Product placement og James Bond | SOP

Side 1

Side 1 af 26

SRP i Afsætning og Engelsk: Product Placement

HHX 3. år

Fag: Afsætning A & Engelsk A

Dato for aflevering:

Skole:

Vejledere:

Side 2

Side 2 af 26

Abstract

This study investigates which function product placement have in the modern world. Why have product placement become such an important issue for so many companies around the world. Why is it no longer enough to make a normal advertising campaign, and why is it not enough to make the best products at the best prize and service? Product placement is no longer used by big companies.

Also smaller companies are employing product placement as a new way of advertising. Product placement makes the company stand out of the crowd. This study starts with an explanation of product placement and how it is used. With information gathered from the book: Essentials of mar-keting communications by Chris Fill, and our marketing books from our daily classes.

After that I will take a closer looks on how big the business of product placement is in James Bond films. I will analyze the total budget and compare the product placement budget. Based on that analysis I will sum up where some of the major brands in the movies are placed in terms of a mar-keting model. This study end with an evaluation of it would be possible for a Danish furniture com-pany to use product placement in a James Bond movie. The study shows how big a role product placements play in modern James Bond and the troubles that makes. It is also giving a view on how

the Danish company Fritz Hansen A/S could use product placement to promote their designer furni-

ture’s in a James Bond Movie. At last the study indicates that James Bond will still be a very good place to show off you product via product placement because of the films enormous success.

Side 3

Side 3 af 26

Indholdsfortegnelse

Abstract ............................................................................................................................................................. 2 Indledning .......................................................................................................................................................... 4 Redegørelse for begrebet product placement .................................................................................................... 5 Product placement i afsætningsmæssig kontekst ............................................................................................... 6 Analyse af product placement i James Bond: Casino Royale ........................................................................... 9 James Bond: Analyse over økonomien i product placement ....................................................................... 10 Delkonklusion på product placement analysen ........................................................................................... 13 Vurdering af relevansen for en dansk virksomhed i at benytte sig af product placement i en fremtidig James Bond film. ........................................................................................................................................................ 15 Delkonklusion på vurderingen af relevansen for en dansk virksomhed i at benytte sig af product placement i en fremtidig James Bond film. ........................................................................................................................ 20 Konklusion på opgaven .................................................................................................................................... 22 Litteraturliste ................................................................................................................................................... 24 Kildehenvisninger ............................................................................................................................................ 25 Bilag ................................................................................................................................................................ 26 Bilag 1 – De 4 P’er .................................................................................................................................. 26 Bilag 2 – Forskellige promotiontyper ...................................................................................................... 26 Bilag 3 – Promotionstrategier .................................................................................................................. 26 Bilag 4 – Promotionformer ...................................................................................................................... 26 Bilag 5 – Promotionaktiviteter fordelt på promotiontyper ...................................................................... 26 Bilag 6 – Maslows Behovspyramide ....................................................................................................... 26 Bilag 7 – A continuum of placement opportunities - En model til at afgøre produkt placeringsmuligheder............................................................................................................................... 26 Bilag 8 – AIDA – modellen ..................................................................................................................... 26 Bilag 9 – Fritz Hansens årsregnskab hovedtal ......................................................................................... 26

Side 4

Side 4 af 26

Indledning

Product placement er blevet en langt mere integreret del af vores hverdag. Det er ikke kun noget verdens største virksomheder bruger, men også mindre virksomheder er begyndt at inkorporere det i deres markedsførings strategi. Virksomhederne er i langt større grad på udkig efter nye måder, at få deres brand frem i konsumentens søgelys. Da næsten alle virksomheder nu om dage bruger tid og penge på at markedsføre sig, er der blevet skabt et langt større behov for, at skille sig ud, når man taler om markedsførings strategier. Den traditionelle reklame fra TV, kan nu om stunder springes over i form af smarte TV bokse der kan klare det ved et tryk på en knap. Teknologien har på TV fronten gjort det sværere for virksomheder, at fange konsumentens opmærksomhed i den ordinere forstand. Reklame over sociale medier har også været kraftigt stigende, men med konsumentens mulighed for at vælge til og fra på de sociale medier har der også på den front været en udfordring.

Men med product placement har de mulighed for at fange deres opmærksomhed fuldstændigt, da de ikke har mulighed for, at se bort fra den product placement de bliver eksponeret for.

Jeg fik inspirationen til denne opgave da jeg hørte, at Heineken havde underskrevet en kæmpe kontrakt for at være med i den nyeste James Bond film Skyfall. Jeg har altid været klar over, at der har været product placement i James Bond filmene. Men jeg blev nysgerrig efter hvor store de beløb var. Men da jeg hørte om Heinekens kontrakt blev jeg overrasket over beløbets størrelse. [1] Jeg vil i denne opgave redegøre for hvad product placement er og hvordan det bliver brugt i dag.

Jeg vil med afsætningsøkonomiske teorier fastsætte product placements placering i marketignprocessen. Jeg vil derefter analysere brugen af product placement i forskellige James Bond film og jeg vil undersøge de samlede budgetter og hvor stor en del product placement udgør af disse budgetter. Jeg vil bruge teoretisk viden om product placement via kilder på nettet og bøgerne: Essentials of marketing communications af Chris Fill og afsætnings bøgerne bind 1 og 2.

slutteligt vil jeg vurdere en dansk virksomheds mulighed for, at benytte sig af product placement i en fremtidig James Bond film.

1

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2206593/James-Bond-swaps-Vodka-Martini-pint-Heineken-controversial-

product-placement-deal-new-film.html

Side 5

Side 5 af 26

Redegørelse for begrebet product placement

For at få en forståelse for opgavens emne: product placement, vil jeg give en konkret definition på dette. Der er findes forskellige udtryk, ud over ”product placement”, er der også begreberne ”brand placement” og ”brand integration”. De 3 former minder meget om hinanden ved at brand placement kort fortalt er, at der bliver placeret et brand [2] i en bestemt scene som man diskret ser. Ofte vil brandet fremstå statisk og i sig selv ikke være et produkt, men bare selve brandet fra producenten.

Product integration er faktisk meget lig med product placement, men adskiller sig ved at man i stedet for at fremføre brandet eller et produkt, så er det en del af manuskriptet i et fjernsynsprogram eller i en film. Ofte nævner skuespilleren mærket [3]. Det vil altid være et definitionsspørgsmål omkring hvordan et brand er placeret. Derfor bliver betegnelsen product placement brugt i denne opgave. Da alle former for eksponerings af en virksomheds brand ofte vil fremgår ved placering af et brand eller et produkt, men også fx kendte møbeldesigns, dog må man altså antage at alle formerne hører inden under begrebet product placement.

De nedenstående definitioner er med til at danne grundlag for en konkret definition af begrebet product placement.

En kort defination kunne lyde således: ”An advertising technique used by companies to subtly pro-mote their products through a non-traditional advertising technique, usually through appearances in film, television, or other media” [4]

En udvidelse af denne: “Product placements are often initiated through an agreement between a product manufacturer and the media company in which the media company receives economic benefit. A company will often pay a fee to have their product used, dis-played, or significantly featured in a movie or show” [5]

Det kunne fx være Coca – Cola der betaler for at der skal stå nogle store røde Coca – Cola krus foran dommerne i Amarican idol [6] Eller få James Bond til at køre I en Aston Martin [7]. Formålet med dette er selvfølgelig, at virksomhederne håber på, at publikum vil ligge mærke til produkterne der bliver vist sammen med skuespillerne.

Ofte prøver virksomhederne, at sætte deres produkter sammen med skuespillere, som publikum ser

op til og derved vil publikum skabe en forbindelse mellem det produkt og filmen/skuespilleren7 og
hvis publikum er vild med filmen/skuespilleren vil de synes godt om, at bruge produktet selv.

2

Defination af det engelsk ord ”brand” fra politikkens røde ordbøger: VAREMÆRKE - brandet bliver vurderet både på det fysiske produkt og på dets emotionelle og etiske aftryk.

3

Fra James Bond - Casino Royale: http://www.youtube.com/watch?v=pObEs6T5LhU

4

http://www.businessdictionary.com/definition/product-placement.html

5

http://www.businessdictionary.com/definition/product-placement.html

6

http://i.dailymail.co.uk/i/pix/2011/01/24/article-CD5D5DC-313_468x286.jpg

7

http://goo.gl/MsE6j

Side 6

Side 6 af 26

Dette er en definition fra det anerkendte Oxford Dictionaries: “A practice in which manufacturers of goods or providers of a service gain exposure for their products by paying for them to be fea-

                                  8
tured in films and television programmes”

Ved at tage udgangspunkt I de overstående engelske definitioner, defineres product placement således:

Virksomheder bruger product placement, som en del af deres markedsføringsmetode. De bruger penge på enten omtale eller retten til at inddrage brands og produkter i film ved hjælp af

visuelle udtryk og/eller lyd, sådan at beskueren ikke er bevidst omkring formålet med brandet

eller produktets tilstedeværelse.

Man bør her skildre mellem generelle produkter i film, med de fra virksomhedernes sides betalte produkter. Da tilstedeværelsen og eksponeringen af brand og produkter sker, fordi en virksomhed har finansieret tilstedeværelsen af produktet, igennem deres samarbejde med producenterne.

Formålet med product placement er netop at sælge en virksomheds produkter eller services, hvilket er med til at øge kendskabsgraden til virksomhedens brand. Virksomheden håber; ligesom med al anden reklame, på en potentiel øget omsætning.

Product placement i afsætningsmæssig kontekst

Når man taler om product placement, i en afsætningsmæsssig kontekst, kan man ikke komme uden om de 4 p’er. [9] Da man ofte henviser product placement til at være en form for ”skjult reklame” [10] hvor virksomhederne betaler store beløb for at få vist deres produkter, i film og tv – serier. Kan vi derfor allerede konkludere, at det ér reklame. Derfor kan vi heller ikke komme udenom at få fastlagt product placement, under det ene P, som er ’promotion’. Det er dette parameter, virksomhederne benytter sig af når de skal i kontakt med forbrugeren og informere omkring deres tilstedeværelse, produkter, services etc.

Der findes mange forskellige typer af promotion. [11]

Folk der arbejder med promotion, vil som udgangspunkt have så mange typer som muligt, at vælge imellem, for derefter at vælge den rigtige type. Der er igennem tiden kommet flere og flere typer til, som teknologien har udviklet sig. Det har betydet, at eksponeringen af en virksomheds promotion nu kan være på et utal af forskellige

8

http://oxforddictionaries.com/definition/english/product%2Bplacement?q=product+placement

9

Se Bilag 1.

10

Jf. Kap 17. Side 538. linje 12. Jenrich, Lene m.fl.: Afsætning, Bind 2. 2. udg. Trojka, 2010. (Bog)

11

Se Bilag 2.

Side 7

Side 7 af 26 platforme. Det seneste type af promotion, er på de hjemmesider du besøger på din smartphone [12] og man prøver hele tiden at udvikle nye platforme at lave promotion på. Fælles for alle promotiontyper er, at de benyttes for at påvirke målgruppens købsadfærd. For at præcisere den type af promotion som product placement er, bør typen ’sponsering’ være den mest korrekte, at vælge. Sponsering anvendes i stor grad af virksomheder der ønsker at markedsføre sig selv og dens produkter. Da sponsering er en aftale mellem en virksomhed og en organisation, eller en person. Er virksomheden forpligtet til at yde et økonomisk bidrag mod til gengæld at modtage nogle rettigheder, der kan give forretningsmæssige fordele. Det er virksomhedens opgave, at vælge hvilken slags aktivitet den vil sponsere. Dette er altså en form for betalt reklame og hvis det lykkedes en virksomhed, at blive sat i forbindelse med en bestemt aktivitet eller event, kan det være økonomisk styrkende for

virksomheden, da denne viden blandt forbrugerne/kunderne skaber omtale i medier. Dette er en

ekstra slags gratis reklame. Det kalder man public relation. Derfor kan vi konkludere, at product placment, som tidligere nævnt er en aftale mellem en virksomhed og en filmproducent, hvor product placment bør anses som en økonomisk sponsering af en filmproducents budget.

Når man taler om promotion strategi, findes der to former for grundlæggende strategier, der kan anvendes. En virksomhed kan vælge at benytte sig af promotion strategien ’Push – strategi’ eller

’Pull – strategi’ [13] De to strategier er i sig selv ret simple, men ret væsentlige også når vi taler om product placement. Push – strategien betyder at virksomheden forsøger, at skubbe sine produkter ud gennem distributionskanalen ved hjælp af markedsføring. Det gør virksomheden ved at rette sin markedsføringsindsats mod mellemhandleren og gør denne interesseret i at købe produktet for derefter, at sælge det videre. For at gøre det attraktivt for mellemhandleren kan producenten tilbyde salgsstøtte, kredit, høj avance eller gaver.

Ved Push – strategien forsøger virksomheden at trække varen gennem distributionskanalen ved hjælp af markedsføring. Det gør den ved at rette sin markedsføring mod selve kunden frem for en mellemhandler. Det gør virksomheden for at skabe en efterspørgsel hos kunden. Hvis det gøres rigtigt, betyder det så, at kunderne nu efterspørger det, hvilket gør det mere attraktivt for en butik at lagerføre produktet. Normalt bruger en virksomhed annoncer, tv-reklamer og andre typer af promotion [14] til at påvirke kunderne. Men det er her at product placement bliver interessant. Man siger normalt vist, at Push – strategien er den billigste form af de to strategier, da den ikke kræve lige så store økonomiske ressourcer som Pull – strategien. Herved kan vi relatere product

12

http://www.comon.dk/art/217561/er-du-klar-til-at-lade-annoncer-overtage-din-smartphone

13

Se Bilag 3.

14

Se Bilag 2.

Side 8

Side 8 af 26 placement, som værende en form for Pull – strategi, da product placement er en ”skjult reklame”

der er rettet mod forbrugeren/kunden. Man går udenom grossisten, detailhandlen og de andre

mellemhandlere og får skabt en efterspørgsel hos forbrugeren der bliver påvirket af den product placement de har set i en film. Når man taler om product placements placering vil det ofte være sådan, at man placere et produkt sammen med en stærk karakter. Vi ser fx, at James Bond er storforbruger af Sony produkter [15] i filmen Casino Royale. [16] Ved at lave denne kobling mellem James Bond og Sony produkter, er dét det ønskede mål for Sony, at forbrugeren også gerne vil bruge Sony produkter. Derved opstår der en efterspørgsel af Sony produkter hos

forbrugerne/kunderne, som går uden om mellemhandlerne. Dette vil jeg dog uddybe nærmere i min

analyse af product placement.

Det næste man kan se på i forhold til promotion og relationen til product placement er, hvilken promotionform der passer. Der findes en række forskellige promotionformer for en virksomhed at vælge. Man taler om, at der findes 6 overordnede former for promotion. [17] En overvejende faktor når en virksomhed skal vælge deres promotionform er hvor stort markedsførings budgettet er. Det kan variere fra produkt til produkt. Dernæst bør det nævnes, at product placement er en bekostelig affære for en virksomhed. [18] Det kan dog variere meget efter hvor store krav virksomheden har til synligheden af sine produkter. Hvis man skal sammenligne product placement med generel reklame passer product placement helt klart i denne kategori, men den har også punkter hvor den udskiller sig. ”Reklame er en envejskommunikation, som er fuldstændig styret af afsenderen”. [19] Her adskiller product placement sig fra almindelig reklame, da virksomheden ikke selv er afsenderen, hvor det som regel vil være filmproducenten der er det. Derfor er det i sidste ende også filmproducenten der bestemmer hvor der bliver vist product placement ud fra den kontrakt begge parter har aftalt. Dog passer product placement på en anden definition af reklame ”reklame er betalt massekommunikation for en bestemt virksomhed, et bestemt produkt eller en bestemt ide, med det formål at påvirke modtageren i en gunstig retning” [20]

Her er det oplagt, at sammenligne product placement med reklame. Da product placement for det meste altid er betalt reklame. Dette er dog ikke altid tilfældet, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i min analyse.

Når product placement skal placeres, som promotionform er det klart promotionformen reklame der

15

Her ses James Bond med en Sony VAIO computer http://bit.ly/ZduP6T

16

http://en.wikipedia.org/wiki/Casino_Royale_%282006_film%29

17

Se Bilag 4.

18

http://wiki.answers.com/Q/How_much_does_product_placement_cost

19

Jf. Kap 17. Side 530. linje 7. Jenrich, Lene m.fl.: Afsætning, Bind 2. 2. udg. Trojka, 2010. (Bog)

20

Jf. Kap 17. Side 530. linje 9. Jenrich, Lene m.fl.: Afsætning, Bind 2. 2. udg. Trojka, 2010. (Bog)

Side 9

Side 9 af 26 vinder det største indpas. Hvilket vi også ser på dens placering i promotionaktiviteter fordelt på promotiontyper. [21] Her er product placement placeret længst mod venstre, hvilket kendetegner de promotionaktiviteter der er envejskommunikation og vi finder den også placeret under reklame. Så ud fra dette kan man konkludere at product placement, som promotionform er placeret under reklame.

Analyse af product placement i James Bond: Casino Royale

Til min analyse af product placement har jeg valgt, at arbejde ud fra James Bond filmen Casino Royale. [22] Den udkom i 2006 og det var den første James Bond film med Daniel Craig i rollen, som James Bond. Det var en længe ventet James Bond film da der ikke havde været en James Bond film siden 2002 hvor Pierce Brosnan var i rollen i sin sidste James Bond film. Derfor blev den også den bedst sælgende James Bond film med når man ser på det totale salg i hele verden (Boxoffice). Den har solgt for $593.2 million [23], hvilket er mere en efterfølgeren Quantum Of Solace med $586.1 million.

Fra den første James Bond film Dr. No, i 1962, til den seneste James Bond film Skyfall i 2012, har product placement været en del af hele James Bond konceptet. Ian Flemming der skrev de oprindelige bøger om James Bond havde også referencer til specifikke produkter James Bond brugte. Dog var det først i film industrien, at man for alvor brugte det i et kommercielt perspektiv.

Det mest kendte eksempel på brugen af product placement er den bil James Bond som oftest bruger, nemlig en Aston Martin. Hvilket har gjort den utroligt populær blandt velhavende. Som teknologien udviklede sig blev det også et godt udstillingsvindue for mange former for elektronik.

Når man ser på product placement valgte man også en ny strategi for Casino Royale. Man ville gerne begrænse antallet af virksomheder der ønskede at få placeret product placement. [24] I et interview med The Daily Telegraph (November 2006) [25] fortæller Barbara Broccoli, som er film producer på James Bond efter hendes far Albert R. Broccoli, at hun gerne ville bringe James Bond karakteren ”back to basic” og fjerne mange af de overflødige gadgets, overdrevne skurke og

21

Se Bilag 5.

22

http://en.wikipedia.org/wiki/Casino_Royale_%282006_film%29

23

http://www.boxoffice.com/articles/7-by-the-numbers-draft?q=007

24

http://www.telegraph.co.uk/finance/2950841/Licensed-to-sell.html

25

http://www.telegraph.co.uk/finance/2950841/Licensed-to-sell.html Jf. (afsnit 7)

Side 10

Side 10 af 26 generelt færre product placement aftaler med virksomheder eller som hun selv udtrykker det ”fewer sponsors”

Udover denne kommentar til Casino Royale filmen fra Barbara Broccoli, udtalte Keith Snelgrove:

”We needed to reinvigorate the Bond brand, to keep it fresh and alive,” hun er Eon’s [26] globale direktør, og hun står for product placement aftalerne i James Bond. “We made a conscious decision to decrease the number of partners. We wanted to have fewer, more focused ones.”

Det betød også, at man gik fra at have 20 markante brands til at skære det ned til 6: Sony Ericsson mobiler, Sony elektronik, Omega ure, Heineken øl, Smirnoff vodka og Ford koncernen, som på det tidspunkt ejede datter selskabet Aston Martin. Udover disse er der også mindre brands, hvis rolle ikke er specielt fremtrædende. Den gode gamle Bollinger champagne og Virgin Airlines.

James Bond: Analyse over økonomien i product placement

Denne oversigt^{25} nedenfor viser hvilke brands der har indgået en aftale med filmproducenten for

James Bond, og hvilke film deres brands er med i. Den viser udviklingen fra den første Bond film med Pierce Brosnan ”Golden Eye (1995) og frem til ”Casino Royale” (2006).

Boxoffice er et udtryk der oversat til Dansk skal forstås, som det samlede antal solgte billetters indtjening. Marketing budgettet skal forstås som det beløb man har til rådighed, til at lave reklame for filmen op til premieren på filmen. Product placement i gratis reklame, er det samlede beløb virksomhederne har betalt til at bruge rettighederne til James Bond i deres reklamer for egne produkter. [27] Product placement i alt af det samlede budget er, product placement i gratis reklame lagt sammen med product placement i produktionen hvor man derefter finder procenten af det samlede budget. Med andre ord så er det den samlede product placement divideret med det samlede

budget.^{28}

26

http://en.wikipedia.org/wiki/Eon_Productions

27

Et eksempel på dette er Heineken der bruger Bond baben Eva Green fra Casino Royale i denne reklame:

http://www.youtube.com/watch?v=1CB1iY0yeWc
Et eksempel med Omega: http://prschool.files.wordpress.com/2011/02/46.jpg

28

*Eksempel ved udregningen af Casino Royal tallene: 0 + 0 = 0 --> 0 +
0 = 0. --> 0/0 = 173 %

Analyse af James Bond filmene

Side 11

Side 11 af 26

Som det fremgår af de utroligt store beløb der bliver investeret i product placement aftaler fra virksomhederne, så bør James Bond film betegnes som ”big bussines” Selvom beløbene kun er blevet højere især i Die Another Day og Casino Royale, så satte man tilbage i 1997 rekord for den største product placement aftale i historien, da 8 store brands tilsammen udgjorde en samlet product placement aftale på omkring 100 millioner dollars [29]. Det var ny rekord dengang og det var første gang, at en sådan aftale kunne være med til, at dække hele produktions budgettet for filmen. Denne nye tendens, satte standarden for de efterfølgende James Bond film.

Det gjorde sig især gældende i filmen Die Another Day, som af kritikere blev omdøbt til ”Buy Another Day” [30], da de mente det var én stor reklame film. De mente at brugen af product placement var blevet så voldsom, at det gik ud over helheden i filmen. Det ellers så godt betale BMW sponsorat, var ikke længere medvirkende i denne film. Ford købte sig rettighederne tilbage med en aftale på 35 millioner dollars, Bond kørte nu igen i en Aston Martin [31]. Disse voldsomme beløb virker som en voldsom markedsføringskampagne, fra virksomhederne side, men det viser sig at være godt givet ud og film producenten har svært ved, at takke nej. Det ser man senest hvor Heineken har lagt i omegnen af 45 millioner dollars i den seneste James Bond film, nemlig Skyfall. [32] De har, som man kan se af overstående analyse været med i tidligere film, hvor de også har lavet reklame til disse film. Deres krav var denne gang, at James Bond på ét tidspunkt i filmen skal drikke en Heineken. Man ser ham drikke en Heineken i omkring 3 sekunder i filmen. [33] Man kan ikke komme uden om, at det er nogle dyre sekunder for Heineken. Der hvor den største værdi har været for Heineken, har været på omtalen af dette sponsorat. Da nyheden kom frem, at Bond skulle drikke en Heineken i stedet for den klassiske vodka Martini ”shaken not stirred.” Blev denne beslutning ramt af hård kritik af James Bond fans verden over. De mente at man var begyndt, at ”sælge ud” og lavmålet for et sponsorat nu var nået. Det interessante ved denne kritik er, at der som sådan ikke er noget i vejen med at drikke øl, men når vi taler om James Bond i den klassiske britiske forstand er det ikke et godt match, især ikke ifølge inkarnerede James Bond fan. Det skabte en heftig debat. [34] Diskussionerne gik på, at han var kommet for langt fra de klassiske James Bond rødder – nemlig det britiske element i filmen. Der lød også et ramaskrig dengang, at man udskiftede

29

http://www.imdb.com/title/tt0120347/trivia?tab=tr&item=tr0680627

30

http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/2488151.stm (Jf. afsnit 12)

31

Ejede på det tidspunkt stadig Aston Martin.

32

http://www.dailymail.co.uk/news/article-2206593/James-Bond-swaps-Vodka-Martini-pint-Heineken-controversial-

product-placement-deal-new-film.html

33

http://i.telegraph.co.uk/multimedia/archive/02358/craig_2358030b.jpg

34

http://movies.yahoo.com/blogs/movie-talk/fans-react-james-bond-beer-6.html

Side 12

Side 12 af 26

Aston Martin til fordel for BMW der kunne tilbyde flere penge. [35]

I de gamle bøger skrevet af Ian

Flemming, bliver Bond beskrevet som en klassisk britisk agent iført et Rolex ur og kørende i en Bentley. [36] Begge klassiske og meget eksklusive Britiske mærker der har rødder helt tilbage til 1900 tallet. James Bond fans har dog accepteret, at James Bond nu om dage, går med et Omega ur og kører i en Aston Martin. Omega er en eksklusiv schweizisk virksomhed [37] der passer godt til de ellers så Britiske træk, James Bond bryster sig med. Aston Martin er et engelsk bil mærke og derfor er det også helt oplagt for dem at have James Bond kørende i deres seneste biler. [38] Især for Aston Martin, har samarbejdet med James Bond film produktionen, været meget givtig. De har via deres product placement opnået en status hos ikke bare James Bond fans, men hos det generelle publikum. En status hvor, at James Bonds rigtige bil er en Aston Martin og ikke alle mulige andre biler. Det er guld værd for en virksomhed, at have et så stærkt knyttet bånd til en så kendt og godt sælgende film som James Bond er. [39]

Dette er hvad Janette Green udtaler om værdien i at være medvirkende i filmene. “It’s some of the best product placement you could ever wish for,” Hun er direktør for brand kommunikationen i Aston Martin. Hun fortsætter: “Markets that have never heard of us have certainly seen an Aston Martin DB5 in Goldfinger [40]. How do you measure that?

It’s impossible.” [41] Hun siger med andre ord at værdien af denne reklame ikke kan måles, da det er helt unikt, at være med i en film fra 1964 hvor publikum ligger mærke til ens produkt og ved hvad det er. Paul Charles fra Virgin Airlines fortsætter således “Being in a Bond film is valuable for the long term. They are shown for decades to come, not just on television, but on DVDs, as in-flight movies on other airlines. It’s enormous.” [42]

Så længe der er publikum til at se de gamle film vil reklame værdien være intakt for de enkelte virksomheder, der optræder i filmene. Derfor forudser folkene i reklame branchen også, at virksomheder i fremtiden vil gøre langt mere brug af product placement end tidligere set, da modtagerne af traditionelle reklamer på tv skifter væk fra dem.

Teknologien har været med til at danne grundlag for denne udvikling, med smarte tv bokse der kan optage programmer og spole i udsendelser og starte dem forfra. Det gør, at værdien i den almindelige reklame falder. Det er her product placement kommer ind i billedet. Samtidig bør det nævnes, at Aston Martin aldrig har gjort brug af reklame i tv eller i magasiner. De bruger kun

35

http://movies.yahoo.com/blogs/movie-talk/fans-react-james-bond-beer-6.html Jf. (Afsnit 5)

36

http://en.wikipedia.org/wiki/James_Bond_%28literary_character%29

37

http://en.wikipedia.org/wiki/Omega_Watches

38

http://en.wikipedia.org/wiki/Aston_Martin

39

http://www.boxoffice.com/articles/7-by-the-numbers-draft?q=007

40

http://en.wikipedia.org/wiki/Goldfinger_%28film%29

41

http://www.telegraph.co.uk/finance/2950841/Licensed-to-sell.html

42

http://www.telegraph.co.uk/finance/2950841/Licensed-to-sell.html

Side 13

Side 13 af 26 reklame penge på product placement aftaler. De ser deres aftale med filmproduktionen af James

Bond som et partnerskab der går begge veje. ”We need them, they need us”^{43} Udtaler Janette

Green fra Aston Martin. Man kan derfor sige at dette partnerskab er helt unikt for Aston Martin og det er svært at argumentere for at de kunne havde fået en meget bedre samarbejdspartner til, at brande sig igennem end igennem Bond filmene. Det betyder derfor meget, at filmen nu har haft 50 års jubilæum og for de brands der kan få etableret sig som ”James Bondske” mærker vil helt klart kunne drage en kommerciel fordel af dette. Det er også derfor man ser beløbene på disse product placement aftaler stiger år fra år og især efter Daniel Craig er kommet i rollen som James Bond.

Film producenterne ville gerne have en lidt mere rå og ”back to the basic” Bond.^{44} Daniel Craig har

givet James Bond et mere råt og barskt look. Kritikere af denne nye type Bond mener man bør se på Ian Flemmings originale bøger der beskriver, ifølge dem den rigtige type af James Bond. [45] De mener samtidig at James Bond er ved at blive en aktion helt mere end en klassiks britisk agent. Der bliver ofte refereret til, at Sean Connery (den første til at spille James Bond rollen) er den der har passet bedst ind i den rolle, som Ian Flemming beskrev i sine bøger. Man kan derfor sige, at James Bond er ved at bevæge sig væk fra den oprindelige tanke omkring hvordan han bør være. [46] Det betyder, i en product placement sammenhæng, at det bliver lettere for ikke ”James Bondske” brands, at købe rettighederne til at få placeret produkter. Det seneste eksempel på dette, og som tidligere nævnt er; Heineken.

Delkonklusion på product placement analysen

Heineken prøver, som tidligere nævnt, at blive en del af de faste James Bond Brands, hvoriblandt vi finder Aston Martin, Omega og endda Sony bør nævnes da de har været meget fremtrædende siden Die Another Day fra 2002, Men selvom Heineken allerede har været sponsor af James Bond siden Tomorrow Never Dies fra 1997 [47], har de først i 2012 fået underskrevet en kontrakt der giver dem lov til, at blive vist i filmen. Det virker besynderligt, at dette er tilfældet, men som tidligere nævnt har det været rigtigt givtigt for dem, at være en del af filmen nu. Debatten omkring Heineken har

43

http://www.telegraph.co.uk/finance/2950841/Licensed-to-sell.html

44

http://www.telegraph.co.uk/finance/2950841/Licensed-to-sell.html

45

http://www.thedailybeast.com/newsweek/2008/11/13/bring-back-james-bond.html

46

Et eksempel på klassisk britisk arkitektur og møbler, her med Sean Connery der skal have sin nye pistol, hvilket igen,

også er et eksempel på product placement: www.youtube.com/watch?v=tU98uP7pXA8

47

http://www.youtube.com/watch?v=0fpTiRk8tIA - Heineken reklame fra 1997

Side 14

Side 14 af 26 gået på, at brandet er malplaceret i en James Bond sammenhæng. For at finde ud af hvorfor dette er tilfældet skal vi se nærmere på nogle købsmotiver. [48]

Da de brands der optræder i James Bond har haft tradition i, at repræsentere James Bond i den klassiske britiske stil har det også altid været nogle dyre og eksklusive brands blandt andet Aston Martin, Bollinger champange, [49] Rolex ure og

                                                       50
nu Omega, alle er de brands der ligger i kategorien socialt købemotiv

da man ved at købe disse produkter, kan sende nogle bestemte signaler til andre mennesker, hvilket også er hensigten. Alle de ovenstående brands, som er karakteriseret ved at være ”Bond brands” hører under det sociale købemotiv, som er Veblen – effekten. Denne effekt karakterisere det, at købe dyrt og det er en effekt der viser at økonomien er rigtig god og det vil man gerne vise andre mennesker. Udover det passer de også ind i det andet sociale købemotiv som er Snob – effekten, denne effekt skal signalere, at man er anderledes og har til hensigt at vise det igennem de som regel eksklusive produkter man køber.

Alle de ovenstående brands er det man kalder ”high end brands” [51]

Dette gør sig også gældende ved,

at det er brands der er med til at styrke ego – behovet i Maslows behovspyramide^{52} Det er brands

folk køber for, at styrke deres status, styrke deres selvtillid, hævde sig og blive beundret.

Dette er ikke nogle prædikater der kan sammenlignes med Heineken. Når man skal placere Heineken i et af de 4 sociale købemotiver, så er det ikke Snob – effekten og Veblen – effekten, der passer. Her passer Heineken som brand langt bedre på Band Waggon – effekten, da det er en vare der købes fordi alle andre også køber den. Hvis man har hørt nogle af sine venner snakke godt om en Heineken, får man også selv lyst til, at købe en og prøve om dét nu også er rigtigt. Dette er kendetegnene for Band Waggon – effekten. Hvis man endda venter med, at købe en Heineken til den er på tilbud og kan fås til en lav pris, så køber man efter Thrifty – effekten, da man som standpunkt gerne vil købe til lav pris. Da Heineken ofte er på tilbud i danske supermarkeder [53], passer den derfor også i denne kategori.

Alt i alt betyder det, at ud fra et afsætningsmæssigt synspunkt er Heineken, som brand et malplaceret brand i James Bond sammenhæng, da det ikke repræsentere nogle af de klassiske britiske kulturelle træk, men bare er et hollandsk øl brand der sponsorere noget så banalt som

48

Jf. Kap 6. Side 187. Afsnit 5. Jenrich, Lene m.fl.: Afsætning, Bind 1. 2. udg. Trojka, 2010. (Bog)

49

http://en.wikipedia.org/wiki/Bollinger

50

Jf. Kap 6. Side 189. Afsnit 1. Jenrich, Lene m.fl.: Afsætning, Bind 1. 2. udg. Trojka, 2010. (Bog)

51

http://www.conceptofluxurybrands.com/concept/luxury-brands-definition

52

Se Bilag 6.

53

Heineken øl på tilbud i Lidl: http://bit.ly/Yre0nC 20/12-2012

Side 15

Side 15 af 26 champions league fodbold [54]. Dette er netop grunden til, at der har været så meget debat om deres medvirken.

Vurdering af relevansen for en dansk virksomhed i at benytte sig af product placement i en fremtidig James Bond film.

I min vurdering af relevansen for en dansk virksomhed i at benytte sig af product placement i en

fremtidig James Bond film, har jeg valgt at arbejde med møbel fabrikanten Fritz Hansen A/S.

Fritz Hansen A/S er en international berømt dansk virksomhed. Møbelproducenten blev grundlagt i

1872 af snedkermester Fritz Hansen (1847 – 1902) Virksomheden har stadig deres hovedsæde i Danmark, hvorved det ligger i Allerød. [55]

Ledelsen består af Jacob Holm der har været administrerende direktør i over 10 år.

Fritz Hansen er en kendt dansk møbelfabrik, der laver nogle af Danmarks fineste design klassikere indenfor møbler. De har tilknyttet mange anerkendte designere [56], nogle af de afdøde, som bør nævnes er Arne Jacobsen [57], som har designet møbel klassikere såsom: Ægget ™, Svanen ™, Myren™ og Serie 7™ stolen. Disse produkter er også dem der står for næsten 85 % af den samlede

omsætning for Fritz Hansen.^{58}

For at give et indblik i hvilket slags brand Fritz Hansen er, vil jeg igen benytte mig af de 4 eksisterende sociale købemotiver. Da Fritz Hansens produkter også er det man kalder et luksus brand [59] er det igen meget let at få den placeret. Med priser der starter ved 2400 DKK for Myren ™ stolen til deres PK31 ™ sofa der koster op til 160.000 DKK. Så er det især Snob – effekten og Veblen – effekten der passer her. Igen er det et ego behov [60] der gør sig gældende ved at køb af et

Fritz Hansen møbel. Snob – effekten kommer virkelig til sin ret her, da et Fritz Hansen møbel ikke bare udstråler kvalitet, men at man også sætter pris på godt dansk design.

Den benyttede strategi for valget af pris har den adm. Direktør lånt fra verdens største luksus mærke nemlig Louis Vuitton. [61] ”De har valgt en strategi, hvor de opererer med visse prispunkter, som

54

http://www.heineken.com/global/ucl/landing.aspx

55

http://da.wikipedia.org/wiki/Fritz_Hansen_%28virksomhed%29

56

http://www.fritzhansen.com/da/fritz-hansen/designere

57

http://www.fritzhansen.com/da/designere/arne-jacobsen

58

http://www.business.dk/ledelse/verdensbrandet-i-alleroed (Jf. Afsnit 81)

59

http://www.conceptofluxurybrands.com/concept/luxury-brands-definition

60

Se Bilag 6

61

http://www.forbes.com/2009/05/01/powerful-luxury-brands-lifestyle-style-luxury-brands.html

Side 16

Side 16 af 26 skiller markedet fra hinanden. Louis Vuitton arbejder med et brand, og under det brand sælger de solbriller til 1000 kr., samtidig med at de sælger en håndsyet kuffert, der koster 650.000 kr. Det synes jeg, de lykkes med.” [62] forklarer Jacob Holm. Han mener med det, at deres Myren stol er analogien til Louis Vuittons solbriller og deres sofa sidestykket til at Louis Vuittons håndsyede kuffert. Jacob Holm nævner også, at man er begyndt at fremstille begrænsede serier af udvalgte produkter, som er populære blandt virksomhedens velhavende kunder. [63] Selvom Jacob Holm sammenligner deres prispunkter med Louis Vuitton, erkender han også, at de er ”en meget lille fisk både omsætningsmæssigt og brandmæssigt” [64] Man har fra 2011 startet en ny shop in shop strategi.

Det er en strategi hvor man udstiller udvalgte Fritz Hansen møbler i møbelforretninger hovedsageligt i Europa, men også deres tredjestørste marked, hvilket er Japan. Man regner med at ville kunne se et afkast af denne strategi om 3 år estimere Jacob Holm. Hvis denne strategi giver et positivt afkast, vil man fortsætte yderligere med denne strategi fremadrettet.

Fritz Hansen har allerede samarbejdet med store luksus brands såsom Louis Vuittons og Kenzo.

Dette er med til at skabe en masse positiv omtale og fokus på den lille danske virksomhed, med en flot historie.

Dog bliver det rigtig spændende når vi ser på endnu et af de nye strategi tiltag. Man prøver nemlig at arbejde med product placement, [65] som en fremtidig strategi. Fritz Hansens møbler dukker da også oftere og oftere op i internationale magasiner, i restauranter og i film fastslår Jacob Holm. Dog slår pressechefen for Fritz Hansen Jan Helleskov fast, at man ikke ønsker, at være med i en hvilken som helst film og det sker oftere, at der kommer tilbud ind af døren omkring product placement aftaler. Men man er nød til, at være kritisk omkring henvendelserne, da de skal leve op til nogle helt specifikke krav fra Fritz Hansen. Disse standarder skal sørge for, at Fritz Hansen bibeholder deres gode image, som brandet har igennem deres flotte historie, hvilket er unikt for virksomheden. [66] Fritz Hansens Ægget, har medvirket i Hollywood film tilbage i 1960’erne da de næsten var helt nye. [67]

Det har været med til at skabe den status de har i dag. [68]

Det er sådanne muligheder man søger, at give de nye møbel design der bliver produceret.

Fritz Hansen står med den udfordring, at virksomheden ikke bare kan skabe et klassisk møbel fra

62

http://www.business.dk/ledelse/verdensbrandet-i-alleroed

63

http://www.casasugar.com/50th-Anniversary-Egg-Chair-Launches-999-Limited-Edition-Designs-994470

64

http://www.business.dk/ledelse/verdensbrandet-i-alleroed

65

http://www.business.dk/ledelse/verdensbrandet-i-alleroed (Jf. Afsnit 71)

66

http://www.metroxpress.dk/livsstil/djvlen-gar-efter-dansk-design/pTeggr!13_4543-66/ (Jf. Afsnit 7)

67

http://www.retrofurnish.com/blog/en/2012/08/design-in-movies-week-1/ “The PK22 with Catherine Deneuve”

68

http://www.metroxpress.dk/livsstil/djvlen-gar-efter-dansk-design/pTeggr!13_4543-66/ (Jf. Afsnit 7)

Side 17

Side 17 af 26 den ene dag til den anden, det tager tid. Jo mere de nye produkter bliver set, jo større bliver chancen for at de vil kunne opnå status, som værende et klassisk møbel. Dette bør antages, som en stor udfordring da Fritz Hansen ikke alene kan være med til, at påvirke dette. Fritz Hansen arbejder i den rigtige retning i form af product placement.

Jeg vil nu se nærmere på muligheden for, at være med i en fremtidig James Bond film. Det skal nævnes, at der allerede har været kendte design klassikere med i James Bond film tidligere. Den mest kendte er Barcelona stolen fra Knoll. [69]

Den var med i Casino Royale fra 2006. [70]

James Bond og Barcelona stolen

Danske BoConcept var senest med i flere længere scener af Quantum of Solace fra 2008. [71]

69

http://en.wikipedia.org/wiki/Barcelona_chair

70

http://www.jamesbondlifestyle.com/product/knoll-barcelona-chair

71

http://www.jamesbondlifestyle.com/news/boconcept-stars-movie-quantum-solace

James Bond og Barcelona stolen

BoConcept's Alpha kollektion

Side 18

Side 18 af 26

Man kan derfor konkludere, at en James Bond film er et godt udstillingsvindue for design møbler, også danske. Derfor vil det være oplagt for Fritz Hansen, at være med i en kommende James Bond film. For at gøre det bliver Fritz Hansen nød til, at afgøre hvor i denne nedenstående model de bør

         72
placere sig.

72

Se Bilag 7

Indflydelsen på Brandets effektiviteten karakteristik af product placement

Brugte

Medier

Støtter den | Forbrugerens | Product
reklamemæssige | holdning til brand | placement
aktivitet | placement | karakteristik

Reguleringer

Ingen Brand Højt niveau af integration

Kun visuel eller | Brandet er
verbal passiv | beskrevet i
product placement | manuskriptet

Ren product placement

Brand integration brand integration

En model til at afgøre produkt placeringsmuligheder

Kilde: Product placement. Fill, Chris: I: Essentials of marketing communications. 1. udg. Pearson Education, 2011. side 319.

(Afsnit i bog)

Side 19

Side 19 af 26

(Fortsat)

Dette er dog ligetil. Da deres design møbler ikke vil passe til at blive en integreret del af manuskriptet. Da det ikke ville give specielt meget mening, at nævne de møbler der var med i filmen i manuskriptet. Det ville virke kunstigt og forkert, da James Bond er en action film hvor man ikke bruger tid på, at dvæle over dyre designer møbler. Hvilket heller ikke har været ved tidligere product placements med designer møbler. Derfor kan det konkluderes, at Fritz Hansens møbler skulle placeres i den venstre side af modellen. Der vil ikke være nogen brand integration. Der ville være det man kalder ren product placement, da et design møbel vil fremstå, som et visuelt passivt produkt. (Aston Martin er et eksempel på et product der er placeret i begge ender af modellen) Efter denne proces med placeringen af Fritz Hansens møbler i en kommende James Bond film. Bør man nu se på hvordan publikummet til denne film modtager den visuelt passive product placement.

Det gør vi ved, at tage udgangspunkt i AIDA – modellen.^{73} Den vil i denne version dog kun være en

AID – model, da det sidste A udgår fordi adfærdsfasen(køb) ikke opstår ved product placement, da det ikke er en annonce, der opfordre til et køb

Hvis vi forstiller sig at den dyre og kendte PK31 ™ sofa, bliver brugt i en kommende James Bond film, på sammen måde som Barcelona stolen blev brugt i Casino Royale. Altså hvor James Bond bruger den aktivt ved at sidde i den. Så ville Fritz Hansen få fuld fokus på den. Hvilket også vil medvirke at publikum nok skal få øje på sofaen. Nu er der attention fra publikum der har opfattet produktet. Publikummet ligger mærke til det lækre design, men ved ikke nødvendigvis hvem der har designet så flot og lækkert et møbel. De fortsætter derefter til den fase hvor der opstår interrest.

Publikum er nu interesseret i produktet og bliver påvirket af den flotte sofa, der gemmer på en god historie og et gammelt dansk kvalitets brand. Efter at have set James Bond bruge sofaen, bliver publikum påvirket af møblet og James Bond hjælper med, at sælge det. Publikum er nu på vej over i den fase hvor der opstår en Desire. Her er publikum nu følelsesmæssigt påvirket af produktet, som James Bond lige har brugt og de får også lyst til, at bruge det. De har nu et ønske om, at blive behovstilfredsstillet af dette møbel. Problemet er nu bare, at de ikke kender til navnet da produktet kun fremstår visuelt passivt, dog er det i brug af James Bond, men ikke i en verbal form.

Dette er et klassisk problem for product placement generelt, da du som publikum og mulig køber ikke ved hvor, at du får fat i det produkt du lige har set og gerne vil købe, hvis du ikke kender det i forvejen. Den beskrevne situation fremstår som værende, den optimale situation for et

73

Se bilag 8

Side 20

Side 20 af 26

reaktionsmønster hos et publikum/forbruger. Så vi kan allerede nu også se nogle klare ulemper ved

product placement i en James Bond film.

Delkonklusion på vurderingen af relevansen for en dansk virksomhed i at benytte sig af product placement i en fremtidig James Bond film.

Ved at se på fordelene og ulemperne ved, at Fritz Hansen skulle benytte sig af product placement i en kommende James Bond film. Kan vi tydeligt se at der ikke kun er fordele.

Jeg vil ved hjælp af en SWOT – analyse danne et overblik over de udfordringer Fritz Hansen står med hvis de vil benytte sig af product placement i en fremtid James Bond film.

Interne situation

Stærke sider (Strengths) Svage sider (Weaknesses)

• Gode erfaringer med product placement

i 1960’ernes Hollywood med nogle hårde regnskabsår.^{74}

• Et stærkt kavlitetsbrand • Markedsføringbudgettet er ikke lige så

• Er kendt for god kvalitet

• Har en god virksomhedshistorie

• Finanskrisen har påvirket virksomheden stort sammenlignet med konkurrenter.

Eksterne situation

Muligheder (Opportunities) Trusler (Threats)

•

At deres product placement vil åbne for helt nye markeder højere bydende virksomheder der også

• At deres eksisterende kunder laver genkøb • At film producerne af James Bond filmen

• At interessen for Fritz Hansens nye møbel design stiger

•

Faren for at blive udkonkurreret af vil placere designer møbler ikke mener Fritz Hansens møbler passer til filmen

Ud fra denne SWOT – analyse kan jeg konkludere, at der er flest stærke sider og muligheder, holdt op imod de svage sider og truslerne. Jeg vil derfor foreslå Fritz Hansen, at sende en forespørgsel til film producenterne af James Bond om at indgå en kontrakt til den kommende James Bond film. Ud

74

Fritz Hansens årsregnskab 2011: http://bit.ly/V9WBwP

Side 21

Side 21 af 26 fra deres årsregnskab kan jeg ved at se på hovedtallene, [75] at de har haft et overskud på 28 millioner

DKK. Hvilket gør, at jeg vil resonere mig frem til, at det bør være muligt, at tilbyde James Bond produktion en sum på 12 millioner DKK. Hvilket svarer til 2.128.944,00 USD. Dette er dog dannet på grundlag af, at man kan blive enig i bestyrelsen omkring denne aggressive markedsføringskampagne, som et skidt i retning mod nye markeder, øget vækst og en ambition om at nå deres omsætningsmæssige

og vækst orienterede mål for fremtiden.^{76}

75

Se bilag 9

76

http://bit.ly/V9WBwP (Jf. side 9. Forventiniger til fremtiden)

Side 22

Side 22 af 26

Konklusion på opgaven

Product placement er ved at blive en mere og mere almindelig ting i vores hverdag. Vi ser den i film, tv – serier og alverdens video spil til alle slags platforme. Det er blevet langt mere almindeligt for virksomheder, at markedsføre sig igennem product placement. Da det er en måde, at nå den potentielle køber på. Teknologien har gjort, at det er meget lettere, at undgå de almindelige reklamer i tv. Med smarte tv bokse kan man nu optage sine udsendelser og se dem senere når man har tid og så kan man bare spole hen over alle reklamerne. Det er også blevet muligt at starte programmer forfra og spole i dem, hvilket gør at langt flere nu har mulighed for, at undgå reklame.

Generelt udvikler mange mennesker også et vist ”sikkerhedsnet” imod almindelige reklamer, da de simpelt hen lukker ned for dem og slet ikke registrere, at de er der. Med product placement, kan du ikke undgå, som publikum, at blive udsat for denne ”skjulte reklame”. For mange virksomheder gælder det også om, at adskille sig fra konkurrenterne det kan de med product placement. For nogle virksomheder ligger der en klar markedsføringsstrategi i, at få deres brand udstillet så meget så muligt, hvor man bruger product placement i den anledning. Det gælder om, at have kontakt til konsumenten gennem så mange medier, som muligt. Det er ikke længere nok for en virksomhed kun, at blive illustreret igennem en TV – reklame længere. Ved at være synlig for konsumenten så meget så muligt, vil man hele tiden være i konsumentens underbevidsthed.

I min analyse ser man tydeligt denne værdi i, at være med på listen over brands der må reklamere igennem product placement i en James Bond film. Beløbene der bliver investeret fra virksomhedernes side for, at blive en del af en James Bond film, er eksploderet siden Casino Royale. Det betyder, at product placement aftlerne nu er så store, at de har en helt klar afgørende effekt for filmens budget. Uden Heinekens omdiskuterede aftale med producenten af Skyfall, var denne film ikke blevet til noget, fordi der ikke havde været penge nok til produktionen. Analysen viser dog også hvorfor selve James Bond karakteren, er blevet svære, at definere som en Britisk agent der minder en om de Britiske dyder. Film produktionens krav om store budgetter til skabelsen af de seneste James Bond film, har gjort, at mange fans mener at man har ”solgt ud” og er bevæget sig væk fra den oprindelige karakter. Man får derfor et godt indblik i de fremtidige kvaler dette store behøv for et kæmpe budget udgør. Da man fra produktionen side skal passe på med, at ”sælge ud” ved at give brands der ikke lever op til disse Britiske kulturelle træk, som filmene ellers har været kendt for tidligere. Man kan være bange for, at efter Heineken fik ”lov”, at være med i den seneste film, så bliver den næste virksomhed der for ”lov” at være med, en endnu mindre passende

Side 23

Side 23 af 26 virksomhed i en James Bond sammenhæng. Man kan dog være sikker på James Bond vil beholde sin kæmpemæssige popularitet og stadig være det mest attraktive sted for product placement.

Det bør derfor også stadig være muligt for danske virksomheder, at blive en del af dette populære marked for product placement, hvor vi sidst så BoConcept være repræsenteret i Quantum of Solace.

Derfor bør det også stadig være attraktivt for danske virksomheder, at undersøge mulighederne for at underskrive en product placement aftale med film produktionen bag James Bond. I min vurdering når jeg frem til konklusionen, at det er et meget attraktivt marked for Fritz Hansen møbler og at man som fremtidig markedsføringsplan bør underskive en kontrakt med film produktionen bag James Bond.

Side 24

Side 24 af 26

Litteraturliste

Bøger:

Product placement. Fill, Chris: I: Essentials of marketing communications. 1. udg. Pearson Education, 2011. side 317-320. (Afsnit i bog)

Afsætning, Jenrich, Lene m.fl.: Afsætning, Bind 1. 2. udg. Trojka, 2010. (Bog)

Side 25

Side 25 af 26

Kildehenvisninger

Links:

PDF-Fil. Udgivet af Viki Antonopoulou. Sidst opdateret: 06.2010. Internetadresse:

http://gnfc.ge/uploads/Researches%20-%20kvlevebi%20/Product%20Placement_International.pdf -

Besøgt d. (Internet)

http://studenttheses.cbs.dk/bitstream/handle/10417/2968/ann-
sophie_praefke_monrad_og_louise_herbst.pdf?sequence=1.

Udgivet af Ann - Sophie Praefke Monrad & Louise Herbst. Internetadresse:

http://studenttheses.cbs.dk/bitstream/handle/10417/2968/ann-
sophie_praefke_monrad_og_louise_herbst.pdf?sequence=1 - Besøgt d. (Internet)
http://www.business.dk/ledelse/verdensbrandet-i-alleroed.

Udgivet af Vibeke Vestergård og Jens Ruskov Christensen. Internetadresse:

http://www.business.dk/ledelse/verdensbrandet-i-alleroed - Besøgt d.

www.itojka.dk.

Udgivet af www.itojka.dk. Internetadresse: http://www.itrojka.dk/AFS2010A/model.asp?kapitel=17 -

Besøgt d. (Internet)

007 by the numbers.

Udgivet af Shawn Robbins. Internetadresse: http://www.boxoffice.com/articles/7-by-the-
numbers-draft?q=007 - Besøgt d. (Internet)

Licensed to sell. Udgivet af The Telegraph. Internetadresse:

http://www.telegraph.co.uk/finance/2950841/Licensed-to-sell.html - Besøgt d. (Internet)

www.fritzhansen.com/.

Udgivet af www.fritzhansen.com/. Internetadresse: www.fritzhansen.com/ - Besøgt d.

(Internet)

The daily mail. Udgivet af Rob Cooper. Internetadresse: http://www.dailymail.co.uk/news/article-
2206593/James-Bond-swaps-Vodka-Martini-pint-Heineken-controversial-product-placement-deal-new-

film.html - Besøgt d. (Internet)

Side 26

Side 26 af 26

Bilag

Bilag 1 – De 4 P’er

Bilag 2 – Forskellige promotiontyper

Bilag 3 – Promotionstrategier

Bilag 4 – Promotionformer

Bilag 5 – Promotionaktiviteter fordelt på promotiontyper

Bilag 6 – Maslows Behovspyramide

Bilag 7 – A continuum of placement opportunities - En model til at afgøre produkt placeringsmuligheder

Kilde: Product placement. Fill, Chris: I: Essentials of marketing communications. 1. udg. Pearson Education, 2011. side 319. (Afsnit i bog) Bilag 8 – AIDA – modellen

Bilag 9 – Fritz Hansens årsregnskab hovedtal