Stress | Organisation C

Side 1

Organisation [navn fjernet]

1 |

HHX 3. år

Stress

Fag: Organisation

Opgave løser: [navn fjernet]

Skole: IBC – International business college

Dato: 21-10-07

Indholdsfortegnelse

Hvad er stress? Side 3

Stress symptomer og stress typer Side 3

- Åbenlys stress Side 4

- Kort – og langvarig stress; positiv/negativ stress Side 5

- Psykisk og fysisk stress Side 6

Konsekvenserne af stress, og hvordan skal det håndteres? Side 7

Hvad er det der får bægeret til at flyde over? Side 8

Behandling Side 8

Mit syn på stress Side 9

Konklusion Side 11

Litteraturliste Side 12

Vedlagte bilag 1 Side 13

Vedlagte bilag 2 Side 14

Side 2

Organisation [navn fjernet]

2 |

Hvad er stress?

Stress er en medicinsk betegnelse hvor fysiske, kemiske og psykologiske faktorer, forrykker den biologiske, bevægelige ligevægtsstilstand og evnen til at modstå ydre påvirkninger. Dvs. dilemmaet ”flygte eller

kæmpe”.^{1} Organismens tilpasningsreaktion kommer fra hjernen, især via binyrerne. Der frigøres aldralin,

der bl.a. øger puls, blodtryk og blodsukker. Endvidere frigøres også stoffet kortisol. Dette stof fremprovokere i øget mængde: vrede, frygt, kuldepåvirkninger, i situationer med iltmangel og til sidst hvis

en person har fået mindre end 8 timers søvn, hvilket rigtig mange mennesker ikke får når de er stresset^{2}.

Udover kortisol og adrealin frigøres også andre almene og psykiske symptomer, såsom uoverkommelighed, nervøsitet, utilstrækkelighed og søvnløshed som følge af, at personens evner og formåen overskrides på grund af de krav som stilles fra omverdenen.

Ordet stress betyder altså spænding, tryk eller belastning, men i hverdagstale kan ordet næsten betyde hvad som helst.

”Stress er de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra af fx arbejdet. Forandringerne skyldes stress-hormoner, som udløses, når vi er pressede. Det er sundt at være lidt presset, her er der tale om adrenalin-kick, der får det hele til at køre. Men varer presset for længe, kommer stress-hormonet også kaldet tolerancehormonet kortisol på bane. Det bruges til at udholde presset - og det spiser hjerneceller!” Udtaler professor i organisations- og ledelsesteori, Steen

Hildebrandt.^{3}

Stress er noget som kan ramme alle; rig og fattig, rengøringsassistenten og erhvervslederen. Dog er det

                                      4
oftest de mest pligtopfyldende, der bliver syge.

Stress forsker Bo Netterstrøm ved Hillerød Sygehus, Arbjedsmedicinsk klinik – udtaler at vi ikke bør være stressede i mere end en time før det bliver negativt.

Stress symptomer og stress typer

Der findes flere forskellige typer af stress og stress symptomer.

Der findes tre overordnede grupper af stress symptomer:

1) symptomet hvor man oplever man er stresset, som også er kaldt kognitive stress symptomer.

2) symptomet hvor man opfører sig på bestemte måder, som er kaldes for de adfærdsmæssige stress symptomer.

1 www.Lademann.dk

2

http://www.netnaturdoktoren.dk/kortisol.htm

3 www.apro-kom.dk

4

http://www.computerworld.dk/search/stress - her ses mange eksempler på virksomheder hvor ledere og højt

stillede ansatte bliver ramt af stress.

Side 3

Organisation [navn fjernet]

3 |

3) Symptomer hvor man reagere på forskellige måder, der kaldes for de somatiske stress symptomer.^{5}

Symptomerne kan ses, vist på illustrationen nedenfor.

Udover stresssymptomer, findes der også adskillige typer af stress. Fx åbenlys og skjult stress, lang- og kortvarig stress, positiv og negativ stress, psykisk og fysisk stress, jobstress, boligstress osv.

Åbenlys stress – Alle danskere rammes af åbenlyse stress udløsere – stress, der kommer udefra. Hvis du har ildebrand eller indbrud i huset, hvis der sker omstrukturering i din virksomhed, hvis din arbejdsplads er sygdomsramt eller et nært familiemedlem bliver syg eller dør vil du være ramt af en åbenlys stress belastning. Grunde til åbenlys stress er for det meste lette at forstå og få øje på. Skjult stress – Stadig flere danskere er plaget af skjult stress – stress, der kommer indefra. Skjult stress er forbundet med dårlig samvittighed, skam og selvbebrejdelser. Du har negative tanker om dig selv, om andre og om din fremtid – du lever ikke op til det idealbillede du har af, hvordan du skal være. Skjult stress er ofte mere farlig end åbenlys stress, fordi den kan være svær at forstå og få øje på. Både for dig selv og for andre.

Blandt kvinder er der tendens til, at blive ramt af skjult stress over ikke at være god nok mor, ikke at holde nok sammen på familien, at være for tyk eller have problemer i parforholdet. Blandt mænd er der tendens til at blive ramt af skjult stress over manglende forfremmelser, dårlig økonomi og ensomhed.

Kort- og langvarig stress ( inkl. positiv og negativ stress)

Kortvarig stress (positiv stress) - Kortvarig stress, der også kaldes akut stress, kan ikke undgås. Den er sund og fungerer som en kickstarter. Den stimulerer, sætter gang i dit system og aktiverer ens krop og psyke.

5 www.arbejdsmiljøforskning.dk

Side 4

Organisation [navn fjernet]

4 |

Kortvarig stress virker mange gange positivt og udviklende. Kortvarig stress skal ikke bekæmpes, men styres så du undgår at den bliver til langvarig stress. Kortvarig stress kaldes også for den ”positive stress” Kortvarig stress går over, fx hvis man kan geare ned efter en hektisk arbejdsdag. Risikoen med den kortvarige stress er, at man fortsætter i "højt gear" og ikke formår at få pause og ro til restitution. Så er man på vej over til langvarig og derved negativ stress.

Langvarig stress (negativ stress) - Langvarig stress kaldes også kronisk stress og er "negativ stress".

Stressen er langvarig, når den har stået på i måneder eller år. Hormonbalancen kan nu indeholde store

                                      6
mængder kortisol, der har en skadelig virkning

. Psykisk kan du miste overblik og begynde at tvivle på dig selv. Fysisk kan du blive udmattet, træt og plaget af sygdom og smerter. Socialt kan du blive usikker, du holder dig mere tilbage, bliver let irritabel eller utilfreds i forhold til andre mennesker. Man kan derfor sige at den langvarige stress er en trussel mod din livskvalitet på alle områder.

Den langvarige stress begynder at påvirke forskellige dele af hjernen, bl.a. hippocampus, der viser sig ved at

                                                      7
korttidshukommelsen og koncentrationsevnen begynder at svigte.

En anden form for negativ stress hørte man for første gang om, i forbindelse med nogle undersøgelser af

                         8
engelske samlebåndsarbejdere . Den negative stress blev kaldt understress og beskrev den frustration som

mennesker ved et samlebånd oplevede, når de stod ved maskiner, som overtog deres hårde, fysiske arbejde.

De følte sig fremmedgjorte, i følje ”grundlæggeren af stress fænomenet”, William Osler. Den slags monotont arbejde findes stadig i dag, og også arbejdsløse oplever den form for stress.

Psykisk og fysisk stress

Psykisk stress - Psykologisk stress påvirker vores psyke, dvs. at vores tanker, følelser og humør. Psykologisk stress kan være i form af krav om tilpasning (fx forandring på arbejdspladsen), forøget arbejdstempo, krav om at skjule følelser (fx salgs- og servicemedarbejdere, politi og hospitalspersonale)

6

Se side 3

7 www.netdoktor.dk

8

Udsendelse set på Discovery tidligere dette år.

Side 5

Organisation [navn fjernet]

5 |

Fysisk stress - Fysiologisk stress påvirker kroppen direkte fx i form af for høje krav om fysisk præstation

eller ved smerter i kroppen.^{9}

Indenunder disse overgrupperinger for stress, befinder der sig en masse underordnede stress problemstillinger. Den nok mest kendte form for stress i den moderne verden er, arbejdsstress.

For en virksomhed er det vigtigt at få dækket de faktorer, der er stress skabende for den enkelte medarbejder. Der kan ofte være enkelte ting, der ikke bliver kommunikeret direkte, misforstået og dette kan skabe arbejdsstress.

Udover kommunikation kan arbejdsstress også forekomme ved for stort arbejdspres gennem længere tid.

Dårligt arbejdsmiljø i form af: mobning, tyveri, dårlig økonomi med frygt for fyringer, fyringer, en leder der har svært ved kontakten med sine medarbejdere, uvenskab blandt kollegaer, sladder, og ja vi kender det alle fra vores eget arbejdsliv – jeg gør i hvert fald. Den frustration, der fremkommer inde i en, hvis en du stolede på – ligepludselig ikke viste sig at være den man troede. Den skuffelse og den kedelige følelse man står med bagefter, som man ikke ved hvor man skal ligge hen, lagere sig bare op sammen med alle de andre

                                              10
oplevelser man har haft via sit arbejde, blandt kollegaer.

En anden form for stress, som vi nu står overfor er mørkestress. Vi nærmer os med hastige skridt den mørke tid af året, og for rigtig mange mennesker er det en deprimerende tid. For mange er det modsat en dejlig tid med indendørs hygge og mere ro i tilværelsen. Men for den store gruppe af mennesker, der belastes af mangel på lys, er blot tanken om de mørke måneder ved at drive dem til vanvid. Og efter en våd og solfattig sommer er kroppens tanker måske ikke fyldt helt op med sollys, og problemet bliver derved forstærket. Personligt, kender jeg godt til symdromet, mørkets stress. Ikke at jeg får stress af det, men ens humør bliver svækket og ens optimisme er ikke længere så stor, som den er på solrige og varme sommerdage. Det er koldt og mørkt udenfor og alt man har lyst til, er at putte sig under dynen hvor der er varme og tryghed.

9

Materiale fra ”center for trivlsel”

10

Se artikel, der omhandler emnet.

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Magasinet_Arbejdsmiljo/Magasinoversigt/2003/01/Forskning%20i%20sam

menhaeng%20mellem%20arbejdsstress%20og%20dep.aspx

Side 6

Organisation [navn fjernet]

6 |

Konsekvenser af stress og hvordan skal det håndteres?

Mange mennesker lever stressfyldt med store krav og manglende tid. Stress starter i hjernen, som sender en besked der går til forskellige kirtler og derefter produceres kortisol. Meget nås ikke og det stresser.

Angst for ikke at slå til, angst for afsked, angst for forandringer, sygdom og meget mere stresser i vores dagligdag og hæver kortisolmængden i blodet og derved øges vores stressniveau. Halvdelen af alle dødsfald

mellem 1 og 65 år har årsag i stress. Det øger hjertedødsfaldene med 4,5 gange.^{11}

Kortisol, det stof, som jeg tidligere har nævnt, danner sig rundt om i kroppen, ødelægger og nedbryder celler og immunforsvar. Så når man går ned med stress, øges risikoer for mange sygdomme.

Op mod hver fjerde dansker lider af stress, men ikke alle har voldsomme symptomer. Man kan have stress igennem flere år, hvor man ignorerer de tegn, der fortæller, at det går for stærkt i ens hverdag.

Konsekvenserne af ubehandlet stress kan være alvorlige og kan i sidste ende medføre døden.

Langvarig stress kan som nævnt føre til en depression og nogle af de nævnte symptomer overlapper med symptomerne på depression. Derudover er der ved stress stor risiko for højt blodtryk hvilket kan føre til

                                12
alvorlige hjerte- og kredsløbssygdomme . Også stresshormonerne i sig selv øger risikoen for

                                                                              13
åreforkalkning, blodpropper og endog hjertesvigt. Migræne forværres endvidere også ved stress.

Også hjernen bliver påvirket og skrumper i visse områder, hvilket især går ud over hukommelse og indlæring. Den rette størrelse vender dog tilbage når stresshormonniveauet igen falder, men efter længere

                                         14
tids stress, ser hjernen ud til at skades permanent.

Et langt stressforløb kan også ende med et sammenbrud, som kan være voldsomt og næsten ligne en hjerneblødning eller en akut psykose. Personen kan f.eks. tale usammenhængende og være svær eller umulig, at komme i kontakt med og være ude af stand til at foretage sig noget. Et sammenbrud kan dog også se anderledes ud med f.eks. voldsomme udbrud og bevægelser. I den akutte sammenbrudsfase kan personen også være så frustreret, at han eller hun ligefrem forsøger selvmord.

Hvad er det der får bægeret til at flyde over?

11

http://agency.osha.eu.int

12 www.netdoktor.dk

13 www.stresszonen.dk

14 www.stresszonen.dk

Side 7

Organisation [navn fjernet]

7 |

Man kan sige, at faktisk er det stort set alt, der kan få bægeret til at flyde over. Det kommer meget an på hvor ens stressterskel ligger. Det kan være fysisk underskud, masser af spekulationer, udarbejde indtryk eller de ting du ikke når. Det kan være arbejde, familie, venner, en selv – det kan være stort set alt.

Man kan dele det op i tre niveauer. På niveau 1 kan du klare tingene til dels, på niveau 2 begynder det at blive kritisk – og på niveau 3 bryder du sammen. Man kan skitsere det således:

Behandling

Det sværeste ved behandlingen af stress er netop at indse, at man er i farezonen for at blive rigtig syg af stress og gøre noget ved det, før det går galt. Det kræver, at man tager sig tid til at pleje sig selv, og til at lytte til kroppens signaler, men netop tid er jo ofte det, man synes at mangle! Selve behandlingen af stress bunder i virkeligheden i at udforske årsagen til stressen og derefter lave en omlægning af hverdagen og en ændring af ens prioriteringer. Det kan være både på arbejde, blandt venner, på hjemmefronten m.m., at den er gal, og det kræver ofte hjælp at indse præcis, hvor problemerne ligger. Det kan være hjælp fra en læge eller psykolog, psykoterapeut eller måske bare en god ven, som man kan snakke med. Det gælder om at komme nærmere ens egne værdier i livet - at indse hvad, der er stressfaktorer - og gøre mere af det i hverdagen, som man virkelig har lyst til. En god ide er også at give dig selv mere af det, der giver dig god energi, eller andre ting som føles godt. Se med venlighed på dig selv og på andre, spænd af i kroppen, kom

Side 8

Organisation [navn fjernet]

8 | ud i naturen, snak med dine medmennesker, gør en dyd ud af at holde pauser og sidst men ikke mindst –

vær i nuet.^{15}

Mit syn på stress

Stress ser jeg som en naturlig ting, af det moderne Danmark. Stress er noget, der kan ramme os alle, og det er en ting vi ikke kan undgå. Jeg tror på, at alle før eller siden vil opleve stress, enten af den ene eller den anden art. Som John Lennon engang udtalte: Life is what happens to you, while you’re busy making other plans.

Stress koster staten hvert år opmod 10 mia kroner, i form af sygemeldinger, indlæggelser og

                  16
pensionsudbetalinger, så derved som jeg skrev ovenover mener jeg, at stress ikke er noget man kan

undgå. Stress er et vilkår i det moderne liv. Kravene både på jobbet, i skolen, til moderen, til faderen, til de unge, til vennerne bliver større og større. Men vi har stadig kun 24 timer i døgnet. Jeg synes man kan sammenligne det godt med den nye skole reform. Ifølge den skal vi kunne nå mere og mere, men på den samme tid. Samtidig med at kravende er blevet skærpet i skolen, er de også blevet skærpet omkring fritidslivet. Det nærmest forventes, at man som ung har et fritidsjob, og også der er kravene blevet skærpet. Mor og far ønsker også hjælp derhjemme til havearbejde, vaske tøj osv. Alle steder fra, er kravene blevet skærpet, og det er svært at følge med. Jeg synes det er svært, at være ung i Danmark i dag. Og når jeg ser på min mor og far, kan jeg se det også er svært, at være fra den middelaldrene generation. Faktisk synes jeg, at det også er blandt den aldersgruppe, at der opstår flest stress tilfælde. Det er oftest dem som har en leder stilling, eller en anden høj stilling. Det er også dem, som kan blive påvirket af det familiere stress symdron.

Ifølge hjemmesiden www.folkesundhed.dk fortalte 35,5 % i 1987, at de ofte eller af og til følte sig stressede. I 2005 var tallet steget til 42 %. Endvidere siger de også at stressniveauet er højest blandt de 25-

44- årige – dog er flere og flere unge begyndt at rapportere om stress-skabt via arbejde. Måske tendenserne er ved at skifte ? – Det vides endnu ikke.

              17
Hver sjette FTF´er bliver hvert år syg af stress. Blandt de helt store stress-syndere er en for stor

arbejdsbyrde og overarbejde. Det viser en ny stress-undersøgelse fra FTF. Undersøgelsens resultater slår en gang for alle fast, at stress er arbejdsbetinget og, at løsningerne skal findes i måden arbejdet tilrettelægges

15

Udleveret kompendie; center for stress.

16 www.psykologi.wordpress.com

17

HOVEDORGANISATION FOR 450.000 OFFENTLIGT OG PRIVAT ANSATTE

Side 9

Organisation [navn fjernet]

9 | på. – Også er det jo man kan undre sig over en ting. Hvis stress er arbejdsbetinget og man bliver syg deraf-hvorfor er stress så endnu ikke anerkendt som en arbejdsskade?

Jeg har haft mange stressede perioder i mit liv personligt. Både via arbejde, lektier og træning. Jeg oplevede det som, at man havde nogle ting man gerne ville, også var der en række andre ting som man decideret skulle. Lektier er vigtigt – og skolen skal prioriteres først. Ens arbejdsgiver synes man skal se ens job som værende det vigtigste og endelig selv, er det også vigtigt at dyrke noget motion, som får mig er vigtigt. Det er på den måde jeg får energi. Motion og natur – frisk luft. Midt i min stressede periode, hjalp mine venner mig meget. Først og fremmest var det dem, der konfronterede mig med det og bad mig gå til læge, som så også bekræftede det via migræne, svækket immunforsvar og forhøjet blodtryk. Da mine forældre fandt ud af det og opdagede, at det nok var mere end et par dage afgangen, forsøgte de at hjælpe mig igennem det så godt som de nu kunne. De forsøgte at hjælpe med de ting, som de vidst stressede mig mest. Midt i mine lektier kunne de finde på at tage fat i mig og give mig en jakke og hive mig med til stranden. Bare et kvarter.

Derefter sad jeg tit oppe længe om natten, men min mor sad næsten altid med mig. Jeg sad sjældent alene sent oppe. Det kunne godt være hun ikke kunne hjælpe mig fagligt med mine lektier, men det at hun var der, lavede lidt at drikke, sat en skål frugt eller chokolade på bordet, det at hun bare var der, kan jeg huske var rart. Efter noget tid, med meget sygdom – fandt jeg balancen mellem de krav jeg havde til mig selv, og de ressourcer jeg var i besiddelse af. Jeg fandt ud af at mine krav var alt for høje, fordi jeg gerne ville fremstå som et godt eksemplar, ikke mindst for mine forældre så de kunne være stolte af mig. Men det gik først op for mig en dag efter min mors prediken, at kravene ikke var deres, det var mine egne. Det eneste de håbede var bare at jeg ville gennemføre en ungdomsuddannelse. Det var mine egne krav, der havde stresset mig, mine egne krav som havde ødelagt mig. Og siden dengang, har jeg forsøgt hele tiden og finde balancen, få det hele til at glide – og det har det gjort siden da. Jeg har funder min flow-strategi, som er blevet meget vigtig for mig. Finde den balance, hvor du er glad, glad for livet, taknemmelig og hvor du holder af de ting du laver.

Til venstre for her har jeg vist en graf som illustrere hvordan jeg har fundet min balance. Man skal blot

Side 10

Organisation [navn fjernet]

10 |

find det sted hvor du føler dig godt tilpas, mellem kravene/udfordringerne og ens egne evner og

ressourcer. Også selve sammenhængen, hvordan stress kører gennem kroppen, har givet mig et bedre syn

af, hvor dan og hvor meget kroppen egentlig svækkes.^{18}

Jeg håber, at jeg stadig kan få lov til at bibevare min egen balance i form af mængde arbejde, udfordringer og krav, på min kommende arbejdsplads. Jeg har ikke noget i mod at arbejde, og heller ikke at arbejde hårdt, så jeg er sikker på at det nok skal gå. Ellers ved jeg jo allerede nu hvad jeg skal gøre for ikke at blive stresset, og hvordan jeg kan råde andre hvis nu en af mine kollegaer føler sig stresset. Jeg ved allerede nu, at der på min kommende arbejdsplads er en politik der hedder, at de kan kræve at man laver overarbejde og hjemmearbejde kan også forekomme. Men det er i mængder, der er påpasselige og man kan selv sige fra. Det er i virkeligheden det jeg tror, der er aller vigtigts. Det at kunne sige fra.

Som afslutning på min aflevering, har jeg valgt at lave en artikel på baggrund af et interview, som jeg har lavet med en tidligere stress ramt person. Han har været gennem hele systemet, og har fortalt mig hvordan det har været for ham, for hans familie og for hans arbejde. En meget følsom mand, som glæderligt nu fortæller ud om sin periode, der var ved at splitte både ham og hans familie ad. Se vedlagte bilag 2.

Konklusion

Som konklusion på dette meget store og meget spændende emne kan vi jo konkludere, at stress i dag må betegnes som et folkesundhedsproblem. Stress er blevet et moderne fænomen, som jeg synes mange spøger med. Stress er ikke noget man skal grine af, stress er meget alvorligt – man kan dø af det. Mange mennesker ved det bare ikke. Får ved at en person dør ved nedsvækket immunforsvar, kræft eller den mest hyppige årsag blodpropper, tænker folk ikke hvor den blodpror eller hvor kræften stammer fra. Men mange gange er det tilfældet, at det er forårsagede af stress. Det er tragisk, og hvis man ikke passer på, kan selv den bedste blive ramt af det. Jeg synes det er vigtigt, at huske på, at det ikke kun er travle mennesker som får stress. For travlhed er ikke stress. Selv arbejdsløse og folk, der har deltidsjob kan få stress. Der er mange forskellige typer af stress, og det er der også mange som ikke er klar over. Ikke mange ser indelukkethed, det at man ikke selv synes man er god nok, man er ikke blevet til den man gerne ville- som stress. Det er jo bare ens egen ubevisthed, der er i konflikt med ens ego. Det er ærgeligt, og ligepludselig en dag, så går det galt.

18

Se bilag 1

Side 11

Organisation [navn fjernet]

11 |

Jeg ved fra mig selv, med mit eget tilfælde, at det er hårdt psykisk og hvis man ikke har en god familie og

nogle gode venner, så tager det lang tid før man er på fode igen. Jeg ved også fra mit møde med Carsten^{19}

at selv den bedste kan blive ramt af uheld. Og at selvom man har vilje, så er vejen lang.

Litteraturliste:

http://www.ftf.dk/

www.Lademann.dk

http://www.netnaturdoktoren.dk/kortisol.htm

www.apro-kom.dk

http://www.computerworld.dk/search/stress

www.dr.dk www.google.com (billedsøgning) www.arbejdsmiljøforskning.dk www.netdoktor.dk

http://www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Magasinet_Arbejdsmiljo/Magasinoversigt/2003/01/Forskning%2

0i%20sammenhaeng%20mellem%20arbejdsstress%20og%20dep.aspx

http://agency.osha.eu.int

www.stresszonen.dk www.folkesundhed.dk www.psykologi.wordpress.com

Bilag 1.

19

Se bilag 2

Side 12

Organisation [navn fjernet]
Center for Stress
Bevidstheden
Tanker | Følelser | Motivation
Vores tanker, følelser og motivation påvirker indbyrdes hinanden. Når vi tænker på noget ubehageligt, kommer der negative følelser, som så påvirker vores motivation, vores lyst til at handle. Det er vores følelser der afgør handlingen, og det er tanken der aktiverer eller forstærker følelsen.
Filter
Vaner. Normer. Regler. Holdninger. Værdier.
Intet når ind til vores bevidsthed før det har været gennem vores filter. Verden er objektiv. Den er bare. Men vores filter gør den subjektiv, hvilket betyder at vi altid vil se verden gennem vores egne briller.
Menneskelig ressource
Dette er hvad vi indeholder som menneske. Det som vi er i stand til.
Adfærd og handlinger
Det er altså vores tanker, der i sidste ende afgør hvilken adfærd og handlinger vi vælger. Det sker for det meste ubevidst. Det er derfor vigtigt at vi er meget opmærksomme på vores tanker, for de kan blive afgørende for vores ”skæbne” [sidste ord er delvist afskåret i originalens tekstfelt].
[Pilenes forløb vises i originaldiagrammet.]
Skovridergården - [adresse delvist utydelig] 4 - 4640 Fakse2 - 23 14 40 20 - www.centerforstress.dk - sstress@kursus.dk
s 9
Bilag 2
12

Side 13

Organisation [navn fjernet]

13 |

Drømmejobbet endte i rent mareridt

Carsten Petersen, ejendomsmægler, en ellers stærk og ubekymret succesmand – satte i maj uvidst hans eget og mange andres liv på spil. Han led af stress.

- ”Jeg var, som alle andre dage på arbejde med den vission om, at gøre alle mennesker glade og tilfredse. Jeg ønskede at udføre mit job efter bedste evne, men jeg fandt hurtig ud af, at det var langt fra godt nok” siger

Carsten Petersen, med sammenfaldende det ene og det andet – satte han sig ud i sin øjne, da han tænker tilbage på sommeren

2006. ” Klokken nærmede sig 18, en tid hvor de fleste folk normalt har fri og er hjemme ved deres familier, men jeg havde endnu to

fremvisninger den aften. Et hus vi havde haft meddelelsen om hans kørsel på 260 km/t, på

lidt vanskeligheder med at få solgt, pga. en landevej hvor hastighedsbegrænsningerne boligmæssige problemer. Der var dog potentielle købere, og huset var min opgave, så jeg måtte atter igen tage den sene tjans med utilfredse kunder, der konstant bebrejdede os ejendomsmæglere for alt. Den følelse af hele tiden at blive beskyldt, hele tiden få smidt ting i hovedet du ikke kan gøre noget ved, fyldte bare for meget i mit forfærdeligt. Ganske enkelt forfærdeligt.

hoved.” Siger Carsten mens han fortsætter. –

”Problemet var dog ikke kun kunderne, men med et sammenfald af mange måneders arbejde fra tidlig morgen til sen aften, uden fridage og næsten uden pauser – viste sig at forvandle sig til mit livs mararidt.”

At være ejendomsmægler, havde altid været

Carstens store drøm, men den aften sidst i maj, gik det galt. Carsten fik nok efter så mange måneders non-stop arbejde og med et sammenfald af evig lange bebrejdelser for bil. Han tændte den og kørte. Han vidste ikke hvorhen, han kørte bare. Han husker ingenting, før politiet stopper ham.

Den dag i dag husker Carsten tydeligt ligger på 80. ”Det var sen aften og der var næsten ingen mennesker på vejen, fortalte politiet mig efterfølgende – og gud ske tak og lov for det, er den eneste tanke jeg kan tænke i dag. Tanken om, at jeg på grund af stress, har sat ikke mindst mit eget, men også hundredvis af andre menneskers liv på spil er

Noget tid efter hændelsen fik jeg analyseret, at mit psykologiske immunforsvar var helt i bund, og det var derfor min tankegang var mere eller mindre kortsluttet. Stadig var jeg meget ramt, og jeg var blevet indelukket og snakkede ikke med nogen. Tiden var hård.

Side 14

Organisation [navn fjernet]

14 |

Jeg har tre små børn på hhv. 4,6 og 7 år og en kone – som ingen af dem kunne genkende mig. Jeg havde svært ved at erkende hvad der var sket, og jeg havde ikke nogen lyst til, at dele mine tanker med nogen. Jeg husker min kone havde kontaktet en psykolog dels fordi at hun håbede, at jeg ville snakke med hende, men også fordi hun ikke selv vidste hvad hun skulle gøre. ” udtaler Carsten, med en bevægende ryst i stemmen, men fortsætter dog. ”En dag efter aftensmaden, sætter min kone sig ned ved mig. Hun forsøger at snakke med mig og hun fortæller mig, at hun bare ønsker at gøre det bedste for mig. Det resulterede i at mit hoved nærmest sprang - bægeret flød over, min tankegang gik i stå. Jeg udbrød et raseriandfald, og jeg faldt kort efter om.

Næste gang jeg vågnede var på sygehuset 1 dag efter. Meldingen lød, at jeg havde fået en blodprop. Det var nu, at det for alvor slog klik for mig. Mine børn havde været på nippet til at miste deres far, en gang for alle. Nu havde døden lige pludselig været tæt på. ”

- ”Efter jeg kom hjem fra sygehuset, bad jeg min kone starte på arbejde igen, og lade mig tage mig af børnene. Jeg havde brug for noget tid derhjemme, og dels også noget tid til bare, at være mig selv. Når man ikke længere selv ved hvem man er, og når ens børn ærligt fortæller, at de er bange for deres far, så rammer det dybt ind i hjertet. Fra den dag af, vendte jeg mit syn på alt, fra at være negativ til positiv. vigtigts af alt: husk og sig nej, når du

Uden min fantastiske familie, havde jeg aldrig klaret mig gennem dette livs mareridt. De fik dobbeltslag.”

mig til at indse hvilken forfærdelig ting jeg havde gjort, og samtidig tilgav de mig. Det var en befrielse”. Siger Carsten, der i dag har valgt at være åben om sit stress-sammenbrud. Han har længe kæmpet med eftervirkningerne af sit voldsome anfald af stress, og gør det stadig den dag i dag, blot

1½ år efter dagen, hvor det hele faldt fra hinanden. ” jeg ved, at rigtig mange mennesker i dag lider af stress, eller har gjort det på et eller andet tidspunkt i deres liv.

Måsker er det ikke alle, der har oplevet det i sådan en alvorlig grad som jeg, men jeg er bare et levende billed på hvor slemt det kan blive. Selvom man har fået sit drømmejob, en fantastisk familie, ting som man altid har drømt om, såå er livet altså desværre ikke en dans på roser. Ikke alt er så idyllisk, som det ser ud til at være. Det er en af de mange ting jeg har lært. Men mest og vigtigst af alt jeg har nu lært at sige fra. Jeg har lært at lukke ørene overfor de folk, der snakker grimt til mig når jeg ved, at det ikke har noget med mig at gøre. Samtidig har jeg lært at lytte, i stedet for bare at lukke af og tænke arbejde.

Så mit bedste råd jeg kan give til folk derude, er at tænke over hvad i fordriver jeres dyrebaretid med! – Lad vær med at arbejde en fredag og lørdag aften. Når du har fyraften kl. 14, så gå hjem kl. 14, slap af og nyd din tid med din familie. Vi lever kun en gang – så husk og vær med dem du elsker. Lad vær med, at brug din tid på unødvendige mennesker, der kun ønsker at se dig ondt. Og begynder at mærke dit hjerte slår