Et eksempel fra HHX 3. år

Mini-SRP om Neuromarketing i Afsætning A

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Afsætning A 13 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i HHX 3. år i Afsætning A og fylder 13 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • Problemformulering
  • Baggrund for valg af emne
  • Neuromarketing
  • Buyology
  • Spejlneuroner
  • Dopamin
  • Etiske konsekvenser ved anvendelse af neuromarketing
  • Kildeliste
  • Bøger
  • Artikler
  • Internetsider
  • Bilag 1 – uddrag fra artikel
  • Bilag 2 – relevante paragraffer i markedsføringsloven, med henblik på neuromarketing

Uddrag fra opgaven

Problemformulering

Redegør for begrebet neuromarketing og kom herunder ind på hvilken sammenhæng, der er mellem buyology og neuromarketing.

Foretag en analyse af de etiske konsekvenser ved anvendelse af neuromarketing. Sluttelig vurderes hvilke regler og love, der bør udarbejdes for at afbøde de etiske konsekvenser ved

neuromarketing

Baggrund for valg af emne

Neuromarketings formål er at motivere forbrugerne, så de køber eller husker produkterne. Jeg synes, det er interessant at forstå, hvorvidt og hvordan det virker, samt at forstå, om vi tillader en form for markedsføring, der måske kan bruges til at manipulere forbrugerne på en måde, der ikke er hensigtsmæssig.

Et af de bedst kendte eksempler er at klippe et kort billede ind af et produkt – eksempelvis popcorn – i en film. Det er påvist at det har en gavnlig effekt på salget af popcorn i pausen, og det blevet besluttet, at den slags ikke er tilladt i biograf film.

Der er dog andre eksempler, som er mindre klare. Hvis duft – som Martin Lindstrøm f.eks. har lavet et forsøg med – bruges i forbindelse med markedsføring, husker man bedre produktet. Det er også sådan, at duftesansen påvirkes inden man tænker rationelt. Det er praktisk at man ikke hele tiden skal tænke over, hvad der dufter af, men f.eks. i tilfælde af duften røg, starter den rationelle tænkning, og man leder efter kilden til duften. Men når man påvirker duftesansen, reagerer hjernen øjeblikkeligt, før man når at tænke over det. Så de tanker man gør sig om produktet efterfølgende, er præget af den følelse, duften skabte. Dermed har virksomheden trængt ind til forbrugerens underbevidsthed, så overvejelserne ikke længere bygger på et bevidst og logisk valg, men på et følelsesmæssigt valg – og følelse aktiveres, før det rationaliseres.

Men duft bruges trods alt allerede i markedsføringen i dag – af virksomheder der ikke, så vidt vi ved, benytter sig af neuromarketing. F.eks. det amerikanske brand ”Abercrombie & Fitch ”, sprøjter parfume på alt deres tøj i deres forretninger – det er deres egen parfume, og forretningen kan ofte duftes allerede før den kan ses. Så allerede 4-5 forretninger væk, ved man, at der kommer en A&F butik, og man sammenligner allerede ubevidst det man ser på, med det man forventer at kunne finde hos A&F. Er det at være fair imod sine konkurrenter, som man ifølge markedsføringsloven skal?

Der er en hel del viden omkring, hvad der stimulerer en forbruger …

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm