SOP: Politisk Markedsføring og Liberal Alliance i Afsætning

Side 1

Politisk markedsføring

Fag og vejleder: afsA/niru + samfB/clfr

Liberal Alliances fremgang ved folketingsvalget 2011

2011

Miguel Ljungström, 21

ZBC Næstved, 3B

Side 2

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 2 af 30

Abstract

This paper investigates the most important reasons for the party Liberal Alliances success at the general election 2011.

It also investigates the notion of political marketing, which has developed gradually since the middle of the 1800s, from subjective media to a more objective angle as known of today.

Through an analysis of Liberal Alliances success it is clear that the party has used traditional elements combined with new media technology and innovative ideas to illustrate their politics and this way obtain attention from the population.

The study indicates that their continuous qualities have simplified their marketing process and strengthened the liberal message to the public, which has given Liberal Alliance the opportunity to expound their fundamental postures.

Furthermore does the study indicate that the party has to continue their ability to combine different marketing elements, and seek cooperation with other parties in order to keep successful and gain influence in the future.

Side 3

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 3 af 30

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 4

2. Redegørelse for begrebet ”politisk markedsføring” 4

2.1 De tre faser 5

2.2 De markedsføringsmæssige redskaber 6

3. Analyse af årsagerne til Liberal Alliances fremgang ved folketingsvalget 2011 8

3.1 Modificeret udgave af Molins model 8

3.2 Kaare Strøms teori om partiernes orienteringer 10

3.3 Alternativ markedsføring 11

3.4 Uklart budskab mister vælgere 13

3.5 fire mærkesager 14

3.6 PEST-analyse 16

21

4. Giv en vurdering af hvad Liberal Alliance kan gøre for, at fortsætte deres fremgang og undgå tilbageslag 19

4.1 Fremtidige muligheder 19

4.2 Den tredje strategi – Office seeking 19

5. Konklusion 21

6. Litteraturliste 23

7. Bilag 26

7. 1 Bilag 1 Debat: ANALYSE: Salgsvare. Nu skal politikerne markedsføres

(Udleveret bilag) 26

7.2 Bilag 2: Markedet for varer sammenlignet med markedet for politik 28

7.3 Bilag 3: Tidspunktet for valget er endnu usikkert (Udleveret bilag) 29

7.4 Bilag 4: Modificeret udgave af Björn Molins model 30

7.5 Bilag 5: Liberal Alliances reformpakke 30

Side 4

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 4 af 30

1. Indledning

Gennem tiden har politikken i Danmark forandret sig, og ligeledes hvordan den er blevet markedsført. Man er gået fra traditionelle redskaber som de lokale aviser hvis tilhørsforhold, lå hos et bestemt parti, til nationale public-service forpligtende mediekilder. Udviklingen i den såkaldte politiske markedsføring har været hastig, og har været med til at politiske partier som Liberal Alliance har haft mulighed, for at få en chance til.

I min opgave vil jeg undersøge brugen af de forskellige distributionskanaler, den politiske markedsføring har gjort brug af i Danmark gennem tiden, med fokus på udviklingen af virkemidlerne. Fordi jeg finder det interessant, om der udelukkende er sket en udvikling i teknologien hos medierne, eller om der på et tidspunkt er forsøgt sig med traditionel markedsføring på et ellers udviklet mediemarked.

Til at starte med vil jeg redegøre for begrebet ”politisk markedsføring”, med inddragelse af mit vedlagte bilag. Dernæst vil jeg analysere årsagerne til Liberal Alliances fremgang. Til at gøre dette vil jeg benytte mig af relevante politologiske teorier, samt en afsætningsøkonomisk model. Herunder Björn Molins model og Kaare Strøms teori, samt PEST-analyse.

Til sidst vil jeg vurdere hvordan Liberal Alliance kan fortsætte med fremgang og undgå tilbagegang, ved at benytte mig af analysen for årsagerne til deres fremgang.

2. Redegør med udgangspunkt i bilag 1 samt andre selvfundne kilder for begrebet ”politisk markedsføring”

I begrebet politisk markedsføring findes der et utal af redskaber som hver især kan bruges, til at formidle et givent budskab fra afsender til modtager, og i dette tilfælde

fra politiker/parti til stemmekyndige. Denne markedsføring har i et historisk og

udviklingsmæssigt perspektiv forandret sig meget gennem de sidste århundreder, hvor især tre faser kan beskrives indenfor markedsføring ved hjælp af brug af

medier^{1}.

1

Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation. Side 38-39. 1. udg. Columbus,

2007. (Bog)

Side 5

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 5 af 30

2.1 De tre faser

Første fase foregår i perioden 1850 til et godt stykke op i 1900-tallet, og her var avisen det vigtigste medie hvor firebladssystemet [2] havde sin stortid. De 4 største partier, Konservative, Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Venstre havde hver deres avis til at agitere for partiets synspunkter og begivenheder som fremstod i partiets favør. Medierne på dette tidspunkt var derfor ekstremt subjektive, hvor debat som vi kender den i dag nærmest ikke fandt sted i avisen. Derimod var debatten imellem de forskellige mediers synspunkter, og for at få overblik over det politiske billede på dette tidspunkt, var det derfor nødvendigt, at læse flere aviser.

Anden fase begår sig i perioden herefter og frem til 1980’erne hvor omnibus-aviserne [3] tog over i stedet for firebladsystemet. Disse aviser henvendte sig til et bredt publikum som vi typisk ser det i nutidens aviser, hvor synspunkter bliver holdt på et nogenlunde objektivt niveau og intet direkte tilhørsforhold havde til et givent parti. I denne periode blev radio og tv indført i Danmark i form af Danmarks Radio (DR).

Nu var to nye medier født og skulle være med til at fodre befolkningen med ydermere information om befolkningens forskellige interesser.

Sidste og tredje fase begiver sig fra slutningen af 1980’erne og frem, her møder DR konkurrence hos det nyetablerede medieselskab TV2, samt hos en række kommercielle radioer som nu også har mulighed for at producere og sende egne programmer. Konkurrencen kommer sig af ønsket fra flere partiers side, om at kommercialisere mediesektoren [4], ved indførelsen af reklamer. Den overordnede dagsorden er at bringe en service til borgerne i form af informationer om politik, forbrug og hverdagsliv og formår stadig at holde sig på et objektivt niveau.

Der er dog sket en forandring i forståelsen af hvad politik dækker over. Emner som vedrører forbrugerne har fået større mediedækning, og medierne har i større omfang forsøgt strategisk, at nå bestemte dele af befolkningen hvor deres kommercielle

2

http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_og_politik/Massemedier/Trykt

e_medier_og_dagblade%2C_Danmark/firebladssystemet
3

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedier/Trykte_medier_og_dagbla

de,_Danmark/omnibusavis?highlight=omnibusaviser
4

Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation. Side 39. 1. udg. Columbus,

2007. (Bog)

Side 6

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 6 af 30 interesser bedst forsvares [5]. Stig Hjarvard [6] med andre peger på en fjerde fase som vi er på vej imod, hvor medierne i højere grad bliver selvstændige aktører, der med aggressiv og kritisk journalistik sætter egne sager på dagsordenen. Tendensen er specielt at se i de tre morgenaviser (Berlingske, Morgenavisen Jyllands-Posten og Politiken). Det skal dog pointeres, at aviserne ikke er på vej tilbage til fase 1, men tager bestemte synspunkter for en række kontroversielle områder.

2.2 De markedsføringsmæssige redskaber

Der har længe været en tendens til at benytte sig af de mere moderne kommunikationsværktøjer som web 2.0 [7] og townhall meetings for at skabe opmærksomhed og fokus omkring politikken. Meget tyder dog på at vi er ved at vende tilbage til den traditionelle reklame ved brug af avisannoncer og outdoor-skilte [8]. Blandt andet partiet Liberal Alliance har ved en massiv marketingindsats omkring avisannoncer genopstået henover vinteren, og ligeledes Venstres succes med deres print-first strategi som optakt til statsministerens nytårsaftale. Dette resulterede i, at 300.000 flere så nytårstalen i forhold til året forinden (2011 i forhold til 2010). [9] Brugen af redskaber udvides også fordi partierne søger, at skabe relationer direkte med vælgerne i form af disse printannoncer, samt sociale medier og dør til dør-aktiviteter. Dette har skabt en ny tendens indenfor politisk markedsføring som bygger på udviklingen fra 1980’erne. Denne nye tendens er en sammenkobling mellem tidligere tendenser hvori blandt andet netværkskommunikationen og spin består. Tendensen kommer til udtryk, ved at partierne plukker elementer fra

                                 10
brandingens og reklamebranchens midler .

Blandingen af de mange redskaber skaber et mere direkte fokus på partiet, med outdoor-reklamer til at skabe opmærksomhed som helhed, sociale medier til at personliggøre kontakten mellem afsender og modtager og printannoncer for at belyse aktuelle politiske sager. Partierne er blevet konfronteret af vælgernes ønsker og

5

Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation. Side 39. 1. udg. Columbus,

2007. (Bog)
6

Stig Hjarvard, professor, ph.d., vice-institutleder: Institut for Medier, Erkendelse og

Formidling ved Københavns Universitet
7

http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html

8

Se bilag 1 Debat: ANALYSE: Salgsvare. Nu skal politikerne markedsføres (Udleveret bilag)

9

Se bilag 1 Debat: ANALYSE: Salgsvare. Nu skal politikerne markedsføres (Udleveret bilag)

10

Se bilag 1 Debat: ANALYSE: Salgsvare. Nu skal politikerne markedsføres (Udleveret bilag)

Side 7

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 7 af 30 behov, de ses nu som en virksomhed som skal opfylde efterspørgslen på markedet,

                              11
hvori valutaen består af stemmesedler .

Som allerede nævnt sker der en mere direkte henvendelse til den enkelte vælger, men

også mere skjult.^{12} Distributionen sker i form af SMS og mails, men med en

hjælpende hånd fra diverse databaser fyldt til randen med befolkningens forskellige adfærdshåndtering i dagligdagen, og partierne kan derfor ramme med nøjagtig det budskab som appellerer til en given vælger [13]. Sigge Winther [14] udtaler blandt andet ”De hjemlige politiske partier føler, at medieudviklingen tvinger dem til at finde nye og mere direkte veje til vælgerne. Og derfor vil brugen af sms og mailkampagner givetvis blive øget […] Dertil kommer at vælgerne anno 2011 er blevet mere troløse, og ikke længere har et fast ideologisk ståsted. De er dermed nemmere at flytte”.

Hvilket konkluderer den nye tendens til politisk markedsføring, hvor kampagnerne bærer stort præg af den post-moderne kampagne [15], hvor udbuddet af medier på alle niveauer er blevet langt større og mediebilledet mere fragmenteret. Det er nu altafgørende for partierne at nå ud til vælgerne, mens de er ”såbare” og nemme at flytte, ved at benytte de indhentede og relevante oplysninger fra databaserne og formidle et præcist budskab, til den enkelte person.

11

Se bilag 2: http://sprog.asb.dk/vv/cbcom/workingpapers/wp5.pdf

12

Se bilag 3: Tidspunktet for valget er endnu usikkert (Udleveret bilag)

13

Se bilag 3: Tidspunktet for valget er endnu usikkert (Udleveret bilag)

14

Sigge Winther, Ph.d. studerende ved Københavns Universitet

15

Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation. Side 46. 1. udg. Columbus,

2007. (Bog)

Side 8

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 8 af 30

3. Analysér med udgangspunkt i egen dataindsamling (artikler, kampagnemateriale, information om vælgerne, konkurrencesituation m.v.) samt relevante afsætningsøkonomiske modeller og politologisk teori, årsagerne til Liberal Alliances fremgang ved sidste folketingsvalg

Det er uden undtagelse, at Liberal Alliances (LA) valgresultat anno 2011 er deres bedste hidtil, sammenlignet med sidste folketingsvalg er de gået frem med 2.2 %, hvilket er tæt på en fordobling siden sidste valg, hvor de fik 5 % af de i alt 3.579.675 stemmer [16], hvilket må anses som positiv fremgang hos partiet, som nu har fået en øget indflydelse i dagligdagens politik med i alt 9 mandater fra de førhen 5.

Denne fremgang afspejler sig i deres kontinuerlige politikførelse, og ved en gennemgang af en modificeret udgave af Molins model [17], kan valget af deres standpunkt belyses og give en eventuel grund til deres fremgang.

3.1 Modificeret udgave af Molins model

Der er en ydre faktor i form af et folketingsvalg hvori LA blandt andet har truffet beslutningen om, at gå til valg med udmeldingen at sænke skatten til maks. 40 %, og samtidig afskaffe multimedieskatten, udligningsskatten samt iværksætter skatten, med det grundlag, at det vil skabe mere vækst og større incitament til at arbejde.

Dette hænger i tråd med interessefaktoren, da LA er anset som Danmarks mest liberale parti [18], og en sådan udmelding er også af den liberalistiske ideologi hvilket LA’s grundholdninger bygger på. Samtidig med det, tør de med denne udmelding udfordre store partier såsom Venstre omkring skattepolitikken, selvom begge partier befinder sig på den samme side af midten.

Dette gør sig gældende i opinionsfaktoren hvor partiet opfylder deres tidligere kontinuitet, da ønsket om at sænke skatten længe har været aktuelt og ikke strider imod tidligere handlinger fra partiets side, og derfor til partiets vælgeres velbehag.

16

http://www.valg-2011.dk/valgresultat-valg-2011/

17

Se bilag 4: Modificeret udgave af Bjørn Molins model

18

http://podia.dk/site/artikler/artikel-politik/193555-hvem-er-danmarks-liberale-parti.html

Side 9

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 9 af 30

Den parlamentariske faktor er vigtig i denne gennemgang for at belyse eventuelle årsager til fremgang hos partiet, denne dækker nemlig over hvilke forhandlings- og alliancestrategiske hensyn et parti må tage overfor samarbejdspartnere såvel som modstandere [19]. I LA’s tilfælde har der nemlig ikke været mange hensyn at skulle tage stilling til, da partiet hverken fungerede som støtteparti ved sidste folketingsvalg hvor Venstre var sejrsherre eller ved dette hvor det blev Socialdemokratiets tur til at sidde i regering. Derfor har LA kunne tillade sig at appellerer anderledes til vælgerne og belyse problemstillinger, uden at skulle være nervøse for tilbagegang, i og med partiet stadig var forholdsvis lille. At La ikke fungerer som støtteparti betyder at de kan differentiere sig på flere områder, og derved skabe flere stemmer, fordi de ikke er afhængige af at lade sig påvirke og indordne sig efter andre partier. På denne måde har LA differentieret sig i forhold til eksempelvis Venstre, som i en debat om hvilket parti var det mest liberale i Danmark, måtte holde sig tilbage med hensyn til et spørgsmål om hvorvidt Bertel Haarder (Venstre) ønskede at afskaffe efterlønnen eller ej. Han måtte afvige fra dette spørgsmål da han selvfølgelig ikke kunne komme

med en sådan udmelding, som minister i regeringen^{20}, hvilket tyder på en

begrænsning hos Venstre på grund af hensyntagen til deres parlamentariske faktor i forhold til LA’s frie tøjler.

Hvis tiltaget skal ses i sammenhæng med modstanderne, giver det klart udtryk for en helt anden skattepolitisk tilgang til valget, da modstanderen – i dette tilfælde rød blok

- ønsker højere skatter og afgifter, hvor LA ønsker det komplet modsatte, og på den måde gør det klart for vælgerne og partierne, at det ikke vil være muligt at samarbejde med partier med denne holdning, heller ikke på realpolitisk niveau.

Til sidst i gennemgangen kan personfaktoren påpeges hvori Anders Samuelsen [21] kan nævnes som partileder for LA. Han har ført partiet til sejr i samarbejde med de øvrige partimedlemmer, ovenpå megen tumult siden partiets start, som i tidernes morgen hed Ny Alliance med formanden Naser Khader. Dette er der rettet op på, af blandt andet ovenstående person, med en anderledes tilgang til hele situationen omkring folketingsvalget, hvor han møder al kritik med storm og ikke er bange for at lægge sig ud med diverse tv stationer, hvis han føler sit parti udsat på anden vis end

19

http://www.scribd.com/full/?access_key=key-27to7hhwlplnb8qcdezz

20

http://podia.dk/site/artikler/artikel-politik/193555-hvem-er-danmarks-liberale-parti.html

21

Anders Samuelsen, Partileder og finansordfører hos Liberal Alliance

Side 10

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 10 af 30 ønsket [22]. Han skal vise at han mener det overfor vælgerne og dernæst modtage deres velsignelse, hvilket har vist sig, sammen med partiets øvrige politik at virke ganske exceptionelt.

Alle disse faktorer konkluderer LA’s standpunkt, at være kontinuerlige og tro overfor deres politik og dermed påpege alt det oppositionen og regeringen ikke tør sige [23].

Samtidig melder partiet klart ud, at der selvfølgelig også er nogle punkter man bliver nød til at spare på, hvilket er med til at skabe tillid hos vælgeren, som udmærket er klar over at vi befinder os i en krisetid, og det kan forklare én af LA’s succesfaktorer.

3.2 Kaare Strøms teori om partiernes orienteringer

En anden årsag til fremgang kan belyses ved hjælp af Kaare Strøms [24] teori om de forskellige partiers orienteringer som strækker sig over tre forskellige begreber: Vote seeking (Orienteret mod så mange stemmer som muligt), Office seeking (Ønsket om at få regeringsmagten) og Policy seeking (Orienteret mod at realisere partiets politik) [25], som hver især kan være med til at beskrive et partis handlinger vedrørende et folketingsvalg og lignende.

I LA’s eksempel har det hovedsaglige fokus været et ønske om at realisere partiets politik frem for at få regeringsmagten, og det er i stor grad forsøgt ved hjælp af de mange store avisannoncer i de borgerlige aviser [26], hvor fundamentet i annoncerne har været partiets politik i stedet for at profilere partimedlemmer, eller gøre opmærksom på de andre partiers svage sider, som eksempelvis er set i debatten mellem Venstre og Socialdemokratiet.

Partiets Policy seeking strategi er også belyst i deres kritisering af de henholdsvis andre store partier, fordi de ikke har, turde bringe upopulære emner på den politiske dagsorden, såsom hvorvidt efterlønnen skulle afskaffes eller ej, og derfor selv har taget hånd om emner som disse, og givet partiets klare syn på problematikken, eller

22

http://blog.politiken.dk/mogensen/2011/03/15/er-anders-samuelsen-nyskabende-eller-plim/

23

http://www.politiknyt.dk/politik/leder-hvorfor-har-liberal-alliance-succes/

24

Kaare Strøm, professor, statskundskab ved University of California, San Diego

25

http://books.google.dk/books?id=j-
KVwQ2fYLYC&pg=PA88&lpg=PA88&dq=kaare+str%C3%B8m+politik&source=bl&ots=6rqhdReXW7&s
ig=OsqCVlap8cp4jlmEUXT3eU0xOE0&hl=da&ei=sD3fTqWcNcXNswbO85WSCQ&sa=X&oi=book_resul
t&ct=result&resnum=6&ved=0CEgQ6AEwBQ#v=onepage&q=kaare%20str%C3%B8m%20politik&f=fal

se
26

http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/Analyser/2011/09/06/104256.htm

Side 11

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 11 af 30 som minimum gjort opmærksom på, at der har været problematikker som har været nødvendige at tage stilling til.

Ligesom dette har LA også efterspurgt reformer i stedet for lappeløsninger og det har vist sig, at i forhold til 2007, støtter 6 ud af 10 danskere nu partier som går ind for reformer [27], hvor især LA har været bannerfører hvad reformer angår, og det har de også fået anerkendelse for, blandet andet forskergruppen DREAM [28] har udtalt at

LA’s reformpakke^{29} vil give et gigantløft i væksten over det næste årti [30].

I sammenkobling med strategien ovenfor har LA selvfølgelig også bestræbt sig på at skaffe så mange stemmer som muligt, især ovenpå nedturen fra 2007 hvor partiet med knap og nap nåede over spærregrænsen. LA har anvendt Vote seeking strategien, ved at benytte sig af virkemidlerne fra Policy seeking strategien, og på disse vegne kombineret strategierne. Dette betyder at de på baggrund af denne kombination har gjort det muligt at vinde flere stemmer og dermed flere mandater i folketinget

Det sidste begreb Office seeking har ikke været i brug hos LA, da partiet stadig er så lille, at det ikke har været en mulighed, at vinde regeringsmagten alene, og derfor har, måtte søge samarbejdspartnere hvis dette havde været et ønske fra partiets side, og da det allerede er beskrevet i strategien Policy seeking ovenfor, at LA ikke har ønsket at gå på kompromis med deres politik, ville et eventuelt samarbejde med de øvrige partier findes svært, da man oftest med denne strategi må være åben overfor et højt niveau af realpolitik.

3.3 Alternativ markedsføring

I kampens hede om at vinde vælgernes opmærksomhed har LA vist sig fra deres kreative og innovative side, med deres nye lancering af spillet FREEDOM

27

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2547308.ece

28

DREAM, uafhængig institution med formålet at udvikle og vedligeholde analyseredskaber til

strukturpolitik
29

Se bilag 5: http://img.borsen.dk/img/cms/tuksi4/media/nyheder.art_grafik/6978_url_2220.gif

30

http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/212352/liberal_alliances_reform_faar_topkarakter_af_

forskergruppe.html

Side 12

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 12 af 30

FIGHTER [31] som har fodfæste på Facebook. Basalt handler spillet om, at udbrede budskabet om mere personlig frihed, mindre jantelov, mere vækst og mindre skat [32].

Idéen er unik idet spillets pointsystem belønnede LA’s krigere, når de kommenterede eller skabte debat på de andre partiers Facebook sider [33], hvilket har uddelegeret opgaven om at fremhæve og brede LA’s politik til vælgerne selv, som kan komme i samme kategori som viral markedsføring. Ved at benytte sig af denne form for virale markedsføring gør man brug af allerede eksisterende sociale netværk, og får en virkning som spreder sit budskab eksplosivt, hvis det er anvendt korrekt. Spillet skabte stor opmærksomhed, og mødte konsekvens blot en uge efter lanceringen, hvor FREEDOM FIGHTER var hørt op med at eksistere på Facebook. Anders Samuelsen udtaler blandt andet selv om lukningen til jp.dk; ”Det er meget sigende om debatklimaet i Danmark i øjeblikket. Man er så bange for at blive udfordret på sine holdninger, at man lukker ned for modstanderens mikrofon. Det er en fallit-

erklæring”^{34}, og med denne udtalelse belyser LA igen, at visse ting må fremmes på

den politiske dagsorden, selvom det ikke er populære politiske emner hos vælgerne.

Et andet tiltag til den anderledes markedsføring kommer fra den unge LA kandidat Laura Lindahl, som i sit kreative moment fandt på at uddele ikke færre end 10.000 parkeringsbøder, eller i hvert fald udadtil [35]. Budskabet i skikkelsen af denne p-bøde, kommer sig af hendes idé om, at de fleste kan relatere til en afgift som denne, i stedet for dialogen mellem afsender og modtager, når hun eksempelvis udtaler sig om iværksætterskatten [36]. Udformningen ligner til forveksling en original parkeringsbøde, dog er denne udstyret med følgende tekst; ”Denne ville du bedre kunne kapere, hvis du ikke havde betalt 180 % i registreringsafgift på denne bil! Danmark har brug for

                   37
vækst og ikke afgifter!” . Teksten giver igen udtryk for, at Danmark er blandt de

31

http://www.ifluenze.dk/2011/04/06/den-danske-valgkamp-kmpes-facebook-hos-liberal-alliance-

freedom-fighter/
32

http://www.ifluenze.dk/2011/04/06/den-danske-valgkamp-kmpes-facebook-hos-liberal-alliance-

freedom-fighter/
33

http://www.b.dk/nationalt/facebook-lukker-liberal-alliance-spil

34

http://www.b.dk/nationalt/facebook-lukker-liberal-alliance-spil

35

http://guerillamarketing.dk/2011/09/10-000-kobenhavnere-vagnede-op-til-en-parkeringsbode/

36

http://guerillamarketing.dk/2011/09/10-000-kobenhavnere-vagnede-op-til-en-parkeringsbode/

37

http://guerillamarketing.dk/2011/09/10-000-kobenhavnere-vagnede-op-til-en-parkeringsbode/

Side 13

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 13 af 30 lande i verden med de højeste bilafgifter, og man i stedet skulle fokusere på at få gang i væksten, end flere forsøg på at inddrive penge til statskassen.

Disse forsøg på at markedsføre sig alternativt har været med til at øge LA’s medieomtale, fordi de på den vis har skabt opmærksomhed omkring partiet hos befolkningen, som i større grad har vist partiet tillid end tidligere, hvilket kunne skyldes nye måder at appellerer på.

3.4 Uklart budskab mister vælgere

LA har udtrykt sig professionelt og klart i pressen og til vælgerne i form af deres politik, og hvilken der skulle fremhæves. Set i lyset af fiaskoen fra Ny Alliance hvor partiet var af den overbevisning, at de med tiden nok skulle få strikket et partiprogram sammen, og dermed gjorde plads til rigtig mange – knap så gode – idéer, i stedet for færre, men veludtænkte og konkrete problemstillinger som kunne formidles videre til vælgerne, med udgangspunktet, at disse var klar over hvad en stemme på LA indebar, og ikke hvad den kunne indebære [38]. I dette års valgperiode var Konservative udsat for dette, som gik til valg på blandt andet et samarbejde henover midten (med Radikale Venstre), [39] og visionen om at genvinde regeringsmagten, hvilket ingen anerkendelse fik, da de borgerlige vælgere ingen idé havde om, hvad disse to partier kunne samarbejde om, og dermed gjorde det uklart for vælgerne, hvilken politik man kunne se frem til med en stemme på Konservative,

                                  40                       41
hvilket gav partiet et historisk dårligt valg , hvor de mistede 10 mandater .

Som nævnt tidligere i redegørelsen om begrebet politisk markedsføring, er det beskrevet at vælgerne er blevet mere troløse, og dermed nemmere at flytte. Dette er især eksemplet hos forholdet mellem Konservative og LA, hvor Konservative har følt en vælgerflugt som har været LA til gode, da borgerlige stemmer som udgangspunkt ikke flytter sig forbi midten, har disse skulle finde et tilflugtssted, så med andre ord har de tidligere konservative vælgere nu valgt at stemme på LA.

38

http://hjernevasken.smartlog.dk/ny+alliance

39

http://erikgahner.dk/2011/09/18/et-fortjent-godt-valg-til-liberal-alliance/

40

http://politiken.dk/politik/ECE1394380/daarligste-valg-nogensinde-udloeser-

konservativt-blodbad/
41

http://www.valg-2011.dk/valgresultat-valg-2011/

Side 14

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 14 af 30

Disse typiske borgerlige vælgere er tit den del af befolkningen som er individualister og virksomhedsejere, som længe har været med på bølgen om lavere skatter og højere niveau af brugerbetaling, og med Konservatives nedtur, blot har manglet en ny holdeplads for at komme på rette kurs igen. Denne kurs har vist sig, at være LA som ikke længere blot er et fravalg af Konservative, men et tilvalg af LA som begyndte, at vise fremgang i meningsmålinger op til valget [42], og derved har befolkningen ikke været bange for at deres stemme ville gå til spilde, ved at stemme på LA.

3.5 Fire mærkesager

Erfaringen fra Ny Alliances fiasko, og Konservatives snigende tilbagegang har derfor rustet LA til denne valgkamp og på vegne af dette har partiet udvalgt fire særlige mærkesager som de har sat sin lid til, og set som nødvendige for Danmarks fremtid.

Som allerede nævnt har LA profileret sig på at skatten skal sænkes til maks. 40 %, ved helt at afskaffe topskatten og lette bundskatten [43], så det igen kan blive attraktivt at tage en uddannelse og vigtigst af alt, at blive i Danmark så vi ikke oplever den vidensflugt der har været tidligere, hvilket er med til at true blandt andet industriproduktionen indenlands, som er med til at skabe vækst i Danmark [44]. Dette tiltag vil være tiltrækkende for virksomhedsejere som kan vente sig, igen at være ligeså konkurrencedygtige som mange af de andre vestlige EU-lande.

Mærkesagen hænger samtidigt i tråd med den liberalistiske ideologi som LA bygger på, som også har været partiets forudsætning at fremhæve i den seneste tid, hvilket hjælper til at gøre budskabet mere klart.

Med dette budskab om mindre skat, skal der gang i væksten, da Danmark ifølge en undersøgelse fra OECD som viser den potentielle BNP-vækst i perioden for OECD-landene kvitterer med en 29. plads til Danmark [45], og hvis der ikke bliver gjort noget ved denne prognose, vil det meget sandsynligt få konsekvenser for det danske velfærdssamfund, som kan sættes lig velstand.

42

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/02/17/161207.htm

43

http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/40-procent-skat

44

http://elektronikbranchen.dk/nyhed/produktionsvirksomheder-slaar-outsourcing-alarm

45

http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/gang-i-v%C3%A6ksten

Side 15

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 15 af 30

Redningen fra Liberal Alliances perspektiv skal ske gennem vækst og reformer [46], som læner sig op af deres anden mærkesag gang i væksten. Her melder partiet blandt andet klart ud, at efterlønnen skal afskaffes da den forhindrer mere end 100.000 danskere i at bidrage på arbejdsmarkedet [47], som er en forudsætning for vækst og bevarelsen af det samme niveau af velfærdsstat, som Danmark på nuværende tidspunkt besidder.

Velfærden er især nødvendig da en prognose ifølge regeringens velfærdskommission viser, at antallet af personer på 65 eller ældre, vil stige med 400.000 frem til 2040, og samtidig vil gruppen af erhvervsaktive falde med 350.000 i samme periode [48], og hvis disse overtal af ældre skal finansieres, kræver det nye alternativer, hvor LA bruger

                                  49
princippet ”åbne grænser, lukkede kasser”

, om deres villighed til at få veluddannet arbejdskraft udefra til Danmark, og ved at sænke skatterne gøre netop dette attraktivt.

En tredje mærkesag lyder sig på færre forbud, som helt konkret beskriver den tendens der længe har besat Danmark med regulativer af enhver art og forbud mod det meste tænkelige [50], på næsten ingen baggrund. Forslag om forbud mod burkaer, solarieforbrug for unge under 18, parfume på offentlige arbejdspladser og fremmedsprog i skolegården [51] har længe været hverdag for politikkerne. Denne tendens er der gjort op med, med blandt andet netværket Anti-Forbud Danmark [52], som forsøger at bryde de mange forbud som er pålagt danskerne, viser der sig en ny tendens til at danskerne ønsker større valgfrihed fra regeringens side [53], og med dette ønske, støtter LA sagen og ønsker at mindske formynderiet og give ansvaret tilbage

          54
til danskerne .

LA’s sidste mærkesag, men dog ligeværdig med de andre skal sørge for en langt mindre grad af bureaukrati i Danmark, som er skyld i alt for meget spildtid i især det offentlige, hvor det administrative arbejde i forhold til arbejdernes egentlig

46

http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/gang-i-v%C3%A6ksten

47

http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/gang-i-v%C3%A6ksten

48

http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/gang-i-v%C3%A6ksten

49

http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/gang-i-v%C3%A6ksten

50

http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/f%C3%A6rre-forbud-mere-personlig-frihed

51

http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/f%C3%A6rre-forbud-mere-personlig-frihed

52

http://www.frihedsministeriet.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=47:anti-

forbud-danmark&catid=1:frihed&Itemid=1
53

http://blog.politiken.dk/kasper/2011/05/30/i-dag-begynder-kampen-mod-forbudsdanmark/

54

http://blog.politiken.dk/kasper/2011/05/30/i-dag-begynder-kampen-mod-forbudsdanmark/

Side 16

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 16 af 30 uddannelse fylder alt for meget, og stjæler tiden fra at kunne virke medmenneskelig i for eksempel børnehaven. [55] Samtidig kan LA reducere den offentlige sektor med

40.000 stillinger over de næste 10 år, uden at fyre en eneste, hvis blot der nøjes med at ansættes 930 hver gang 1.000 afgår af naturlige årsager, hvor det her primært er de administrative stillinger som ikke skal bestræbes på at blive genbesat [56].

En anden faktor som gløder af liberalisme er ønsket om, at eksempelvis dygtige chefer skal have mere i løn, ligesom muligheden for at give deres medarbejdere differentierede lønninger også skal være til stede [57], hvilket brænder essensen af partiets politik fast, nemlig at ”hver mand er siden egen lykkes smed”.

Disse fire klare budskaber taler alle sammen for partiets grundholdninger og ideologi, og er dermed med til at skabe troværdighed mellem markedsføringen omkring partiet og dets politik. Samtidig formår LA at udnytte ordsproget ”less is more”, ved konkret at belyse nogle få, men fundamentale problemstillinger i den danske politik, og dermed fokusere med partiets kontinuerlige egenskaber på løsninger og klare visioner, danskerne kan forholde sig til. (Dette kan være medvirkende til partiet har fået flere stemmer, fordi deres klare budskaber tiltrækker vælgere).

3.6 PEST-analyse

Ved gennemgang af en PEST-analyse belyses de vigtigste forhold i en virksomheds uafhængige omverden, og på den vis kan nogle yderligere faktorer konkluderer LA’s fremgang.

Politiske og lovgivningsmæssige forhold i LA’s omverden har gjort det sværere for politiske partier generelt, at markedsføre sin politik da der er særlige regulativer omkring blandt andet politisk reklame i radio og fjernsyn. Dette gør sig gældende idet at ifølge Radio- og fjernsynsloven og reklamebekendtgørelsen ikke er tilladt at udsende reklamer eller programmer med politiske budskaber eller profilere enkelte

55

http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/mindre-bureaukrati-mere-skattekronerne

56

http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/mindre-bureaukrati-mere-skattekronerne

57

http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/mindre-bureaukrati-mere-skattekronerne

Side 17

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 17 af 30 partier med public-service forpligtelser [58]. Denne restriktion har tvunget partierne til at finde nye distributionskanaler for deres markedsføring, som kan ses i udviklingen af den politiske markedsføring. For LA’s vedkommende har deres brug af traditionelle helsides avisannoncer derfor været et oplagt valg, for at ramme massivt og bredt hvilket har vist sig at virke ganske effektivt [59].

De økonomiske og demografiske forhold gør sig også nævneværdige i LA’s omverden, da økonomi er en enorm stor faktor for partiets politik og samtidig har stor indflydelse på den generelle dagsorden, da økonomien danner grundlag for at muliggøre den øvrige politik, derfor er det også vigtigt at appellere korrekt i forhold til de demografiske forhold, og på den vis føre politik som en bred vælgermålgruppe kan associere sig med. Med dette har LA blandt andet henvendt sig til befolkningen med bevidstheden om at Danmark stod midt i en finanskrise, og givet klart udtryk for, at der ikke længere er råd til at leve og gøre som man hidtil har gjort, så medmindre befolkningen skal lide et velfærdsdive, skal der ansvarlig økonomisk politik på bordet, jo før des bedre.

Når de sociale og kulturelle forhold skal belyses, kan mærkesagen og ønsket om mindre bureaukrati nævnes da dette tiltag skal forsøge, at effektivere den offentlige sektor og bryde med tidligere normer og værdier indenfor dette område. Som tidligere nævnt omkring partiets fire mærkesager, lader det til at det administrative arbejde i den offentlige sektor har taget overhånd, og overskygger arbejdernes egentlig ansættelsesfunktion [60]. Denne tradition skal brydes, så danskerne kan få mere udbytte af skattekronerne, og nye normer og værdier skal gøres klare, så chefer igen har et incitament til at yde en ekstra indsat, og at der igen er tid til en kop kaffe med forældrene, når børnene skal hentes fra børnehave.

Med udviklingen i de teknologiske og miljømæssige forhold er der meget hensyn at tage, blandt andet indenfor den politiske markedsføring, som efterhånden har uanede muligheder og næsten ingen afgrænsninger findes, her kan der refereres til

58

http://www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/reklamer-i-radio-og-tv/regler/indhold/regler-

for-politisk-reklame/
59

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/02/17/161207.htm

60

http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/mindre-bureaukrati-mere-skattekronerne

Side 18

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 18 af 30 redegørelsen af begrebet politisk markedsføring [61]. Dog har LA trodset den hastige teknologiske udvikling og gjort sig brug af klassiske, men funktionelle markedsføringsredskaber, hvor deres helsides avisannoncer allerede er omtalt. Dette har betydet, at partiet har gjort brug af både traditionelle virkemidler og web 2.0, da deres Facebook spil kan nævnes hertil, hvilket har grebet flere vælgeres opmærksomhed.

Med hensyn til miljøet har partiet ytret den holdning, at de som belaster miljøet skal som udgangspunkt selv bære omkostningerne heraf. Dette ville umiddelbart komme i kambolage med et af de samfundsøkonomiske mål, som lyder sig på et ønske om økonomisk vækst da forudsætningen for økonomisk vækst, som udgangspunkt tilsidesætter målet om hensynet til miljøet. Dog vil partiets skattepolitik komme dette hensyn til gode, og hjælpe med at gøre danske virksomheder mere konkurrencedygtige, da flere forbrugere begynder at handle politisk og støtte virksomheder som tager hensyn til miljøet [62].

Denne analyse konkluderer LA’s kreative metode på at undgå diverse regulativer omhandlende blandt andet markedsførelsen af partiet hos public-service forpligtede radiostationer, hvorpå de har forsøgt sig med traditionelle værktøjer, som har appelleret klart til vælgerne, med et klart økonomisk budskab som har gjort befolkningen bevidste om, at vi stadig befinder os i en krisetid og derfor skal træde til, medmindre befolkningen ønsker et velfærdsdive.

På samme måde har partiet igen belyst nogle helt fundamentale problemstillinger indenfor det offentlige, som kan forbedres uden fyringer, men ved hjælp af overvejelser af de nuværende normer og værdier, som i fremtiden skal sikre Danmark mere vækst og mulighed for at få mere gavn af de mange skattekroner.

Men vigtigst af alt, er det noget danskerne kan relatere til, hvilket er afgørende for, om budskaberne slår igennem.

61

Se Redegørelse af begrebet politisk markedsføring

62

http://www.fremforsk.dk/den_politiske_forbruger.asp

Side 19

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 19 af 30

4. Giv en vurdering af hvad Liberal Alliance kan gøre for at fortsætte deres fremgang og undgå tilbageslag

4.1 Fremtidige muligheder

Som der er gjort klart opmærksom på igennem hele analysen, har det politiske parti Liberal Alliance uden tvivl haft kæmpe fremgang, hvilket skyldes i særdeleshed deres traditionelle, innovative og standhaftige markedsføringsstrategier og virkemidlerne herfra. Disse har været nøje udvalgt efter erfaringen fra Ny Alliance, som ikke viste sig at give den helt store gevinst. Partiet har søgt nye muligheder og det virker, og derfor er én af deres muligheder for yderligere fremgang, at blive ved med at tænke i alternative tankegange hvad deres markedsføring angår.

Disse alternativer skal dog ikke nødvendigvis kun bestå af nye appelformer, såsom deres Facebook spil FREEDOM FIGHTER.

Tiltaget betyder alt andet lige, at de skal – som allerede gjort – kombinere deres markedsføring mellem traditionelle og nytænkende fremgangsmåder i større grad, hvor det kan muliggøres i relevante sammenhænge. Dette vil kræve fremadrettede prognoser om hvilken form for politisk markedsføring, som skaber størst opmærksomhed og giver bedst indtryk hos befolkningen og hos den rette vælgergruppe.

Selvom et sådant tiltag vil kræve dybdegående research, har LA allerede formået at gøre det rigtigt en gang, da de har ramt bredt i demografien med appelformer som henvender sig til avislæserne, og samtidig de unge som i høj grad benytter sig af sociale netværk, for at få opdateret deres politiske situation, hvilket er en stigende tendens [63]. Denne succes vil de kunne bygge videre på og kan fortsætte i nuværende boldgade, dog med en øget grad af intensivering på længere sigt.

4.2 Den tredje strategi – Office seeking

En anden vigtig faktor at overveje for LA, er deres brug af Kaare Strøms teori om partiernes orientering [64]. Da de hidtil bevidst, kun har gjort brug af Vote seeking og

63

http://www.ungdomsringen.dk/nyhedsarkiv-

1657.aspx?Action=1&NewsId=1149&M=NewsV2&PID=10437
64

http://books.google.dk/books?id=j-
KVwQ2fYLYC&pg=PA88&lpg=PA88&dq=kaare+str%C3%B8m+politik&source=bl&ots=6rqhdReXW7&s

Side 20

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 20 af 30

Policy seeking strategierne, og har gjort budskabet om, at fungere som uafhængigt parti blandt de andre partier klart for vælgerne, vil muligheden for at benytte sig af succesen fra denne kombinationsstrategi, siges at være en god idé. Hermed får partiet mulighed for yderligere at udfolde sin politiske dagsorden, uden hensyntagen til andre, og dermed giver vælgerne mulighed for at opleve ufiltreret politik fra partiets side.

Det skal dog pointeres, at LA ikke skal bestræbe sig på, udelukkende at benytte sig af denne strategi i fremtiden. Deres forholdsvis klare budskaber i form af deres højt profilerede fire mærkesager, må antages på et tidspunkt at have taget fodfæste i vælgernes bevidsthed i perioden op til næste folketingsvalg, som senest kan være om

4 år. Derfor skal der bringes nye politiske forslag på bordet, som i fremtiden kan få samme opmærksomhed som de nuværende punkter, med samme grad af hentydning til den personlige frihed. I den sammenhæng skal konsekvensen af, at forholde sig passivt i forhold til sådan et tiltag også overvejes, og dermed skal der lægges ekstra vægt på en gennemførsel af dette.

Den nye politik skal i fremtiden dog ikke nødvendigvis kun markedsføres, ved brug af partiets nuværende Vote- og Policy seeking strategi. Her skal de begynde at tage den sidste strategi i brug, Office seeking.

Ved at påbegynde denne strategi skal det dog nævnes, at LA i større grad skal forsøge at finde samarbejdspartnere, de kan dele udgangspunkter med, og dermed inddrage andre partier i deres parlamentariske faktor. Hvis partiet i fremtiden ønsker regeringsmagt eller større indflydelse, kan de gøre brug af office seeking strategien.

Mulige samarbejdspartnere vil i LA’s tilfælde mest sandsynligt være Venstre, da disse i forvejen er ét af Danmarks største partier, og stadig bygger på samme ideologi som LA. Samtidig har Venstre en stor vælgerstøtte som LA i fremtiden vil kunne få en bid af og få mulighed for større politisk magt.

ig=OsqCVlap8cp4jlmEUXT3eU0xOE0&hl=da&ei=sD3fTqWcNcXNswbO85WSCQ&sa=X&oi=book_resul
t&ct=result&resnum=6&ved=0CEgQ6AEwBQ#v=onepage&q=kaare%20str%C3%B8m%20politik&f=fal

se - Besøgt d.

Side 21

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 21 af 30

En anden mulighed politisk set ville være Konservative, selvom partiet længe har været ude på et sidespor, deler partierne samme holdning til eksempelvis skattepolitikken og omkring den personlige frihed. Derfor hvis Konservative formår at rejse sig igen, ville de og Venstre være gode fremtidige samarbejdspartnere.

Office seeking strategien vil derfor i fremtiden være en mulighed, selvom den forudsætter større villighed i henhold til realpolitik, som LA tidligere har taget afstand til. Hvis strategien lykkedes, vil partiet have et bedre fundament i den daglige politik, og vil stå bedre imod modstand på længere sigt, hvis de i visse situationer kan læne sig op af et betydeligt større parti, som eksempelvis Venstre.

Selvfølgelig skal LA bevare sine nuværende succesfaktorer, og stadig præge debatten med den liberalistiske tankegang, som blandt andet har ligget til grund for deres flotte fremgang ved folketingsvalget i 2011. Partiet skal blot have i baghovedet, at på længere sigt, kan uventede forhold lettere slå et parti ud af kurs, hvis dette står helt alene, end hvis det havde eventuelle samarbejdspartnere. Og med sådanne tiltag, vil det være med til at undgå tilbagegang for LA.

5. Konklusion

Politikken og dens markedsføring har forandret sig siden midten af 1800-tallet, hvor den politiske markedsføring har været igennem tre fasers udvikling. Disse faser har budt på meget subjektive medier, med særlige tilhørsforhold til enkelte partier, som senere i 1980’erne blev erstattet med de omnibusaviser som vi kender i dag.

Den politiske markedsføring har nået nye højder. Begreber som Web 2.0 og

Townhall meetings er dagligdag for markedsføringen af partierne, og innovative forsøg på samme kan ses i sammenhæng med tiltag som Liberal Alliances Facebook spil FREEDOM FIGHTER, og deres hentydning til landets høje afgifter i form af reklame via parkeringsbøder.

Liberal Alliance har haft kraftig fremgang ved folketingsvalget 2011. Fremgangen skyldes partiets kontinuerlige egenskaber, som har præget den offentlige debat. De har benyttet vote- og policy seeking strategien, hvilket har resulteret i et klart budskab til vælgerne og de øvrige partier, om at føre selvstændig politik uden at gå på kompromis. Partiet har udtrykt og formuleret fundamentale og liberalistiske tiltag til den offentlige sektor, så der i fremtiden vil ske en effektivisering af det offentliges

Side 22

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 22 af 30 egentlige arbejdsfunktion indenfor det administrative arbejde. Derudover har Liberal Alliance stillet sig frem og udtrykt klare holdninger omkring tabuemner som efterlønnen, og givet deres bud på hvordan velfærden herhjemme bedst skulle bevares, i en tid med økonomisk krise. Partiet har yderligere formået at tilpasse sig omverdenens uafhængige forhold, og har trodset tendensen til udelukkende at benytte nyere medieteknologi, og har kombineret denne med traditionelle markedsføringsredskaber som deres succesfulde helsides avisannoncer, kun indeholdende partiets politik. I fremtiden skal Liberal Alliance fortsætte med nytænkende kombinationer, af såvel nye og traditionelle markedsføringsredskaber i større grad. Det skal dog overvejes på længere sigt, at skabe samarbejdspartnere ved hjælp af office seeking strategien, som vil give partiet regeringsmagt, større indflydelse, og ruste partiet til at imødekomme fremtidige uventede forhold.

Side 23

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 23 af 30

6. Litteraturliste

6.1 Bøger:

Rasmussen, Finn: Massemedier og politisk kommunikation. Side 38-39. 1. udg.

Columbus, 2007. (Bog)

Munk Christiansen, Peter og Asbjorn Sonne Norgaard: Demokrati, Magt og Politik i Danmark. 1. udg. Gyldendal, 2005.

Internetadresse: http://books.google.dk/books?id=j-
KVwQ2fYLYC&pg=PA88&lpg=PA88&dq=kaare+str%C3%B8m+politik&source=
bl&ots=6rqhdReXW7&sig=OsqCVlap8cp4jlmEUXT3eU0xOE0&hl=da&ei=sD3fT
qWcNcXNswbO85WSCQ&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=6&ved=0CE
gQ6AEwBQ#v=onepage&q=kaare%20str%C3%B8m%20politik&f=false - Besøgt

d. (Bog)

6.2 Internet:

Firebladssystemet. Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse: http://www.denstoredanske.dk/index.php?title=Samfund%2C_jura_
og_politik/Massemedier/Trykte_medier_og_dagblade%2C_Danmark/firebladssyste

met

Omnibusavis. Udgivet af Gyldendal.

Internetadresse:http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Massemedi
er/Trykte_medier_og_dagblade,_Danmark/omnibusavis?highlight=omnibusaviser

What Is Web 2.0. Udgivet af Tim O\'Reilly.

Internetadresse: http://oreilly.com/web2/archive/what-is-web-20.html

Hvem er Danmarks liberale parti?. Udgivet af Hans Jonas Hansen.

Internetadresse:http://podia.dk/site/artikler/artikel-politik/193555-hvem-er-

danmarks-liberale-parti.html

Valgresultat valg 2011. Udgivet af Folketingsvalget.

Internetadresse: http://www.valg-2011.dk/valgresultat-valg-2011/

Er Anders Samuelsen nyskabende eller ‘plim’?. Udgivet af Peter Mogensen.

Internetadresse:http://blog.politiken.dk/mogensen/2011/03/15/er-anders-samuelsen-

nyskabende-eller-plim/

Hvilke faktorer ligger til grund for et parpolitisk standpunkt?. Udgivet af Martin Ingemann Hansen.

Internetadresse:http://www.scribd.com/full/?access_key=key-

27to7hhwlplnb8qcdezz

Leder: Hvorfor har Liberal Alliance succes. Udgivet af Thomas De Oliveira.

Internetadresse:http://www.politiknyt.dk/politik/leder-hvorfor-har-liberal-alliance-

succes/

Side 24

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 24 af 30

ANALYSE: Samuelsens snigende succes. Udgivet af Jens Ringberg .

Internetadresse:http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/Analyser/2011/09/06/

104256.htm

Samuelsen: 6 ud af 10 ønsker reformer. Udgivet af /ritzau/.
Internetadresse:http://jp.dk/indland/indland_politik/article2547308.ece

Liberal Alliances reform får topkarakter af forskergruppe. Udgivet af Dagbladet Børsen.

Internetadresse:http://borsen.dk/nyheder/politik/artikel/1/212352/liberal_alliances_re

form_faar_topkarakter_af_forskergruppe.html

Facebook lukker Liberal Alliance-spil. Udgivet af Kristoffer Friis.

Internetadresse:http://www.b.dk/nationalt/facebook-lukker-liberal-alliance-spil

10.000 KØBENHAVNERE VÅGNEDE OP TIL EN PARKERINGSBØDE. Udgivet af HENRIK CHRISTIANSEN.

Internetadresse:http://guerillamarketing.dk/2011/09/10-000-kobenhavnere-vagnede-

op-til-en-parkeringsbode/

Liberalisme på slap line. Udgivet af Regicollis.

Internetadresse: http://hjernevasken.smartlog.dk/ny+alliance

Den danske valgkamp kæmpes på Facebook hos Liberal Alliance med Freedom

Fighter . Udgivet af Ifluenze.

Internetadresse: http://www.ifluenze.dk/2011/04/06/den-danske-valgkamp-kmpes-

facebook-hos-liberal-alliance-freedom-fighter/

Et fortjent godt valg til Liberal Alliance. Udgivet af Erik Gahner Larsens.

Internetadresse:http://erikgahner.dk/2011/09/18/et-fortjent-godt-valg-til-liberal-

alliance/

Dårligste valg nogensinde udløser konservativt blodbad. Udgivet af Thomas Berndt .

Internetadresse:http://politiken.dk/politik/ECE1394380/daarligste-valg-nogensinde-

udloeser-konservativt-blodbad/

Liberal Alliance går frem - igen. Udgivet af Mads Bøgh Johansen.

Internetadresse:http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2011/02/17/161207.htm

40 Procent Skat. Udgivet af Liberal Alliance.

Internetadresse: http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/40-procent-skat

Industrien: Vidensflugten er særdeles kritisk. Udgivet af Torben R. Simonsen.

Internetadresse:http://elektronikbranchen.dk/nyhed/produktionsvirksomheder-slaar-

outsourcing-alarm

Gang i væksten. Udgivet af Liberal Alliance.

Internetadresse: http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/gang-i-

v%C3%A6ksten

Side 25

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 25 af 30

Færre forbud - Mere personlig frihed. Udgivet af Liberal Alliance.

Internetadresse:http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/f%C3%A6rre-

forbud-mere-personlig-frihed

Anti Forbud Danmark. Udgivet af Christian Donatzky .

Internetadresse: http://www.frihedsministeriet.dk/index.php?option=com_content&vi
ew=article&id=47:anti-forbud-danmark&catid=1:frihed&Itemid=1

I dag begynder kampen mod forbudsdanmark. Udgivet af Kaster Elbjørn.

Internetadresse:http://blog.politiken.dk/kasper/2011/05/30/i-dag-begynder-kampen-

mod-forbudsdanmark/

MINDRE BUREAUKRATI - MERE FOR SKATTEKRONERNE. Udgivet af

Liberal Alliance.

Internetadresse:http://www.liberalalliance.dk/politik/maerkesager/mindre-

bureaukrati-mere-skattekronerne

POLITISK REKLAME I FJERNSYN OG RADIO. Udgivet af Styrelsen for bibliotek og medier.

Internetadresse:http://www.bibliotekogmedier.dk/medieomraadet/reklamer-i-radio-
og-tv/regler/indhold/regler-for-politisk-reklame/

Den politiske forbruger - direkte politik i det daglige. Udgivet af Jesper Bo Jensen.

Internetadresse:http://www.fremforsk.dk/den_politiske_forbruger.asp

NY UNDERSØGELSE: FACEBOOK GIVER UNGE POLITISK VIDEN. Udgivet af Ungdomsringen.

Internetadresse:http://www.ungdomsringen.dk/nyhedsarkiv-
1657.aspx?Action=1&NewsId=1149&M=NewsV2&PID=10437

Side 26

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 26 af 30

7. Bilag

7. 1 Bilag 1 Debat: ANALYSE: Salgsvare. Nu skal politikerne markedsføres

(Udleveret bilag)

Side 27

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 27 af 30

Side 28

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 28 af 30

7.2 Bilag 2: Markedet for varer sammenlignet med markedet for politik

Side 29

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 29 af 30

7.3 Bilag 3: Tidspunktet for valget er endnu usikkert (Udleveret bilag)

Side 30

Miguel Ljungström

ZBC Næstved, 3B

Studieretningsprojekt – Politisk markedsføring med fokus på Liberal Alliance Side 30 af 30

7. 4 Bilag 4: Modificeret udgave af Björn Molins model

7.5 Bilag 5: Liberal Alliances reformpakke