Et eksempel fra HHX 2. år

SRO om Thise Mejeri i Afsætning og VØ

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

SROAfsætning AVirksomhedsøkonomi A 15 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find de to fag i problemformuleringen. Hvilket spørgsmål skal hvert fag svare på?

  2. 4 min

    Find det sted, hvor opgaven skriver om metode. Kan du se, hvordan det ene fag arbejder anderledes end det andet?

  3. 4 min

    Læs konklusionen. Find et resultat, der kun kunne komme frem, fordi fagene blev brugt sammen.

  4. 3 min

    Din egen opgave: Har din egen SRO en sætning, der siger, hvad hvert fag kan, som det andet ikke kan?

Skal du selv skrive SRO? Metoden står her: SRO-opgaven i 2.g, trin for trin

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: HHX 2. år, SRO, Afsætning A, Virksomhedsøkonomi A, 15 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Skriver du selv SRO i 2.g? Læs, hvordan du gør hvert fags bidrag synligt, før det gælder SRP: SRO, generalprøven på din SRP.

Læs, hvilke metoder afsætning giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Noter til afsætning.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

1

Indholdsfortegnelse

INDLEDNING ....................................................................................................................... 2 MOTIVATION ........................................................................................................................................2 PROBLEMFORMULERING .....................................................................................................................3 METODE ............................................................................ FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET.

HHX 2. år

HOVEDAFSNIT .................................................................................................................... 3 KORTFATTET BESKRIVELSE AF THISE MEJERI .................................................................................3 REDEGØRELSE AF THISES KONKURRENCEMÆSSIGE POSITION .......................................................4 ANALYSE AF THISES VÆKSTSTRATEGIER ..........................................................................................4 ANALYSE AF KONKURRENCEFORHOLD PÅ DET NORSKE MARKED...................................................5 ANALYSE AF THISES ØKONOMISKE SITUATION .................................................................................7 VURDERING AF VÆKSTMULIGHEDER PÅ DET NORSKE MARKED .....................................................8 KONKLUSION ................................................................................................................... 10 LITTERATURLISTE ......................................................................................................... 10 BILAG .................................................................................................................................. 14

Side 2

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

2

Indledning

Med udgangspunkt i min problemformulering vil jeg først ved hjælp af teori fra afsætningsøkonomi beskrive Thise mejeri. I min redegørelse vil jeg finde frem til Thises konkurrencemæssige position og komme ind på de konkurrenter, der befinder sig på markedet, og hvor Thise ligger i forhold til disse. Til denne del har jeg også valgt at inddrage porters generiske strategier, velvidende om at man ikke normalt ville indrage denne i en redegørelse, men jeg vurderede at den gav et godt billede af Thises position på markedet. I starten af min analyse vil jeg analysere for Thises vækststrategier, da jeg finder det væsentligt at vide, hvordan de klarer sig på det danske marked på nuværende tidspunkt, og hvordan de sikrer vækst. Derefter vil jeg analysere konkurrenceforholdende på det norske marked. Dette vil jeg specielt gøre ved hjælp af skydeskivemodellen, da jeg mener, at denne model giver et godt overblik over den konkurrence, der foreligger på nye markeder. Til sidst i min analyse-del vil jeg analysere Thises økonomiske situation. Her vil jeg primært benytte mig af en rentabilitets analyse for at få et overblik over deres nuværende økonomiske situation samt kunne se forudsætninger for virksomhedens fremtidige vækst. Efter disse analyser vil jeg vurdere vækstmulighederne på det norske marked, og til sidst vil jeg konkludere om dette ville være en effektiv vækstmulighed.

Motivation

Grunden til at jeg har valgt Thise mejeri skyldtes at jeg finder virksomheden meget spændende. En bekendt af min familie har siddet i ledelsen, så derfor har jeg set mange muligheder for en god opgave da jeg har en masse materiale til det. Denne opgave skal derudover også skrives i to af mine yndlingsfag, så dette giver mig også en god motivation at analysere denne virksomhed ud fra begge fags synsvinkel. En anden væsentlig grund til at jeg valgte Thise mejeri er fordi at jeg kunne formulere en problemstilling som er meget real på nuværende tidspunkt, da den stemmer overens med Thises planer om markedsundersøgelser i 2013.

Side 3

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

3

Problemformulering

Giv en kortfattet beskrivelse af virksomheden Thise.

Redegør for Thise mejeris konkurrencemæssige position på det danske marked.

Analyser Thises muligheder for vækst i fremtiden med fokus på det norske marked.

Vurder ud fra analysen om det ville være profitabelt for Thise at benytte valgte vækstmuligheder.

Afgrænsning

I min skydeskivemodel har jeg ikke identificeret andre virksomheder, end dem Thise er i konkurrence med på deres produkt. Dette har jeg gjort da jeg ikke finder det væsentligt i forhold til min opgave. Derudover vil alle de regnskaber jeg benytter igennem opgaven være taget fra december 2012. Jeg vil kun ligge fokus på markedet i Danmark og ikke indblande Thises SBU’er, men skrive om Thise som helhed. Dette gør jeg pga. opgavens omfang.

Hovedafsnit

Kortfattet beskrivelse af Thise Mejeri

Thise er at andelsmejeri, hvilket vil sige at hver landmænd, der levere mælk til mejeriet, ejer hver sin andel af virksomheden. Mejeriet er 100 % økologisk, og produktionen består af 85 forskellige produkter indenfor kategorierne: Smør, ost, syrnede produkter og drikkemælk.

Disse produkter sælges herhjemme og på de nærmeste eksportmarkeder. [1]

I de sidste par år er der sket en betydelig vækst af mejeriet, men virksomheden er stadig et landsbymejeri af beskeden størrelse, da Thise kun er indehaver af 87 mælkeproducenter, hvorimod deres konkurrent Arla har 15-16.000. Trods Thises beskedne størrelse så har de formået at etablere en stærk position på markedet inden for økologivarer som fungerer som en niche i branchen.

80 % af mejeriets produktion afsættes i Danmark hvor en stor del af salget sker igennem

1

http://thise.eu/omos/Dybbaekdalsamarbejde.asp

Side 4

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

4

deres samarbejdspartner COOP og deres største kunde Irma.^{2} De resterende 20 %
                                              3
eksporteres til Sverige, Tyskland, England og Holland.

Thise ønsker i fremtiden at få etableret kontakter til samhandelspartnere i Finland of Norge. Salget til Frankrig og USA er allerede

under opbygning.^{4}

Redegørelse af Thises konkurrencemæssige position

I Mejeribranchen ligger Arla solidt som markedsleder, da Arla har størstedelen af mejerimarkedet. Eftersom de i Danmark kun har 87 mælkeproducenter og kun har en lille del af totalmarkedet på 5 % er de en lille niche virksomhed i branchen. Dog har de opnået at blive et af de mest foretrukne mærker indenfor økologi, og har en større markedsandel, end de virksomheder der også konkurrere på økologi såsom Naturmælk og Øllingegaard mejeri.

Dette vil sige at de har et unikt produkt, da de udbyder denne kvalitet i form af økologi. Denne konkurrencemæssige fordel sammenlagt med den lille andel af markedet gør at jeg vil vurdere Thise mejeri til at benytte fokuseret differentiering ud fra porters

                    5
konkurrencestrategier. Dette er dog ikke en unik strategi på mejeri-markedet. Da Arla er så

stor i Danmark, vælger rigtig mange niche-mejerier at specialisere sig på et punkt og bliver derfor en niche på markedet. Dette er også grunden til at der er mange nicher indenfor

mejeribranchen i Danmark på nuværende tidpunkt.^{6} Heriblandt er Thise mejeri og

Naturmælk de to største nicher på markedet.

Analyse af Thises vækststrategier

”Thise mejeri har positive forventninger til 2013 med fokus på øget markedsværdiopbygning og på en øget evne til indtjening, konkurrencedygtighed og konsolidering. De positive forventninger har baggrund i, at mejeriet forventer et stigende salg og aktivitet på hjemmemarkedet, ligeledes til eksportsalget til de nære og nuværende vesteuropæiske

2

http://www.thise.eu/OmOs/Vaerdier.asp

3

http://thise.eu/omos/faktaboks.asp

4

http://www.thise.eu/OmOs/Vaerdier.asp

5

Afsætning niveau A bind 1 – side 370 – virksomhedens fremtidige strategier

6

http://www.maskinbladet.dk/artikel/niche-maelk-hitter

Side 5

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

5 eksportmarkeder forventes at stige og vil fortsat være fokus. Nye markedsmuligheder vil i

2013 blive undersøgt og vurderet.”^{7} Sådan lyder det fra Thises ledelsesberetning 2012

omkring Thises fremtidige udvikling. På det danske marked har Thise primært tænkt sig at benytte vækststrategien intensivering, da de tager udgangspunkt i de produkter de allerede har på det samme marked. Derudover har Thise også et mål om at undersøge og vurdere nye nærliggende markeder, og dermed benytter de sig ud fra Ansoffs vækstmatrice af strategien markedsudvikling, da de eventuelt ekspandere geografisk hvis de vurdere et marked

          8
profitabelt. Klaus Bentzen, eksportchef i Økologisk landforening, mener at det går så godt, at

den hidtidige prognose om at nå 2,2 mia. kr. I 2020 skal opjusteres. Dette skyldes en stigende

efterspørgsel på udenlandske markeder.^{9} Mogens Poulsen, Salgsdirektør for Thise, bekræfter

også at Thise har tænkt sig at fordoble deres eksport fra 18 % til 35 % inden for de næste fem

år.^{10} Der har hidtil været tale om eksport til Norge og Finland, men Thise mejeri er meget

interesseret i at få etableret kontakter til mulige samhandelspartnere på disse nordiske

markeder.^{11} Thise benytter sig også af produktudvikling, da de bliver nødt til at tilpasse sig de

forskellige markeder de går ind på, f.eks. så udviklede Thise specielle nye oste til det Tyske

marked i 2011.^{12} Men i bund og grund så vil Thise kun benytte sig af organisk vækst, da de
ønsker samarbejde med detailhandlere og samhandelspartnere for vækst^{13}.

Analyse af konkurrenceforhold på det norske marked

Inden Thise muligvis ekspandere til det norske marked, er det vigtigt for dem at kende deres konkurrenter på det nye potentielle marked og samtidig vide, hvem de kommer i bred såvel som snæver konkurrence med. Dette er også grunden til at jeg har valgt at benytte skydeskivemodellen for at identificere hvilke truende konkurrenter der allerede er etableret på markedet.

7

Thises ledelsesberetning, årsregnskab år 2012 – s. 10 https://skoda.emu.dk/skoda/Thise/årsregnskab/2012

8

Afsætning niveau A bind 1 – side 352 – Virksomhedens fremtidige strategier

9

http://www.retailnews.dk/article/view/100680/arla_friland_og_thise_mejeri_forer_okoeksporten

10

http://www.maskinbladet.dk/artikel/thise-mejeri-satser-pa-udlandet

11

http://thise.eu/OmOs/vaerdier.asp

12

http://www.tvmidtvest.dk/indhold/thise-satser-paa-udlandet

13

http://www.youtube.com/watch?v=oyvPJpWJFCs (2:26))

Side 6

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

6

Samme produkt til samme målgruppe: Det norske mejeri Tine er en stor udbyder af økologiske

mejeriprodukter, og de har vokset til en stor del af det norske økologimarked siden 2007.^{14}
De har sat et mål om at 70 % af deres modtagende mælk skal være økologisk i 2015.^{15} Tine

har dog ikke kun fokus på økologisk mejeri, men udbyder også ikke-økologiske

mejeriprodukter.^{16} Tine fungere som markedsleder på det norske marked, da de er den
mejeriudbyder der har den største markedsandel på 85 % af det samlede marked i Norge.^{17}

Samme produktkategori: Tine breder sig også til dette felt, da de ikke kun udbyder økologisk mælk som jeg nævnte ovenfor, men også udbyder normalt drikkemælk. Udover Tine ligger der en anden godt etableret konkurrent, nemlig q-meieriene. Helt fra begyndelsen har q-meieriene været baseret på en mission om at repræsentere et alternativ til forbrugere på det norske mejerimarked. Q-meieriene har bygget deres brand med fokus på innovation og

smarte løsninger for forbrugeren.^{18} Dog sælger mejeriet ikke økologiske varer. Q-meieriene
har en markedsandel på 20 % af det samlede mejerimarked i Norge.^{19} Arla er også en trussel

på dette felt, da de også forsøger at erobre markedsandele på dette marked. Dog er det kun

indenfor ost og juice på nuværende tidspunkt.^{20}

Samme basale behov: Her ville alle der udbyder drikkevarer være Thises konkurrenter, da det basale behov er at få slukket sin tørst. På dette felt ligger q-meieriene også, da de ikke kun er

udbydere af mælk, men også har kakao, juice osv. i deres sortiment.^{21}

Alle produkter: Her er de i konkurrence med alle produkter og ydelser der er på markedet, da man her konkurrere om forbrugerens disponible indkomst.

Til Thises fordel så er der ikke identificeret nogen udbydere på det norske markedet, der kun udbyder økologiske varer. Dette er at godt tegn hvis Thise ønsker at bevare den niche strategi som blev redegjort for i redegørelsen.

14

http://www.landbrugsavisen.dk/Nyheder/Netnyheder/2007/7/6/Norsk mejeri tredobler produktion

15

http://www.tine.no/om-tine/samfunnsansvar-og-miljo/okologi/%C3%B8kologi-i-tine

16

http://www.tine.no/produkter/

17

http://advantage.marketline.com/Product?pid=MLIPside 13

18

http://www.q-meieriene.no/omQ/historie/Pages/Historien.aspx

19

Bilag 1.1

20

http://www.arla.no/produkter/

21

http://www.q-meieriene.no/produkter/Pages/products.aspx

Side 7

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

7

Analyse af Thises økonomiske situation

For at kunne vurdere om Thises ville kunne komme ud på det norske marked er det vigtigt at kende til virksomhedens økonomiske situation. Derfor har jeg her udarbejdet en rentabilitets analyse for at få et overblik over Thises økonomi.

Følgende analyse er foretaget på bagrund af de tal der er blevet udregnet i bilag 2.1 Rentabiliteten i Thise mejeri er forøget fra basis året 2010, da afkastningsgraden er steget fra

8,8 % i 2010 til 9,6 % i 2012, dvs. en stigning på 0,8 procentpoint (9 %). Afkastningsgraden ligger i 2012 på et tilfredsstillende niveau, da den er over markedsrenten som jeg går ud fra ligger på 4 % plus risikotillæg.

Virksomhedens indtjeningsevne er forringet en smule, da overskudsgraden er faldet fra 5,2 % i 2010 til 5,0 % i 2012, dvs. et fald på 0,2 procentpoint (4 %). Dette har påvirket afkastningsgraden negativt. Men hvis vi kigger på overskudsgraden i 2011 er den steget markant, og er forhåbentlig på vej over de 5,2% som 2010. Den meget faldende overskudsgrad i 2011 skyldes at resultat af primær drift er faldet betydeligt meget mere end stigningen i omsætningen. Dette har givet Thise en lavere indtjening i forhold til deres omsætning.

Virksomhedens kapitaltilpasningsevne er steget fra 1,68 g i 2010 til 1,91 g i 2012, dvs. en stigning på 0,23 g (14 %). Dette har påvirket afkastningsgraden positivt. Afkastningsgraden er monotomt stigene fra 2010 til 2012, dette skyldes højst sandsynligt en stigende omsætning og en stagnerende kapitalbinding i virksomhedens aktiver, som rigtigt nok kan bemærkes i Thises i regnskab.

Egenkapitalens forrentning er steget fra 37 % i 2010 til 42,3 % i 2012, dvs. et fald på 5,3 procentpoint (14 %). Egenkapitalens forretning befinder sig i 2012 på et yderst tilfredsstillende niveau i forhold til markedsrenten plus risikotillæg. Egenkapitalens forretning har igennem alle analyserede år været over afkastningsgraden, hvilket betyder at virksomheden i denne periode har tjent på at arbejde med gæld. Det kan konkluderes, at forringelsen i egenkapitalens forrentning fra 2010 til 2011 skyldes det større fald i afkastningsgraden end stigningen i gearingen.

Side 8

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

8

Alt i alt ser Thise mejeriets rentabilitet positiv ud, da de i 2012 har forbedret deres nøgletal i forhold til basisåret i 2010.

Hvis vi også kigger på Thises indtjening så er de steget fra 5.548.000 kroner i 2011 til kroner, dvs. en stigning på kroner (292 %). Denne forøgelse er forekommet pga. en øget nettoomsætning, som ifølge virksomhedens ledelsesberetning, som jeg citerede for tidligere, forventes at stige yderligere. Ud fra de analyser jeg har foretaget igennem denne opgave, ser deres vurdering af virksomhedens stabilitet til at være realistisk og giver virksomheden gode forudsætninger for at gå ind på det norske marked.

Vurdering af vækstmuligheder på det norske marked

På bagrund af min redegørelse og analyse vil jeg nu vurdere Thises vækstmuligheder på det norske marked. Udover de ting jeg har redegjort for og analyseret igennem min S.R.O. er der stadig nogle forhold jeg finder relevante at tage til overvejelse, inden Thise Mejeri skulle ekspandere til Norge. Derfor vil jeg nu kort belyse nogle forhold på det norske marked, som jeg finder relevant for min endelige vurdering af ekspanderingen til Norge.

Før Thise mejeri eventuelt ekspandere til det Norske marked er det vigtigt at tage højde for mælkekulturen i Norge. Der foreligger nemlig stigende fokus på økologi i Norge. Det viser sig

at der er kommet en stigning på 10 % på salget af økologisk mad fra 2011 til 2012^{22}. Dette er

meget positivt for Thise, da der så er bedre chancer for større efterspørgsel af deres produkter. Dog er der også en udfordring der præger mejerimarkedet i Norge. Trods at der er

fokus på de fordele der forekommer ved at drikke mælk^{23}, så er priserne på sådanne varer

betydeligt højere end de priser vi har i Danmark. I Danmark koster en liter mælk omkring 5

danske kroner, mens det i Norge koster 13-14 norske kroner.^{24} Dette skyldes ikke den norske
krones værdi, da denne kun ligger meget lidt under den danskes.^{25} Grunden til den høje pris

skyldes at der er højere råvarepriser i Norge, dette gælder også mælk. Så det vil sige at når det er sværere at producere mælk i landet, så kræver bønderne mere for deres mælk, og når

22

http://www.organictoday.dk/rekordsalg-af-okologisk-mad-i-norge/

23

http://www.melk.no/helse-og-livsstil/melk-og-livsstil/hvorfor-skal-vi-drikke-melk/

24

http://www.visitnorway.com/dk/Om-Norge/Rejsefakta/Inden-du-tager-af-sted/Priser-og-kurser/

25

http://www.vekselkurs.dk/NOK-Norske-Kroner-Kronor-Vekselkurs-Valutakurs.asp?valuta=NOK

Side 9

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

9

bønderne kræver flere penge stiger omkostningerne for mejerier som Tine og q-meieriene.^{26}

Da dette er gældende har den norske stat sat tolden på udenlandsk mejeri op, da udenlandske mejerier ellers let ville kunne udkonkurrere de Norske mejerier. Så det vil sige at Hvis Thise ekspandere til det norske marked bliver priserne på deres produkter også være højere, da de skal betale for toldskatten.

På baggrund af ovenstående må det konkluderes at mælk ses som en lidt mere luksusvarer end i Danmark. Mælk har samme fokus i medierne som i Danmark og er stadig en rutinevarer for de fleste norske hustande.

Som det skrives i min analyse har jeg ikke identificeret nogle mejerier der kun sælger økologiske mejeriprodukter. Når dette er sagt har vi fundet ud af, at salget af økologiske varer

stiger, og Norge har brug for mere økomælk for at kunne følge med efterspørgslen.^{27} Dette

vurderes som en stor fordel for Thise, hvis de vælger at ekspandere til det norske marked.

Alt i alt, på baggrund af analyse, redegørelse og teori, vurderes det, at Thise ville have gode forudsætninger for at blive en succes på det norske marked, da de udbyder en vare forbrugerne er interesseret i. Dog er Tine også i gang med at udvide sin produktion af økologisk mælk, så det ville være til fordel for Thise at ekspandere til markedet hurtigst muligt. Da Tine på det norske marked har mange ligheder til Arla på det danske marked, giver det Thise endnu bedre forudsætninger for at kunne fungere som en profitabel nichevirksomhed, da konkurrenceforholdende er nogenlunde som dem de allerede er udsat for i Danmark. En stor udfordring der dog kan forekomme, er den toldafgift som Thise skal betale for at få deres produkter ind i Norge. Dette kan blive et problem, da Thises priser kan få svært ved at være konkurrencedygtige hvis tolden er for høj, men da jeg ikke har kunnet finde frem til en præcis toldafgift for mejeri, vil jeg gå ud fra at den er lav nok til, at Thise stadig ville kunne holde deres priser relativt lavt i forhold til markedet. Thises regnskab og nøgletal er gode og med den forhåbentlig øgede indtjening fra det norske marked, er der gode forudsætninger for at det ville være profitabelt for Thise at ekspandere til dette marked. Så alt i alt vurderes Thise mejeris fremtidige vækstmuligheder på det norske marked til at være gode med den forudsætning at toldafgiften er lav nok til at Thise kan føre konkurrencedygtige priser på deres produkter. Det vil dog styrke Thises muligheder på det norske marked, ved at indgå i et samarbejde med en allerede etableret mejerivirksomhed.

26

http://www.nettavisen.no/nyheter/article3080824.ece

27

http://www.maskinbladet.dk/kvaegbrug/artikel/norge-har-brug-mere-oko-maelk

Side 10

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

10

Konklusion

Trods mejeriet Tine har vokset og stadig er voksende indenfor økologiske mejeriprodukter i Norge er der stadig en større efterspørgsel på økologiske mejeriprodukter, derfor er det et godt tidspunkt for Thise at ekspandere til det norske marked, da der er gode forudsætninger for at en nichevirksomhed indenfor økologi, ville klare sig godt på markedet. Den knowhow Thise har fra dens erfaring på det danske marked, ville de kunne bruge med fordel på det norske, da den norske kultur er meget identisk med den danske. Den bedste mulighed ville dog stadig være at indgå i et samarbejde med en allerede etableret mejerivirksomhed. Men hvis et samarbejde ikke var muligt, ville Thise, ud fra mine udarbejdede analyser, stadig med fordel kunne ekspandere til Norge.

Side 11

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

11

Litteraturliste

Litteratur:

Bang, Knud Erik, Henrik Flølich, Jeanette Hassing, Marianne Poulsen og Gitte Størup:

Virksomhedsøkonomi A1, 1. udgave, 1. oplag, Systime, 2011, Danmark

Bang, Knud Erik, Henrik Flølich, Jeanette Hassing, Marianne Poulsen og Gitte Størup:

Virksomhedsøkonomi A2, 1. Udgave, 1. Oplag, Systime, 2011, Danmark

Jenrich, Lene, Kurt Jepsen, Peter Schmalz og Lise Aarosin: Afsætning Niveau A bind 1, 2.

Udgave, 1. Oplag, Trojka, 2010, Danmark

Jenrich, Lene, Kurt Jepsen, Peter Schmalz og Lise Aarosin: Afsætning Niveau A bind 2, 2.

Udgave, 1. Oplag, Trojka, 2010, Danmark

Analyser og regnskaber:

Thises Årsregnskab 2012

https://skoda.emu.dk/skodacgi/nnmarkedsdata/Content/View/Accounts.aspx?id=
5&from=search&p=0

Thises Årsregnskab 2011

https://skoda.emu.dk/skodacgi/nnmarkedsdata/Content/View/Accounts.aspx?id=
5&year=2011&udtid=&from=search&p=0

Arlas årsregnskab 2012

http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CC0QFjAA&url
=http%3A%2F%2Fwww.arla.com%2FImages%2Farla.com%2FPDF%2Fannual-
report%2F2012%2FDK_2012.pdf&ei=nF2aUbCgH6KN4AS5zIGIBg&usg=AFQjCNGpwFuFosg
moRimiuvD52HSQKB4dg&sig2=wsiPzrSgBD3fsdCdljgFyw

Side 12

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

12

Markedsanalyse for mejeribranchen på det danske marked.

http://advantage.marketline.com/Product?pid=MLIP

Markedsanalyse for mejeribranchen på det norske marked:

http://advantage.marketline.com/Product?pid=MLIP

Video:

http://www.skiverentliv.dk/maden/video+-+thise+mejeri
http://www.youtube.com/watch?v=oyvPJpWJFCs

Artikler:

Alle artikler er blevet udsat for kritiske spørgsmål og vurderet troværdige.

Alle link virker fra mandag 20. maj 2013

Retailnews.dk Arla, Friland og Thise mejeri fører øko- 10. april 2013 eksporten

Business.dk | Små mejerier buldrer frem | 27. maj 2012

Business.dk Økologer skal have styr på klimaet 12. december 2011

Business.dk | Økosalg har overvundet krisen | 10. oktober 2009

Business.dk Øko-producenter klarer krisen via øget 26. juni 2009 transport

Maskinbladet.dk Thise Mejeri satser på udlandet 16. marts 2013

Maskinbladet.dk Norge har brug for mere øko-mælk 14. marts 2012

Maskinbladet.dk | Niche-mælk hitter | 17. januar 2011

Tvmidtvest.dk Thise satser på udlandet 18. oktober 2011

Landbrugsavisen.dk | Norsk mejeri tredobler økologisk | 6. juli 2008

produktion

Organictoday.dk Rekordsalg af økologisk mad i Norge 21. marts 2012

Melk.no Hvorfor skal vi drikke melk 13. januar 2012

Nettavisen.no Dobbelt så dyr som i Sverige 3. februar 2011

Side 13

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

13

Hjemmesider:

Thise.dk:

http://thise.eu/omos/Dybbaekdalsamarbejde.asp
http://www.thise.eu/OmOs/Vaerdier.asp
http://thise.eu/omos/faktaboks.asp

Mejeri.dk:

http://www.mejeri.dk/Mejerier/Mejerier_i_Danmark/Thise_Mejeri.aspx

Arla.dk:

http://www.arla.dk/Produkter/Brands/ArlaHarmonie/
http://www.arla.dk/Produkter/Brands/ArlaHarmonie/Gor-en-forskel/

Arla.no

http://www.arla.no/produkter/

Tine.no:

http://www.tine.no/om-tine/samfunnsansvar-og-miljo/okologi/%C3%B8kologi-i-tine
http://www.tine.no/produkter/

q-meieriene.no:

http://www.q-meieriene.no/omQ/historie/Pages/Historien.aspx

Visitnorway.com

http://www.visitnorway.com/dk/Rejsefakta/Priser-og-valutakurser/

Vekselkurs.dk

http://www.vekselkurs.dk/NOK-Norske-Kroner-Kronor-Vekselkurs-
Valutakurs.asp?valuta=NOK

Side 14

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

14

Bilag

1.1

Kontakt q-meieriene:

Spørgsmål sendt til q-meieriene:

What is your markedshare in Norway on dairy?

Svar:

Right now we have a markedshare of about 20 on dairy %

2.1

Følgende tal er beregnet fra årsrapporten for Thise mejeri A.m.b.a. 2012 og er kun taget ud fra moderselskabet. Dvs. uden indtagelse af virksomhedens datterselskaber. Dette har jeg gjort da jeg går ud fra at Thise vil holde deres omkostningsforbrug separeret fra hinanden, så derfor fandt jeg det kun væsentligt at indsætte og beregne følgene tal for moderselskabet Thise.

Uddrag fra Resultatopgørelse i 1.000

2012 2011 2010

Omsætning | 566.442 | 539.946 | 500.421
Bruttoresultat | 45.649 | 46.874 | 51.568
Resultat af primær drift | 28.290 | 19.037 | 26.175
Finansielle indtægter | 0 | 0 | 0
Finansielle omk. | 12.896 | 13.083 | 13.143
Årets resultat | 16.197 | 5.548 | 13.042

Uddrag fra balance i 1.000

Egenkapital | 38.327 | 33.062 | 35.506
Aktiver | 295.541 | 302.865 | 297.875
Gældsforpligtelser | 257.214 | 269.803 | 262.369

Side 15

[navn fjernet] Niels Brock

SRO

15

Nøgletal i % hvis andet ikke er skrevet

Afkastningsgrad | 9,6 | 6,3 | 8,8
Overskudsgrad | 5,0 | 3,5 | 5,2
Aktivernes omsætningshastighed | 1,91 g | 1,78 g | 1,68 g
Egenkapitalens forrentning | 42,3 | 16,8 | 37
Gældsrente | 5,0 | 4,9 | 5,0
Gearing | 6,71 g | 8,16 g | 7,39

Indekstal for nøgletal

Afkastningsgrad | 109 | 72 | 100
Overskudsgrad | 96 | 67 | 100
Aktivernes omsætningshastighed | 114 | 106 | 100
Egenkapitalens forrentning | 114 | 45 | 100
Gældsrente | 100 | 98 | 100
Gearing | 91 | 110 | 100

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.