SRO - ethanolindhold i vand-ethanolblanding

Side 1

[navn fjernet] SRO: Fysik - Kemi 11. februar 2011

2.a Ethanolindhold i vand-ethanolblanding

Side 1 af 11

Indledning

Indledning…………………………………………………………………..s. 2

Opbygning af ethanol og vand…..…...……………………………………s. 2

Molekylernes form…………………………..……………………………..s. 2

Elektronegativitet…………………………………………………………..s. 3

Destillation………………………………………………………………….s. 5

Forsøg…………………………………………………………..s. 6

Gaskromatografi…………………………………………………………...s. 7

Forsøg…………………………………………………………..s. 8

Diskussion af destillation og gaskromatografi…………………………...s. 10

Konklusion…………………………………………………………………s. 10

Litteraturliste………………………………………………………………s. 11

Bilag

Side 2

[navn fjernet] SRO: Fysik - Kemi 11. februar 2011

2.a Ethanolindhold i vand-ethanolblanding

Side 2 af 11

Indledning

I denne opgave vil jeg indenfor kemi og fysik fortælle om ethanolindholdet i vand-ethanolblandinger. Jeg vil redegøre for opbygningen og polariteten af vand og ethanol og beskrive, hvordan men ved gaskromatografi og destillation udnytter stoffernes forskellige polaritet til separation. For at understøtte min redegørelse af hhv. destillation og gaskromatografi, vil jeg lave to forsøg, hvor jeg i det ene vil bestemme ethanolindholdet i snaps ved hjælp af gaskromatografi og i det andet, bestemme ethanolindholdet i snaps ved hjælp af destillation. Jeg vil redegøre for forsøgene og mine anvendte målemetoder, analysere mine opnåede data og vurdere mine resultater.

Til sidst vil jeg diskutere fordelene og ulemperne ved hhv. gaskromatografi og destillation.

Opbygning af ethanol og vand

Alkoholer er en organisk forbindelse. Organiske forbindelser er alle de kemiske forbindelser hvor carbon (C-atomer) indgår i molekylerne.

Udover carbon og hydrogen, indeholder alkoholer også hydroxygrupper (OH-grupper). Alkoholer er derfor et fælles navn for stoffer der indeholder C-atomer, H-atomer og OH-grupper.

Der findes mange forskellige alkoholer, men jeg vil fortælle om ethanol, der er den alkohol der findes i vin, spiritus og i almindelig husholdningssprit. [1]

Molekylernes form

Atomerne i et molekyle er bundet sammen af elektronparbindinger. Det betyder at de deles om elektronerne, da de gerne vil opfylde ædelgasreglen med otte elektroner i yderste skal.

Molekylers egenskaber, kan være forbundet med deres form. Når man skal vurderer et helt molekyle, går man ind og kigger på hvordan stoffet ser ud i rummelig forstand. Altså den rummelige fordeling af atomerne. Man kan generelt forudsige et molekyles rummelige opbygning, ud fra grupperne af elektronpar, der jo er negative og frastøder hinanden og derfor vil arrangere sig, så de kommer længst væk fra hinanden, men stadig så tæt på centralatomet som muligt. Det er disse figurer man kan lave med molekylebyggeset.

Hvis man kigger på vandmolekylet H

2

O, har oxygen to elektronparbindinger med hydrogenatomerne, og to frie elektronpar. Oxygenatomet er centralatomet og elektronparrene vil alle søge væk fra hinanden, og vil derfor danne et såkaldt tetraeder. Normalt vil bindingsvinklen mellem atomerne i et tetraeder være på 109,5 °C, men da vand har to frie elektronpar, er elektronskyen lidt mere udflydende og bindingsvinklen bliver derfor 104,5 °C.

1

Parbo, Henrik; Nyvad, Annette; Mortensen, Kim Kusk: Kend Kemien 1, Gyldendal, 2005, s.105-108

Houkjær, Helle; Olesen, Erik Bruun; mf, Gyldendals små opslgasbøger FYSIK/KEMIK, Gyldendal, 2006, s. 11

Side 3

[navn fjernet] SRO: Fysik - Kemi 11. februar 2011

2.a Ethanolindhold i vand-ethanolblanding

Side 3 af 11

Atomerne i vandmolekylet er derfor vinkelbøjet. Vands specielle form er bl.a. en af grundene til vands mange egenskaber, da det på grund af sin form og frie elektronpar, kan danne fire hydrogenbindinger med fire andre vandmolekyler. Denne egenskab giver bl.a. et højt kogepunkt.

Ethanol danner tetraeder ved de to carbonatomter, den første med tre hydrogenatomer og det andet carbonatom, og det andet carbonatom med det første carbonatom, to hydrogenatomer og hydroxygruppen.

Elektronegativitet

Udadtil er molekyler elektrisk neutrale, men inde i molekylet kan der godt være forskydninger af elektronskyerne. Elektronskyerne kan trække hen imod et atom i molekylet og altså derved også væk fra et andet. Molekylet er stadig elektrisk neutralt, men har en positiv og negativ ende (pol).

Hvis der er ladningsforskydninger i et molekyle, siger man det er polært. Hvis der ikke er

                                        2
ladningsforskelle, siger man molekylet er upolært.

Man kan udregne et elektronpars polaritet ud fra elektronegativitet. Elektronegativitet er altså et mål for de forskellige atomers evne til at trække elektronerne i en binding til sig og måles ud fra nogle værdier Linus Pauling har opstillet i en skala. En stor talværdi betyder at atomet er god til at tiltrække elektroner.

Man kan finde ud af om forbindelsen mellem to atomer er polær eller upolær, ved at finde ∆EN for de to atomer. Som udgangspunkt siger man at ved ∆EN>0,5, er elektronerne forskudt over mod det mest elektronegative stof, så der kommer en positiv og negativ ende; bindingen er polær.

Som eksempel er vand et meget polært stof, da der er stor forskel i H- og O-atomernes elektronegativitet, den har altså en minus- og pluspol. Oxygen har en meget høj elektronegativitetsværdi, så elektronerne vil opholde sig mest ved oxygenatomet, som derfor bliver mere negativt, end hydrogenatomerne hvor elektronerne kommer fra. Man markerer pluspolen med

               +                                   -
et lille delta plus (δ ) og minuspolen med et lille delta minus (δ ).

2

http://homepage.svendborg-gym.dk/rk/koks/1ykemi/04.%20molekyler%20og%20elektronparbindinger.pdf 9/2 kl 21

Side 4

[navn fjernet] SRO: Fysik - Kemi 11. februar 2011

2.a Ethanolindhold i vand-ethanolblanding

Side 4 af 11

Man siger også om polære stoffer, at de er en dipol, de har altså to poler. Når to polære stoffer binder sig sammen, laver de en dipol-dipol binding, der er den næst-stærkeste binding efter hydrogenbindinger, der er den stærkeste binding mellem molekyler. Polære stoffer kan derfor også kun blandes med andre polære stoffer.

Som udgangspunkt siger man at hvis ∆EN<0,5 er det en upolær elektronparbinding – de bindende elektroner deles ligeligt. Elektronerne trækker altså ikke over mod det ene atom. Permanent i hvert fald, for selvom der ikke er dannet nogen plus- og minuspol, bevæger elektronerne sig hele tiden rundt, så man siger at upolære molekyler danner midlertidig-dipol-dipol bindinger med andre

             3
upolære stoffer.

Hvis man kigger på ethanol, har den både en polær og en upolær gruppe. CH -CH - er en upolær

3 2 gruppe, da carbonatomer og hydrogenatomer giver en lav elektronegativitet. Den polære gruppe er hydroxygruppen, der kan danne de stærke hydrogenbindinger. [4]

Pga. sin polære hydroxygruppe, kan ethanol derfor blandes med vand.

Acetone er ligesom ethanol både polær og upolær. Den er upolær ved carbon-hydrogen bindingerne, da de giver en lav elektronegativitet, men den er polær ved carbon-oxygen dobbeltbindingen, da elektronparbindingen har en elektronegativitet på 1.

Ud fra min redegørelse af vand, ethanol og til dels acetones opbygning og polaritet, har jeg fundet ud af at vand er den klart mest polære, efterfulgt af ethanol der er både polær og upolær, og til sidst acetone, der også er både polær og upolær. Men acetone har flere upolære bindinger end ethanol, så den er derfor mere upolær.

Destillation

En destillation går ud på at skille to væsker ad, ved hjælp af deres kogepunkter. Det er derfor vigtigt, at de to stoffer har forskelligt kogepunkt. Jo stærkere bindinger der er mellem molekylerne, jo højere kogepunkt har stoffet. Hydrogenbindinger og dipol-dipol bindinger er mellem polære stoffer, så derfor har polære stoffer højest kogepunkter.

3

Parbo, Henrik; Nyvad, Annette; Mortensen, Kim Kusk: Kend Kemien 1, Gyldendal, 2005, s.78-81

4

Parbo, Henrik; Nyvad, Annette; Mortensen, Kim Kusk: Kend Kemien 1, Gyldendal, 2005, s.78-79+106

Side 5

[navn fjernet] SRO: Fysik - Kemi 11. februar 2011

2.a Ethanolindhold i vand-ethanolblanding

Side 5 af 11

På figur 1, kan man se destillationsopstillingen, der består af en varmekappe med rundbundet kolbe, forgrening og termometer. Forbundet til forgreningen er et svalerør, der løber ned til et bægerglas.

Svalerøret er tilsluttet vandhanen.

Når blandingen med fx to væsker varmes op i varmekappen, vil temperaturen blive ved med at stige indtil den når kogepunktet på den første komponent i væsken. Her vil temperaturen næsten være konstant, indtil al af den pågældende væske er fordampet. Dampen fra væsken vil blive ført ud i svalerøret, hvor dampen vil blive afkølet og fortættet og i væskeform løbe ned i bægerglasset. [5] Man kan bruge damptrykkurven på bilag 1, til at se hvilken masse% ethanol der er i gasfasen, udfra masse% i væskefasen. Hvis man fx har 20 % ethanol i væskefasen, vil man ved gasfasen have 65 % ethanol. Når denne gas så afkøler og fortætter, vil man have en væske med 65

% ethanol. Man kan derfor også se ud fra grafen, at hvis man destillere igen på sit destillat, vil man derved kunne opnå en højere procent. Hvis man bragte 65 % ethanol væsken i kog, vil man i gasfasen have ca. 83 % ethanol.

Man kan også se på kurven at man ikke kan destillere ethanol højere end ca. 95 %. Hvis man har 95

% ethanol ved væskefasen, har man også 95 % ethanol i gasfasen.

Men denne graf er kun relevant ved gentagen

         6
destillation.

Figur 1

Præsentation af destillationsforsøget

Formålet med forsøget er at isolere ethanol fra en alkohol og derved destillere den og udregne ethanol-indholdet. Til forsøget anvendte vi en destillationsopstilling, som vi startede med at lave.

Hvordan er beskrevet i afsnittet ovenfor. Derefter hældte vi 100 mL snaps op i den rundbundede kolbe, tilsatte pimpsten og tændte for varmekappen. Vi sørgede for at der var god gennemstrømning af koldt vand i svalerøret.

5

Bonde-Poulsen, Tone: Destillation – en generel introduktion, Kemi B. 2009/10

6

Damptrykkurve fra: posthus.naestved-gym.dk/laerer/GO/bioethanol/1_02_destillation.pdf

Side 6

[navn fjernet] SRO: Fysik - Kemi 11. februar 2011

2.a Ethanolindhold i vand-ethanolblanding

Side 6 af 11

Vi vidste at ethanols kogepunkt er 78 °C, så for at være sikker på at al ethanolen var destilleret over slukkede vi ved 98 °C.

Derefter vejede vi en 100 mL kolbe til: 57,465g.

Vi hældte vores destillat over i en 100 mL kolbe og fyldte den op med demineraliseret vand.

Derefter tempererede vi opløsningen i et vandbad med 22 °C i 15 min. Da vi var sikre på at vores opløsning var tempereret, målte vi kolben med indhold til: 151,127g.

Min masse må derfor have vægten: 151,127𝑔 − 57,465𝑔 = 93,662𝑔

Densiteten kan man udregne fra formlen:

    𝑚
𝜌 =   ⟺          = 0,93662𝑔/𝑚𝐿 - hvor ρ er densiteten, m er massen og V er volumen.
    𝑉

93,662𝑔

100𝑚𝐿

For at finde ud af hvilken volumenprocent der hører til min densitet for ethanol, kigger jeg i

DATABOGEN fysik/kemi s. 47-48.

Da min værdi ikke passer præcist med nogen af de opgivne i DATABOGEN, vil jeg finde den, ved at sætte nogle densitetsværdier ind som funktion af volumenmassen:

Jeg kan se at grafen er tæt på lineær, da den R-kvadrerede værdi er på: 0,99949. Da jeg vil finde volumenmassen, altså x til min densitet (y), kan jeg via TI-89 udregne x ud fra forskriften for grafen:

𝑠𝑜𝑙𝑣𝑒 ( 0,93662 = −0,00187𝑥 + 1,02370, 𝑥) ⟺ 𝑥 = 46,5668 ≈ 46,6𝑚𝐿/100𝑚𝐿
Volumenmassen er altså 46,6mL/100mL.
Volumenmassen i vores snaps lå på 45mL/100mL, så vi har derfor en afvigelsesprocent på:
(46,6𝑚𝐿/100𝑚𝐿 − 45𝑚𝐿/100𝑚𝐿)
46,6𝑚𝐿/100𝑚𝐿

∗ 100% = 3,43348 ≈ 3,4%

y = -0,00187x + 1,02370
R² = 0,99949

0,93

0,932

0,934 densitet 0,936

0,938

0,94

0,942

mL/100mL

Side 7

[navn fjernet] SRO: Fysik - Kemi 11. februar 2011

2.a Ethanolindhold i vand-ethanolblanding

Side 7 af 11

Fejlkilder:

Fejlkilder ved forsøget kan have været at vi ikke har fået al ethanolen destilleret over, eller at vi er kommet til at hælde for meget demineraliseret vand oven i vores destillat, før vi skulle måle den.

Men ingen af disse fejlkilder passer på vores forsøg, da hvis det var tilfældet, ville vi have fået en lavere værdi.

Vores fejlkilde er nok, at vi ikke har fyldt efter med demineraliseret vand, efter vi tempererede vores vand-ethanol blanding. Dette ville medføre at der ikke var nok vand i, og jo lettere opløsningen er, jo mere ethanol vil der synes at være i den, da ethanol er lettere end vand.

Konklusion af forsøg

Vi fik destilleret vores snaps og udregnet densiteten ud fra vores destillat. Ud fra det kom vi frem til

at der var 46,6mL/100mL ethanol i snapsen, så vi havde en afvigelsesprocent på 3,4 %.

Gaskromatografi

Gaskromatografi er en måde at analysere væskeblandinger. I vores forsøg fungerede den ved at helium agerede som ”bæregas” der løb konstant igennem en polær kolonne, inde i en ovn. Man tilsætter væskeblandingen med en nålepipette, der med det samme bliver fordampet og bliver ført med heliummet hen til kolonnen. For enden af kolonnen er der en detektor, der sender et signal til en skriver, der laver et gaskromatogram. Rækkefølgen på stofferne der når hen til detektoren skyldes stoffernes polaritet. På grund af den polære kolonne vil de stoffer der er mest polære tage længst tid om at komme igennem kolonnen. Da polære stoffer har højest kogepunkter, kan man også sige at de stoffer med lavest kogepunkt når hurtigst detektoren. [7]

Når stofferne bliver delt i gaskromatografen, detekterer den et signal, der er proportionalt med stofmængden. Forskellige stoffer påvirker detektoren forskelligt. Man kan opstille følgende formler:

𝑉%_{𝑒𝑡ℎ𝑎𝑛𝑜𝑙} = 𝐴_{𝑒𝑡ℎ𝑎𝑛𝑜𝑙} ∗ 𝑘_{𝑒𝑡ℎ𝑎𝑛𝑜𝑙}
𝑉%_{𝑎𝑐𝑒𝑡𝑜𝑛𝑒} = 𝐴_{𝑎𝑐𝑒𝑡𝑜𝑛𝑒} ∗ 𝑘_{𝑎𝑐𝑒𝑡𝑜𝑛𝑒}

k er en konstant for stoffets påvirkningsgrad i detektoren. V % er stoffets volumenprocent og A er stoffernes areal i kromatogrammerne. Man kan slå formlerne sammen og få:

𝑉%_{𝑒𝑡ℎ𝑎𝑛𝑜𝑙}
𝑉%_{𝑎𝑐𝑒𝑡𝑜𝑛𝑒}

  𝐴                  𝑘
   𝑒𝑡ℎ𝑎𝑛𝑜𝑙            𝑒𝑡ℎ𝑎𝑛𝑜𝑙
=       ∗ 𝑘 , hvor 𝑘 =
  𝐴                  𝑘
   𝑎𝑐𝑒𝑡𝑜𝑛𝑒            𝑎𝑐𝑒𝑡𝑜𝑛𝑒

For at udregne k, regner man på en standardopløsning, hvor man kinder acetoneindholdet, så V%ethanol er den eneste ubekendte.

7

Mygind, Helge; Kemi øvelser 1, Haase, 1988

Side 8

[navn fjernet] SRO: Fysik - Kemi 11. februar 2011

2.a Ethanolindhold i vand-ethanolblanding

Side 8 af 11

Præsentation af gaskromatografi-forsøget:

Vi lavede et forsøg, hvor vi ville bestemme ethanolindholdet i snaps, ud fra gaskromatografi.

Vi brugte acetone som vores standardopløsning.

Til vores forsøg skulle vi bruge: 96 % finsprit, demineraliseret vand, acetone, 2 100 mL kolber, 10 mL sugepipette, gaskromatograf.

Vi startede med at lave en finsprit-acetone-vand opløsning. Først afpipetterede vi 10 mL 9,6 % finsprit i en 100 mL kolbe. Derefter fyldte vi kolben op med demineraliseret vand, så vi nu havde en koncentration på 9,6 %. Så fyldte vi 10 mL acetone i en anden 100 mL kolbe og fyldte den op med vores finsprit-vand opløsning.

Derefter lavede vi en acetone-snaps opløsning. Vi afpipetterede 10 mL acetone i en 100 mL kolbe og fyldte op med snaps.

Gaskromatografen blev tilsluttet heliumflaskenen. Vi anvendte den polære kolonne og skruede detektorstrømmen op til 150mA. Ved indstilling af dæmpning skulle man prøve sig lidt frem, og ellers blev gaskromatografen opvarmet til ca. 90°C.

Derefter kom vi først vores finsprit-acetone-vand opløsning ind i gaskromatografen med en lille nålepipette. Grafen vi fik frem på computeren stemte fint overens med vores teori om, at de mest polære stoffer ville komme sidst, da acetone kom først, efterfulgt af ethanol og til sidst vand.

Derefter kom vi vores acetone-snaps opløsning ind i gaskromatografen og kunne nu arbejde med vores måleresultater i LoggerPro.

Finspritopløsning: Graf for finsprit opløsning og fundne areal, på BILAG 2

Areal for acetone: 636,3s*mV
Areal for ethanol: 42,83s*mV¨

Ud fra vores teori har vi formlen:

𝑉%_{𝑒𝑡ℎ𝑎𝑛𝑜𝑙} 𝐴_{𝑒𝑡ℎ𝑎𝑛𝑜𝑙}
𝑉%_{𝑎𝑐𝑒𝑡𝑜𝑛𝑒} 𝐴_{𝑎𝑐𝑒𝑡𝑜𝑛𝑒}

= ∗ 𝑘

Her isolerer vi k og udregner derved konstanten:

𝑘 = ⟺ 𝑘 = ∗ ⟺ ∗ = 14,2622

𝑘_{𝑒𝑡ℎ𝑎𝑛𝑜𝑙} 𝑉%_{𝑒𝑡ℎ𝑎𝑛𝑜𝑙} 𝐴_{𝑎𝑐𝑒𝑡𝑜𝑛𝑒} 9,6% 636,3𝑠 ∗ 𝑚𝑉
𝑘_{𝑎𝑐𝑒𝑡𝑜𝑛𝑒} 𝑉%_{𝑎𝑐𝑒𝑡𝑜𝑛𝑒} 𝐴_{𝑒𝑡ℎ𝑎𝑛𝑜𝑙} 10% 42,83𝑠 ∗ 𝑚𝑉

Snaps: Graf for snaps opløsning og fundne areal, på BILAG 3

Areal for acetone: 458,6s*mV

Side 9

[navn fjernet] SRO: Fysik - Kemi 11. februar 2011

2.a Ethanolindhold i vand-ethanolblanding

Side 9 af 11

Areal for ethanol: 5398s*mV

Igen burger vi formlen fra teorien, her isolerer vi bare V%: ethanol

𝑉%_{𝑒𝑡ℎ𝑎𝑛𝑜𝑙} = ∗ 𝑘 ∗ 𝑉%_{𝑎𝑐𝑒𝑡𝑜𝑛𝑒} ⟺ ∗ 14,2622 ∗ 10 = 1678,75 %

𝐴_{𝑒𝑡ℎ𝑎𝑛𝑜𝑙} 5398𝑠 ∗ 𝑚𝑉
𝐴_{𝑎𝑐𝑒𝑡𝑜𝑛𝑒} 458,6𝑠 ∗ 𝑚𝑉

Vores snaps havde et ethanolindhold på 45 %, så vi har en afvigelse på:

(1678,75 % − 45 %)

1678,75 %

∗ 100 % = 97,27 % ≈ 97 %

Fejlkiler:

Den eneste fejlkilde ved dette forsøg er at vi ikke har blandet vores opløsninger nok, før vi har indført dem i gaskromatografen.

Konklusion over forsøget:

Vi fik lavet vores opløsninger og indført dem i gaskromatografen. Ud fra graferne fik regnet på ethanol- og acetonetoppene og fik udregnet en konstant og fik så volumenprocenten af ethanol i snapsen til 1678,75 %. Vi havde en afvigelsesprocent på 97 %, så forsøget har været mislykket.

Gaskromatografen virkede heller ikke optimalt.

Diskussion af destillation- og gaskromatografi metoderne:

I vores forsøg var destillations forsøget helt klart det mest vellykkede med en afvigelsesprocent på

3,4 %, i forhold til gaskromatografi forsøget, hvor vi havde en afvigelse på 97 %.

Fordelene ved destillations forsøget er helt klart præcisionen, det er svært at lave store fejl. Men ulempen er også samtidig præcisionen, for selvom det er svært at lave store fejl, er det også svært at være helt nøjagtig. En anden ulempe er også forsøgets omfang.

Fordelene ved gaskromatografi forsøget er at det er en maskine der gør hele arbejdet for dig, så det er svært at lave fejl. Den eneste fejl kan ligge i de blandinger man laver. Men i vores tilfælde virkede gaskromatografen ikke, så vores forsøg var helt mislykket.

Side 10

[navn fjernet] SRO: Fysik - Kemi 11. februar 2011

2.a Ethanolindhold i vand-ethanolblanding

Side 10 af 11

Konklusion:

I min opgave har jeg fået redegjort for opbygningen af vand og ethanol, og til dels også acetone. Jeg fandt ud af at vand er meget polær og ethanol og acetone er både polær og upolær, men at acetone er den mest upolære.

Jeg har redegjort for gaskromatografi- og destillationsmetoderne og beskrevet hvordan metoderne udnytter stoffernes forskellige polaritet til separation. Jeg fandt ud af at man ved destillation udnytter stoffernes kogepunkter til at separere dem, jo stærkere bindinger (dipol-dipol bindinger, eller hydrogenbindinger, som er mellem polære molekyler) jo højere kogepunkt.

Ved gaskromatografi blev stofferne separeret ved hjælp af den polære kolonne der holdt mest fast i de mest polære stoffer.

Jeg har bestemt ethanolindholdet i snaps ved hjælp af gaskromatografi og destillation, hvor jeg redegjorde for mine anvendte målemetoder, analyserede mine opnåede data og vurderede resultaterne. I gaskromatografiforsøget fik jeg en afvigelsesprocent på 97 %, så det forsøg mislykkedes totalt.

Men ved min destillation fik jeg en afvigelsesprocent på kun 3,4 %, så det forsøg har været vellykket.

Til sidst diskuterede jeg destillations- og gaskromatografimetodens fordele og ulemper. Jeg kom frem til at i mit tilfælde og ud fra mine forsøg, har destillationsmetoden helt klart været den bedste.

Side 11

[navn fjernet] SRO: Fysik - Kemi 11. februar 2011

2.a Ethanolindhold i vand-ethanolblanding

Side 11 af 11

Litteraturliste

Andersen, Erik; m.fl.: DATABOGEN FYSIK/KEMI; F & K forlaget; 10. udgave, 4. oplag
Bonde-Poulsen, Tone: Destillation – en generel introduktion, Kemi B. 2009/10
Houkjær, Helle; Olesen; m.fl., Gyldendals små opslgasbøger FYSIK/KEMIK, Gyldendal, 2006

Mygind, Helge; Kemi øvelser 1, Haase, 1988

Parbo, Henrik; Nyvad, Annette; Mortensen, Kim Kusk: Kend Kemien 1, Gyldendal, 2005

Vejledning: Gaskromatografi

http://homepage.svendborg-
gym.dk/rk/koks/1ykemi/04.%20molekyler%20og%20elektronparbindinger.pdf 9/2 kl 21
Damptrykkurve: http://posthus.naestved-gym.dk/laerer/GO/bioethanol/1_02_destillation.pdf

Derudover div. noter fra timerne.