Et eksempel fra STX 3.g
Resistansens temperaturafhængighed | Rapport i Fysik
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?
- 4 min
Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?
- 4 min
Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?
- 3 min
Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?
Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: Fysikrapport og journal
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Fysik A, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.
Uddrag fra materialet
Resistansens temperaturkoefficient
Formål: Formålet med forsøget er at bestemme resistansens temperaturkoefficient ved 0 C for henholdsvis 3 metaller. Kobber, nikkel og konstantan. Teori: Resistansen af en metaltråd er i langt de fleste tilfælde afhængig af trådens temperatur. Vi betegner resistansen ved temperaturen 0 C med R , mens vi ved temperaturen (t) betegner resistansen R Resistansens afhængighed af temperaturen kan udtrykkes på følgende måde: Denne formel kan skrives således: I denne ligning er et udtryk for resistansens temperaturkoefficient ved 0 C Denne temperaturkoefficient er forskellig fra metal til metal, og kan beregnes ud fra ovenstående formel.
Sætter vi temperaturen (t/ C) ud af 1.-aksen, og modstanden ved den pågældende temperatur (R ud af 2.-aksen, forventer vi en lineær funktion som vist nedenfor: For en lineær funktion gælder: Funktionen for temperaturkoefficienten ved 0 C kan vi derfor skrive Heraf er: Heraf er: R = modstanden ved en bestemt temperatur.
R = modstanden ved 0 C t = temperaturen målt i C = temperaturkoefficienten ved 0 C.
Kender man derfor hældningskoefficienten (a) og modstanden ved 0 C (R ), som ud fra grafen kan aflæses som skæringspunktet på y-aksen (b), kan man beregne resistansens temperaturkoefficient ved 0 C på følgende måde: Materialer og apparater: For at udføre forsøget kræves: Strømforsyning, diverse ledninger, to multimetre (voltmeter/amperemeter/ohmmeter), elkedel, stativ, demineraliseret vand, termometer, tre dyppemodstande med modstandstråde af henholdsvis de tre metaller: Kobber, nikkel og konstantan. Fremgangsmåde: Der hældes demineraliseret vand i elkedlen. Desuden anbringes dyppemodstanden på stativet, således at modstandstråden er dækket af vandet i elkedlen, dog uden at røre bunden Opstil et kredsløb hvor amperemeter og dyppemodstand er koblet sammen i serie, samt forbundet til strømforsyningen. Voltmeteret skal være koblet parallelt med dyppemodstanden. HUSK at der skal indgå en beskyttelsesmodstand i kredsløbet. (Skitseret på figuren herunder) Der tændes for strømforsyningen. Vær opmærksom på sikringen, amperemeteret kan kun klare en strømstyrke på 2 ampere. (Man kan evt. måle resistansen i dyppemodstanden med et ohmmeter og vurdere den maksimale spænding).
Dyppemodstand: En dyppemodstand består af en modstandstråd, der er viklet om et plexiglasrør. Dette plexiglasrør er forsynet med bøsninger.
Herefter beregnes konstantans temperaturkoefficienten ved 0 C Regressionsligningen for konstantans temperaturkoefficient er ifølge vores forsøg bestemt til: Ifølge tabelværdien i databogen (side 166) er temperaturkoefficienten ved 0 C for konstantan mellem -0,00008 C og + 0,00004 C . Det vil sige at vores beregnede temperaturkoefficient på C ligger i dette interval.
Diskussion: Nedenfor …
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.