Et eksempel fra STX 3.g
SRP om anvendelse af Bourdieu til feltundersøgelse i religion
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find problemformuleringen. Hvilket spørgsmål lover opgaven at svare på, og står svaret i konklusionen?
- 4 min
Find det afsnit, hvor de to fag arbejder sammen. Hvilket resultat fra det ene fag bliver brugt i det andet?
- 4 min
Hvilken metode bruger opgaven i hvert fag, og hvor står det? Skriv metoden ned med dine egne ord.
- 3 min
Din egen opgave: Kan du pege på det sted i din SRP, hvor fagene mødes, og skrive i én sætning, hvad det ene fag giver det andet?
Skal du selv skrive SRP? Metoden står her: SRP i filosofi
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, SRP, Filosofi B, Religion B, 22 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Skal du selv skrive en SRP? Læs, hvad censor lægger vægt på, og hvordan du bygger den op: SRP, set med censorblik.
Læs, hvilke metoder filosofi giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til filosofi.
Dokumentets overskrifter
- Abstract
- Indledning
- Redegørelse for de centrale begreber i Bourdieus filosofiske sociologi
- Habitu
- Felt og kapital
- Symbolsk vold
- Udarbejdning af spørgestrategi
- Spørgestrategi til feltinterviews af Jehovas vidner, med en bourdieusisk tilgang
- Vurdering af Bourdieus’ begrebsapparats’ anvendelighed i en religiøs sammenhæng
- Konklusion
- Kildehenvisninger
Uddrag fra materialet
Indledning
Jean-Pierre Bourdieu er en af de mest indflydelsesrige sociologer i det 20. århundrede. Hans teorier om habitus, felt, kapital og symbolsk vold er begreber som går igen i mange sociologibøger. Han begyndte sin sociologi med undersøgelser af det Algeriske samfund, men beskæftigede sig senere hovedsageligt med det franske samfund og uddannelsessystemet i dette, og var en politisk figur i Frankrig. Hans begreber er derfor tiltænkt brug på et kulturelt og samfundsmæssigt plan, men kan de benyttes til en analyse i en religiøs sammenhæng? Det har religionssociologer i hvert fald arbejdet på, og hans moderne arbejdsmetode gør, at hans begrebsapparat er anvendeligt i mange forskellige kontekster. Denne opgave stiller spørgsmålet: hvilke muligheder og begrænsninger er der for anvendeligheden af Bourdieu i en analyse af religion? For at besvare dette, vil der i opgaven redegøres for de elementer af Bourdieus begrebsapparat, som er relevante for en religiøs analyse, samt vil hans begrebsapparat benyttes til at skabe en spørgestrategi, som skal belyse religionen Jehovas vidner vha. hans teorier om habitus, felt, kapital og symbolsk vold. Ud fra erfaringen med at producere spørgestrategien, vil der i opgaven bydes på en vurdering af begrebernes anvendelighed i en analyse af religion. En faktisk empiriproduktion vil ikke foretages i opgaven, da det går ud over opgavens omfang. I opgaven vil der lægges ud med en redegørelse for begreberne, og derefter vil den via en teoretisk fremgangsmåde formulere spørgsmål til spørgestrategien, med en bourdieusisk synsvinkel. Til slut vil der i opgaven være en teoretisk baseret vurdering af anvendeligheden af Bourdieus begrebsapparat i en analyse af en religiøs gruppe.
Redegørelse for de centrale begreber i Bourdieus filosofiske
sociologi
Habitus
Habitus er et af de mest centrale begreber i Bourdieus begrebsapparat. Det er et kulturbegreb, som generelt beskriver et individs grundlæggende adfærd og smag. Overordnet er det vanskeligt at beskrive habitus, og en forståelse for begrebet kræver en mere detaljeret redegørelse. Ifølge Bourdieu er habitus det, som bestemmer hvordan et menneske opfører sig i diverse situationer. Det er helt basale ting som f.eks. hvordan man sidder på en stol, hvordan man spiser mad og hvordan man ler – altså et menneskes grundlæggende opførsel og normer. Habitus består af bevidste og ubevidste livserfaringer; Bourdieu selv brugte begrebet rygmarvsviden om habitus, og det er meget passende, da habitus – som de førnævnte eksempler fremhæver – er noget, som er forankret i kroppen.
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.