Et eksempel fra STX 3.g
STX Matematik A NET 2014 27. maj - Delprøven med autoriseret formelsamling
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?
- 4 min
Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?
- 4 min
Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?
- 3 min
Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?
Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Matematik A, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Vandrette streger fra nogle formler vises som ⎯ i teksten. Se originaldokumentet for deres placering og betydning i formlen.
Gå til en side
Side 1
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 27. maj 2014
1
STX Matematik A Netadgang
27. maj 2014
Delprøven med formelsamling
2stx151-MATn/A-
Nogle opgaver inkluderer referencer til en formel i en grå kasse. Referencer til en formel kræves ikke i en besvarelse, og kan ikke erstatte forklaringer og øvrig tekst. Grunden til, at her medtages formel i løsningerne, er så du præcis kan se hvilken formel, der bruges i hver mellemregning. Til denne delprøve er det tilladt at anvende en autoriseret formelsamling.
Opgave 1 a)
Der gælder, at:
𝐴 = det ( 𝑎⃗,𝑏)
⎯ ⃗
= | |
2 −1
3 1
= 2 · 1 − 3· ( −1) = 2 + 3 = 5
Arealet af det parallelogram, som udspændes af de to vektorer 𝑎⃗ og 𝑏, er således 5, når 𝑡 =1
⎯ ⃗ b)
Skalarproduktet af et ortogonalt vektorpar er lig med nul, så:
0 = () · ()
2 −1
3 𝑡
⇕
0 = 2 · ( −1) + 3 · 𝑡
⇕
2 = 3𝑡
⇕
Side 2
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 27. maj 2014
2
𝑡 =
2
3
2
Når vektorerne er ortogonale, er 𝑡 =
3Opgave 2 a)
Der gælder, at:
𝑦 = 𝑘· 𝑥
Andet datasæt giver:
18 = 3 · 𝑘
⇕
𝑘 = 6
Dvs.
𝑦 = 6 · 𝑥
𝑡 og 𝑠 kan nu findes vha. henholdsvis første og tredje datasæt:
𝑡 = 2 · 6 = 12
30 = 6 ·𝑠
⇕
𝑠 = 5
Vi kan konkludere, at 𝑠 = 5 og 𝑡 = 12.
Opgave 3 a)
Jf. Pythagoras kan vi skrive:
𝐴𝐶^{2} + 6^{2} = 10^{2}Side 3
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 27. maj 2014
3
⇕
𝐴𝐶 = 10^{2} − 6^{2}√ = √ 64 = 8
Vi har nu, at 𝐴𝐶 = 8.
1
Da 𝑇 = · ℎ · 𝑔, kan vi nu skrive:
2𝑇_{𝐴𝐵𝐶} = · 𝐴𝐶· 𝐵𝐶1
2
= · 6 · 8
1
2
= 24
Arealet af trekant ABC er altså lig med 24.
b)
Grundlinjen, som hører til ℎ
𝑐er linjestykket AB. ℎ
𝑐kan så isoleres fra følgende udtryk for arealet:
𝑇_{𝐴𝐵𝐶} = · ℎ_{𝑐} · 𝐴𝐵1
2
⇕
ℎ_{𝑐} = 2 ·𝑇_{𝐴𝐵𝐶}𝐴𝐵
= 2 ·
24
10
=
24
5
24
Vi kan konkludere, at ℎ =
𝑐
5Opgave 4 a)
Den generelle ligning for en parabel er:
𝑦 = 𝑎𝑥^{2} + 𝑏𝑥 + 𝑐Da er 𝑥-koordinaten i toppunktet givet ved:
Side 4
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 27. maj 2014
4
𝑥_{𝑡𝑜𝑝} =−𝑏
2𝑎
Det vil sige:
−2 =
−(−4)
2𝑎
⇕
−4=
4 𝑎
⇕
𝑎 = −1
Vi kan nu konkludere, at 𝑎 = −1.
Opgave 5 a) 𝑓 er voksende i hele ℝ og repræsenteres derfor af C.
𝑔 kan også skrives som:
𝑔 ( 𝑥) = 3 · (𝐼)
1
𝑥^{2}
Heraf ses, at 𝑔 ikke er ikke defineret i 𝑥 = 0. 𝑔 repræsenteres derfor af Bℎ repræsenteres således af A.
1
−𝑛
( 𝐼 ) Potensregneregel: 𝑎 =
𝑛
𝑎Opgave 6 a)
En formel for alle stamfunktioner til 𝑓 findes som det ubestemte integral af funktionen:
∫2𝑥^{3} + 7𝑑𝑥 = 2 · 𝑥^{4} + 7 · 𝑥+ 𝑘 (𝐼)1
4
= 𝑥^{4} + 7𝑥+ 𝑘1
2
Side 5
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 27. maj 2014
5
Vi ved samtidig, at 𝐹 ( 2) = 5, så:
5 = · 2^{4} + 7 · 2 + 𝑘1
2
⇕
𝑘 = 5 − 8 − 14 = −17
Den stamfunktion, hvis graf går gennem 𝑃 er således givet ved:
𝐹 ( 𝑥) = 𝑥^{4} + 7𝑥− 171
2
(𝐼): Her anvendes:
Ubestemt integral hvor F(x) er stamfunktion til f(x)
∫𝑓(𝑥)𝑑𝑥 = 𝐹 ( 𝑥) + 𝑐
Sætte konstant udenfor ∫ 𝑘· 𝑓(𝑥)𝑑𝑥 = 𝑘· ∫ 𝑓(𝑥)𝑑𝑥
Sum/differens kan splittes i to integraler ∫ 𝑓 ( 𝑥) ± 𝑔(𝑥)𝑑𝑥 = ∫ 𝑓(𝑥)𝑑𝑥± ∫ 𝑔(𝑥)𝑑𝑥
Funktion Stamfunktion
𝑥^{𝑎} 𝑥^{𝑎+1}1
𝑎+1 𝑘 𝑘· 𝑥
Opgave 7 a)
En ligning for tangenten til en funktion 𝑓 i et punkt (𝑥,(𝑓 ( 𝑥)) er givet ved:
𝑦 = 𝑓^{′} ( 𝑥_{0}) · ( 𝑥− 𝑥_{0}) + 𝑓 ( 𝑥_{0})Vi ved, at 𝑥_{0} = 2 og 𝑓 ( 𝑥_{0}) = 5Differentialligningen kan skrives med anderledes notation:
𝑓^{′} ( 𝑥) = 𝑥· 𝑓 ( 𝑥) + 3𝑥Side 6
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 27. maj 2014
6
Det vil sige:
𝑓^{′} ( 2) = 2 · 5 + 3 · 2
= 16Ligningen bliver da:
𝑦 = 16 · ( 𝑥− 2) + 5 = 16𝑥− 32 + 5 = 16𝑥− 27
En ligning for tangenten til grafen for 𝑓 i punktet 𝑃 er således 𝑦 = 16𝑥− 27
Opgave 8 a)
Cirklens ligning omskrives til den generelle form,
( 𝑥−𝑥_{0})^{2} + ( 𝑦− 𝑦_{0})^{2} = 𝑟^{2}hvor (𝑥_{0},𝑦_{0}) er koordinatsættet for centrum, og 𝑟 angiver radius.𝑥^{2} − 6𝑥+ 𝑦^{2} + 2𝑦 + 1 = 0⇕
( 𝑥− 3)^{2} − 3^{2} + ( 𝑦 + 1)^{2} − 1^{2} + 1 = 0 (𝐼)⇕
( 𝑥− 3)^{2} + ( 𝑦+1)^{2} = 3^{2}Vi kan nu aflæse, at 𝑟 = 3, samt at cirklen har centrum i 𝐶(3,−1).
( 𝐼): Her anvendes en omskrevet version af første kvadratsætning:
( 𝑎 + 𝑏)^{2} = 𝑎^{2} + 𝑏^{2} + 2𝑎𝑏⇕
𝑎^{2} + 2𝑎𝑏 = ( 𝑎+ 𝑏)^{2} − 𝑏^{2}b)
Hvis linjen 𝑙 er en tangent til cirklen, skal der gælde, at 𝑑𝑖𝑠𝑡 ( 𝐶,𝑙) = 𝑟 = 3
Dette undersøges nu vha. afstandsformlen fra punkt til linje, hvor 𝑎,𝑏 og 𝑐 er koefficienter i linjens ligning,
mens 𝑥_{1} og 𝑦_{1} er punktets koordinater:Side 7
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 27. maj 2014
7
𝑑𝑖𝑠𝑡 ( 𝑃,𝑙) =
| 𝑎· 𝑥_{1} + 𝑏 · 𝑦_{1} + 𝑐 |
√ 𝑎^{2} + 𝑏^{2}Det vil sige:
𝑑𝑖𝑠𝑡 ( 𝐶,𝑙) =
| 3 · 3 + ( −4) · (−1) + 3 |
√ 3^{2} + ( −4)^{2}
=| 9 + 4 + 3 | √ 9 + 16 =
| 16 |
√ 25 =
16
5
Da 𝐷𝑖𝑠𝑡 ( 𝐶,𝑙) ≠𝑟, er linjen ikke en tangent til cirklen.
Opgave 9
Følgende udledes af de givne informationer:
𝑓 er aftagende i intervallet [ −2,5]
𝑓 er voksende i intervallerne ] − ∞,−2] og [5,∞]
𝑓 har et lokalt maksimum i 𝑃_{1} (−2,𝑓 ( −2))𝑓 har et lokalt minimum i 𝑃_{2} (5,0)Grafen for 𝑓 går gennem punktet 𝑃_{3} (0,2)En mulig skitse tegnes:
Side 8
Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 27. maj 2014
8
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.