Kan en maskine forstå? | Noter om Alan Turing

Side 1

Studiekompasset dk

Side 1 af 5

Filosofi rapport

Svar på spørgsmål

1. Forklar hvad imitationsspillet (Turing-testen) går ud på.

Turing testen: Der er tre personer; A, B og C. A er f.eks. en mand og B en kvinde, C er udspørger. I spillet skal C gætte hvem A og B er. C kender dem kun som X og Y, og skal i slutningen af spillet sige at X er B og Y er A eller omvendt. A og B skal sørge for at C gætter forkert. C stiller A og B en række spørgsmål som de skal svare på. Spørgsmål og svar leveres maskinskrevet, så C ikke kan bestemme hvem personen er ved hjælp af stemmen. Når A og B svarer, må de godt svare forvirrende, eller direkte sige noget som ikke passer… Meningen med testen er at bestemme hvorvidt A og B kan tænke. Hvis man satte en maskine ind i stedet for A eller B ville man objektivt kunne bedømme om en maskine kan tænke, da den enten ville svare som et levende menneske, eller som om den sagde ting fra en database.

2. Hvorfor mener Turing, at denne måde at se problemet på er bedre?

Fordi man her kan se bort fra maskinens udseende, da dette realt intet har at gøre med intelligens. Den ser også bort fra at en maskine ikke kan gøre som et menneske fysisk, da dette heller ikke har noget med intelligens at gøre. Under disse omstændigheder ser 'modstanderen' kun maskinens rent ”mentale”

side, og han/hun kan objektivt bedømme hvorvidt denne side af maskinen emulerer menneskers sind

eller ej.

3. Beskriv den teologiske indvending.

Dyr og maskiner kan ikke tænke da Gud ikke har skænket dem en sjæl. Gud har givet en udødelig sjæl til menneskene, og derfor kan de frit tænke og kreerer ting som dyr uden sjæle aldrig ville kunne. Det er derfor maskiner aldrig kommer til at tænke – de er ikke Guds børn, og kan derfor ikke få denne gave Han kun har givet til menneskene.

4. Forklar hvorfor Turing afviser dette argument.

Turing mener at man umuligt kan klassificerer mennesker som noget helt unikt – hvorfor er disse så forskellige fra andre dyr. Han mener hellere at man skal klassificerer mennesker og dyr sammen som

Side 2

Studiekompasset dk

Side 2 af 5 noget der er levende, og maskiner som noget der er ”dødt” (det ville passe bedre at sige ikke-levende, da maskiner aldrig har været levende).

Han siger at der foruden dette klassificeringsproblem, er et andet, mere alvorligt problem med

det teologiske argument – at Gud ikke selv kan bestemme hvem/hvad han giver en sjæl, må betyde at

han har meget store restriktioner af sin 'almægtighed'. Det virker meget ulogisk at Gud har valgt at give sjæle til mennesker, men ikke kan vælge at give dem til dyr og, om nødvendigt, muterer deres hjerner lidt, så de kan håndterer sjæle. Hvis man accepterer at Gud kan dette, og Han selv bestemmer om han vil gøre dette, må man nødvendigvis accepterer at Han, under de rette omstændigheder (at maskinen har kapacitet til at håndterer det) kan give en maskine en sjæl, og at den derved frit vil kunne tænke.

5. Beskriv bevidsthedsargumentet.

Bevidsthedsargumentet som formuleret af prof. Jefferson er at en maskine bliver nød til at være klar over hvad den gør for at kunne klassificeres som værende lige med menneskehjernen (hvilket de ikke nødvendigvis skulle for at kunne tænke, men dette gør Turing ikke ind på). Dvs. at maskinen skal kunne skrive en historie ud fra dens oplevelser, og dens 'syn' på tingene, og ikke ud fra en kæmpe database med ord, sætninger og måder man kan sætte dem sammen. En maskine skal altså kunne resonerer over hvad der sker, og blive irriteret over irriterende ting, provokeret af provokerende ting osv. men ikke fordi den er programmeret til at været irriteret når noget irriterende sker.

Turing siger at den mest ekstreme version af dette argument grænser til det solipsistiske, altså at man bliver nød til faktisk at være en maskine for at kunne vide om den tænker, og man bliver nød til at være en anden person for at vide om den anden person tænker. Dette må nødvendigvis betyde at man er den eneste i verden man ved tænker.

6. Forklar hvorfor Turing afviser dette argument.

Et stort problem ved bevidsthedsargumentet er simpelt hen at man skal være maskinen selv for at vide om den tænker eller ej – dette betyder at det er umuligt at vide om maskiner tænker, og derfor er dette argument problematisk. Turing siger dog at han ikke mener prof. Jefferson (eller det fleste andre tilhængere af bevidsthedsargumentet) er enig i solipsismen. Han mener derfor at de nok vil kunne accepterer hans test som en gyldig måde at vise om maskiner kan tænke. Da prof. Jefferson er en professor, mener Turing han vil være endnu mere villig til at accepterer testen, da den er meget ligesom viva voce der bliver brugt af professorer til at eksaminerer studerende.

Side 3

Studiekompasset dk

Side 3 af 5

Ekstra Spørgsmål

Niklas Jason

Kan en maskine tænke?

Jeg tror ikke der er nogle maskiner der på nuværende tidspunkt kan tænke, men jeg tror helt sikkert det kommer på et eller andet tidspunkt

(hvis altså der bliver forsket i det kontinuerligt).

En maskine svarer ved hjælp af en masse et- og nul taller. Den svarer det den er programmeret til at svare. Så nej det vil jeg ikke mene at en maskine er i stand til at tænke, endnu.

Kan en maskine forstå?

Nej. Ikke som det ser ud i dag, men jeg tror at maskiner vil komme til om ikke andet så udadtil virke som om de forstår, og spørgsmålet er om dette ikke er nok til at klassificeres som at være forstående. af tegnet.

Som der står i Searle teksten ved maskinen kun hvad den skal svare på kinesisk, den ved ikke hvad de betyder. Den har tegnene og ved hvilken tegn den skal svare med, men kender ikke betydningen

Kan en maskine opnå fri vilje?

Hvis maskiner Hvis maskiner begynder at tænke frit og forstå, vil de vel have fri vilje om ikke andet så i det at de frit kan tænke, men hvis de ikke 'lærer' at forstå og tænke frit, vil de aldrig komme til at gøre noget spontant.

Som det er nu kan en maskine kun gøre det den er programmeret til, den gør hvad den bliver programmeret til. Så, så længe maskinen ikke kan tænke selvstændigt kan den ikke opnå en fri vilje.

Kan en maskine opnå bevidsthed, intuition?

Side 4

Studiekompasset dk

Side 4 af 5

Ja. Jeg tror at maskiner kan lære ting som disse hvis de bliver programmeret til åbent at samle information, og processere denne. Hvis de har et sensor system der er tilsvarende til menneskenes

(lys, lyd, tryk osv), tror jeg ikke det vil være umuligt at udvikle en maskine der er som et menneskebarn (vil gerne lære, og bliver klogere, for mere og mere personlighed jo mere det bliver udsat for). Jeg mener bevidsthed og intuition er sidegevinster ved meget information.

Intuition og bevidst er noget man i en sådan grad får tillært gennem erfaring. Hvis man lavede en maskine hvor databasen er tom kan man sammenligne det med en nyfødt baby, som jo ikke aner en skid når det bliver født (dets database er tom). Ligesom en baby som lærer at en bil hedder en bil osv. Kan en maskine også til en hvis grad nå en hvis grad for bevidsthed.

Svarer computerens evner til menneskets venstre hjernehalvdel, mens højre halvdels evner er det, der altid vil adskille mennesket fra maskinen?

Som det ser ud nu, giver dette delvist mening.

Computere er intet andet end regnemaskiner, og derfor er det logisk at de sammenlignes med venstre hjernehalvdel, men de to halvdele hænger jo sammen. Det kreative og det sociale kan man

godt argumenterer for er baseret på en trang til kreativt som den venstre kan forarbejde/tænke

stimulation, altså viden. Hvis en maskine havde over.

denne trang indbygget, ville den så ikke også prøve at kommunikerer med omverdenen ved at

tale med folk/maskiner og lære fra dem?

Venstre halvdel er den logiske del og man kunne sige at dets evner svarer til en computer eller omvendt, men nu er det sådan at de to hjerne halvdele høre sammen. Højre hjernehalvdel hører samen med venstre da højre kommer med noget

Har mennesket en ånd, fri vilje eller en sjæl, som en computer ikke kan have?

Nej. Dvs. mennesket har fri vilje, og en computer har ikke, men som sagt ser jeg dette som noget der er muligt at udvikle til computere, hvis man ønsker det. informationer.

Mennesket kan selv vælge at opsøge viden, en computer opsøger ikke viden den får det lagt ind.

Så ja mennesket har en fri vilje til bl.a. at opsøge

Forstår en maskine, når det erfares, at den forstår? – Eller kun hvis den fungerer som menneskehjerne?

Side 5

Studiekompasset dk

Side 5 af 5

Hvis det for udenomverdenen virker som om en maskine forstår, gør den det ikke nødvendigvis, men det vil være umuligt at sige om den gør eller ej, altså vil man ikke kunne bedømme om den gør det, uden selv at være den – meget solipsistisk.

Som Searle teksten beskriver det kan en maskine ikke tænke, den overfører data og har fået programmeret hvad den skal gøre når det ene eller det andet sker, den ved hvilken tegn den skal svare med men kender ikke betydningen af tegnet. MEN så kan man også opstille det solipsistisk og sige at man ikke ved om en maskine kan tænke før man selv har været maskinen, f.eks. jeg ved ikke om andre tænker det er noget jeg tager forgivet da vi

”ligner” hinanden og ”virker” ens, og derfor også må være ens tænkende.

Filosoffen Jack Copeland mener tænkning betyder ”massiv tilpasningsdygtighed” dvs. at computeren skal kunne analysere situationer, slutte, udvikle analogier, lære af erfaring, veje konfliktende interesser, formulere hypoteser og afveje dem med ydre vidnesbyrd osv. Først den dag vi erfarer, at en computer er ”massivt tilpasningsdygtig” må vi sige, at den kan tænke, - uanset hvordan den gør det. Kommentér!

Det virker som om det giver en hel del mening – når et menneske tænker, er det så ikke bare at kæde nogle abstrakte begreber sammen med nuværende, forhenværende eller kommende billeder, lyde, lugte osv.? Hvis en computer har en database den opdaterer konstant, og den sætter ord på billeder, lyde og lugte, har den så ikke det var sidste lørdag.

forstået det? Umiddelbart jo...

Jeg må sige at jeg ikke kan uenig i dette argument.

Det vi gør når vi tænker er at overveje den situation. Om man skal tage i byen på fredag, om man skal trække fra eller lægge til, eller hvor fedt