.

Graden af individualitet: individuel kommunikation = Kommunikationen udformet til én speciel udvalgt
modtager. Massekommunikation = Kommunikation rettet mod en større unavngiven gruppe

Individuel Masse

Personlig Upersonlig Personlig Upersonlig

Telefon Poster (brev Møder Dagblade

Sælgerbesøg mv.) (Forhandlingsmøder) Magasiner

Telegraf Demonstrationer Lokalavis

Telex | Fagblade
Telefax | Tidsskrifter
Web-site | Biograf
E-mail | Adresseløse

forsendelser

Plakater

Butikker

Udstillinger

CD-Rom

Internet

Signalparametre / udformningsparametre: Måden man udformer budskabet, hvilke sanser man vil påvirke
hos modtageren (lugte/synet/høre) – Den kreative strategi

Medieparametre: De midler og medier man kan påvirke modtageren med – hvordan budskabet bringes frem til modtageren.

Kommunikationsmodel kommunikationsprocessen: Viser kommunikationens processen fra

afsender til modtager/målgruppe

Side 4

Effekten af kommunikationen hos afsender: Troværdighed (Ekspertise/Ærlighed/Erfaringer/Afsenders mål)
Attraktivitet( Prestige / Status / oponionslederskab /afsenders fremtræden)

Budskab: Udformningen(Humor, dialog, ekspertudsagn) og indholdet (Facts, egenskaber, pris,) Indhold

afhænger af produkt og målgruppe (behov / købemotiver) kan spille på følelser og forhold til andre

mennesker. 🡪 Dette kan forstærke budskabets effekt.

Side 5

Medie: Bringer budskab fra afsender til målgruppen og har betydning af opfattelsen af budskabet.

Modtageren har en forhåndsindstilling til mediet. Troværdighed omkring medie Fagblade vs.

formiddagsaviser.

Målgruppe: Modtageren vil ikke altid være den egentlige målgruppe, (ikke nødvendigvis beslutningstageren) Modtageren en informationsvogter til målgruppen. Fx moderen der frasorterer legetøjsreklamer når der kommer tilbudsaviser.

Modtageren videresender reklamebudskab til 3. mand sker det mund-til-øre eller gøre 3.mand opmærksom på afsenders medie.

Modtager af budskabet (første og 3. mand) har indflydelse på budskabets effekt. Modtagerens

karakteristika =, geografi, demografi = køn, alder, husstand, uddannelse, erhverv, indkomst, personlig,
adfærd= loyalitet, brugssituation, status. livsstil, holdninger, personlighed.

Perception: Hvorledes modtageren opfatter budskabet. Afhænger af Holdning til afsender, budskabet, mediet, tidspunktet.

Støj i kommunikation: Et budskab kan blive forstyrret af en række faktorer, som afsenderen enten ikke er opmærksom på eller ikke har indflydelse på. Modtageren ledes bort fra budskabet eller modtageren opfatter budskabet anderledes end tiltænkt.

Støj i budskabets udformning eller indhold: Modtageren overinformeres, Blikfang i reklamen ved idoler illustrationer, irrelevante ting i reklamen.

Side 6

Støj i budskabets medie: Reklamens placering i mediet ”drukne” i mængden, måden at anvende mediet på

”Zapning” Avis s. 3+5.

”Hadereklamer” Irriterende reklamer der ofte forekommer.

Integreret markedskommunikation: man køber mere end bare et produkt, branding.

Begrebet dækker over, at virksomheden ser markedskommunikation som en proces, der kræver, at alle promotionsparametrene og virksomhedens øvrige marketingaktiviteter koordineres. Virksomheden skal sikre sig, at kommunikationen med markedet foregår klart og sammenhængende. Det handler om de værdier som kunderne får med i købet ved et produkt. Som f.eks. ved Bang & Olufsen giver et eksklusivt produktdesign, kan kun fås ved specialforhandlere så giver de information om deres service.

Kommunikationsplatformen: En køreplan for udarbejdelse af komplet reklame kampagne. Kan

udarbejdes internt / eksternt.

1. En kort markedsbeskrivelse. = Beskrivelse af produkt, Virksomhedens position,

efterspørgselsforhold, konkurrenceforhold, markedsstørrelse. (Pretest)

2. Målsætning og budget for kampagnen.

3. Præcisering af kampagnens målgruppe. Målgruppen har betydning for budskabets indhold, udformning og valg af medie (kommunikationsstrategien er en fælles betegnelse for de 3 ting)

4. Fastlæggelse af budskabsindholdet. De kreative virkemidler, den kreative strategi. Fx humor/ironi.

5. Budskabsudformningen. Idéen, fastlægges ud fra målgruppen. Story telling

6. Medieplan. Hvilke medier kombineres (se fordele ulemper og i forhold til målgruppen)

7. Planlægning af øvrige kampagneaktiviteter. Hvilke medier kombineres (se fordele ulemper og i forhold til målgruppen) Se øvrige kommunikationsparametre. Fx events

8. Opstilling af tidsplan fordelt på media og budget. Hvornår indrykkes det hele?

9. Effektmåling og kontrol af kampagnen. Overholdelse af budget, posttest.

Reklamens målsætning og målgrupper

Hvilke formål, hvem man vil henvende sig til, målgruppens adfærd. Ikke skabe støj og fortælle en ting af gange.

Kommunikationsmål:

Kendskabsmål: Forbrugeren kender ikke eksistensen af produktet, ved lancering af nye produkter og opbygge et kendskab. Eller at oplyse forbrugeren om hvor produktet forhandles.

Side 7

Præferencemål: Skabe større præference for virksomhed eller produkt. Forbrugeren vil umiddelbart ikke skulle købe produktet, forbinder med noget unik og positivt, produktet er let at komme i tanke om, når behovet bliver gældende. ”Top of mind” i modtagerens bevidsthed.

Holdningsmål: Påvirker modtagerens holdninger, fx ved dårlig PR. Det kogitive element fornuft og logik. Det afffektive element følelsesmæssige vurderinger. Det konative element tager afsæt i modtagerens aktive erfaring med produktet.

Imagemål: At påvirke virksomhedens image eller produktets omdømme, et særligt brand mærke, både igennem reklame og PR samt Mund-til-øre metoden. B&O, Ecco,biler, beklædning samt uhåndgribelige produkter sætter fokus på at opbygge et godt image da man ikke kun køber produktet mens også mærket i forhold til konkurrerende mærker. Brancheimage ”Svin er godt”

Omsætningsmål: Opgøres i salg eller mængde, modtageren skal reagere med et køb, pris tilbud, få varer tilbage.

Non-profit mål: Ikke kommercielle kampagner / informationskampagner at ændre folks adfærd fx i

trafik, alkohol affald. Vil belære folk og ikke tjene direkte penge.

Mål- og modtagergrupper

Målgruppeprofil: Personens livssituation: Køn, alder, boform, ægteskab, geografi, familie, erhverv, uddannelse, fritid, ferie, kulturelle interesser, økologi, miljø, værdier i livet, etiske spørgsmål, købs adfærd, behov, indkøbsmønstre, anvendelse, brugssituation, størrelse af forbrug, præference, økonomisk situation. Ligesom en avis har en læserprofil. Findes vha. markedsanalyser, facebook, postDK, spørgeskemaer, interview.

Købsadfærd i relation til kommunikationsmål:

Et klart billede af målgruppen med hensyn til: Behovsdækning(Fysiske, trygheds, sociale, ego, selvrealisering) købemotiver (funktionelt eller socialt – band waggon ”fordi alle gør” snob

”anderledes” Veblen effekten ”økonomien er i top” Thrifty effekten ”lav pris”) Købsroller:

Initiativtager(foreslår), influent(mening/råd), beslutningstager(beslutter), disponent(køber),

konsument(bruger). Beslutningsprocesser: Problem-informationssøgning, alternativer-

købsbeslutning, efterkøbsadfærd. , informationssamling og oplevede risici = lille risici lille

informationssamling og omvendt .

Side 8

Højinteresse: Learn, feel, do.

Lavinteresse: do, feel, learn. = lav overvejelse, lav risiko = derfor bare prøv.

Positionering og branding

Positionering: Positionering er den position, som produktet eller mærket indtager i målgruppens

bevidsthed. Hvis et produkt/mærke er klart og præcist positioneret og indtager en plads på ”første række” i

bevidstheden, tales der om en top-of-mind-placering. Fx via. Produktet, PR, distribution,personligt salg, service. Morgenmadsprodukter: den første man kan huske kelloggs, derfor top of mind. Målgruppen skal også have positive accorsiationer omkring produktet.

Produktpositioneringsstrategier: Specifikke produktegenskaber(vakser helt hvidt), problemløsning eller behov(kræver ikke så høje varmegrader), anvendelses situation(velegnet til maskinvask), brugerkategori(velegnet til hyppigvask), konkurrenter(flydende vaskemiddel i forhold til vaskepulver).

AIDA modellen:

AIDA-modellen består af fire elementer:

• Attention = opmærksomhed = Stopeffekten, kreative/provokerende elementer,

behovsstyrede(læseren søger selv efter informationer via reklamer)

• Interest = interesse = Interesser for reklamen, kan identificere sig med den,

behovstilfredstillelse, produktetsegenskaber.

• Desire = købelyst = Skabe et ønske eller præference for produktet, position i modtageres

bevidsthed, modtager har fanget argumentet for at købe, USP

Side 9

• Action = handling = Køb, indhentning af yderligere oplysninger(www), produktet let

tilgængeligt via virksomhedens navn, adresse, www, nummer, åbningstid o.lign.

USP = Unikt forhold ved produktet, skal være klart og utvetydigt, ofte kun en unik ting ved

produktet for ikke at skabe forstyrrelser i kommunikation.

Differentieringsmuligheder: Produkt ( design, kerneydelse ol.) Service (levering ol.)

Personale (troværdighed) Image (Symboler, sponsorering)

For at bruge USP: produkt egenskaben skal være differentieret, svær at efterligne for konkurrenter, det unikke skal være en betydningsfuld fordel. DURACELL

ESP = Følelsesmæssig appel til målgruppen, der rækker ud af egentlige fakta om produktet,

ESP skal skabe præference for produktet. Virksomheder eller mærker har opbygget en særlig status der knytter sig mere til mærket eller virksomheden end produktets funktioner.

Særlige værdier og holdninger kommunikeres bag ESP.

Me-too produkt: Virksomheder der ikke har USP eller ESP vil konkurrer på prisen, da

de ikke differentiere sig fra konkurrenterne, købes pga. lav pris = Thrifty effekten.

ISP = Salgsbudskaber der forholder sig ironisk til sig selv som salgsbudskaber. Forbundet

med humor, vil involvere modtageren i en leg med mening og intention. Bruges da USP kan efterlignes. KIMS

Branding: Virksomheden tilføjer bestemte værdier og holdning til mærket, branding er en indsats for at få målgruppen til at forbinde mærket eller hele virksomheden med bestemte værdier eller holdninger som også medvirker til genkendelse. Forbrugeren kan opnå status gennem forbruget af stærke brands. Kunden får et medejerskab af virksomheden gennem værdier og holdningerne, som skaber mer værdi for kunder samt kunden for omgivelserne til at se det

Side 10

Fra PDF: Produktet genkendes af forbrugeren på virksomhedens brand,

Brand=symbol/ord/mærke der diffentiere produktet/serviceydelsen fra konkurrenternes.

Registret varemærker der er ulovligt at kopirer, brandet er tæt knyttet med virksomhedens markedsføringen. Dækker hvad der gør folk vilige til at betaler ekstra for mærker, Merværdi

i = emballage, omdømme, navn, ”personlighed”. Godt brand skaber en stærk position på

marked og forbrugeren føler ikke der er nogle tilfredstillende substituions produkter. Man køber ikke bare en bil man køber tillægsværdier (det er føelserne der styrer vores valg)

Modtageren kan identifiere sig med brandet, brand = produktets egenskaber, kendetegn,

fordele, værdier, kulturelle og personlige forhold. Brand kan ikke kopieres ligesom produkt pga. høj kunde loyalitet. Ved at købe brandmærker viser man overskud (Veblen effekten

”økonomien er i top”)

Brandets konkurrenceevne bestemmes af de egenskaber der knyttes til forbrugerens føelser om produktet og den realationsværdi man kan opbygge, storytelling bliver brugt til at skabe præference og loyalitet

Hvorfor branding = Højere pris på produkt (folk er villige til at betale 20% ekstra for
brand de har loyalitet for) lavere omkostninger = billigere at holde på eksisterende kunder
end skabe nye kunder. Mentale genveje = mærkevarer fungere som mentale genveje til

forbrugeren.

Virksomheden mentale position på marked = kendskab(hvor kendt er mærkets navn) ,

kvalitetsopfattelse (præference), mærkeassociationer(indtryk positivt?) , loyalitet

(differentiering positivt fra konkurrenter?).

Side 11

Branding og positionering = branding indebære målgruppen forbinder mærket med

virksomhedens værdier og holdninger ved positionering er det ikke altid sådan.

Kommunikationsparametre:

Reklame, PR, Sales promotion, sponsorering, personligt salg, direct marketting. Internet

PR: Forholdet til omverdenen, godt image, mund-til-øre reklame, vil gerne have kontrol over PR, PR skaber goodwill (høj reklameværdi) PR er ikke betalte relationer med omverdenen, en journalist former budskabet, PR er et supplement til reklame da virksomheden eller mister kontrol med markedskommunikationen. Sponsorering kan have en stor PR værdi som skaber goodwill.

Pressesamarbejde

Goodwill skabende annoncer

Pressemøde

Pressemeddelelse

Personlig kontakt

Lobbyisme

Informationen skal være relevant, interesse for befolkningen, målrettes, kort og konkret.

S. 62 Layout og nyhedstrekanten = start med det vigtigste først, altså konklusion

Sales promotion

Salgsfremmende aktiviteter der har til formål at støtte op om reklamekampagnen

Side 12

Trade promotion: Promotion aktiviteter der er rettet mod forhandlere og sælgere, så de yder en ekstra indsats for at sælge netop dit produkt, fx markedsføringstilskud

(hyldepenge/annoncetilskud) butiksmateriale, konkurrencer/ gaver. Merchandising:

smagsprøver ol.

Consumer promotion: Sales promotion aktiviteter der er rettet mod forbrugeren, fx konkurrencer, rabatkuponer, events.

Sponsorering

Et samarbejder der til gode ser sponsor og de sponserede. Sponsor yder ofte økonomisk bidrag mod at få reklame ud af det. Sponsorering er stigende, da det skaber et og fastholder et positivt image indirekte, Formål: brand building, image, kendskab.

Sportssponsering (kendskab) , Sociale sponsorater (image) , Kultursponsorering ( kunstner,

begivenheder, her og nu promotion) , Institutionssponsorering / personsponsorering
(langsigtet image, en del af fodboldklub, dårlig effekt måling, personens/klubbens
omtale/præstationer – vertikal opinionsleder idol)

Ambush marketing: Virksomheder der markedsfører sig tæt op af en event uden selv at være officiel sponsor, fx Nike.

Folk har generelt en god holdning til sponsorater i forhold til produkt placement, internet reklamer outdoor og tv reklamer.

Side 13

Den kreative strategi

Manipulativ reklame: Appellerer til modtageres følelser og forhold til omgivelserne, der er pyntet på produktet. Slår på de psykiske behov og sociale købemotiver. ESP

Informativ reklame: Konkrete oplysninger og produktets egenskaber, pris, tekniske data, forhandler ol. Fokus på fysiske behov og rationelle købs motiver (biler) USP

Ofte er billeder manipulative og teksten er informativ.

Storyboard: En tegning af alle scenerne i en reklame film, en visuel tegneserie over scener og tale.

Trykte annoncer: primært medie i kampagne.

S.80 Layout annonce: Overskrift, illustrationer, underrubrik, brødtekst, logo, firma navn ol.

Læselinjen, salgsargument (aggressivt, klassisk, moderne?)

Design: Form, Typografi, Illustrationer, Farver

Tv og biograf spots: Primære medie i kampagne, story board. AIDA, dialog, spænding,

Outdoor og radioreklame: Sekundære medie i kampagne, kort eksponering flere gange, kort og præcist, - undtagelse stationære outdoor ved busstoppet steder da folk har tid til at stå og læse. Høj trafik steder, kan kun segmentere efter geografi, visuelt. Radioreklame samme som outdoor bare auditive, reklamepsykologi.

Reklamepsykologi

I arbejdet med udformning af reklame er det en god idé at have kendskab til, hvilke psykologiske virkemidler man benytter, da opfattelsen og forståelsen af et budskab ofte afhænger af de psykologiske signaler, reklamen udtrykker.

Perceptionspsykologi

Redskab til at forstå hvordan reklamer påvirker os, gennem sanserne, brydes logikken skabes der opmærksomhed da man ikke længere kan associere med lignende billede indtryk, derfor bruger man ulogiske opbygninger, computermanipulation. Skaber opmærksomhed

Gestaltpsykologi

Hjernen prøver automatisk at skabe meningsfulde billeder af personer eller genstande.

Sirene 🡪 ulykke 🡪 skadet mennesker (man skal selv danne et helhedsbillede) Man husker bedre reklamen og det er lettere for producenter at komme ud med budskaber hurtigere.

Teorien om højre og venstre hjernehalvdel

I forhold til reklame mod målgruppe

Side 14

Højre: Visuelt, kreativitet og visuelt abstrakt, følelser 🡪 ønsker reklamerne budskaberne pakket ind i farver og billeder (manipulative reklamer) (Måske kvinder)

Venstre: Logiske, fornuft. (informative reklamer) (Måske mænd)

Husk at tænke på hvornår man ser reklamen, på arbejdet (venstre) i hjemmet (højre)

Personlighedsteorien

S. 92I reklamer vil man tale til det ubevidste plan, da man kan tale direkte til personer uden at kommunikationen hæmmes af over jeg’et.

Den skjulte symbolik, man finder i mange reklamer, kan ganske ubevidst påvirke vores opfattelse og forståelse af et budskab.

o Over-jeg’et: Forældrerollen – Det er her hvor man tager de overbeskyttende beslutninger, og det er også her hvor vi har alt vores bevidsthed.

o Jeg’et: Voksenrollen – Det er her vi tager de rationelle beslutninger, og det er også her vi har vores fornuft.

o Det’et: Barnerollen- Denne rolle er også kendt for at blive kaldt for ”driften”. Det er her vi for lyst til at læse videre, når vi ser en reklame med sex-motiver. Og det er også her vi tager de ”dumme” beslutninger, som at ryge, drikke alkohol, har sex o.l. da ”det’et” kører på menneskers drifter.

Semiotik

Semiotik betyder læren om tegn, I dag er vi blevet vant til at færdes i en verden af tegn. Tegn kan være mange ting. F.eks. de daglige udfordringer man møder i trafikken, når man skal læse skilte.

Tegnene skaber forståelsen, stimulere og substituerer følelser, drømmer og ønsker.

Tegn er lette at kommunikere med da man på en enkel og klar måde kan kommunikere et budskab ud, derudover huskes tegn også bedre.

Side 15

De tre vigtigste tegn, man benytter i reklamebranchen er:

1. Ikoner. = entydig objektiv betydning hos både afsender og modtager
2. Indeks. = Skib er indeks for hav – man kan fortæller flere ting med et indeks
3. Symboler. = kan erstatte begreber, hjerte = kærlighed, due = fred
4. Denotationer = Volvo = sikkerhed
5. Konnotationer Volvo = rigdom

Næsten alle mærkevarer signalere altså værdier, gennem forbrug signalere man hvad man står for og hvilke værdier man selv har (branding)

Reklameanalyse

Reklamens opbygning:

Overskrift: Opmærksomhed, anden typografi, blikfang, stopeffekt

Overskriften og illustrationen hænger ofte sammen.

Brødtekst: Findes ofte ved informative reklamer (produktinformation) Kan skabe støj. Illustrationer siger mere.

Illustration:

Komposition: Opbygningen

- Synspunkt (afstand fra fotograf til objekt)

- Panoramabillede: Stor format, man bliver nød til at flytte øjne for at få hele billede med.

Giver indtryk at landskab og hvor man er, giver modtageren en fornemmelse af frihed, harmoni, magt, overblik.

- Totalbillede: Detaljer er ikke vigtige. Man ser de store linjer i billede.

- Halvtotal: Fokus på en eller flere dele af helheden, modtageren skal identificere sig med personen i illustrationen, rummelighed i billede.

- Nærbillede: Fokus på detaljer, ingen rumlig orientering i billedet.

- Supernærbillede: Den enkelte detalje af en helhed, dårligt indtryk af helhed, farver og former i centrum, man skal selv danne helhed ud fra brudstykker (Gestaltpsykologi)

Synsvinkel:

- Fugleperspektiv: Ses fra oven, alting virker småt, overvågning, objekt udtrykker svaghed, eller frihed.

- Normalperspektiv: Midt for, i øjn højde, dialog/kommunikation, ligeværdighed.
- Frøperspektiv: Ses nedefra, personer ser større ud, truende situation/magt/ værdighed ved
objekt/person.

Side 16

Størrelsesforhold og rumperspektiv:

Forgrund, mellemgrund, baggrund.

Viser dybden i billedet og størrelsesforhold.

S104 Centralperspektivet

Det gyldne snit og det optiske midtpunkt:

Gyldne snit: En billedmæssig orden, 4 punkter hvor øjet vil søge hen, 33% fra midten

4punkter.

Optiske midtpunkt: Punktet med stor opmærksomhedsværdi. 5grader nordvest for selve midten.

Læselinjen

Samme med billede som med tekst, fra øverst venstre til nederst højre. Øverst = overskrift ,
nederst = logo og produkt navn.

Beskæring:

Får modtageren til at fokusere på bestemte detaljer, skære alt overflødigt væk,

Bevægelse i billedet:

Side 17

Statistiske billeder: Domineret af lodrette og vandrette linjer med en harmoniske orden = produktet

med traditioner – midaldrende mennesker.

Dynamiske billeder: Unge mennesker, domineret af diagonale linjer, ikke nødvendigvis symmetri.

Farveteori:

Kolde: Blå, grøn, - rene, friske, vand.

Varm: Gul, rød, - varme, tæthed, glæde, eksklusivitet, rigdom

Røde og grønne: Friskhed, dynamik

Mørke farver fx blå og violet : ro og harmoni.

Sammensætningen af farver:

En mørk baggrundsfarve kan gøre en lys farve endnu lysere, farver med samme intensitet giver et kedeligt resultat. Blikfang.

Reklametekst

Kan informere eller give stopeffekt.

Lyde og rim: Let husker reklamen.

Leg med sproget: ordsprog, talemåder, slogans, ordspil = husker bedre.

Sætningsopbygning

Sværhedsgrad: LIX = læsbarhedsindeks

𝐴𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑙𝑎𝑛𝑔𝑒 𝑜𝑟𝑑 (7 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑓𝑙𝑒𝑟𝑒 𝑏𝑜𝑔𝑠𝑡𝑎𝑣𝑒𝑟) ∗ 100 𝑠𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑜𝑟𝑑

𝑆𝑎𝑚𝑙𝑒𝑡 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑜𝑟𝑑 + 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑝𝑢𝑛𝑘𝑡𝑢𝑚𝑒𝑟
20 = meget let 27 *1,8= 48,6 /

30 = let

40 = middel

50 = svær

60 meget svær

LOM (lange ord og meninger) =

𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑙𝑎𝑛𝑔𝑒 𝑜𝑟𝑑 (7 𝑒𝑙𝑙𝑒𝑟 𝑓𝑙𝑒𝑟𝑒 𝑏𝑜𝑔𝑠𝑡𝑎𝑣𝑒𝑟) 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑝𝑢𝑛𝑘𝑡𝑢𝑚𝑚𝑒𝑟

1 = meget let

2 = let

3,7 = middel

Side 18

5,7 = svær

7,7= meget svær

Bagvægt = Udsagnsord anbragt først (normalt)

Forvægt = Udsagnsord anbragt sidst

Beskrivelse af billede

Komposition

Synspunkt

Synsvinkel

Opmærksomhedsværdi ( gyldnesnit)

Beskæring

Illustration

Brødtekst

Tekst og slogans +sproget ( stopeffekt)

Overskrift

Sværhedsgrad

Psykologiske aspekter

Konklusion

Tænk: målgruppe, branding, positionering, posttest, kommunikationsmodel,

Internettet

Reklame(bannerreklamer), Personligt salg(digitale sælgere), PR(pressemedelser),

Sponsorering(betaler for link eller bannerreklame), Sales promotion(forbruger promotion

”smagsprøver” , Direct Marketing (E-mail).

BtB , CtB , BtC , CtC

Internettet er tilgængeligt døgnet rundt, dialog, informationsrigdom samt informationsrækkevidde, pull medie, aktualitet, hurtig reaktion.

Side 19

Online Trafikskabere | Offline Trafikskabere

Søgemaskiner Forslag fra Venner og Familie (Mund-til-øre-metoden)

Links | Artikler og blade (PR)
Tips på chat | Annoncer

Information og reklame i e-mail Varekataloger og kuponhæfter

Bannerreklamer | Husstandsomdelte reklamer
Links | Outdoor reklamer

M-Commerce = E-handel, mobiltelefoner i markedsting.

Permission marketing = ” Markedsførings over for nogen som har givet tilladelse til det”

Online markedsføring: Virtuel butik, E-mail, virtuel markedsføring, banner reklamer, portaler.

Markedsføring på internettet: Omdømmepleje, Dialog, Kundepleje, Mærkevarer , Direkte salg.

Side 20

Planlægning af kommunikationsindsatsen

Stigning i dagblade, fagblade, magasiner, tv reklame, internetreklame, husstandsomdelte reklame, telemarketing, sponsorering.

Mediebeslutning: Anvendelse og kombination af mediegrupper, hvor mange gange? Over hvor lang tid, budgettet størrelse.

Reklamemidler Reklamemedier

Annoncer

Dagblade – Hverdage og søndage

Distriktsblade

Ugeblade/magasiner
Fagblade/foreningsblade

Kuponhæfter

Årbøger, Telefonbøger, Vejvisere osv.

Reklamefilm | Biograf

TV

Reklamevideoer/-DVD’er

Lydmedier | Radio

Elektroniske Reklamemidler

E-mail

Website (Hjemmeside)

Internet

CD-Rom

Trafikreklame (Outdoor)

Stationære – Husgavle, facader, billboards

Mobile – Bæreposer, T-shirts

Sponsorering | Bander på sportspladser, Sportstøj

Butiksreklame Videofilm/DVD

POS-Materiale – Skilte, plakater

Intern radio – Butikkens højttaleranlæg

Messer og udstillinger

Messer – Primært forbeholdt indbudte

Udstillinger – Åbne for offentligheden

Tryksager

Salgsbreve, Brochurer, Kataloger, Foldere,

Tilbudsaviser

• Direkte reklamemedie/Direkte reklame er rettet mod en navngivers målgruppe. Salgsbreve (direct

mails) er direkte reklame.

Side 21

• Indirekte reklamemedier/indirekte reklame henvender sig til en for virksomheden helt eller delvis

ukendt gruppe af modtagere. En annonce er en indirekte reklame.

• Primære medier er karakteriseret ved at ramme målgruppen bredt – men sjældent særlig præcist.

Et primært medie kan stå alene i en reklamekampagne. En primær reklame indeholder et færdigt og komplet reklamebudskab, som forbrugeren kan forstå ved blot at se den enkelte reklame.

• Sekundære medier er karakteriseret ved, at de rammer et begrænset udsnit af målgruppen. En sekundær reklame indeholder kun et udsnit af kampagnens samlede budskab og vil i disse tilfælde ikke give nogen mening eller tilstrækkelige oplysninger, hvis forbrugeren ikke har set de primære reklamer.

• Selektive medier er karakteriseret ved at være meget målrettede, idet de henvender sig til en målgruppe, der er nøje afgrænset mht. demografi, interesser el.lign. De fleste magasiner er selektive medier, idet de henvender sig til personer med stor interesse for det emne mediet fokuserer på.

Dagblade: Aviser, høj udgivelsesfrekvens, presset af internettet,

Landsdækkende morgenaviser: Ombudsaviser: JP, Børsen, politikken ol. Omhandler politik,

økonomi og samfund, opdelt i sektioner. Formiddagsaviser = EB, BT. Gratisaviser = Urban.

Provinsaviser = Regionalaviser, lokale dagblade. Amt og stift tidende.

Weekendaviser:

Styrker Svagheder

• Generelt høj troværdighed • Kort levetid

• Redaktionelt læsemiljø • Underrepræsenteret i bestemte

• Specialsider – sektionsopdeling målgrupper – f.eks. Unge og kvinder

• Geografisk fleksible • Ofte dyre at annoncer i

• Mulighed for forhandlerannoncering • Er et dødt medie – modsat TV

• Kort indleveringsfrist • Svært at kommunikere følelsesmæssigt

• Distriktsblade: Finansieres udelukkende af annoncer, hvorefter læserne modtager dem gratis.

Distriktsbladene består af to grupper – Lokale og Regionale – alt efter dækningsområde.

Side 22

Styrker | Svagheder

• Udgives i lokalt afgrænsede områder

• Velegnet til tilbudsannoncer mediegruppe

• Kommunalt informationsmedie • Annoncestøj

• Kort indleveringsfrist for • Svingende redaktionelt miljø fra blad til annoncemateriale blad

• Stor læsegruppe • Nogle distribueres sammen med en

• Dyrt at benytte som landsdækkende masse andre

• Ugeblade og magasiner: Er en meget uensartet mediegruppe mht. indhold. Derfor er en del af dem selektive medier og således meget målrettede.

Styrker | Svagheder

• De fleste er selektive medier

• God layout • Lange deadlines for indlevering af

• Egnet til indklæbning, indstik o.l.

• Lav kontaktpris oever for de fleste kvindemålgrupper • I visse magasiner er der mange

• Høj læsetid annoncer = støj

• Ofte høj gemmeværdi

• En del med lav udgivelseshyppighed annoncer og reservation af spalteplads

• Ingen mulighed for særplacering

Fagblade og tidsskrifter

• Ugeblade og magasiner: Er en meget uensartet mediegruppe mht. indhold. Derfor er en del af dem selektive medier og således meget målrettede.

Styrker | Svagheder

• Meget selektive • Dårlig layout

• Høj troværdighed • Manglende læser analyser Ingen

• Høj gemmeværdi • Manglende oplagskontrol for en dels

• Redaktionelt miljø fagligt orienteret vedkommende

• Andre Medier: Kuponer, Trafikreklame (Outdoor)

Side 23

Styrker Svagheder

• Høj frekvens – mange visninger • En del støj

• Gode, kreative formater • Bedst egnet i større byer

• 24 timers eksponeringer • Kun egnet til korte budskaber

• Er svære for modtagerne at undgå

• Generelt dyre i produktion

Wear out effekt = forbrugeren trættes over reklamen.

• TV Reklame: Rummer utallige muligheder, og tv-reklamer udgør også en stor del af det danske reklameforbrug. Det skyldes dels det optimale antal muligheder mht. signalparametrene dels de forskellige muligheder for anvendelse af selve tv-mediet: o Tv-reklame (køb af reklametid) o Sponsorering af programmer o Produktplacering (Product placement) o Tekst-tv

Styrker Svagheder

• Effektivt påvirkningsmedie – • En del støj – fra andre reklamer, zapning modtageren i stærk sanseposition m.v.

• Mange kreative muligheder • Omkostningskrævende – både mht.

• Dækker en bred modtagergruppe produktion og visning

• Mulighed for at dække en bred målgruppe på kort tid TV

• Mulighed for at påvirke den samme målgruppe mange gange på kort tid

• Forbud mod reklame for visse produkter i

Sendes som blokke mellem programmer eller som breaks i programmer.

GRP, spotlængde og TRP

Spotlængde | 5 | 10 | 20 | 30 | 45 | 50 | 60
Prisindeks | 45 | 58 | 80 | 100 | 124 | 146 | 168
Pr. pr. GRP | 2543 | 3277 | 4520 | 5650 | 7006 | 7249 | 9492

Pris fastsættes med udgangspunkt i GRP. 1 GRP = 1% af alle personer fra 12 og opefter. GRP prisfastsættes
efter spotlængden. Et 20 sekunders reklamespot, der opnår 25% GRP koster altså 25*4520 = 113.000 pr.

visning.

TRP = 1 TRP angiver 1% af en på forhånd defineret målgruppe fx mænd 20-40 TRP er således dyrere og

mere målrettet.

Side 24

Sponsorering og produktplacement

At sponsorer et program, produkt placement velegnet til produktet med højt kendskab.

Radio reklamer

Styrker Svagheder

• Et højtfrekvent medie – mange lyttere, • Kreative begrænsninger der hører meget lokalradio • Lokalt

• Hurtig og fleksibelt reklamemedie • Et baggrundsmedie

• Kort produktionstid • Kort eksponerings tid (spots)

• Billig kontaktpris (unge) • En del støj

• God til at skabe impulskøb

• God til lokalannoncering

• God til gentagelse af reklamebudskaber

Biografreklamer

Snæver målgruppe især unge.

Styrker Svagheder

• Motiveret publikum • % sær placering af spots

• Høj gennemslagskraft (%støj) • Dyrt medie

• Yngre aldersgrupper • Tager tid at opnå stor dækning

• God til posttest (hvor mange har set • Dyr i produktion filmen)

Reklameartikler

Reklamegenstande: Give-aways = foræres til modtageren (kuglepenne ol.) , Self-liquidators = tasker sælges

til produktionspris.

Kriterier for valg af medie

- Oplag og dækning – Læsetal, de rigtige læsere for din målgruppe? Borsen læserprofil, ved to

medier Dobbelt dækning kan være godt og dårligt = hvis kendskabsmål/holdningsmål er det ok,

men hvis slagtilbud ingen grund. Dobbelt dækning: Medie A tager samme modtagere som Medie B

- Omkostninger – Indrykningsprisen = Annoncens format, placering, farver, antal indrykninger.
Frekvens rabat = rabat ved flere indrykninger. Kontaktprisen =Hvad koster det at ramme

målgruppen pr. 1000 læsere i målgruppen med en annonce, medie eller mediekombination?

Side 25

Kontaktpris = EKSEMPEL = målgruppe: 18-25 kvinder målgruppe

𝐼𝑛𝑑𝑟𝑦𝑘𝑛𝑖𝑛𝑔𝑠𝑝𝑟𝑖𝑠𝑒𝑛∗100 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑙æ𝑠𝑒𝑟𝑒 𝑖 𝑚å𝑙𝑔𝑟𝑢𝑝𝑝𝑒𝑛

størrelse 150.000 , 35.000 læser WOMAN (30% af målgruppen) Annoncepris = 27300kr. =
27.300*100/36.000 = 758kr. for at ramme 1000 fra målgruppen. Kontaktprisen er forskellig fra

medie til medie.

- Layout – Farve muligheder og papirkvalitet.

- Tidsfrister – Dagblade har kort indlevering, hænger sammen med layout.

- Udgivelsestidspunkter - Høj udgivelsesfrekvens bedre.

- Redaktionelt miljø – Den ideologi og de holdninger der præger mediets interessegrupper.

(Borsen/Information)

- Støj – Minimeres ved sær placering

Budgettering af reklameaktivisterne: Produktionsomkostninger og visningsomkostninger

D-dag = Dagen hvor den første kommunikationsaktivitet præsenteres for målgruppen. Tidspunkt skal

overholdes.

Planlægningsperioden = De enkelte reklameaktiviteter forberedes, så forsinkelser i forhold til d-dag undgås.

Kampagne perioden = Kommunikationen og de øvrige aktiviteter gennemføres.

Kontrolperioden = Er kampagnes mål opfyldt? Årsager? Kan startes før kampagne perioden er udløbet.

Juridiske og etiske retningslinjer for markedskommunikationen

Internationale retningslinjer: Al reklame skal være lovlig, sandfærdig. Må Ikke svække den generelle tillid til reklamer. Loyal konkurrence. Sammenlignende reklamer ok % vildledende.

Markedsføringsloven: Forbrugeren mod vildledning og utilbørlige salgsformer. Virksomhederne

mod illoyal konkurrence. Samfundsmoralen = normer og etiske regler. Omfatter private og offentlige

virksomheder. Håndhæves af forbrugerombudsmanden.

% reklamer for tobak, lægemidler, politik, religion, fagforeninger. Børn og unge,

Kontrol af kommunikationsindsatsen

Effektivitetskontrol:

KVALITATIV: Effekten på modtagerens holdninger købsadfærd ol.

KVANTITATIV: Effekten / ændringen i afsætning / markedsandel

Rentabilitetskontrol: Indtjening / dækningsbidrag

Derudover: Sammenligning med faktiske omkostninger med de budgetterede. Overholdelsen af tidsplanen.

Side 26

Effektmåling:

Pretest – før produktion: D-dag. Hvorledes kampagnen virker på forbrugeren. Kan fravælge pretest af tidsmæssige og økonomiske årsager.

Effekten af kampagnes budskabsindhold (AIDA)

Split-run-test Hvilket reklame alternativ har bedst effekt på målgruppen. Action måles, virksomheden indrykker et reklameudkast i en del af et bestemt medies oplag og et andet udkast i en anden del af mediets oplag (regionalprogrammer) Effekten måles via telefon interviews eller kupon modtagelser.

Interviews: med udvalgte respondenter, Hvordan reklames budskabsindhold virker på modtageren og

holdning til virksomheden og produkterne. Gruppe/ individuelt interviews.

Omnibusanalysen: Individuel interviews. En regelmæssige stikprøve, mange virksomheder går sammen om spørgsmål og svar og analysen bliver derfor billigere.

Ved interviews bliver reklamekampagne materielet præsenteret og ved gruppe interviews kan forskellige

synspunkter diskuteres omkring argumentation/troværdighed.

Pagetraffic analysen: Inspiration til medieplanlægning, personligt interview: hvor man bladre nogle medier

igennem og ser hvilke man lægger mærke til, læst/set/.

Posttest – under og efter kampagnen

Justering af medievalg, budskabsindhold, evt støtteaktiviteter ol. Er målene nået?

AIDA =

Attention = testes opmærksomhedsværdien, kreativitet.

Interest = testes budskabsindholdet, reklamens erindringsværdi, tiltrækker den forbrugeren.

Desire = påvirket modtagerens holdning

Action = Respons-hendvendelse/køb.? Godt medievalg?

• Tretrinstest analysen: Formål at teste en reklames opmærksomheds- og erindringsværdi. Testen er interviewerstyret og foretages telefonisk, pr. telefon eller via internettet, evt. via omnibus, og man anvender en 3-delt interviewteknik. De 3 trin i testen er følgende:

1. Spontan (uhjulpet) erindring: Hvor man spørger respondenten om, hvilke reklamespots,

hun kan huske fra den pågældende dag/periode.

2. Hjulpet erindring: Hvor respondenten hjælpes lidt på vej: Intervieweren nævner nogle produktkategorier og spørger om, hvilke mærker inden for disse kategorier, respondenten kan huske at have set reklamer for. Ofte nævner intervieweren også mærker, som der ikke har været vist reklamer for i den omhandlede periode eller fra andre medier, end der spørges efter.

Side 27

3. Genkendelse: Hvor intervieweren viser respondenten nogle reklameudkast eller refererer reklamens indhold og beder respondenten nævne, hvilke reklamer eller mærker, kun kan huske.

TV-panel: hustandes tv-vaner, 1000 hustande, måleudstyr tilkobles repondentens tv og registrer vanerne.

Gallup, Bruges til hvilke kanaler og programmer der ses hyppigst, bruges også til beregning af GRP og TRP.

Radiodagbøger: Dette er det samme som et tv-panel, dog bare radiolyttere i stedet for tv-seere. Med løbende telefoninterviews. GALLUP

Registrering: Måles action effekten, reklameannonce udstyret med kupon, telefon nummer ol. Kan også

være tælling af personer til events / butik. Kan give et fingerpej om reklame effekt.

Næsetællinger: Analyse af kampagnes action, baseres på observationer, flere kunder i butik/ parkeringsplads. ?

Markedskortet:

Side 28

Markedskortets spørgsmål:

Kender du produktet ?

Har du prøvet produktet ?

Hvis du har prøvet produktet er du så positiv over for det?

Fortrækker du produktet ?

Sammenlignes med konkurrenter.

Måles af reklamekampagne effekt og planlægning af fremtid markedsføringsindsats. BEREGNET

TIL DAGLIGVARER. Resultaterne fra et interview undersøgelse ofte omnibus analyse. En slags

loyalitets test. Hele markedskortet = 100 % Inddeles så derefter.

Mærketsposition: på marked i forhold til konkurrenter, analyseres ud fra nøgletal. Kendskabsandel kan aflæses.

Kendskabsandelen: Hvis lav = utilstrækkelig markedskommunikation og dårlig reklame indsats.

Kan skyldes medievalg og budskabsindhold, for smal distribuering kan også være årsag.

Prøveandel = Distribution (bred/smal) mangel på sales promotion.

Målgrupper =

- Ikke kender mærket,

- Kender mærket har prøvet men er indifferente,

- kender mærket har ikke prøvet det og er positive eller indifferente.

Hvis disse 3 målgrupper er høje er behov for kampagne.

% ikke reklamer for:

- Har prøvet det og har præference for det.

- -Har prøvet og forkaster det (svære at omstille)

- - Ikke prøvet og har negativ opfattelse ( svære at omstille) Kan være udsat for hadereklamer.

Forudsætninger for brug af markedskortet = Standardiseret dagligvare på konsumentmarked, høj

købs hyppighed, produktet skal have været på marked i et stykke tid.

Side 29

Måling af effekt på websites

Hvor mange hits? Viser kun evnen til at skabe traffic, viser intet om sitets kvalitet

Hvor mange besøger sitet mere end en gang?

Hvor længe opholder de sig på sitet?

Hvordan bruger de sitet? Rækkefølge på hjemmesiden

Virksomheden i ”top of mind” - favoritsider, huske.

Direct marketing

Side 30

Direkte salg (personligt salg) fx telefon salg.

Direct mail: E-mail og fysiske breve. Adresserede udsendelser.

Uadresserede udsendelser: Tryksager til husstande / virksomheder med responsmulighed. Mindre

effekt pga. upersonligt.

Telemarketing Anvendes ofte som opfølgning på salgsbrev eller salg (avis abonner)

Kuponhæfter og postordre: Tilbyder annoncør plads i forskellige kuponhæfter der husstandsomdeles.

TV shop

Direct marketing bruges især inden for tvshops og internettet, modtageren skal kunne svare direkte

(action). En til en markedsføring. Virksomheden skal virkelig kende målgruppe for direct marketing

(navn, adresse) Kundedatabaser / desk søgning. Begrænset støj og mulighed for dialog.

Side 31

Informations- og oplysningskampagner

Flytte holdninger eller ændre adfærd (non profit mål)

Fx: Respekt, drikkevaner, rygning, miljø, vold ol.

”Alle andre gør det også” ” intet udbytte på kortsigt”

Man ser typisk konsekvenserne ved ikke at ændre holdninger/vaner

Reklamerne virker typisk kun kort tid og får ikke det rigtige kampagne budskab ud.

Hvordan kan problemet løses? Nok med information eller bøder?

Hvem er vi? Hvad er vores opgave? Hvordan opfattes vi i omgivelserne?

Hvad vil vi med kampagnen.

Målsætning og målgrupper

Man kan godt have forskellige målgrupper til forskellige mål.

Målgruppe

Jo mere nøjagtig jo bedre kan kampagnen tilrettelægges til målgruppen

Valg af informationsstrategi

Behov for information? Hvor relevant er informationen?

Informationsstrategi = hvordan skal informationen kommunikeres ud? (udfra modtageres

synspunkt)

+I/+R = Målgruppen har interesse i at modtage information om emnet. Målgruppen er opsat på at

løse problemet. DET KAN BETALE SIG AT LØSE PROBLEMET MED INFORMATION

-I/-R = Lille sandsynlighed for at nå målgruppen (ingen interesse) Måske bøde/afgifter. DET ET

HÅBLØST AT BRUGE INFORMATION, MAN KAN IKKE NÅ MÅLGRUPPEN.

+I/-R = Gennem information gøre modtager klar og vigtigheden af at løse problemet. Skabe

opmærksomhed.

-I/+R = Vigtigt at virke opmærksomheds skabende med et anderledes blikfang. Målgruppen mener

ikke information vil hjælpe. Men de mener problemet er der. Få målgruppens holdning til adfærd.

”Vil gøre godt for miljø men taber tit ting”

Budskabernes indhold og udformning

AIDA , Budskabsindholdet skal ske med målgruppen i mente. % skyldfølelse men fremhæve fordele ved ændret adfærd.

Side 32

Hjælpekommunikator? En dreng med astma i rygekampagne.

Hvilket miljø skal annoncen/tv spottet placeres i? Omgivelser målgruppen kender til.

Hvor meget tekst? Informativt / manipulativt

Hvad er temaet? Humor/ironi. Kig på målgruppen.

Hvor skal informationen placeres?

Pressemedvind , tidsplan. D-dag.

Kampagnens omkostninger Kap 7 budget overvejelser.

Vurdering af effekten. Posttest

Side 33

Medie A og B giver dobbelt dækning

Promotion former

Medier:

Side 34

Valg af promotiontyper Promotion Reklamegaver Reklamer Tilbudsaviser Bannerreklamer Hjemmesider Butiksudstilling Konkurrencer Pressemeddelelser Sponsorering Sælgere

Side 35

Horisontal opinionsleder, en slags trendsææter

på din skole/i din gruppe.

En opinionsleder der øver indflydelse på

mennesker i den gruppe han/hun selv tilhører,

betegnes som en horisontal opinionsleder. Du kender personen personligt.

Vertikal opinionsleder, Når der er tale om en påvirkning af mennesker, der ikke tilhører samme gruppe som opinionslederen er der tale om en vertikal opinionsleder.

Det vil sige en person du ikke kender, men som du evt. kan identificere dig med. Idol.

Innovatorer der er først med det nye, næsten før det er blevet mode. First mover