Et eksempel fra HHX 3. år
Noter til Afsætning A
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HHX 3. år i Afsætning A og fylder 65 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Virksomhedens aktuelle situation
- Vækststrategi
- Generisk strategi
- Markedsudvælgelse
- Model til analyse af markedsforhold
- Kulturelle forhold
- Informationssøgning
- Regioner og enkeltlande
- af eksportmæssig interesse
- Segmentering og målgruppevalg
- Den konkurrencemæssige position
- Standardisering eller differentiering af
- parametermixet på eksportmarkedet
- Produkt
- Pris, betaling og finansiering
- Distribution
Uddrag fra opgaven
I dette kapitel, bliver der set nærmere på, hvilke motiver der kan forklare virksomhedernes ønske om at eksportere. Derefter vil vi undersøge, om der findes et mønster i virksomhedernes eksportmæssige udvikling. 2. Eksportmotiver Der kan være mange forskellige grunde til, at virksomheder starter på eksportmarkedet. Det vil man også finde ud af, hvis man går ud og spørger erfarne eksportvirksomheder, hvorfor de i sin tid, startede på eksportmarkedet. I bogen figur 2.1 side 17 ses der nogle eksempler på, hvad grundene kunne være. Interne og eksterne eksportmotiver Eksportmotiverne i figur 2.1 side 17, er opdelt i interne og eksterne. - Interne eksportmotiver betyder, at det er forhold, som gælder for selve virksomheden, noget som de selv har indflydelse på. - Eksterne eksportmotiver vedrører derimod forhold i virksomhedens omverden. Altså noget, som virksomheden ikke selv har nogen indflydelse på. Reaktive og proaktive eksportmotiver Eksportmotiverne der er nævnt ovenfor er, som det også ses i bogen, inddelt i reaktive og proaktive eksportmotiver.
- Reaktive eksportmotiver vil sige, at virksomheden begynder på eksportmarkedet af pres eller en nødvendighed. Sæsonudjævning og forespørgelser fra udlandet er et eksempler på reaktive motiver. - Proaktive eksportmotiver er derimod et motiv, hvor virksomheden forsøger at udnytte den aktuelle situationens muligheder. Altså ønsker de selv, at starte på eksportmarkedet.
2.1 Interne motiver Nu vil jeg kommentere de interne eksportmotiver, som også ses i figur 2.1 side 17. - Udnyttelse af ledig kapacitet: Der er mange virksomheder der vælger dette motiv, fordi mange virksomheder ofte har ledig kapacitet. Men at starte på eksportmarkedet af den årsag, er en dårlig idé. For hvis det så begynder at gå godt på hjemmemarkedet igen, så dropper de eksporten. Dette er et reaktivt motiv.
- Sæsonudjævning: Der er mange virksomheder, hvor deres produkter bliver solgt på et sæsonbetonet marked. F.eks. sportsudstyr og is. Det er et okay motiv, da de ikke har så mange andre valgmuligheder. Dette er et reaktivt motiv. - Vækst og overskud: Erfaringer viser, at virksomheder begynder at eksporterer på baggrund af vækst og overskud, ofte får den største eksportsucces. Det er f. eks virksomheder som Carlsberg og Lego der startede på denne måde. Dette er et proaktivt eksportmotiv. - Stordriftsfordele: For en del danske virksomheder er hjemmemarkedet så beskedent, at det er umuligt at komme op på et produktionsniveau, der kan sikre udnyttelse af stordriftsfordele. Dette er et proaktivt motiv.
- Risikospredning: Der kan være en stor risiko, ved kun …
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.