Michel Foucault | Noter

Side 1

Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()

1

– Professor i ”tankesystemets historie”.

– Postmodernist

– Poststrukturalist

Kort om Foucault's filosofi:

• Intet er universelt → Selv mennesket har ikke en evig natur, ahistorisk men er et resultat af historien.

• Grundlæggende ved mennesket: Kroppen → men kroppen er også 'konstrueret' historisk i en eller anden grad.

• Magten: analyseres igennem de 'modstandskampe', der bekæmper den. Disse kampe er imod undertrykkelse, udbytning og ”subjektivering”.

• Subjektivering: form for magt → enkelte tildeles identitet(natur), lige meget om han vil eller ej. → FX

engang tolererede man sindsyge/gale mennesker,

men i det moderne samfund begyndte man at tildele de gale en identitet → som sindsyge!

• Nogen der vil noget med en.

→ Subjektet:

Citat: ”

Mennesket ledes af mennesket gennem objektiverede videnskaber og psykologiserende inderliggørende teknikker; gennem disciplinering, indretning og overvågning på den ene side [...] og gennem moralisering på den anden side [...]; gennem statistik og biopolitik på den ene side og gennem bekendelse og selvledelse på den anden side.”

Foucault's vigtigste begreber i hans diskursanalyse [1]:

• Han udviklede aldrig nogen færdig teori, som man kan lægge ned over

1

I sociologien er diskurs en institutionelt funderet måde at tænke på; en social ramme der definerer, hvad der kan siges om et givet emne. Der kan dog godt eksistere flere diskurser omkring det samme emne mellem forskellige sociale grupperinger.

Side 2

Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()

2 forskellige empiriske problematikker → hvilket også er hensigten med hans arbejde.

• Hensigten: problematisere forskellige aspekter af menneskets erfaring og væren i samfundet → på den måde: se, hvordan vi forstår os selv, seksualitet, sygdom eller død.

• Beskrivelse overordnet af hans studier: historiske variable mellem, magt viden og (hovedtemaet hos Foucault).

subjektivitet

Magt, viden og subjektivitet:

➢ Magt = ikke værende noget negativt eller destruktivt → men en elementær

kraft, der er grunden i sociale relationer; enhver relation er derfor en magtrelation.

➢ Magt: sofistikeret teknik til afretning af os som individer → ved f.eks.

at gøre os manipulerbare eller kontrollerbare.

➢ Kort sagt: magten er som en art selvdisciplinering eller selvledelse (ikke direkte udøver som en diktator).

➢ Opfattelse af magt = kontrast til marxisternes (

som ser magt som et middel til klassedominans, opstået på baggrund af økonomiske interesser eller styrkemæssige forhold)

.

➢ Magt er ikke en ressource, der er knyttet til bestemte aktører eller interesser.

➢ Magt er: en kraft, der er indlejret i enhver social relation, og enhver relation er derfor også en magtrelation.

➢ Magt: neutral evne til at forårsagde, påvirke og forandre.

➢ Man skal fjerne alle sine forestillinger om, at magt kun er noget der praktiseres inden for retslig praksis.

Side 3

Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()

3

➢ Fokus: Mod de administrative teknikker, der benyttes til kontrol og normalisering.

➢ Normalisering/homogenisering: magten søger at fremme en bestemt adfærd for

mennesker i en bestemt kontekst. FX

Der er en række forskellige normer for hvordan vi bør opføre os på et universitet eller sygehus (m.f.)

➢ Magten har to formål: At disciplinere det enkelte individ/regulere

befolkningen → indebærer at magten infiltrerer samfundet, individet, vores velfærd, sundhed, moral osv.

➢ Magten kan således forme individerne, deres aktiviteter og deres indbyrdes relation.

Foucault nævner nogle væsentlige iagttagelser, hvor de administrative tekniker er blevet benyttet på f.eks. skoler, sygehuse, kaserner etc → til bl.a. at individualisere

, sammenligne og homogenisere.

– Individualiseringen: sker ved at rette sig mod det enkelte individ. EX. Er den differentierede undervisning i folkeskolen.

– Folkeskolen: kan ske ved at udvikle nogle ”standard-

Sammenligningen skemaer”, der kan være med til at måle individernes evner og meninger.

Homogeniseringen → ved at underlægge forskellige individer de samme grundlæggende mål, f.eks. ved at ensrette individer til at adlyde ordrer og udvise respekt (fx militæret).

Oplysning:

– En væsentlig faktor: er magtens gensidige afhængighed med viden. → enhver oplysning (dvs. formidling af viden) former et dispositiv [1], som bearbejder verden på en bestemt måde, og derigennem virker regulerende på de subjekter, som

1

Bestemmende, indeholdende forskrift.

Side 4

Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()

4 beboer den.

– Oplysning er ikke simpel formidling af viden, men resultater i dispositiver og i sidste ende magtudøvelse – regulering af den oplyste, subjektet.

– Dvs. der findes altså ikke oplysning, uden at der er magt på spil og derfor INGEN neutral formidling af viden.

Denne magt udøves i højere grad med henvisning til normer, videnskab, etik og moral end eks. Lovgivningen:

– Udøvelse af magt, styring og regulering af samfundet sker IKKE gennem en allestedsnærværende stat eller den udøvende magt → MEN igennem incitamenter, rådgivning, uddannelse, pjecer osv.

– Betyder ikke at magten altid udøves bevidst → magten bliver også udøvet ubevidst fx kan en pjece blive opfattet disciplinerende, uden at det nødvendigvis har været hensigten.

Foucault er ikke interesseret i magtens væsen eller intentioner, eller helt generelt subjektets intentioner.

Han er interesseret i udøvelsen og effekten:

– Når magt skal analyseres: undersøge hvordan magtmekanismerne virker og notere sig den tilsigtede virkning og den utilsigtede virkning.

– Magtens tilstedeværelse har en konsekvens: hvor der findes magt findes der modstand

, og kun er findes modstanden. → DVS. modstand ikker er en universel kraft, der findes i en bestemt form, da den ALTID vil stå i relation til magten.

– Modstanden kan opstå i forskellige former: spontan, isoleret, organiseret, kompromisvillige, uforsonlige etc.

Side 5

Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()

5

Relationen mellem magt og viden:

– Relationen mellem magt og viden er ifølge Foucault igen relateret til subjektet og diskursens positionering af samme.

– Subjekter skabes i diskurser, samt objekterne, vi kan vide noget om.

– Det interessante for Foucault: de positioner, der bliver stillet til rådighed af diskursen, samt hvordan disse positioner sætter rammer for aktørers virken i det sociale rum.

– På samme måde som dispositivt virker regulerende, således virker også subjektpositioner regulerende på subjektet → i kraft af de betydnings -og meningsrammer, der er blevet stillet til rådighed af diskursen. → derfor har positionerne stærk indflydelse på aktørers ageren og handlen i det sociale rum.

– Dog ikke mere end disse aktører kan vælge andre positioner at agere inden for, hvis ikke de opfylder aktørens behov for at udtrykke sig på en bestemt måde.

– Kort sagt: Aktøren er ikke i en position, men bliver derimod ”tilbudt” positioner, hvorfra de, ifølge diskursen, kan tale og handle legitimt og meningsfuldt.

I klassen:

Giver det mening at se på historien og skabelsen af subjektet, på den måde Foucault gør?

– Underbygger sine påstande/udsagn godt (historisk grundigt).

Side 6

Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()

6

Leksikon om Michel Foucault:

Michel Foucault (1926-84), fransk filosof. Foucault var oprindelig uddannet psykolog, men studerede filosofi hos den strukturalistiske marxist

Louis

Althusser.

Foucault gjorde en succesfuld karriere i universitetsverdenen og blev medlem af det prestigefyldte Collége de France i 1970 med titel af professor i «tankesystemernes historie». Det er imidlertid vanskeligt at indpasse Foucault i et bestemt fag eller i en bestemt teoretisk skole. Da han selv blev spurgt hvad han var, svarede han meget karakteristisk:

«Lad være med at spørge hvem jeg er, og lad være med at kræve at jeg forbliver den samme. Overlad det til bureaukraterne og politiet at kontrollere om vores papirer er i orden.»

(Fra interview med Foucault gengivet i «The Archeology of Knowledge» Vintage 1973, s. 17 New York 1973).

Med inspiration fra især Nietzsche udviklede Foucault et idéhistorisk perspektiv, hvor han beskriver de ideologiske og institutionelle rammer for, hvad der i en given periode inden for et vidensfelt overhovedet lader sig tænke. Det er denne diskursramme, som bestemmer hvordan verden erfares i en given periode. For at afdække diskursen fokuserer Foucault på de praksiser og ideer som derved afgrænses og marginaliseres. Denne analysemetode anvendte han bl.a. på psykiatriens, videnskabens, straffesystemets og seksualitetens historie.

Men hvad er det så der skaber brud og forandring i de diskursive rammer?

Foucault insisterer på, at forklaringen må bygge på en eller anden form for materialitet, som han definerer som bestående af institutionerne, i hvilken de relationer, der strukturerer diskursive begivenheder er indlejret.

Viden (bevidsthed) har sålede sin baggrund i institutionerne og de praksisser af teknisk, økonomisk, sociale og politiske karakter, der udøves i disse.

Side 7

Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()

7

Institutioner kan ikke fungere uden udøvelse af magt. Magtspørgsmålet er derfor helt centralt hos Foucault. Men for ham er magt ikke lokaliseret, hverken til bestemte personer, grupper eller klasser, Magten er således ikke afgrænset til økonomiske, politiske og sociale strukturer. Det er ikke et klasseherredømme som hos Marx. Magten strømmer ikke ovenfra og nedefter. Foucault søger ikke at finde ud af men en forståelse af. Mere præcist hvem der har magten, hvad magt er undersøger han konkrete Det er en opadstigende magtanalyse, der magtrelationer.

tager udgangspunkt i analysen af konkrete relationer mellem mennesker i deres mangfoldighed. Magten har en relationel karakter, som angiver et komplekst samspil mellem ulige og stadig vekslende styrkeforhold, hvor nogle handlinger og praksisser modificerer og strukturerer andre handlinger og praksisser. Magten er derfor decentral, den danner et fintmasket, uopløseligt net. Magtudøvelsen opererer i detaljen. Det som har betydning, det som umyndiggør, former og omformer, tilpasser og normaliserer mennesker i de mest individuelle og intime detaljer er den mikromagt, som udøves i små portioner overalt i samfundet. Magt producerer sjæle med normer, ideer og viden, og den producerer legemer, der agerer i overensstemmelse med disse sjæle. Magtkampe drejer sig om at definere hvad der er sandheden. Magtteknikkerne retter sig mod formningen af individets selvopfattelse og handlingsmønstre og dermed også mod hele samfundets normgrundlag.

Magtrelationerne gennemvæver således samfundet som et tæt net. Spørgsmålet er, om de er ulige, hierarkiske og hvad formål de tjener. Foucaults mål er at isolere, identificere og analysere nettet af ulige magtrelationer skabt af de magtteknologier, der underlægger sig og gennemskærer den teoretiske lighed, som fremstilles af «loven» og de politiske ideologier.

Magten må forstås i sin materialitet, som den viser sig i udøvelsen af mikropraksiserne i dagligdagen. Det betyder ikke, at Foucault benægter, at magtforhold til tider udkrystalliserer sig i magtkampe mellem grupper og klasser,

Side 8

Filosofi B – eksamens noter. Michel Foucault ()

8 og at der findes konkret undertrykkende magtudøvelse. Men Foucault mener tydeligvis, at forsøg på at lokalisere magten til institutionerne og individerne

- til øvrigheden - tilslører en virkelig forståelse af magtens mange former og forgreninger - og hindrer dermed udsigten til den reelle magt, som er skjult og spredt.