SOP om Carletti

Side 1

HHX 3. år

KØGE HANDELSSKOLE | SRP 20/12 – 2016

ANTAL ANSLAG: 48.061

Carletti A/S - SRP

Side 2

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

2 af 56

Abstract

In this report, I have analyzed the Danish candy- and chocolate company Carletti A/S. The

report is based on finding out of what they can do to work closer to their vision, which is that they want to be a leading candy- and chocolate company. In the process of making this report, I have used tools, models and theory from the courses business economics A and marketing B. I have used the Boston-matrices, the marketing environment model, Porters Five Forces, Porters value chain, SWOT-analysis etc.

I start the report out with a company description to give an impression of Carletti A/S, where

I have also come into their financial situation over the last five years () and cir-cumstances in their environment, that can affect them. This is followed by a description of buying behavior by consumers of candy and chocolates and which factors that can affect this

behavior. Then comes an analysis of internal and external conditions for Carletti A/S, with a

primary focus on the market situation and the competitive situation. Finally, I come with an

evaluation of what I believe Carletti A/S should do in the future in order to closer to their

vision.

The results I found preparing the report was that Carletti A/S has had an improved financial

situation over the last five years, however, they still experience some unsatisfactory key ra-tios. Until 2012 they had a decrease in their key ratios, due to economic crisis in Europe, ris-ing prices on ingredients, raising chocolate tax (previously called chocolate- and sugarprod-uct tax) and the introduction of the fat tax. However, it was improved up to 2015 again. I

also found out that Carletti A/S is located in a market with major competitors and therefore
a tough competition. Carletti A/S therefore need to come up with some new initiatives if

they want to be a leading candy- and chocolate company. My evaluation, based on an analy-sis, is that they must begin to intensify, and there below market penetration. My evaluation is further that they have to brand themselves better. They should have more focus on mar-keting to consumers than the retailers. This helps the consumers to better remember Carlet-

ti A/S, when they want to buy candy and chocolate

Side 3

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

3 af 56

Indholdsfortegnelse

1. INDLEDNING ............................................................................................................................. 5

1.1 PROBLEMFORMULERING ..................................................................................................................... 5

1.2 AFGRÆNSNING .................................................................................................................................. 5

1.3 FAG, METODE OG TEORI ...................................................................................................................... 5

1.4 MATERIALE OG EMPIRI ....................................................................................................................... 6

1.5 RAPPORTENS STRUKTUR ...................................................................................................................... 6

2. VIRKSOMHEDEN CARLETTI A/S .................................................................................................. 7

2.1 BOSTON-MATRICEN I SAMMENSPIL MED PLC-KURVE ............................................................................... 8

2.2 CARLETTI A/S UAFHÆNGIGE OMVERDEN ............................................................................................... 9
3. DEN ØKONOMISKE SITUATION I CARLETTI A/S ......................................................................... 11

3.1 DELKONKLUSION TIL RENTABILITET ...................................................................................................... 11

3.2 DELKONKLUSION TIL INDTJENINGSEVNEN ............................................................................................. 11

3.3 DELKONKLUSION TIL KAPITALTILPASNINGSEVNEN ................................................................................... 12

3.4 DELKONKLUSION TIL BALANCESTRUKTUREN .......................................................................................... 12

3.5 SAMLET KONKLUSION TIL ØKONOMISK SITUATION ................................................................................. 12

4. KØBSADFÆRD VED KØB AF SLIK OG CHOKOLADE ..................................................................... 13

4.1 BESLUTNINGSPROCES ....................................................................................................................... 13

4.2 FORHOLD SOM PÅVIRKER KØBSADFÆRDEN ........................................................................................... 14

5. ANALYSE AF KONKURRENCESITUATIONEN PÅ MARKEDET ........................................................ 16

5.1 KONKURRENCEFORM ........................................................................................................................ 16

5.2 SKYDESKIVEMODELLEN ..................................................................................................................... 16

5.3 PORTERS FIVE FORCES ...................................................................................................................... 17

6. ANALYSE AF INTERNE AKTIVITETER – PORTERS VÆRDIKÆDE .................................................... 19

6.1 STØTTEAKTIVITETER ......................................................................................................................... 19

6.2 PRIMÆRAKTIVITETER ........................................................................................................................ 21

6.3 DELKONKLUSION TIL PORTERS VÆRDIKÆDE .......................................................................................... 22

7. HANDLINGSPARAMETER ......................................................................................................... 23

7.1 PRODUKT ....................................................................................................................................... 23

7.2 PRIS .............................................................................................................................................. 23

7.3 PROMOTION ................................................................................................................................... 24

7.4 DISTRIBUTION (PLACE) ...................................................................................................................... 24

8. SWOT-ANALYSE ...................................................................................................................... 24

8.1 STÆRKE SIDER ................................................................................................................................. 24

8.2 SVAGE SIDER ................................................................................................................................... 25

8.3 MULIGHEDER .................................................................................................................................. 25

8.4 TRUSLER......................................................................................................................................... 26

9. VURDERING AF CARLETTI A/S FREMTIDIGE TILTAG ................................................................... 26

9.1 FREMTIDIG VÆKSTSTRATEGI ............................................................................................................... 27

10. SAMMENFATTET KONKLUSION .............................................................................................. 27

11. LITTERATURLISTE .................................................................................................................. 29

11.1 ÅRSRAPPORTER ............................................................................................................................. 29

11.2 WEBSIDER .................................................................................................................................... 29

11.3 BØGER ......................................................................................................................................... 32

Side 4

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

4 af 56

12. OVERSIGT OVER BILAG .......................................................................................................... 32

13. BILAG ................................................................................................................................... 33 BILAG 1 – MARKEDSANDEL ..................................................................................................................... 33

BILAG 2 – RESULTATOPGØRELSE OG BALANCE FOR CARLETTI A/S .................................................................. 33

BILAG 3 – NØGLETAL OG INDEKSTAL ......................................................................................................... 34 BILAG 4 – REGNSKAB- OG NØGLETALSANALYSE .......................................................................................... 35 Rentabilitetsanalyse ..................................................................................................................... 35 Delkonklusion til rentabilitet: ....................................................................................................... 37 Analyse af indtjeningsevnen ......................................................................................................... 38 Delkonklusion til indtjeningsevnen ............................................................................................... 40 Analyse af kapitaltilpasningsevnen .............................................................................................. 40 Delkonklusion til kapitaltilpasningsevnen .................................................................................... 41 Analyse af balancestrukturen ....................................................................................................... 42 Den vertikale balancestruktur ...................................................................................................... 42 Den horisontale balancestruktur .................................................................................................. 43 Delkonklusion til balancestrukturen ............................................................................................. 44 Samlet konklusion af den økonomiske situation .......................................................................... 44

BILAG 5 – ANALYSE AF CARLETTI A/S UAFHÆNGIGE OMVERDEN ................................................................... 45

BILAG 6 – SWOT .................................................................................................................................. 48 BILAG 7 – BOSTON-MATRICEN ................................................................................................................ 49 BILAG 8 – PORTERS VÆRDIKÆDE.............................................................................................................. 50 BILAG 9 – PORTERS FIVE FORCES ............................................................................................................. 50 BILAG 10 – MAILS TIL OG FRA VIRKSOMHEDER ........................................................................................... 50

Forespørgsel til Carletti A/S om information ................................................................................ 50
Forespørgsel til Dansk Supermarked A/S om information ........................................................... 51

Forespørgsel til Nielsen om information ...................................................................................... 52

Side 5

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

5 af 56

1. Indledning

Carletti A/S har været etableret på det danske Slik- og chokolademarked i snart 100 år og har

forsynet danskerne med slik-klassikere som Skumbananer, P-tærter og Big Ben karameller.

Efter Carlettis etablering i 1918 gik det stærkt med at vækste og de fik hurtig placeret sig godt på markedet. Mange nye slik- og chokoladeproducenter, danske såvel som udenland-ske, er dog siden Carlettis opstart skudt frem på det danske marked og har taget en god pla-cering. Det har fået Carlettis markedsandel til at falde, da de ikke har kunne følge med den-ne udvikling. Carlettis markedsandel var i 2015 på 4,4%, hvor de helt store på markedet hav-

de mellem ca. 4-6 gange så høj en markedsandel^{1}. Carletti omsætning er dog ikke faldet

gennem de seneste år. Deres omsætning har været meget stabil, dog overordnet set med en

                                            2
stigning fra ca. 309 mio. kr. til 352 mio. kr. siden 2011

. Carletti har dog en vision om at være en førende slik- og chokoladevirksomhed, hvilket man ikke kan sige de er på nuværende tidspunkt. Jeg vil derfor i denne opgave kigge på, hvad Carletti kan gøre i fremtiden for at arbejde sig tættere på deres vision.

1.1 Problemformulering

Hvad kan Carletti gøre for at komme tættere på sin vision om en førende slik- og chokolade-virksomhed?

1.2 Afgrænsning

Carletti A/S er en virksomhed, der både opererer nationalt men også internationalt. Carletti

her både en afdeling i Danmark, Sverige og Polen. Det vil derfor være ret omfattende, hvis ikke jeg satte mig et fokus. Jeg har derfor afgrænset det så jeg primær har fokus på Carletti

A/S i Danmark og på det danske Slik- og chokolademarked.

1.3 Fag, metode og teori

Rapporten her skrives i fagene Virksomhedsøkonomi A og Afsætning B. Jeg har derfor i min opgave benyttet mig af analysemodeller og teori fra begge disse fag. Til at udarbejde en ana-

1

Bilag 1 – Markedsandel

2

Carletti A/S Årsrapport 2015 – s. 7

Side 6

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

6 af 56 lyse af virksomhed og marked er disse to helt ideelle sammen, idet at de giver et godt sam-menspil og supplerer hinanden godt i forhold til, når omverden og en virksomhed skal analy-seres. Den del der omhandler virksomhedsøkonomi er især Boston-modellen, Porters Five Forces, regnskabsanalyse samt en værdikædeanalyse. Den del der omhandler afsætning er vækststrategier, omverdensmodellen, SWOT osv. Til sidst besvares problemformuleringen i en konklusion, som vil bære præg af begge faglige områder.

1.4 Materiale og empiri

Det materiale der ligger til grund fra denne rapport er primær den informationssøgning jeg selv har foretaget mig. Jeg har benyttet mig af en del objektive kilder i form af artikler fra f.eks. Berlingske Business og Børsen, der her været med til at give en kritisk vinkel på pro-blemstillingen. Dog er der også en del af kilderne som rapporten er bygget op omkring, der stammer fra Carletti selv. Det kan være årsrapporter, regnskaber og egen hjemmeside. Da jeg har arbejdet med det materiale her jeg selv forholdt mig kritisk og haft i baghoved, at de gerne vil fremstå så indbydende som muligt. Jeg har også kontaktet Carletti for at få tilsendt informationer, der kunne være behjælpelige og nyttige i rapportens sammenhæng, men

Carletti afviste det, da de ikke havde resurserne til at kunne hjælpe^{3}. Jeg har fundet mar-

kedsandel af Carletti på Euromonitor. Tallene ser dog lidt naturlige, da der er nogle vold-somme stigninger. Det er både for Carletti fra 2014 til 2015, men også hvis man kigger på Cloetta fra 2011 til 2012. Jeg forholder mig derfor kildekritisk til disse tal, men bruge dem da

jeg ikke har kunne finde/få andre informationer.

1.5 Rapportens struktur

Rapporten er opbygget således, at man starter i et faktuelt, redegørende og beskrivende niveau. Jeg går videre til et sammenlignende og analytisk niveau, hvorefter der kommer et vurderende og diskuterende niveau, hvorefter jeg afslutningsvist kommer med en sammen-fattet konklusion.

3

Bilag 10 – Mails til og fra virksomheder

Side 7

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

7 af 56

2. Virksomheden Carletti A/S
Carletti A/S er et aktieselskab. De er en produktionsvirksomhed, da de køber råvarer fra de-

res leverandører, producerer produkter af disse råvarer og sælger dem derefter videre til grossist- og detailvirksomheder. Det betyder, at de befinder sig på B-2-B markedet (Business-to-business) også kaldet producentmarkedet. De henvender sig dog både til B-2-B markedet og B-2-C markedet (Business-to-consumer) også kaldet konsumentmarkedet. Grunden til det er, at Carletti sælger deres produkter til virksomheder, der videresælger Carlettis produkter til forbrugerne. Disse virksomheder vil derfor anses som en mellemhandler af Carlettis pro-dukter.

Carletti A/S blev grundlagt i 1918 af de to brødre Henry Peder Jakobsen og Niels Carl Jakob-

sen og hed dengang Brødrene Jakobsen. Niels Carl Jakobsen døde dog kort tid efter etable-ringen af virksomheden. Familien tog derfor en beslutning om at, hans navn skulle leve vide-re i virksomhedens navnet. De kaldet det derfor ”Carletti”, som på italiensk betyder ”lille

Carl.”^{4}

Carletti-koncernen består i dag af moderselskabet Carletti A/S, som har base i Danmark, og

datterselskabet Carletti Polska Sp. z o. o. der ligger i Polen. Virksomheden er i dag ejet af Givesco-koncernen og ligger i Århus men har både produktion i Danmark og Polen. Carletti-gruppen beskæftiger i dag ca. 500 medarbejdere i hele koncernen men 134 medarbejdere i

Danmark^{5}.

Carlettis mission er ”at udvikle og sælge dansk slik og chokolade af høj kvalitet, der giver smagsoplevelser for vores kunder.” Og deres vision er ”vi vil være en førende slik- og choko-ladevirksomhed, hvor engagerede og dygtige medarbejdere skaber produkter af høj kvali-

tet.”^{6}

4

http://carletti.dk/Historien-798.aspx

5

Carletti Årsrapport 2015

6

http://carletti.dk/Mission-og-vision-789.aspx

Side 8

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

8 af 56

Carletti har kernekompetencer inden for deres produktudvikling. Deres sortiment er bredt og de har en stor produktion, da de både producerer deres varer i Danmark og i Polen. No-get de vægter højt er, at deres medarbejdere skal være meget erfarne inden for hver deres speciale. De har derudover også meget fokus på at have gode relationer til mellemhandlerne af deres produkter.

Carletti producere forskellige produkter inden for chokolade og slik. Deriblandt karameller, bolcher, skum, tærter, dragé, vingummier, lakrids, chokolade-plader, pålægschokolade, des-

                                 7
sertchokolade og slik til ”bland-selv-slik” .

Carletti A/S befinder sig på et marked med nogle store konkurrenter som f.eks. Toms Grup-
pen A/S og Haribo Lakrids A/S. Det gør at de ”kun” har en markedsandel på 4,4%^{8}. Carletti
A/S havde fra 2014 til 2015 en stigning i omsætning på kr. og et års resultat på

kr.

                9
2.1 Boston-matricen i sammenspil med PLC-kurve

Carlettis skumbananer og p-tærter er nogle af de produkter fra Carlettis sortiment, der er mest populære og der er det største salg i. Da disse to produkter står for en stor del af om-sætningen vil de derfor betagnes som Carlettis ”Cash Cows”. Disse to produkter er heller

ikke nogle man finder hos andre producenter og er derfor to unikke produkter for Carletti^{10}.

Af skumbananer er der en årlig produktion på ca. 65 mio. stk. og for P-tærterne er det ca.

17,5 mio. stk. og de har produceret dem siden 1953^{11}. Ifølge PLC-kurven ville Carlettis skum-

bananer og P-tærter befinde sig i modningsfasen.

Carletti har også nogle produkter vi ville se som deres ”vækst stjerner”. De har dog ikke no-gen decideret vækst stjerne men nogle produkter der vækster meget i perioder. Det vil være

7

http://carletti.dk/Produkter-781.aspx

8

Bilag 1 – Markedsandel

9

Bilag 7 – Boston-Matricen

10

http://kaloevig.lokalavisen.dk/p-taerter-og-skumbananer-er-kraes-for-bundlinjen-

//artikler/0/2177
11

http://carletti.dk/Skum-og-tærter-786.aspx

Side 9

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

9 af 56 deres sæsonprægede slik og chokolade. F.eks. vækster deres jule-slik og –chokolade meget i juletiden og bliver her en stor del af deres omsætning. De er derfor i en vækstfase gennem juletiden.

Carlettis øvrige produkter kan betegnes som enten ”spørgsmålstegn” eller ”hund”. Ved spørgsmålstegn menes der produkter som måske i fremtiden kan gå over og blive vækst-stjerner eller blive hunde. Disse produkter befinder sig i introduktionsfasen på vej mod vækstfasen. Hund er produkter, som befinder sig i nedgangsfasen. Det er produkter som både har en lav markedsandel og en lav vækst.

2.2 Carletti A/S uafhængige omverden^{12}

Der er mange ting som Carlettis skal tage stilling til og være opmærksom på i deres uaf-hængige omverden. De skal i særdeleshed tage højde for det internationale miljø. Siden Car-lettis opstart er mange forskellige udenlandske slikproducenter, som f.eks. Haribo, lagt sig godt ind på det danske marked. Der skal derfor tages højde for konkurrence med udenland-ske producenter.

Massemedierne har gennem de seneste år haft en særlig indflydelse på markedet for choko-lade- og sukkerholdige produkter, hvilket selvfølgelig også påvirker Carletti. Der har været sat meget fokus på sundhed og det har derfor være med til at øge bevidstheden hos forbru-

gerne om, hvad de putter i munden^{13}. Mange forbrugere har derfor ændret levevaner og

skåret ned på sukkerindtaget. Det er også sat større fokus på miljø og det er derfor for man-ge forbrugere blevet en værdi at handle varer fra virksomheder, der reducerer deres Co2

                       14
udslip og støtter miljøsager . Carletti har dog taget initiativ i forhold til det og har tilmeldt

sig initiativet ”Co2 neutralt website”. Det har de gjort, forbi det internet og it de benytter for deres hjemmeside, forårsager en stor Co2-udledning, på grund af strømforbruget.

12

Bilag 5 – Analyse af Carletti A/S uafhængige omverden

13

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/

14

https://www.information.dk/indland/2015/04/danskernes-interesse-miljoepolitik-

fordoblet

Side 10

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

10 af 56

Der har været en teknologisk udvikling i form af, at flere og flere bruger sociale medier. Stør-stedelen af dem, som bruger det er unge i alderen 16-24. Herefter er det procentvis falden-

de i takt med, at alderen på befolkningen stiger^{15}. Der er derfor mange, som har valgt at ud-

nytte det, ved at bruge det man kalder Big Data. Big Data er f.eks. når virksomhederne be-nytter ”cookies” til at følge forbrugeres digitale spor. Det gør man for at indsamle en masse viden om kunderne og deres præferencer, så man på den måde kan lave reklamer, der bliver rettet direkte til den enkelte forbruger.

Der er også nogle kulturelle ting Carletti skal tænke over. I Danmark har vi mange traditioner

som indebærer slik, da mange danskere forbinder slik med hygge^{16}. Nogle eksempler kan

være jul, fastelavn, Halloween og 9. klassernes sidste skoledag. Der er derfor meget slik der er sæsonpræget, hvilket mange slik-producenter udnytter. Der skal også tages højde for, at

                                               17
der i Danmark er en stigende befolkningstilvækst af ældre

. Det betyder at folk lever længe-re og det er derfor godt at have gode og loyale kunder, som køber deres produkter i længere tid. Dog er der mange moderne kvinder, der vælger børn fra eller kun får et, hvilket fremad-

                                                   18
rettet kan forårsage en negativ effekt på befolkningstilvæksten .

Samfundsøkonomien kan også påvirke køb af chokolade og slik, da det er en form for luksus-vare. Det vil altså betyde, at i en økonomisk krise, hvor forbrugerne passer på deres penge, kan disse varer være bland de produkter, som bliver skåret ned på eller helt fravalgt. Der kan ud over det også være nogle udfordringer i forhold til politiske initiativ og lovgivninger. I

                                                                19
2012 blev afgiften på chokolade- og sukkervare (chokoladeafgiftsloven) hævet . Derudover

15

http://digitalworks.dk/artikler/brugen-af-sociale-medier-i-danmark-2014

16

http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/indkoeb/article5567387.ece

17

http://www.globalis.dk/Lande/Danmark

18

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2047055/danskerne-foeder-

faerre-boern/

http://www.fremtidsforskeren.dk/42-983-antallet-af-fodsler-i-danmark-er-faldet-markant/
19

http://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser/chokoladeafgiftsloven

Side 11

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

11 af 56

blev også fedtafgiften indført i det år, men blev dog fjernet igen i 2013^{20}. Man kan ud fra
Carlettis regnskab også se, hvor meget det har betydet for deres omsætning i 2012^{21}.

                                 22
3. Den økonomiske situation i Carletti A/S

3.1 Delkonklusion til rentabilitet

Udviklingen i Carlettis rentabilitet i perioden fra 2011 til 2015 har overordnet set været posi-tiv og delvist tilfredsstillende. Afkastningsgraden kommer dog først i 2015 op på 7,8%, hvil-ket er et tilfredsstillende niveau i forhold til markedsrenten. Også indtjeningsevnen har væ-ret stigende gennem perioden med 2,1 procentpoint. Kigger vi på alle rentabilitetens nøgle-tal ser vi, at der har været en overordnet forringelse fra 2011 til 2012. Det skyldes blandt

                     23                  24
andet krise i Vesteuropa , stigende råvarepriser , afgiften på chokolade- og sukkervare

                           25
(chokoladeafgiftsloven) blev øget og fedtafgiften blev indført i det år, men blev dog fjernet

igen i 2013. Stigningen i Carlettis afkastningsgrad har sammen med faldet i gældsrenten og den stabile gearing været med til at påvirke egenkapitalens forrentning positivt. Egenkapita-lens forrentning har en eksplosiv stigning i 2013, hvilket dog skyldes et salg af datterselska-bet ASM Foods AB. På trods af nogle lave nøgletal er der dog overordnet set en stigende tendens i Carlettis rentabilitet.

3.2 Delkonklusion til indtjeningsevnen

Indtjeningsevnen i Carletti er forbedret grundet faldende kapacitets- og personaleomkost-ninger fra 2011 til 2013, hvor der overordnet set kun har været en let stigning fra 2011 til

2015. Det har haft en positiv effekt idet at Carlettis omsætning har været stigende på trods af nedgang i disse omkostningerne. Også vareforbruget har været stigende gennem perio-den, hvilket skyldes større produktionsmængde, men også stigende råvarepriser. Udviklin-

20

https://da.wikipedia.org/wiki/Fedtafgift

21

Bilag 2 – Resultatopgørelse og balance for Carletti A/S

22

Bilag 4 – Regnskab- og Nøgletalsanalyse

23

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/221952/krisen_i_dansk_oekonomi_vaerre_

end_ventet.html
24

Carletti Årsrapport 2012 – s. 8

25

http://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser/chokoladeafgiftsloven

Side 12

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

12 af 56 gen i bruttoavanceprocenten er stort set flad set over den 5-årige periode. Efter et drastisk fald fra 2011 til 2012 stiger bruttoavancen igen, så den igen i 2014 opnår sit oprindelige ni-veau. Den er stigende fra 2012 til 2015, hvilket viser at omsætningen er steget med en større procentsats end vareforbruget og har derved også været en væsentlig faktor til, at indtje-ningsevnen har haft en positiv udvikling.

3.3 Delkonklusion til kapitaltilpasningsevnen

Kapitaltilpasningsevnens udvikling har igennem analyseperioden været positiv og har derfor også bidraget positivt til rentabiliteten. Det ser man umiddelbart ikke direkte, da stigningen i indtjeningsevnen også har haft en stor indflydelse på rentabiliteten. Stigningen i kapitaltil-pasningsevnen skyldes til dels stigningen i anlægsaktivernes omsætningshastighed men også stigningen i debitorernes omsætningshastighed.

3.4 Delkonklusion til balancestrukturen

Genneralt set ser Carletti A/S balancestruktur fornuftig ud, dog med nogle fald. De har en

tilfredsstillende soliditetsgrad, hvilket tyder på, at de i virksomheden foretager fornuftige investeringer med den rette kapital. Carletti er dog ikke så gode til at modstå tab da deres likviditetsgraden ligger en del under 150%, som man som hovedregel siger, den skal være over.

3.5 Samlet konklusion til økonomisk situation

Analysen bevidner om en forbedring i rentabiliteten igennem analyseperioden fra 2011 til

2015. Der er dog overordnet en forringelse i en række af nøgletallene fra 2011 til 2012, hvil-

                                    26
ket blandt andet skyldes krisen i Vesteuropa

, en stigning i råvarepriser af nogle af Carlettis

             27
vigtigste råvare , afgiften på chokolade- og sukkervare (chokoladeafgiftsloven) blev sat op

og der i 2012 kom en indførsel af fedtafgiften. Denne nedgang bliver der dog hurtig rette op på igen i 2013, hvor forbedringen mange steder mere end opvejer forringelsen året forin-

26

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/221952/krisen_i_dansk_oekonomi_vaerre_

end_ventet.html
27

Carletti Årsrapport 2012 – s. 8

Side 13

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

13 af 56 den. I 2013 sælger Carletti deres datterselskab ASM Foods AB, hvilket også er begrundelsen for den høje forrentning af kapitalen i 2013. Indtjeningsevnen har også være forbedret, hvil-ket primær skyldes, at der trods faldende kapital- og personaleomkostninger, har været en øget omsætning. Bruttoavanceprocenten har været stigende fra 2012 til 2015, hvilket bety-der at omsætningen er steget med en højere procentsats end vareforbruget, hvilket har bi-drager positivt til indtjeningsevnen. I 2014 foretog Carletti et opkøb af virksomheden Støv-

                                                 28
ring Bolcher, hvilket har bidraget positivt til omsætningen . Også kapitaltilpasningsevnen

har haft en positiv udvikling i perioden, hvilket har bidraget positivt til rentabiliteten.

Carlettis balancestruktur viser at de er en velfungerende virksomhed. De har en tilfredsstil-lende soliditetsgrad, hvilket tyder på at de foretager fornuftige investeringer. Det er dog ikke en virksomhed der har plads til tab, idet at deres likviditetsgrad ligger på et utilfredsstillende niveau.

4. Købsadfærd ved køb af slik og chokolade

4.1 Beslutningsproces

Ved køb af slik og chokolade er der 5 faser man skal i gennem, som jeg nedenfor vil forklare nærmere.

Fase 1 - Problemerkendelse

En forbruger erkender, at han/hun er lækkersulten og har lyst til noget slik eller chokolade.

Forbrugeren har altså brug for noget til at dække sit behov. Da forbrugeren gerne vil have behov dækket går processen videre til næste fase.

Fase 2 – Informationssøgning

Forbrugeren skal nu ud og finde ud af, hvad for noget slik eller chokolade forbrugeren vil købe. Man kunne her enten spørge familie, venner, kollegaer eller se reklamer for produk-ter. Man prøver altså at finde ud af andres mening og erfaringer med de mulige produkter.

Der er dog ikke en særlig stor informationssøgning i forhold til denne type produkter, da det

28

Carletti Årsrapport 2014 – s. 8

Side 14

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

14 af 56 er et forholdsvis billigt produkt og der derfor ikke er en særlig stor risiko i købet. Det gør, at der er en begrænset involvering.

Fase 3 – Vurdering af alternativer

Forbrugeren overvejer en række muligheder for forskellige former for slik og chokolade.

Forbrugeren sammenligner alternativerne ved at kigge på de 4 valgkriterier. Teknisk forhold, hvor man tænker på noget som indhold, design og farve. Økonomiske forhold, hvor man tænker på pris og kvalitet. Sociale forhold, hvor man tænker på popularitet og holdninger i ens referencegruppe. Og til sidst personlige forhold, hvor man tænker på selvimage, egne oplevelser, moral og etik.

Fase 4 – købsbeslutning

Her beslutter Forbrugeren sig for at købe eller ikke at købe. Forbrugeren beslutter her også

hvad han/hun vil købe, hvilket mærke det skal være og hvor man køber det.

Fase 5 – Efterkøbsadfærd

Der findes to kunder: tilfredse kunder og utilfredse kunder. Det resulterer i forskellige reak-tioner, hvilket er genkøbseffekten og ambassadøreffekten. Genkøbseffekten kommer som følge af en tilfreds kunde, da disse typisk vælger at købe produktet igen, da de har haft en god oplevelse af det. Ambassadøreffekten udspringer af både tilfredse og utilfredse kunder.

Tilfredse kunder vil snakke godt om produktet og måske foreslå det til venner og familie.

Utilfredse kunder vil snakke dårligt om produktet og derved være med til at påvirke venner og familie i en negativ retning til ikke at købe produktet. Det er derfor både tilfredse og util-fredse, kunder der har en efterkøbsadfærd.

4.2 Forhold som påvirker købsadfærden

Kulturelle forhold:

I Danmark har man forskellige traditioner, der kan få forbrugerne ud og købe slik og choko-lade. Som et eksempel kan vi tage folkeskolens sidste skoledag før sommerferien. Her klæ-der 9. Klasserne sig traditionstro ud og kaster med karameller til de mindre elever. Derud-

Side 15

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

15 af 56 over har vi juletiden, hvor mange danskere fristes til at købe lidt mere usundt og sødt og bruger julen som en ”undskyldning” for at købe det. Mange butikker sætter allerede juleslik-

ken frem i oktober, da der allerede her er forbrugerne, der begynder at spørger efter det^{29}.

Til sidst har vi også fastelavn og Halloween, hvor udklædte børn går fra dør til dør for at be-de om slik. På den måde er der mange traditioner i Danmark, hvor slik indgår i.

Derudover er der også sket noget med den danske købekultur de seneste år. Der er blevet skabt en præference til danske varer, der gør at mange fortrækker dem frem for udenland-

ske^{30}. Der er derfor en del forbrugere, der vil fortrække dansk produceret slik og chokolade

frem for det udenlandske. Det er en fordel for de danske virksomheder, som producerer slik og chokolade.

Sociale forhold:

Slik og chokolade er en billig luksusvare, da det ikke er noget, der er nødvendigt men noget man kan forkæle sig selv og andre med. Købet af disse varer kan derfor blive påvirket meget af de mennesker man socialiserer sig med. Især børn og unge mennesker kan blive påvirket af venner eller families holdninger eller præferencer til forskelligt produkter og mærker.

Man kan også være bange for at købe det ”forkerte” produkt eller mærke og få negative kommentarer på det. Derfor vælger mange at købe det mest populære for ikke at skille sig ud.

Personlige forhold:

Der findes slik og chokolade til folk i alle aldre og mange forskellige smage, hvilket vil sige at købet ikke nødvendigvis bliver påvirket af alder. Det er dog især børn, unge mennesker og

voksne med mindre børn, der køber slik og chokolade til hygge i weekenden^{31}. Prisen på slik

og chokolade kan godt variere meget alt efter mærke og kvalitet. Der er derfor slik og choko-

29

http://www.bt.dk/danmark/nu-det-jul-igen-derfor-saelger-netto-juleslik-og-julekager-

allerede-nu
30

http://finans.dk/finans/erhverv/ECE9055756/koebdanskboelge-skaber-nye-

arbejdspladser/?ctxref=ext
31

https://www.kost.dk/voksne-goer-boern-sukkerforvirrede

Side 16

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

16 af 56 lade der henvender sig til forbrugere med forskellige indkomster. Der er dog stadig nogle forbrugere, som vil have et begrænset forbrug af disse produkter på grund af prisen, da det ikke er en nødvendighedsvare.

Psykologiske forhold:

Når man går ud og køber slik og chokolade er det først og fremmest det fysiske behov der bliver dækket. Men det kan også dække det sociale behov, da mange danskere forbinder slik

og chokolade med hygge^{32}. Man køber f.eks. slik eller chokolade en fredag eller lørdag aften

for at sidde og hygge med familien med til en god film.

Slik og chokolade bliver købt med waggon-effekten. Det betyder at man køber noget med, fordi alle andre også køber det. Man tænker altså, at når der er så mange der køber det må det være en god vare. Man køber altså det mest populære. Det er derfor svært for forbruge-ren at bevæge sig væk fra det de plejer og over til noget ukendt, som de ikke før har hørt om.

5. Analyse af konkurrencesituationen på markedet

5.1 Konkurrenceform

Konkurrenceforholdet på slik- og chokolademarkedet er monopolisk konkurrence. Ved at der er monopolisk konkurrence betyder det, at det er et forholdsvis heterogent marked, dog med en større eller mindre grad af præferencer og at antallet af udbydere er højt. Her kan det man differentiere sig på være noget som sortiment, pris, emballage m.m. Lige præcis på slik- og chokolademarkedet vil smagspræferencer og kvalitet være en væsentlig faktor i for-hold til forbrugerens valg af vare.

5.2 Skydeskivemodellen

For bedre at få et overblik over de egentlige konkurrenter kan vi benytte skydeskivemodel-len. Her starter vi med at kigge på produkter til samme målgruppe. Her har vi f.eks. Toms og

32

http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/indkoeb/article5567387.ece

Side 17

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

17 af 56

Haribo som også begge producerer chokolade og slik, af samme type til nogenlunde samme priser. Tager vi skridtet ud i næste cirkel ser vi produkter i samme produktkategori. Pro-duktkategorien kunne være snaks, hvor vi her finder chokoladebarer, chips men måske også sundere alternativer som en müsli-bar eller tørret frugt. Det er måske ikke nogen som Car-letti ville opfatte som konkurrenter men det ligge inde for samme produktkategori. Næste cirkel er produkter som dækker samme basale behov. Her vil man sige at slik og chokolade dækker det fysiske behov. Det vil altså sige, at vi herunder har mad- og drikkevare. Til sidste kommer vi ud i den yderste cirkel som er alle produkter. Her er det som sagt alle produkter, idet at alle er i konkurrence med hinanden om at få forbrugernes penge.

5.3 Porters Five Forces

Leverandørernes forhandlingsstyrke:

Carlettis største leverandør er deres leverandør af kakaobønner fra Elfenbenskysten, da det er noget de bruger til at producere chokolade, som de derefter bruger i forskellige produk-ter. Denne leverandør har en stor forhandlingsstyrke i forhold til Carletti. Verden er ved at løbe tør for kakaobønner, da det tager flere år at producerer og efterspørgslen på chokolade

              33
stiger for hvert år . Det giver leverandører af kakaobønner en stor fordel i forhandlingspro-

cessen, idet at der er et faldende udbud men en stigende efterspørgsel. Priserne på disse

råvarer er også gennem de seneste år steget for hvert år^{34}, hvilket også kan ses på Carlettis
vareforbrug^{35}. Mange slik- og chokoladevirksomheder er også afhængige af deres leverandø-

rer, idet et skift af leverandør kan give smagsforskelle da råvarerne måske ikke er hundrede procent ens.

Kundernes forhandlingsstyrke:

Kunderne har også en rigtig stor forhandlingsstyrke i forhold til producenterne. Både de di-rekte kunder til producenterne (detailkæderne) og de indirekte kunder (forbrugerne). Der er mange udbydere af slik, chokolade og snacks på det danske marked og detailkæderne har derfor en bred vifte de kan tage fra. Det vil altså sige, at de kan vælge hvad for nogle brands

33

http://politiken.dk/forbrugogliv/article5552853.ece

34

Carletti Årsrapport

35

Bilag 2 – Resultatopgørelse og balance for Carletti A/S

Side 18

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

18 af 56 de vil have og, hvilke de ikke vil have. Detailkæder som Dansk Supermarked og Coop kan også stille krav til producenter som Carletti da de som ekstra forhandlingsstyrke kan ”true” med at boykotte brandet fra kæden, hvis ikke de opfylder kravene. Det vil den gældende producent lide under da de kan miste store dele af omsætningen.

Forbrugeren som kunde har også en stor forhandlingsstyrke da mange har præferencer i forhold til mærker og smage. Der er nogle brands der er meget dominerende, f.eks. Haribo og Toms, som oftest tiltrækker flest kunder. Det sker da kunden føler sig mest ”tryg” med produktet da det er populært og det er et man kender kvaliteten på. Det er derfor typisk dem som kunden husker og vælger i butikkerne.

Trussel fra potentielle indtrængere:

                                 36
Carlettis markedsandel er forholdsvis lav

i forhold til mange andre udbydere på markedet.

Det vil betyde, at hvis en ny indtrænger stormer ind på markedet med nye eller billige pro-dukter, kan der være en risiko for, at de tager Carlettis kunder. Det vil derved være rigtig skidt for Carletti og de vil kunne miste deres plads på markedet. Der er som sagt nogle do-minerende brands på markedet, som oftest tiltrækker kunderne da deres produkter er kend-te. Det vil derfor være svært for potentielle indtrængere at komme ind på markedet og få forbrugerne til at købe nye produkter, da de ikke kender det og derved ikke føler sig ”trygge” nok ved at købe det.

Der er også nogle indtrængningsbarrierer som der skal tages høje for. De etablerede virk-somheder på markedet har stordriftsfordel, idet de allerede har store produktionsanlæg og maskiner til at producere. For nye indtrængere skal det først anskaffes og det kræver derfor et stor kapitalindskud fra starten af. En anden barriere er decideret at komme ud på marke-det og få adgang til distributionskanalerne. Mange detailkæder har allerede de brands de synes de behøver og dem som de mener kunderne vil finde mest attraktive. Det vil derfor være svært at overbevise detailkæderne om, at de skal optage ens produkter i deres sorti-ment.

36

Bilag 1 – Markedsandel

Side 19

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

19 af 56

Trussel fra substituerende produkter:

Der er et kæmpe udvalg af substituerende produkter inde for slik, chokolade og snacks, som hver især har sin plads på markedet. Gennem de seneste år er der, i takt med en stigende sundhedsbevidsthed og fokus på bedre livsstil, kommet mange flere sunde alternativer på markedet. Det gør det lettere at sige nej til de sukkerholdige produkter, hvilket er skidt for virksomheder som Carletti.

En anden ting er, at kunderne kan have det let ved at skifte mellem produkter de kender. De har stadig nogle præferencer, men så længe kunden kender produktet kan de godt have til-bøjelighed til at skifte produkter. Markedet er så stor og bredt og mange af produkterne ligner efterhånden hinanden, hvilket gør det lettere for forbrugerne at skifte mellem forskel-lige produkter. I sidste ende er det dog stadig præference for produkterne, der gør forskel-len.

Delkonklusion til Porters Five Forces

Konkurrencen på markedet er forholdsvis hård. Leverandørerne af specielt kakaobønner har en høj forhandlingsstyrke, da udbuddet af kakaobønner er faldende men efterspørgslen er stigende. Dertil har kunderne, både detailkæderne (de direkte kunder) og forbrugerne (de indirekte kunder), også en stor forhandlingsstyrke. Truslen fra nye indtrængere er dog ikke så stor, da der er nogle indtrængningsbarrierer, der gør det svært at komme ind på marke-det. Det er substituerende produkter man skal være opmærksom på. Der er mange udbyde-re på markedet, hvilket gør det let for kunderne at skifte til noget nyt. Også en stigende sundhedsbevidsthed har gjort at sundere alternativer er blevet hårdere konkurrenter.

6. Analyse af interne aktiviteter – Porters Værdikæde [37]

6.1 Støtteaktiviteter

Carletti A/S infrastruktur:

37

Bilag 8 – Porters Værdikæde

Side 20

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

20 af 56

Efter at familien Jacobsen i over tre generationen har drevet Carletti A/S, blev virksomheden

i 2006 købt og overtaget af Givesco-koncernen, der også er en familieejet virksomhed, ejet

af familien Eskildsen. Det betyder, at Carletti A/S altid har været 100% familieejet og stadig
er det^{38}. Carlettis administrerende direktør er Niels Petersen, men det er familien Eskildsen

                         39
der sidder i Carlettis bestyrelse .

Menneskelige ressourcer:

I 2015 beskæftigede Carletti A/S i Danmark 134 medarbejdere^{40}. De fleste af disse medar-

bejdere er ansat som en del af produktionen der ligger i Skødstrup i Jylland. Carletti går me-get op i, at deres medarbejdere er dygtige og engagerede i det de laver. Carletti sendte i

2015 også mange af deres medarbejdere på en ekstra uddannelse for, at de kunne dygtiggø-re og udvikle sig. Uddannelsen skulle være med til at gøre medarbejdere bedre til at tænke over udviklingsmuligheder i virksomheden, så de på den måde også kunne være med til at

                       41
bidrage mere til fremdriften .

Produkt- og teknologiske ressourcer:

Carletti benytter teknologi til at tilføre varerne mere naturlighed, i form af naturlige farve-stoffer. Farvestoffet er en vigtig del af slik, da det gør produktet mere spændende og inten-

                   42
sivere smagsoplevelsen . Carletti har kasseret alt kunstigt farvestof på det danske marked

og erstattet det med naturlige farvestoffer. Det tilegner deres produkter en ekstra værdi, da det er sundere og bedre for kroppen end andre alternativer.

Indkøbsfunktion:

Carlettis vigtigste indkøb er deres kakaobønner, da de bruges til en stor del af deres produk-ter. Kakaobønnerne får de fra Elfenbenskysten som er et af verdens største kakaoproduce-

38

http://carletti.dk/Historien-798.aspx

39

Carletti Årsrapport 2015 – s. 2

40

Carletti Årsrapport 2015 – s. 17

41

http://www.food-

supply.dk/article/view/146000/carlettiansatte_i_ko_for_at_fa_svendebrev
42

http://carletti.dk/Farvestoffer-989.aspx

Side 21

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

21 af 56

rende lande^{43}. Kakaobønnerne bliver forarbejdet på Elfenbenskysten før de bliver videre-

sendte til Carletti.

6.2 Primæraktiviteter

Indgående logistik:

Som tidligere nævnt får Carletti deres kakaobønner fra Elfenbenskysten, hvorefter Carletti forarbejder bønnerne yderligere før brug, således at der bliver lavet kakaosmør og –pulver, som Carletti nu kan bruge i deres produktion. Ud over disse kakaobønner har Carletti også en række af andre ingredienser der bruges i de forskellige produkter. Nogle eksempler kun-ne være nougat, hindbær, vanilje, karamel, jordnødder, mynte, rosiner osv.

Produktion:

Carletti har en stor produktion af forskellige produkter, såsom: drageprodukter, skumpro-

dukter, chokolade, vingummier, bolcher, slik til forskellige anledninger/højtider osv. Carlettis

produktion er opdelt således, at der produceres i forskellige produktionslinjer, der hver be-skæftiger sig med et bestemt produkt. Det betyder altså at hver produktionslinje producere hver deres form for slik eller chokolade. Det er varierende, hvornår der er travlt på de for-skellige produktionslinjer, da en del af deres slik og chokolade produceres til forskellige høj-tider. Det vil sige, at f.eks. ved juletid har produktionslinjen, som producere juleslik og – chokolade meget travlt i forhold til resten af året.

Derudover stiller Carletti høje krav til både fødevaresikkerhed, kvalitet, bygningsindretning, hygiejne og medarbejderadfærd m.m., idet at de er en virksomhed der arbejder med føde-vare. Carletti er derfor BRC-certificeret (British Retail Consortium) og IFS-certificeret (Inter-

national Food Standard)^{44}. Det vidner om et ønske om at kunne dokumentere, at kravene

bliver opfyldt

Udgående logistik:

43

http://carletti.dk/Kakaobønner-988.aspx

44

http://carletti.dk/Produktion-af-fødevarer-799.aspx

Side 22

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

22 af 56

Carletti sælger ikke deres produkter direkte til forbrugerne men derimod til detailkæder.

Detailkæderne sælger dem derefter til forbrugerne. Det er derfor vigtigt for Carletti at have et godt og solidt samarbejde med deres mellemhandlere. Med det i mente ligger Carletti stor vægt på at levere deres vare hurtigt og til tiden, således at man opretholder et godt for-hold til detailkæderne.

Markedsføring og salg:

Som sagt lægger Carletti meget vægt på det gode samarbejde mellem dem og detailkæder-

                                                                          45
ne. Det skyldes tildeles, at Carletti bruger detailkæderne til at reklamere for sine produkter

og betaler dem for at få en god placering i tilbudsaviserne. Carletti går derfor også meget op i at vejlede detailkæderne i, hvor deres produkter skal placeres og gør ekstra for, at det skal være iøjnefaldende. De lægger altså stor vægt på deres samarbejde med detailkæderne og ikke så meget fokus på at reklamere deres brand og produkter ud til forbrugerne der i sidste ende er dem som skal købe produkterne.

Service aktiviteter:

Idet at Carletti ikke direkte sælger til forbrugerne er det ikke Carletti men detailkæderne, som står for service efter salg til forbrugerne. Dog yder Carletti en service over for detailkæ-derne der i bund og grund er Carlettis kunder. De sørger for at opretholde den gode kontakt og er opmærksomme på, hvis detailkæderne har spørgsmål eller nye ordre til produkterne.

Derudover yder de en hurtig levering og overholder deres aftaler.

6.3 Delkonklusion til Porters Værdikæde

Først og fremmest er det en styrke, at Carletti er 100% familieejet. Det gør, at virksomheden er i stand til at tage hurtige beslutninger uden at skulle have en større aktionærkreds med

ved bordet^{46}. De styrker som ellers kommer til udtryk og som skaber værdi for Carletti ligger

klart i deres produktion. Det er meget vigtigt for Carletti, at de mennesker som laver deres

45

http://aarhus.lokalavisen.dk/carlettis-varer-staar-ikke-paa-indkoebslisten-

//artikler/7/1449
46

http://www.energy-
supply.dk/article/view/107632/store_fordele_ved_familieejede_selskaber#

Side 23

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

23 af 56 produkter er dygtige og engagerede. Derudover sørger de for at udvikle deres medarbejdere ved at tilbyde ekstra uddannelse så de kan dygtiggøre sig inde for faget og derved kan bidra-ge bedre til virksomheden. Dertil har de også et stort fokus på, hvad der bliver brugt i deres produkter. De benytter ressourcer til at udvinde farvestoffer fra naturen, således at der ikke bliver tilsat kunstige farvestoffer.

Carletti vægter også det at have et godt forhold og en god kontakt med detailkæderne, der sælger Carlettis produkter, meget højt. Der ligger dog en ulempe i, at de lader detailkæderne om hele markedsføringen. Det sker i form af god placering i både butik og tilbudsavis. Det gør, at de rammer en mindre målgruppe end, hvis de selv begyndte at markedsføre sig. På den måde detailkæderne gør det i dag er at vise reklamer om deres produkter og derved ikke noget der styre brandet.

7. Handlingsparameter

7.1 Produkt

Carlettis sortiment inden for slik- og chokolade produkter er meget bredt. De har meget fo-kus på, at deres produkter er af høj kvalitet og bliver lavet ordentligt. Derudover sætter de en ære i altid at levere deres varer til tiden og overholde aftaler med deres kunder, som er detailvirksomhederne. Det er et hovedpunkt for Carletti, da det gør at detailvirksomhederne i fremtiden vil blive ved med at lave gode aftaler med og fastholde Carlettis produkter i de-res butikker. Til sidst gør de også noget ud af deres emballage. De bruger meget iøjnefalden-de og kraftige farver som rød, grøn, blå og orange osv.

7.2 Pris

Priserne på Carlettis produkter er meget fornuftige. De er hverken det dyreste eller det bil-ligste. Deres priser ligger lidt under nogle af de førende brands som Marabou, Haribo og Toms. Derudover har Carletti tit tilbud på deres produkter og henvender sig derved til de mere økonomibevidste forbrugere. På den måde får de også forbrugere, der ikke er så be-

Side 24

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

24 af 56 kendt med deres produkter til at købe deres produkter og derved få flere et større kendskab til dem.

7.3 Promotion

Carletti er meget tilbageholdende i deres promotion. De benytter sig hverken af online mar-kedsføring, trykte reklamer eller reklamer i fjernsyn eller radio. Det vil derfor sige, at de er meget defensive og svage i forhold til deres markedsføring. Deres eneste markedsføring er gennem tilbudsaviser som detailvirksomhederne bringer. Det er dog ikke markedsføring fra Carlettis side, men fra mellemhandlerne.

7.4 Distribution (place)

Da Carletti ikke lægger særlig stor vægt på markedsføring, lægger de til gengæld meget vægt på, hvor i butikkerne deres produkter er placeret. Derfor sørger Carletti for at have en god forbindelse til mellemhandlerne, så deres produkter på den måde får en god placering i bu-tikken. En god placering gør, at forbrugerne ser produkterne, da de er mere synlige.

8. SWOT-analyse

8.1 Stærke sider

Carletti har to store produktionssteder, et i Danmark og et i Polen. Her har de en fordel, da forbrugerne de seneste år har haft en tendens til at købe flere danske produkter. Den dan-ske fabrik har forsøgt at optimere sig ved at lave flere produktlinjer, hvor hver produktlinje producere hver deres form for slik eller chokolade. Carletti har et meget bredt sortiment som de har udviklet gennem mange år. De producere stort set alt i søde sager lige fra slik og chokolade til karamel, dragé og skum-produkter. Alt det er kommet af en god produktudvik-ling fra Carlettis side. De har også en forholdsvis stor markedserfaring, da de i snart 100 år har produceret slik og søde sager til danskerne. Derudover går Carletti meget op i at have et godt forhold og en god relation til detailkæderne, der forhandler deres produkter. Carletti sætter også høje standarter for deres kvalitet, idet at de er BRC-certificeret og IFS-certificeret. De certifikater betyder, at de har ekstra fokus på f.eks. kvalitet, fødevaresikker-

Side 25

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

25 af 56 hed, hygiejne, medarbejderadfærd osv. De har derudover også forbedret deres rentabilitet, hvilket viser at de er en virksomhed i vækst. De har både haft en stigende omsætning, sti-gende egenkapital og til og med også en stigende markedsandel.

8.2 Svage sider

Carletti har stadig en lille markedsandel i forhold til nogle af deres konkurrenter, hvilket gør at de kan være lettere at udkonkurrere. De er meget afhængige af deres salg ved forskellige højtider og traditioner, såsom jul og karameller til sidste skoledag. De har også et meget lille fokus på selve forbrugeren som kunde. Det er i sidste ende forbrugeren, der skal købe Car-lettis produkter. Carletti gør dog ikke så meget for at få forbrugeren til at huske deres pro-dukt andet end reklame gennem tilbudsaviser og placering i butikkerne. De gør ikke noget for at brande sig selv og sørger for at sætte sig fast i forbrugerens bevidsthed. De har også en forholdsvis utilfredsstillende likviditet, hvilket betyder at de er dårlige til at modstå tab.

Dertil ser vi også, at selvom deres rentabilitet er forbedret, at mange af deres nøgletal stadig er utilfredsstillende.

8.3 Muligheder

Den disponible indkomst hos forbrugerne er hvert år stigende. Den er faktisk siden 2000

steget med hele 20%^{47}. Det betyder at danskerne har fået en betydelig større købekraft og

har derfor også råd til at købe mere slik og chokolade. Det er godt for danskerne da mange

elsker søde sager og har et stort forbrug af slik og chokolade^{48}. Fokusset på høj kvalitet er

også steget hos forbrugerne og de er blevet villige til at betale mere for højere kvalitet. Dog vil forbrugerne gerne have billigere slik og chokolade, hvilket vil betyde at billigt slik med høj kvalitet vil være fortrukket. Derudover er der også kommet større fokus på sundere slik. For-brugerne er blevet ramt af en sundhedsbølge, så de nu tænker mere over kalorier- og suk-kerindhold på vare. Det ville derfor være bedre at henvende sig til forbrugerne med sundere slik og mørk chokolade, hvilket feder mindre. Da de har en lav markedsandel er der gode muligheder for vækst – en øgning af markedsandelen, hvor de tager fra nogle af de store konkurrenter.

47

http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=015219

48

http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/indkoeb/article5567387.ece

Side 26

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

26 af 56

8.4 Trusler

Der er mange store konkurrenter, der sidder solidt på markedet med en høj markedsandel.

Det bevirker at deres markedsandel er truet, da den ikke er så høj. Den kan også være truet af internationale virksomheder, der vælger at etablere sig på det danske marked. Sundheds-bevidstheden blandt forbrugerne er steget, hvilket også truer Carletti. Der er kommet man-ge flere sundere alternativer til slik og der er derfor kommet større konkurrence på den front. En anden ting man skal tage højde for er, at afgiften for chokolade- og sukkervare er steget. Det viser at staten har sat sit fokus på sundhed og at denne afgift kan blive øget yder-ligere i fremtiden. En sidste trussel er, at mange moderne kvinder i dag kun får et barn eller

helt fravælger at få børn^{49}. Det vil reducere tilvæksten af unge mennesker og børn, der tit er

initiativtagerne i forhold til køb af søde sager.

9. Vurdering af Carletti A/S fremtidige tiltag

Hvis Carletti i fremtiden skal arbejde sig tættere på deres vision om at være en førende slik-og chokoladevirksomhed, er de nødsaget til at foretage nogle ændringer og lave nogle nye prioriteringer. Det er nødvendigt, hvis de vil vækste og vokse som virksomhed. På baggrund af ovenstående analyser og i særdeleshed Porters Værdikæde og handlingsparametrene, kan det vurderes, at Carletti skal skrue på det parameter, der hedder promotion. Der er nogle store og dominerende producenter på markedet, der står for en stor del af markedsandelen, som Toms og Haribo. Det er brands som forbrugerne kender godt og tiltrækkes af. Det er derfor en udfordring, at Carletti ikke lægger særlig stor vægt på promovering af deres brand.

Det gør at mange forbrugere har et begrænset kendskab til Carletti og derfor ikke vælger

dem til ved indkøb, hvilket ses på deres lave markedsandel^{50}. Det er vigtig for at være en

førende virksomhed, at man hele tiden husker forbrugerne på hvem man er, hvad man laver og hvorfor de skal vælge en. Ved at sætte større fokus på at promovere sig direkte til forbru-

49

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2047055/danskerne-foeder-

faerre-boern/

http://www.fremtidsforskeren.dk/42-983-antallet-af-fodsler-i-danmark-er-faldet-markant/
50

Bilag 1 – Markedsandel

Side 27

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

27 af 56 gerne og vise dem reklamer med vægt på brandet Carletti gør, at brandet arbejder sig op i top-of-mind hos deres målgruppe. Så når forbrugerne får lyst til slik og chokolade er det Car-letti men tænker på. Det vil sige noget af det første forbrugeren tænker på når de tænker slik og chokolade.

9.1 Fremtidig vækststrategi

På baggrund af ovenstående vurderes det, at de skal benytte sig af intensivering og herunder markedspenetrering. Det skyldes, at de skal fokusere mere på deres markedsføring. De skal gennem deres markedsføring forsøge at øge kendskabet til deres produkter men i den grad også deres brand over for deres målgruppe. Det skal være med til skabe et større forbrug af Carletti produkter hos både nuværende kunder men også nye kunder. Det skal altså være med til at sjæle kunder fra konkurrerende producenter. De vil ved at have et større brand også kunne øge deres markedsandel og derved komme tættere på deres vision. De kunne ansætte nogle få PR-medarbejdere og udvide deres markedsføringsafdeling. Så kunne de udarbejde en reklameserie, der kunne vises i TV eller på nettet. Her kunne de eventuelt kre-erer en frontfigur som de kaldte ”lille Karl” da det er det Carletti betyder. Det ville således gøre at brandet skiller sig ud og at forbrugerne husker Carletti. Kigger vi på Carlettis egen-

     51
kapital vurderes det også, at de kan foretage ansættelser af PR-medarbejdere og betale for

reklamespots.

Hvis det lykkes for Carletti at få succes med markedspenetreringsstrategien i fremtiden og de opnår en øget markedsandel, kunne de også begynde at anvende en markedsudviklings-strategi. Derved kan de ramme nye segmenter og måske også bevæge sig ind i nye markeder i andre lande. Det kræver dog, at de får et stærkere brand inden de foretager sig det.

10. Sammenfattet konklusion

Ud fra regnskabsanalysen kan det konkluderes, at Carletti de seneste 5 år har kæmpet for at udvikle sig. Frem til 2012 havde de det svært, hvilket skyldes økonomisk krise, stigende råva-

51

Bilag 2 – Resultatopgørelse og balance for Carletti A/S

Side 28

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

28 af 56 repriser, afgiften på chokolade- og sukkervare (chokoladeafgiftsloven) blev sat op og at fedt-afgiften blev indført i det år. Siden 2012 har de dog haft en positiv udvikling og i 2015 nåede deres afkastningsgrad op på et tilfredsstillende niveau i forhold til markedsrenten. Der mangler dog stadig en forbedring i mange af nøgletallene før hele deres rentabilitet er til-fredsstillende. De har haft en let stigende omsætning hvert år siden 2012, hvilket tyder på en positiv tendens, men bunder også i opkøbet af virksomheden Støvring Bolcher i 2013. Det har også en betydning i forhold til den øget markedsandel.

Carletti befinder sig i en branche med hård konkurrence fra større og mere dominerende producenter, hvor både leverandører og kunder har en høj forhandlingsstyrke. Det er derfor svært at øge deres markedsandel i og med, at de heller ikke fokuser på at promovere sig direkte til forbrugerne. De har for det meste brugt detailkæderne, som er mellemhandlere af deres produkter, til at markedsføre sig gennem tilbudsaviser og placering i butikkerne. Det gør at forbrugerne ikke har et særlig stor kendskab til Carletti som brand og derved ikke føler sig ”trygge” ved Carlettis produkter, de ikke kender. Det fører til, at de vælger de produkter de kender fra de førende brands.

Carletti har en vision om at være en førende slik- og chokoladeproducent, hvilket betyder at de må foretage nogle ændringer og lave nogle nye prioriteringer. For at kunne vækste som virksomhed, bliver de nødt til at gøre forbrugerne opmærksomme på dem. Det vil derfor vurderes at de skal skrue lidt på promotion-parameteret. De skal begynde at intensivere sig i form af markedspenetrering. De vil her skulle ansætte en PR-afdeling der skal stå for at mar-kedsføre brandet, hvilket ifølge deres egenkapital ikke skulle være noget problem. Det vil skabe et større kendskab til Carletti og forhåbentlig være med til at øge deres markedsandel.

Ved at promovere sig direkte til forbrugeren, bliver målgruppen mere opmærksomme på Carletti og det kan rykker dem længere op i top-of-mind. Det er vigtig for at være en førende virksomhed, at man hele tiden husker forbrugeren på hvem man er, hvad man laver og hvor-for de skal vælge en, hvilket de vil kunne gøre ved, at brande sig selv bedre på markedet.

Side 29

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

29 af 56

11. Litteraturliste

11.1 Årsrapporter

Carletti Årsrapporter

https://datacvr.virk.dk/data/visenhed?id=&soeg=Carletti&enhedstype=virksomhe
d&openFilter=&virksomhedsform=&virksomhedsstatus=&antal_ansatte=&reklamebeskyttel
se=&type=Alle&sortering=&virksomhedsmarkering=&kommune=&region=&branche=&page

11.2 Websider

Carletti; Historien – Besøgt 6/12-2016
http://carletti.dk/Historien-798.aspx

Carletti; Mission og vision – Besøgt 6/12-2016
http://carletti.dk/Mission-og-vision-789.aspx

Carletti; Produkter – Besøgt 12/12-2016
http://carletti.dk/Produkter-781.aspx

Carletti; Farvestoffer – Besøgt 10/12-2016
http://carletti.dk/Farvestoffer-989.aspx

Carletti; Kakaobønner – Besøgt 10/12-2016
http://carletti.dk/Kakaobønner-988.aspx

Carletti; Produktion af fødevarer – Besøgt 11/12-2016
http://carletti.dk/Produktion-af-fødevarer-799.aspx

Carletti; Skum og tærter – Besøgt 13/12-2016

Side 30

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

30 af 56

http://carletti.dk/Skum-og-tærter-786.aspx

Lokalavisen; P-tærter og skumbananer er kræs for bundlinjen – Besøgt 14/12-2016
http://kaloevig.lokalavisen.dk/p-taerter-og-skumbananer-er-kraes-for-bundlinjen-
//artikler/0/2177

Metroxpress; Fremtidsforsker: Sådan bliver vi sunde i 2016 – Besøgt 28/11-2016
http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/

Information; Danskernes interesse for miljøpolitik er fordoblet – Besøgt 7/12-2016
https://www.information.dk/indland/2015/04/danskernes-interesse-miljoepolitik-fordoblet

Digital Works; Brugen af sociale medier i Danmark – Besøgt 19/11-2016
http://digitalworks.dk/artikler/brugen-af-sociale-medier-i-danmark-2014

Politikken; Vi bliver snart verdensmestre i slik – Besøgt 28/11-2016
http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/indkoeb/article5567387.ece

Globalis; Danmark – Besøgt 29/11-2016
http://www.globalis.dk/Lande/Danmark

Politikken; Danskerne føder færre børn – Besøgt 30/11-2016
http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2047055/danskerne-foeder-faerre-

boern/

Fremtidsforskere; HVORFOR FØDER MODERNE KVINDER FÆRRE BØRN? – Besøgt 9/12-2016
http://www.fremtidsforskeren.dk/42-983-antallet-af-fodsler-i-danmark-er-faldet-markant/

Skatteministeriet; Chokoladeafgiftsloven – Besøgt 10/12-2016

Side 31

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

31 af 56

http://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser/chokoladeafgiftsloven

Børsen; Krisen i dansk økonomi værre end ventet – Besøgt 8/12-2016
http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/221952/krisen_i_dansk_oekonomi_vaerre_e

nd_ventet.html

Ingeniøren; Ny sukkerafgift på vej – Besøgt 10/12-2016
https://ing.dk/artikel/ny-sukkerafgift-pa-vej-123783

Berlingske Tidende; Nu' det jul igen: Derfor sælger Netto juleslik og julekager allerede nu –

Besøgt 12/12-2016
http://www.bt.dk/danmark/nu-det-jul-igen-derfor-saelger-netto-juleslik-og-julekager-

allerede-nu

Finans; Køb-dansk-bølge skaber nye arbejdspladser – Besøgt 14/12-2016
http://finans.dk/finans/erhverv/ECE9055756/koebdanskboelge-skaber-nye-
arbejdspladser/?ctxref=ext

Politikken; Verden er ved at løbe tør for chokolade – Besøgt 10/12-2016
http://politiken.dk/forbrugogliv/article5552853.ece

Food Supply; Carletti-ansatte i kø for at få svendebrev – Besøgt 13/12-2016
http://www.food-
supply.dk/article/view/146000/carlettiansatte_i_ko_for_at_fa_svendebrev

Lokalavisen; Carlettis varer står ikke på indkøbslisten – Besøgt 8/12-2016
http://aarhus.lokalavisen.dk/carlettis-varer-staar-ikke-paa-indkoebslisten-
//artikler/7/1449

Side 32

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

32 af 56

Energi Supply; Store fordele ved familieejede selskaber – Besøgt 10/12-2016
http://www.energy-
supply.dk/article/view/107632/store_fordele_ved_familieejede_selskaber#

Danmarks Statistik; INDKOMSTER 2014 – Besøgt 15/12-2016
http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=015219

Danmarks Statistik; VI KØBER FLERE SUNDE FØDEVARER – Besøgt 15/12-2016
http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2009/Vi-koeber-flere-sunde-foedevarer

11.3 Bøger

Jenrich, Lene, Kurt Jepsen, Peter Schmalz & Lise Aarosin: Afsætning A (Bind 1), 2. udgave, Trojka, 2010.

Jenrich, Lene, Kurt Jepsen, Peter Schmalz & Lise Aarosin: Afsætning A (Bind 2), 2. udgave, Trojka, 2010.

Bang, Knud E., Henrik Frølich, Jeanette Hassing, Marianne Poulsen & Gitte Størup: Virksom-hedsøkonomi A1, 1. udgave, SYSTIME, 2011.

Bang, Knud E., Henrik Frølich, Jeanette Hassing, Marianne Poulsen & Gitte Størup: Virksom-hedsøkonomi A2, 1. udgave, SYSTIME, 2011.

Hollensen, Svend: Essentials of Global Marketing, 2. udgave, Pearson Education Limited,

2012.

12. Oversigt over bilag

Bilag 1 – Markedsandel

Bilag 2 – Resultatopgørelse og balance for Carletti A/S

Bilag 3 – Nøgletal og Indekstal

Bilag 4 – Regnskab- og Nøgletalsanalyse

Bilag 5 – Analyse af Carletti A/S uafhængige omverden

Bilag 6 – SWOT

Side 33

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

33 af 56

Bilag 7 – Boston-Matricen

Bilag 8 – Porters Værdikæde

Bilag 9 – Porters Five Forces

Bilag 10 – Mails til og fra virksomheder

13. Bilag

Bilag 1 – Markedsandel

Kilde: Euromonitor

* Jeg forholder mig kildekritisk til markedsandelene da det virker unaturligt med så vold-

somme stigninger. Det er både for Carletti fra 2014 til 2015, men f.eks. også for Cloetta fra

2011 til 2012.

Bilag 2 – Resultatopgørelse og balance for Carletti A/S

Kilde: Carletti Årsrapport , Eget værk

Side 34

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

34 af 56

Kilde: Carletti Årsrapport , Eget værk

Bilag 3 – Nøgletal og Indekstal

Kilde: Carletti Årsrapport , Eget værk

Side 35

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

35 af 56

Bilag 4 – Regnskab- og Nøgletalsanalyse

Rentabilitetsanalyse

Kilde: Carletti Årsrapport , Eget værk

Afkastningsgrad:

Afkastningsgraden er gennem de 5 år haft en stigning fra 3,9% til 7,8%. Det er en stigning på

3,9 procentpoint, hvilket svare til 100% stigning. De har altså formået at fordoble afkast-ningsgraden gennem perioden. Der har dog været et nedgang fra 2011 til 2012 på 3,2 pro-centpoint men en stigning igen året efter på 4,2 procentpoint. Det giver overordnet en posi-tiv udvikling men det er først i 2015 afkastningsgraden ligger på tilfredsstillende niveau, i forhold til markedsrente på ca. 6% plus risikotillæg. Niveauet er dog stadig ret lavet selv om det er tilfredsstillende da det kun lige sniger sig over markedsrenten. Det vil derfor betyde, at Carletti i 2015 har formået at få 7,8 øre i forrentning for krone der er investeret i virksom-heden.

Overskudsgrad:

Også indtjeningsevnen er steget gennem de seneste 5 regnskabsår. En stigning på 2,1 pro-centpoint gjorde at den endte på 5,1% i 2015, hvilket svarer til en stigning på 70%. Her har der dog også været et fald fra 2011 til 2012 men en stigning igen året efter, der mere end opvejer faldet. Det er en fin stigning, der også har været med til at påvirke afkastningsgraden i den positive retning. Det kan også ses ud fra diagrammet ”Indtjeningsevnens indvirkning på afkastningsgraden”.

Side 36

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

36 af 56

Kilde: Carletti Årsrapport , Eget værk

Her ses det at indtjeningsevnen har en direkte indvirkning på afkastningsgradens udvikling i årene 2011 til 2015. Der har været en positiv udvikling i indtjeningsevnen, hvilket derfor vi-dereføres til afkastningsgraden.

Aktivernes omsætningshastighed:

Kapitaltilpasningsevnen har gennem analyseperioden ligget meget stabilt dog med en over-ordnet stigning på 0,2 g fra 2011 til 2015. Det svarer til en stigning på 15,38%. Det er ikke særlig tilfredsstillende men idet, at stigningen i indtjeningsevnen er større end stigningen af kapitaltilpasningsevnen har det påvirket afkastningsgraden positivt. Stigningen i kapitaltil-pasningsevnen er altså blevet overtrumfet af en større stigning i indtjeningsevnen. Det bety-der også at Carletti i 2015 formåede at få omsat deres aktiver 1,5 gang.

Gældsrenten:

Gældsrenten er faldet gennem analyseperiodens 5 år fra 2,2% i 2011 til 1,1% i 2015, Det vil sige et fald på 1,1 procentpoint, svarende til et fald på 50%. De har altså formået at halvere deres gældsrente på de seneste 5 år. Der var dog en stigning fra 2012 til 2013 på 0,5 pro-centpoint men den fald igen året efter. Gældsrenten har i årene 2011, 2013, 2014 og 2015 været under afkastningsgraden, hvilket vil sige at de i disse år har tjent på at arbejde med gæld. I 2012 ligger gældsrenten dog over afkastningsgraden, hvilket vil sige at de i det år har

Side 37

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

37 af 56 tabt på at arbejde med gæld. Også rentemarginalen er er steget gennem analyseperioden, dog også med et fald i 2012. Rentemarginalen er forholdet mellem gældsrenten og afkast-ningsgraden og viser den procentvise del virksomheden tjener på alt hvad de låner. I 2015 formåede Carletti altså at have en rentemarginal på 6,7%, hvilket vil sige at de fortjente 6,7% på alle lån de fortog.

Gearing:

Gearingen har svinget meget fra år til år. I 2011 var den på 1,3 g, faldt til 1,2 i 2012, steg igen til 1,3 i 2013, steg yderligere til 1,5 i 2014 men faldt så til 1,3 igen i 2015. Det vil derfor sige at gearingen overodnet set har ligget meget stabilt gennem de seneste 5 år. Det er dog ikke en særlig høj gearing og i og med at rentemarginalen er positiv gennem hele periode på nær

2012, hvilket vil sige Carletti tjener på at arbejde med gæld, ville en højere gearing være en god forretning. De ville nemlig kunne score en højere gevinst ved at arbejde med højere gea-ring.

Egenkapitalens forrentning:

Egenkapitalens forrentning er igennem de seneste 5 år haft en overordnet stigning på 6,7 procentpoint, hvilket svare til 39,2%. Der var dog et fald fra 2011 til 2012, hvorefter den steg drastisk igen med hele 161,8 procentpoint, svarende til 1139,4%. Det skyldes at Carletti solg-te deres datterselskab ASM Foods AB. Herefter falder den igen til 17,3% og stiger igen i 2015 til 23,8%. Den overordnede stigning skyldes en påvirkning af afkastningsgraden, gældsrenten og gearing. Det har altså en positiv påvirkning på egenkapitalens forrentning at afkastnings-graden er steget, gældsrenten er faldet og at gearingen ikke er faldet. Egenkapitalens for-rentning ligger også gennem hele analyseperioden på et tilfredsstillende niveau da den ligger et godt stykke over markedsrenten på 6% plus risikotillæg.

Delkonklusion til rentabilitet:

Udviklingen i Carlettis rentabilitet i perioden fra 2011 til 2015 har overordnet set været posi-tiv og delvist tilfredsstillende. Afkastningsgraden kommer dog først i 2015 op på 7,8%, hvil-ket er et tilfredsstillende niveau i forhold til markedsrenten. Også indtjeningsevnen har væ-

Side 38

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

38 af 56 ret stigende gennem perioden med 2,1 procentpoint. Kigger vi på alle rentabilitetens nøgle-tal ser vi, at der har været en overordnet forringelse fra 2011 til 2012. Det skyldes blandt

                     52                  53
andet krise i Vesteuropa , stigende råvarepriser , afgiften på chokolade- og sukkervare

                           54
(chokoladeafgiftsloven) blev øget og fedtafgiften blev indført i det år, men blev dog fjernet

igen i 2013. Stigningen i Carlettis afkastningsgrad har sammen med faldet i gældsrenten og den stabile gearing været med til at påvirke egenkapitalens forrentning positivt. Egenkapita-lens forrentning har en eksplosiv stigning i 2013, hvilket dog skyldes et salg af datterselska-bet ASM Foods AB. På trods af nogle lave nøgletal er der dog overordnet set en stigende tendens i Carlettis rentabilitet.

Analyse af indtjeningsevnen

Kilde: Carletti Årsrapport , Eget værk

*Der kan ikke beregnes indekstal for ”Andre driftsomkostninger”, da der kun er en omkostning her i 2014.

For at vi kan foretage en mere dybdegående analyse af den forbedrede indtjeningsevne vil jeg nu gå i dybden med omsætningen i forhold til en række omkostningsgrupper der har en indflydelse på resultatet af den primære drift.

Indekstal for omsætning:

Som vi kan se i diagrammet ovenfor er indekset for omsætningen steget med 14,1 fra 2011 til 2015, dog med et fald til 98,1 i 2012. Efter 2012 er udviklingen altså kun positiv. Faldet skyldes at Carletti i 2012 frasolgte datterselskabet ASM Foods AB, hvilket havde en negativ

52

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/221952/krisen_i_dansk_oekonomi_vaerre_

end_ventet.html
53

Carletti Årsrapport 2012 – s. 8

54

http://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser/chokoladeafgiftsloven

Side 39

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

39 af 56

effekt på omsætningen^{55}. Året efter tilkøbte de dog virksomheden Støvring Bolcher, som
hjalp omsætningen til en stigende tendens igen^{56}.

Indekstal for vareforbruget:

Vareforbrugets indekstal har gennem hele perioden været stigende og steg med 14,4 fra

2011 til 2015. Det skyldes isæt stigende omsætning men også stigende råvarepriser gennem

de seneste år^{57}, men til dels også stigningen i bruttoavanceprocenten fra 2012 til 2015. Brut-

toavanceprocenten beskriver forholdet mellem omsætning og vareforbrug og ser således ud:

Kilde: Carletti Årsrapport , Eget værk

Her ses det altså at bruttoavanceprocenten faldt markant fra 2011 til 2012, men derefter er steget frem til 2015. Da omsætningen fra 2012 til 2015 er steget og de i 2015 igen er kom-met på niveau med bruttoavanceprocenten fra 2011 har det bidraget positivt til indtjenings-evnen.

Indekstal for kapacitetsomkostningerne:

Indekstallet for kapacitetsomkostningerne er igennem første del af perioden faldet fra 100 i

2011 til 84,1 i 2013. Herefter har der været en stigning frem til 2015 til 106,7, hvilket mere end opvejer faldet. Det skyldes at af- og nedskrivninger var lave i men steg igen frem til 2015. De lave kapacitetsomkostninger i har været med til at påvirke ind-tjeningsevnen positivt idet, at der trods lavere omkostninger stadig har været stigende om-sætning.

Indekstal for personaleomkostningerne:

Indekstallene for personaleomkostningerne er ligeledes faldet fra 2011 frem til 2013, hvoref-ter der er sket en stigning frem til 2015 der mere end opvejer faldet. Det skyldes der fra

55

Carletti Årsrapport 2013 – s. 8

56

Carletti Årsrapport 2014 – s. 8

57

Carletti Årsrapport 2012–2015

Side 40

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

40 af 56

2011 til 2013 blev færre ansatte, hvor den i 2013, hvor de købte Støvring Bolcher, vente og der igen kom flere ansatte. Det fald i personaleomkostningerne sammen med en stigende omsætning bidraget til at indtjeningsevnen er forbedret i perioden.

Delkonklusion til indtjeningsevnen

Indtjeningsevnen i Carletti er forbedret grundet faldende kapacitets- og personaleomkost-ninger fra 2011 til 2013, hvor der overordnet set kun har været en let stigning fra 2011 til

2015. Det har haft en positiv effekt idet at Carlettis omsætning har været stigende på trods af nedgang i disse omkostningerne. Også vareforbruget har været stigende gennem perio-den, hvilket skyldes større produktionsmængde, men også stigende råvarepriser. Udviklin-gen i bruttoavanceprocenten er stort set flad set over den 5-årige periode. Efter et drastisk fald fra 2011 til 2012 stiger bruttoavancen igen, så den igen i 2014 opnår sit oprindelige ni-veau. Den er stigende fra 2012 til 2015, hvilket viser at omsætningen er steget med en større procentsats end vareforbruget og har derved også været en væsentlig faktor til, at indtje-ningsevnen har haft en positiv udvikling.

Analyse af kapitaltilpasningsevnen

Kilde: Carletti Årsrapport , Eget værk

For at komme med en nærmere analyse af udviklingen i kapitaltilpasningsevnen, vil jeg gå i dybden med de 3 nøgletal der ses ovenfor.

Anlægsaktivernes omsætningshastighed

Anlægsaktivernes omsætningshastighed har en stor indflydelse på kapitaltilpasningsevnen.

Det skyldes at anlægsaktiverne i 2015 udgøre 50,05% af de samlede aktiver^{58}. Begrundelsen

for at Carlettis anlægsaktiver har så stor en værdi er at Carletti er en produktionsvirksomhed

58

Carletti Årsrapport 2015 – s. 15

Side 41

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

41 af 56 og derfor har store produktionsanlæg. Stigningen vi derfor ser i det nøgletal er et udtryk for at Carletti har et effektivt produktionsanlæg. Anlægsaktivernes omsætningshastighed har altså haft en positiv virkning på kapitaltilpasningsevnen, og har en væsentlig skyld i stignin-gen.

Debitorernes Omsætningshastighed

Posten ”tilgodehavende fra varer og tjenesteydelser” er en post som er med til at hive akti-vernes omsætningshastighed op. Det ses at det nøgletal har haft en god stigning gennem de seneste 5 år, hvilket tyder på, at Carletti ikke har haft nogle problemer med deres debitorer.

Niveauet spiller dog en mulig rolle i forhold til det nøgletal, idet at tilgodehavende i 2015 kun udgjorde 50,5 mio. kr. Af de samlede aktiver på 240,8 mio. kr. (21%).

Varelagerets omsætningshastighed

Varelagerets omsætningshastighed har både været stigende og faldende i perioder gennem de seneste 5 år. Fra 2013 til 2014 falder den dog en del hvilket skyldes, at Carletti i 2014 køb-te bolsje virksomheden Støvring Bolcher. Det betød, at de fik sig et større varelager i en pe-riode, men varelagerets omsætningshastighed steg igen i 2015, da de her fik nedjusteret varelageret igen. Varelagerets omsætningshastighed har dog ikke den helt store indflydelse i udviklingen i kapitaltilpasningsevnen idet varelageret i 2015 kun udgøre 17,16% af de samle-de aktiver.

Delkonklusion til kapitaltilpasningsevnen

Kapitaltilpasningsevnens udvikling har igennem analyseperioden været positiv og har derfor også bidraget positivt til rentabiliteten. Det ser man ikke umiddelbart da stigningen i indtje-ningsevnen også har haft en stor indflydelse på rentabiliteten. Stigningen i kapitaltilpas-ningsevnen skyldes til dels stigningen i anlægsaktivernes omsætningshastighed men også stigningen i debitorernes omsætningshastighed.

Side 42

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

42 af 56

Analyse af balancestrukturen 59

Kilde: Carletti Årsrapport , Eget værk

Den vertikale balancestruktur

Man bruger den vertikale balancestruktur til at analysere på de forhold der er mellem lang-fristede og kortfristede aktiver. Her analyserer man også på forholdet mellem langfristede og kortfristede gældsforpligtelser og egenkapitalen.

Anlægsgraden

Anlægsgraden har igennem de seneste 5 år haft et fald fra 61,4% til 50,1%. Det er et fald på

11,3 procentpoint, hvilket svare til 18,4%. Det betyder, at Carlettis anlægsinvesteringer i

2015 udgjorde hele 50,1% ud af de samlede investeringer. Det er sket, da værdien af an-lægsaktiverne fra 2011 til 2015 er faldet med ca. 26 mio. kr., hvorimod omsætningsaktiverne

                                          60
er steget med ca. 28 mio. kr., hvilket opvejer faldet

. Ud fra det kan vi også beregne, at om-

sætningsaktiverne udgør (100-50,1=) 49,9% af de samlede investeringer. En anlægsgrad, der

er høj er oftest normalt for produktionsvirksomheder som Carletti.

Soliditetsgraden

Soliditetsgraden er overordnet set kun steget med 0,6 procentpoint gennem analyseperio-den. Det svarer kun til 1,4%. Soliditetsgraden er steget fra 43,4% i 2011 til 46,5% i 2012, men faldt igen året efter til 39,8% i 2013. Fra 2013 og frem til 2015 har der dog været en stigning på 4,2 procentpoint, hvilket svare til 10,6%. Det betyder at, Carletti i 2015 havde 44% af de-res aktiver finansieret med egenkapital. Deres solidaritet ser over hele analyseperioden også tilfredsstillende ud, da man som tommelfingerregel siger, at en sund virksomhed skal have en solidaritet på over 30%, hvilket er tilfældet her.

59

Inspirationen til det afsnit kommer fra: (Balancestruktur, Finansiering, SYSTIME)

60

Bilag 3 – Nøgletal og Indekstal

Side 43

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

43 af 56

Gældsætningsgraden

Gældsætningsgraden er i analyseperioden overordnet set den samme, dog med en stigning på 0,6%. Det er dog lidt misvisende da gældsætningsgraden steg fra 54,4% i 2011 til 60,2% i

2013, hvorefter den frem til 2015 er faldet til 55%. Det er et fald på 5,2 procentpoint, sva-rende til 8,6%. Det vil altså sige at gældsætningsgraden har haft en faldende tendens siden

2013. Man kan sige, at gældsætningsgraden viser det modsatte af soliditetsgraden. Det for-tæller, at i 2015 var 55% af Carlettis aktiver finansieret med gæld. Da Carletti har en positiv rentemarginal kunne de overveje at arbejde mere med gæld, idet de vil kunne tjene penge på det.

Den horisontale balancestruktur

Ved den horisontale balancestruktur kigger man på, hvordan virksomheden har finansieret sine investeringer. Vi kigger altså på om de langfristede aktiver er blevet finansieret med kortfristet eller langfristet kapital. Vi kigger her ligeledes på, om de kortfristede aktiver er finansieret med kortfristet eller langfristet kapital.

Kapitalbindingsgraden

I 2011 udgjorde Carlettis anlægsaktiver hele 88,3% ud af den langfristede kapital (langfristet

gæld + egenkapital), hvor anlægsaktiverne i 2015 var faldet til at udgøre 80,8%. Det er et

overordnet fald på 7,5 procentpoint, hvilket svare til 8,5%. Det kan siges at være en tilfreds-stillende udvikling og niveau. Det er det i og med en del af den langfristede kapital benyttes til at finansiere omsætningsaktiverne, idet at disse kan være med til at betale den kortfriste-de gæld. Der er en hovedregel der siger, at kapitalbindingsgraden aldrig må komme over

100%, da man her vil blive nød til at benytte kortfristet gæld til at finansiere langfristede aktiver. Man vil derfor være nød til at sælge ud af anlægsaktiverne for at betale sin kortfri-stede gæld.

Side 44

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

44 af 56

Likviditetsgraden

Carletti likviditetsgrad lå i 2011 på 136,5%, hvorefter et fald i analyseperioden på 14,1 pro-centpoint, svarede til 10,4%, har gjort af den i 2015 ligger på 122,4%. Det er dog ikke et sær-lig tilfredsstillende niveau, idet man som tommelfingerregel siger, at den skal ligge over

150%. En likviditetsgrad så lav viser, at Carletti ikke er så gode til at modstå tab. Der var dog fra 2014 til 2015 en stigning, hvilket vidner om at de er på vej i den rigtige retning.

Delkonklusion til balancestrukturen

Genneralt set ser Carletti A/S balancestruktur fornuftig ud, dog med nogle fald. De har en

tilfredsstillende soliditetsgrad, hvilket tyder på, at de i virksomheden foretager fornuftige investeringer med den rette kapital. Carletti er dog ikke så gode til at modstå tab da deres likviditetsgraden ligger en del under 150%, som man som hovedregel siger, den skal være over.

Samlet konklusion af den økonomiske situation

Analysen bevidner om en forbedring i rentabiliteten igennem analyseperioden fra 2011 til

2015. Der er dog overordnet en forringelse i en række af nøgletallene fra 2011 til 2012, hvil-

                                    61
ket blandt andet skyldes krisen i Vesteuropa

, en stigning i råvarepriser af nogle af Carlettis

             62
vigtigste råvare , afgiften på chokolade- og sukkervare (chokoladeafgiftsloven) blev sat op

og der i 2012 kom en indførsel af fedtafgiften. Denne nedgang bliver der dog hurtig rette op på igen i 2013, hvor forbedringen mange steder mere end opvejer forringelsen året forin-den. I 2013 sælger Carletti deres datterselskab ASM Foods AB, hvilket også er begrundelsen for den høje forrentning af kapitalen i 2013. Indtjeningsevnen har også være forbedret, hvil-ket primær skyldes, at der trods faldende kapital- og personaleomkostninger, har været en øget omsætning. Bruttoavanceprocenten har været stigende fra 2012 til 2015, hvilket bety-der at omsætningen er steget med en højere procentsats end vareforbruget, hvilket har bi-drager positivt til indtjeningsevnen. I 2014 foretog Carletti et opkøb af virksomheden Støv-

61

http://borsen.dk/nyheder/oekonomi/artikel/1/221952/krisen_i_dansk_oekonomi_vaerre_

end_ventet.html
62

Carletti Årsrapport 2012 – s. 8

Side 45

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

45 af 56

                                                 63
ring Bolcher, hvilket har bidraget positivt til omsætningen . Også kapitaltilpasningsevnen

har haft en positiv udvikling i perioden, hvilket har bidraget positivt til rentabiliteten.

Carlettis balancestruktur viser at de er en velfungerende virksomhed. De har en tilfredsstil-lende soliditetsgrad, hvilket tyder på at de foretager fornuftige investeringer. Det er dog ikke en virksomhed der har plads til tab, idet at deres likviditetsgrad ligger på et utilfredsstillende niveau.

Bilag 5 – Analyse af Carletti A/S uafhængige omverden

Internationalt miljø:

Der er andre udenlandske slikproducenter, som fx Haribo, der også sælges på det danske marked. De har været der i noget tid og har opbygget en stor markedsandel. Disse produ-center er kommet ind på markedet, mens Carletti allerede var der. Carletti har haft en lav samt faldende markedsandel og for mange virksomheder kan det være svært at øge det igen da disse virksomheder ejer meget af markedsandelen. Carletti har dog haft en kraftig stig-ning fra 2014 til 2015, hvilket giver en god indikation for fremtiden.

Interesseorganisationer og massemedier:

Massemedierne kan være med til at påvirke salget af Carlettis produkter meget. Bevidsthe-den om sundhed blandt forbrugerne er steget meget de sidste mange år og der er i dag flere

end tidligere der tænker over, hvad de putter i deres krop^{64}. Der er de seneste år blevet sat

meget fokus på, hvad fedt og sukker gør ved kroppen og mange har derfor ændre deres le-vevaner. Der bliver hele tiden lavet nye artikler om, hvad man skal gøre for at leve sundere, hvilken kur man skal benytte for at tabe sig og hvilke produkter man skal undlade.

Miljø:

63

Carletti Årsrapport 2014 – s. 8

64

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/
http://www.dst.dk/da/Statistik/bagtal/2009/Vi-koeber-flere-sunde-foedevarer

Side 46

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

46 af 56

Mange steder i verden er man begyndt at bekymre sig meget mere end tidligere om miljøet.

Det er på grund af klimaforandringer og global opvarmning. I Danmark har der de sidste to

år også været en øget bekymring for miljøet^{65}. Der har derfor været en tendens til at forbru-

gerne fravælger produkter fra virksomheder der ikke er miljøorienteret. Det er derfor vigtigt

for Carletti A/S at være en virksomhed, der tænker over sit Co2 udslip. Det er dog også noget

Carletti har gjort noget ved. Carletti har tilmeldt sig initiativet ”Co2 neutralt website”, hvilket gør at de kan neutralisere den Co2 udledning, der stammer fra deres hjemmeside. Det har de gjort, forbi brugen af internet og it er årsag til en meget stor Co2-udledning, på grund af strømforbruget.

Teknologi:

Teknologien har udviklet sig meget i vores samfund alene gennem de seneste år. Sociale medier har for alvor fået sit gennembrud og mange i alle aldre benytter de nye medier. Stør-stedelen af dem er unge i alderen 16-24. Herefter er det procentvis faldende i takt med, al-

deren på befolkning^{66}, altså jo ældre des større fald i brug. Der er derfor flere virksomheder,

der er begyndt at bruge sociale medier, som en reklameplatform.

I det at vores samfund er blevet så digitaliseret har det også skabt endnu større muligheder for markedsføring på nettet. Mange virksomheder bruger det man kalder Big Data. Ved Big Data forstås det at virksomhederne ”udnytter” forbrugernes færden på nettet. Stort set alle hjemmesider i dag spørg én om de må bruge ”cookies” før man fortsætter ind på hjemmesi-den. Hvis man accepterer det kan de stort set alt, man kigger på eller søger efter på internet-tet, da det efterlader ”digitale spor”. Disse ”spor” bruger virksomheder, derefter til at ind-samle en masse viden om kunderne og deres præferencer. Herefter bliver det brugt til bl.a.

at målrette bannerreklamer, således at reklamerne er tilpasset til den enkelte persons inte-resser og præferencer.

Kultur:

65

https://www.information.dk/indland/2015/04/danskernes-interesse-miljoepolitik-

fordoblet
66

http://digitalworks.dk/artikler/brugen-af-sociale-medier-i-danmark-2014

Side 47

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

47 af 56

Blandt den danske befolkning er der, som sagt tidligere, kommet en større interesse for sundhed. Det har gjort, at der er et større fokus på ”de gode råvare” og at der ikke bliver brugt ting som f.eks. kunstigt sødemiddel. Det har Carletti dog også tilpasse sig, da de nu bruger naturlige sødestoffer eller putter mindre sukker i deres produkter.

Herudover har Danmark også en traditionsrig kultur. Op til juletiden bliver der spist og druk-ket lidt flere søde sager og der bliver spist meget ”god” mad. Herudover er der fastelavn, som også er en fest for mange børn og kan ses lidt som Danmarks svar på Halloween. Her bliver der også spist godt med søde sager, når børnene først slå katten af tønden og derefter går ud og ringer dørklokker i håb om slik. Alt det er godt for Carletti, da de er en chokolade-og slikproducent. Især til jul, hvor de har noget sæsonpræget slik, der kun kommer ud til denne tid.

Også sidste skole inden sommerferien er en dag mange folkeskoleelever ser frem til. I Dan-mark har man tradition for at 9. Klasserne, der går ud, kaster med karameller. Her er det

                                                          67
oftest Carlettis Big Ben karameller, der bliver købt ind til anledningen . Carletti har derfor

meget slik, der bliver købt ved forskellige anledninger eller traditioner.

Demografi:

Gennem de seneste år er folk begyndt at blive ældre og ældre, hvilket også vil sige at der er

en stigning af ældre mennesker^{68}. Det kan være en fordel da der ved det er et stigende be-

folkningstal og derved et større potentielt marked, hvilket vil sige flere forbrugere til at købe deres produkter. De ældre i befolkningen kender muligvis også bedre til Carletti, da det var på det danske marked før udbydere som Haribo og Toms kom frem.

Der ud over er der mange moderne kvinder der er begyndt at fravælge børn. Det vil sige, at

der bliver født færre børn og i 2012 var Danmark det land i Norden der fødte færrest børn^{69}.

67

http://videnskab.dk/sporg-videnskaben/hvorfor-kaster-9-klasserne-med-karameller

68

http://www.globalis.dk/Lande/Danmark

69

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2047055/danskerne-foeder-

faerre-boern/

Side 48

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

48 af 56

Det er ikke så godt, da det i det lange løb vil have en negativ indvirkning på befolkningstil-

væksten. Det er skidt da unge mennesker er en stor del af Carlettis målgruppe^{70}. Det er
blandt andet også børn/unge der køber en stor del af deres Big Ben karameller til folkesko-

lens sidste skoledag.

Økonomi:

Carlettis produkter som er chokolade og slik er det man vil kalde luksusvarer. Det er de, da det ikke er en vare forbrugeren er nød til at have, såsom mad eller medicin. Det er altså et produkt som forbrugeren kan undvære og salget bliver derfor påvirket af samfundsøkono-mien. Det vil altså sige at i en finanskrise vil Carlettis salg af produkter falde, da det ikke er alle, der vil have økonomien til at købe disse produkter.

Politik og lovgivning:

I Danmark er der afgifter på chokolade og sukker^{71}. Det er skidt for virksomheder som Car-

letti, hvis produkter hovedsageligt er chokolade og sukkerholdigt slik. Denne afgift betyder at Carlettis produkter er blevet dyrere end tidligere, hvilket gør at nogle af forbrugerne fra-vælger disse produkter.

Derudover har der også førhen været en afgift på fedt, som har fået mange danskere til også

at tænke sundere^{72}. Den blev dog afskaffet igen tilbage i 2013 men det viser, at den danske

stat har fokus, på at danskerne skal spise sundere. Der kan derfor i fremtiden være en risiko, at der vil laves flere tiltag på det område og måske komme flere afgifter.

Bilag 6 – SWOT

SWOT-analyse

Interne forhold

http://www.fremtidsforskeren.dk/42-983-antallet-af-fodsler-i-danmark-er-faldet-markant/
70

71

http://www.skm.dk/skattetal/satser/satser-og-beloebsgraenser/chokoladeafgiftsloven

72

http://videnskab.dk/krop-sundhed/afgifter-virker-fedtafgiften-fik-os-til-kobe-sundere-

mad

Side 49

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

49 af 56

Stærke sider Svage sider

• Danske virksomhed • Lille markedsandel^{75}

• Stor produktion • En del af salget er afhængige af begi-

• Bredt sortiment venheder og traditioner

• God produktudvikling • Lille fokus på selve forbrugerne

• Stor markedserfaring • Ingen branding

• Gode relationer til detailkæderne

• Høje standarder og kvalitet • Delvist utilfredsstillende nøgletal

• Forbedret rentabilitet

• Stigende omsætning

• Stigende egenkapital^{73}
• Stigende markedsandel^{74}

• Dårlige til at modstå tab

Eksterne forhold

Muligheder Trusler

• Forbrugerne har højere disponibel • Store konkurrenter

indkomst^{76} • Større sundhedsbevidste hos forbru-
• Stort slikforbrug^{77} gerne

• Fokus på kvalitet • Mulighed for genindførelse af afgifter

• Billigere slik og chokolade foretræk- på sukker og chokolade

kes • Færre unge^{78}

• Fokus på sundt slik

• Lille markedsandel – større mulighe- grænset råvare der for forbedringer • Stor afhængighed af leverandør

• Stigende råvarepriser grundet be-

Kilde: Eget værk

Bilag 7 – Boston-Matricen

73

Carletti Årsrapport

74

Bilag 1 – Markedsandel

75

Bilag 1 – Markedsandel

76

http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub?cid=015219

77

http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/indkoeb/article5567387.ece

78

http://politiken.dk/forbrugogliv/sundhedogmotion/ECE2047055/danskerne-foeder-

faerre-boern/

http://www.fremtidsforskeren.dk/42-983-antallet-af-fodsler-i-danmark-er-faldet-markant/

Side 50

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

50 af 56

Bilag 8 – Porters Værdikæde

Kilde: Systime, Strategisk analyse af interne forhold

Bilag 9 – Porters Five Forces

Kilde: Systime, Strategisk analyse af eksterne forhold

Bilag 10 – Mails til og fra virksomheder

Forespørgsel til Carletti A/S om information

Side 51

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

51 af 56

Sendt mail:

Svar:

Forespørgsel til Dansk Supermarked A/S om information

Sendt mail:

Side 52

SRP 2016 - Carletti

Køge Handelsskole

52 af 56

Svar:

Forespørgsel til Nielsen om information

Sendt mail:

Svar: