Aarstiderne Erhvervscase

Side 1

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

Indholdsfortegnelse

Indledning ........................................................................................................................ 1

1. Kortlæg virksomhedens logistik ............................................................................. 2

1.1 Hvordan bliver et salg sat i gang? ......................................................................................... 2

1.2 Produktets vej gennem virksomheden .................................................................................. 2

1.3 Leverandører ......................................................................................................................... 3

1.4 Varemodtagelse og pakkeri................................................................................................... 3

1.5 Lagre ..................................................................................................................................... 4

1.6 Distribution ........................................................................................................................... 5

1.7 IT- og administrativt system ................................................................................................. 5

2. Problemer i virksomhedens logistik ....................................................................... 6

2.1 Problemer i forhold til leverandører og leverance ................................................................ 6

2.2 Problemer ved varemodtagelse og pakkeri ........................................................................... 7

2.3 Problemer ved distributionen ................................................................................................ 8

2.4 Problemer ved IT-systemet og det administrative system .................................................... 8 Konklusion .....................................................................................................................10 Bilag 1: Logistikprocessen .................................................................................................... 11 Bilag 2: Logistikopgaven ...................................................................................................... 12 Bilag 3: Decentrale lagre ...................................................................................................... 13 Bilag 4: Ny detaildistributionsvogn ...................................................................................... 14

Side 2

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

1

Indledning

Årstiderne er en handelsvirksomhed og et aktieselskab, som distribuerer økologiske grøntsager og andre madvarer ud til den danske befolkning. Virksomheden blev stiftet i 1999, og i august 2001 var virksomheden oppe på 70 fuldtidsansatte. Virksomhedens navn refererer til, at det er årstidens grøntsager, der bliver bragt ud. Årstidernes grundlæggende idé var og er at genskabe den tætte forbindelse mellem dyrkningen af jorden og glæden ved måltider fulde af gode råvarer, sundhed og smagsoplevelser. Idéen ses i det, at Årstiderne har valgt at have lejet sig ind og have hovedkon-tor på Barritskov Gods - virksomheden er på den måde placeret midt i et gammelt landbrug. Bar-ritskov Gods er virksomhedens vigtigste leverandør, idet de økologiske grøntsager, Årstiderne afsætter, bliver dyrket her. Kvalitet er et gyldent nøgleord i Årstiderne – det gælder både med hen-syn til kvalitet af virksomhedens produkter og med hensyn til kvalitet i kommunikationen mellem virksomheden og kunderne.

Oprindeligt solgte Årstiderne kun grøntsager men valgte at udvide sortimentet for at få en større omsætning. Virksomheden handler nu med over 100 forskellige sorter grøntsager, men sortimentet er bestemt af beliggenheden. Barritskov Gods dyrker også specielle ting men holder sig fra masse-produktionen (gulerødder og kartofler), da de ikke selv mener, at de kan hamle op med deres kon-kurrenter på dette punkt. Årstiderne kan aldrig love kunden, hvilken slags grøntsager, der komme i kasserne fra uge til uge, da det er svært på forhånd at vide, hvornår grøntsagerne har den perfekte størrelse og smag. Dog kommer der altid en opskrift med i kasserne, så kunden kan få dem brugt på en god måde. Da Årstiderne ikke kan love, hvad der kommer i kasserne fra gang til gang, går de meget op i tilliden mellem kunderne og virksomheden.

Side 3

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

2

1. Kortlæg virksomhedens logistik

Vi har gennem de følgende punkter kortlagt Årstidernes logistik. På den måde har vi fået indblik i virksomheden og har fundet symptomer på eventuelle logistiske problemer, som vi vil komme tilbage til senere i opgaven.

1.1 Hvordan bliver et salg sat i gang?

Først og fremmest vil vi se på, hvordan et salg bliver sat i gang ved Årstiderne og på kundeordrens vej gennem virksomheden. Til dette skal vi bruge bilag 1, som er ”Logistikprocessen”.

Logistikprocessen ved Årstiderne er egentlig meget enkel. Kunden tilmelder sig som abonnent på Internettet på Årstidernes hjemmeside, og på den måde bliver en kundeordre sendt af sted, og der sker et salg. På Årstidernes færdigvarelager er der kun de varer, virksomheden har afsat. Derfor bliver ordren sendt videre til produktionsafdelingen, hvor den bliver til en produktionsordre, hvis der er nok på råvarelageret. Er der ikke det, bliver ordren fra produktionsafdelingen sendt videre til indkøbsafdelingen, som herefter henvender sig til Barritskov Gods. Kundeordren er nu en ind-købsordre, hvor Årstiderne bestiller flere grøntsager ved Barritskov Gods.

1.2 Produktets vej gennem virksomheden

Efter nu at have kigget på salget, vil vi nu fortælle om produktets vej gennem virksomheden. Her anvender vi ”Logistikopgaven”, som er vedlagt som bilag 2.

Leverandøren, som ligger ude i omverdenen, er i dette tilfælde Barritskov Gods. Barritskov produ-cerer varerne (dyrker grøntsagerne), som Årstiderne så indkøber. Vi tager her kun udgangspunkt i Årstidernes handel med grøntsager, da vi ikke har meget information om handelen med henholds-vis kød, fisk, brød osv. På Barritskov Gods har Årstiderne et råvarelager til de indkøbte grøntsa-ger, der bliver dyrket på godset. Grøntsagerne ligger på råvarelageret, indtil produktionen går i gang, hvor grøntsagskasserne bliver lavet. Da madvarer hurtigt bliver for overmodne og for gamle, producerer Årstiderne ikke mere end de sælger. Derfor har de faktisk allerede afsat varen, inden de producerer den. Distributionen i logistikopgaven foregår på den måde, at flere store lastbiler kører de færdigpakkede grøntsagskasser ud til en af virksomhedens 3 terminaler, som fungerer som en omladningscentral. Årstiderne har terminaler i henholdsvis Århus, Odense og Avedøre. Her pak-

Side 4

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

3 ker vognmænd deres mindre detaildistributionsvogne og kører derefter ud til konsumenten, som får glæde af produktet. Derudover er der jo et informationsflow, som går begge veje gennem virk-somheden – i modsætning til materialeflowet, som kun går fra leverandøren og til kunden.

1.3 Leverandører

Barritskov Gods er som nævnt i indledningen Årstidernes største og vigtigste leverandør. Derud-over har virksomheden ca. 11 andre mindre leverandører. Årstidernes primærvare er helt sikkert grøntsager og frugt. A-varerne er de varer, der betyder mest på Årstidernes samlede indkøbsbud-get. Vi regner med, at Årstidernes A-varer er basis-kasserne med grøntsager. Idéen med ABC-analysen er jo, at A-varerne indkøbsmæssigt skal behandles grundigst. Derefter kommer selvfølge-lig B-varerne og til sidst C-varerne. Årstidernes B-varer er sandsynligvis kød og fisk, mens C-varerne kan være brød. Når Barritskov i dette tilfælde leverer mere end 20 % af, hvad Årstiderne samlet indkøber, er det vigtigt at holde øje med kvaliteten samt effektiviteten af leverancen.

Ydermere skal Årstiderne sørge for at specielt leveringen af A-varer er helt i top.

Hvert efterår laver Årstiderne et budget for det kommende år, så de i god tid kan lave aftaler med deres leverandører. Dette kan dog være svært, da virksomheden ikke kan regne med vind og vejr og ikke med sikkerhed kan vide, hvornår grøntsagerne er modne. Derfor, som Årstiderne selv siger det, er uge-til-uge planlægning også vigtig. Af samme grund er det afgørende for Årstiderne, at leverandørerne er fleksible og lever op til kravene. Virksomheden lægger vægt på friske varer og vil derfor levere fra mark til kunde på ca. 24 timer, hvilket kræver meget pålidelige leverandører.

1.4 Varemodtagelse og pakkeri

Vi har nu kigget på, hvordan salget bliver sat i gang i Årstiderne og på, hvordan produktets vej er gennem virksomheden. I dette afsnit vil vi fortælle kort om Årstidernes varemodtagelse og pakke-ri.

Når Årstiderne modtager de høstede grøntsager, bliver de sat på en råvarelager, hvor der er under

5 grader af hensyn til kvaliteten. Pakkeriet er placeret i en gammel kostald på Barritskov Gods.

Pakkeriets temperatur er under 12 grader, igen af hensyn til varernes kvalitet. Når der mangler kasser til at pakke grøntsager i, skal der ”råbes” til en medarbejder – og der bliver så sendt flere

Side 5

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

4 kasser ind. Dette skal foregå hurtigt, så produktionen ikke går i stå. I pakkeriet bliver der i gen-nemsnit lavet 1,6 kasse pr. kunde, og dette kræver meget af medarbejderne fysisk, da Årstiderne leverer ca. 17. 000 kasser om ugen.

1.5 Lagre

Når grøntsagskasserne er pakket færdigt i pakkeriet, bliver de i kort tid lagret på et færdigvarela-ger. Dette lager samt Årstidernes andre lagre vil vi nu fortælle om. Her bruger vi bilag 3, som er modellen ”Decentrale lagre”.

Årstiderne har decentral lagerstruktur. Virksomheden anvender, som det ses i modellen, tre regio-nale lagere. En af fordelene ved dette er, at kunderne er tættere på, og at der på den måde er korte-re leveringstid. Af samme grund medfører regionallagrene desuden lavere transportomkostninger.

Dog er der også nogle ulemper ved at anvende decentral lagerstruktur. Der vil f.eks. for virksom-heden som regel være højere kapacitetsomkostninger til administration, lokaler osv. Desuden vil der være risiko for stor pengebinding i varelagre, idet der flere steder skal være tilpas stort varela-ger for at kunne tilbyde kunderne den ønskede leveringsservice. Terminaler er en anden form for distributionslager, som Årstiderne anvender i kombination med deres eget produktionslager. De regionallagre, de anvender, er nemlig ikke virksomhedens egne men netop terminaler, eller om-ladningscentraler som man også kan kalde det.

Årstidernes lagerdisponeringssystem, regner vi med, er periodisk. Med et fast tidsinterval bestiller virksomheden altså grøntsager ved Barritskov. De ved, hvor mange kunder de har, da varen jo er solgt inden den produceres, og når virksomheden har denne information, kan den bestille efter hvor mange kunder, der ønsker at få leveret. Som tidligere nævnt har Årstiderne ikke flere grønt-sagskasser på færdigvarelageret, end de allerede har omsat. De måske et par ekstra kasser, hvis der skulle ske noget uventet med kasser på vej ud til kunden. Men de har ikke på den måde et sikker-hedslager, til hvis de skulle afsætte mere end forventet. Dette ville der også være for store risiko-omkostninger ved, da madvarer jo ikke holder sig friske længe.

Side 6

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

5

1.6 Distribution

Hvis vi igen kigger på bilag 3 (”Decentrale lagre”), kan Årstidernes distribution i sammenhæng med lagerstruktur forklares ud fra denne model: Vi tager igen udgangspunkt i Årstidernes handel med grøntsager. Når produktionen af grøntsager er overstået, ligger de færdige grøntsagskasser i kort tid på et færdigvarelager – hvilket er det, der i modellen hedder ”Producentens lager”: Det gør de, indtil de transporteres ud til en af terminalerne, som fungerer som regionallagre. Her omlades grøntsagskasserne og distribueres ud til den enkelte kunde.

Da Årstiderne kun leverer til kunder i Danmark, har virksomheden valgt at bruge transportformen lastbil til at distribuere produkterne ud med. Da virksomheden ikke har store mængder varer at distribuere ud, og da varerne ikke skal så langt, er lastbil langt den bedste, hurtigste og mest opti-male transportform. En anden fordel ved at distribuerer i lastbil er, at der er mulighed for at levere direkte til kunden – altså dør-til-dør levering uden omladning. Dog anvender Årstiderne terminaler som omladningscentraler, men på trods af det, kommer varerne jo helt hjem til kunden. Årstiderne udnytter altså denne individualitet og fleksibilitet, der er ved transportformen lastbil.

Årstiderne leverer som tidligere nævnt ca. 17.000 kasser hver uge. Til at køre disse kasser ud har de ansat vognmænd, som kører i 45 forskellige detaildistributionsvogne. Vognmændene kører ud til kunderne i Danmark både onsdag, torsdag og fredag. Årstiderne siger selv, at logistik er afgø-rende faktor for at få friske varer ud til kunderne, som de selv siger ” rette tid – rette vare – rette sted”. Vognmændene modtager hver uge en liste over de kunder, som de skal levere til. Kunderne står listet i alfabetisk orden, så det er vognmændenes eget job at lave en ruteplan, før de kører ud med kasserne. Dog ønsker de sig et edb-system med tiden, som selv kan håndtere dette. Endvidere har virksomheden begrænset sin kundekreds ved kun at levere til storbyer og til byer, der ligger på vognmændenes vej gennem landet.

1.7 IT- og administrativt system

Hvis der er en faktor, der er afgørende i logistik, er det IT. Med IT foregår nemlig en stor del af al planlægning i en virksomhed. Derfor har vi valgt at kortlægge henholdsvis Årstidernes IT-system og administrative system.

Side 7

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

6

Årstiderne har outsourcet alt, der har med IT at gøre, da virksomheden ingen dedikerede IT folk har med computererfaring. Virksomheden har i stedet noget IT-support og konsulenter til at hjælpe med hjemmesiden og til at fortælle, hvordan man bedste udnytter computerens muligheder.

Årstiderne fik i 1999 hjælp til at lave en hjemmeside, hvorpå kunderne kunne tilmelde sig som abonnenter og bestille deres varer. Dette system bruges stadig i dag, dog har virksomheden nu fået råd til at ændre hjemmesidens design for at gøre den mere attraktiv for kunderne og dermed skabe fremgang på kundefronten.

Virksomheden er også i gang med at få installeret et EAP-system. Dette system giver kunderne mulighed for mere selvservice på hjemmesiden. Ved at indføre dette nye system, vil Årstiderne kunne lave analyser over kunderne og deres bestillinger og på den måde inddele dem i segmenter, så virksomheden bedre kan gå ind og dække deres kunders ønsker og behov. Med dette værktøj kan de holde øje med, hvordan salget går.

Der er meget fokus på, om der er virus på hjemmesiden, og Årstiderne går meget op i at medar-bejderne har styr over, hvad de må og ikke må af hensyn til at undgå risiko for at få virus, bl.a.

gennem vedhæftede filer.

2. Problemer i virksomhedens logistik

Ved nu at have kortlagt en del af Årstidernes logistik er det tydeligt at se mangler samt tegn på en række logistiske problemer. Vi har kigget på disse nogle af disse symptomer, fundet frem til pro-blemet og har fundet potentielle løsninger. På den måde har vi arbejdet med, hvordan man evt.

kunne forbedre Årstidernes logistiske effektivitet.

2.1 Problemer i forhold til leverandører og leverance

Først og fremmest vil vi se på problemerne, Årstiderne har med deres leverandører og generelt med leverance. Hvert efterår laver Årstiderne et budget over, hvad de regner med at sælge det kommende år, så de kan lave aftaler med deres leverandører. Dette er langt fra præcist, da de som sagt ikke kan bestemme vind og vejr. Proceduren burde ændres, da den kan give virksomheden urealistiske mål og budgetter. Måske har virksomheden lavet et budget, som viser at den i det

Side 8

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

7 kommende år vil få et x antal kr. i overskud, men hvis vejret ikke er godt, så kan Årstiderne risike-re at få underskud. Det kan selvfølgelig ligeså vel være, at de får større overskud, end de havde regnet med, hvis jorden er god, og vejret er godt. Men lige meget hvilken vej det går, så kan ens budgetter ikke være gætteri. Så hvis det endelig skulle være, måtte Årstiderne hellere lade være med at sætte for høje forventninger, så de ikke pludselig står med et kæmpe underskud på kontoen.

Derudover vil Årstiderne ikke levere masseproducerede varer til kunderne, da de ikke mener, at de kan hamle op med deres konkurrenter. Dette er et stort tab for Årstiderne, da disse grøntsager er meget populære blandt danskerne. Årstiderne kan have ret i, at det er bedre at koncentrerer sig om deres kernekompetence, men de bliver også nødt til at prøve noget nyt og levere det, kunderne har brug for, som f.eks. kartofler til lørdagsbøffen. Kunderne kunne selvfølgelig selv tage ud og købe deres kartofler og gulerødder, men når de alligevel får leveret alle andre grøntsager til døren, siger det nok noget om, at de ikke har tid eller mulighed for at gøre det. Så hvis Årstiderne forsøgte sig med masseproduktion, så ville de gøre en ekstra god indsats for deres kunder.

Årstiderne er også meget afhængige af få leverandører. Barritskov Gods, som jo er virksomhedens vigtigste leverandør, spiller en stor rolle for Årstidernes eksistens. Det kan være farligt at være så afhængig af én enkelt leverandør ved en eventuel konkurs eller produktionsproblemer hos den primære leverandør.

2.2 Problemer ved varemodtagelse og pakkeri

Årstidernes pakning af kasser foregår i en gammel kostald, som er ombygget til pakkeri. Ulempen ved denne kostald er dog, at det er en medarbejdernes job at gå frem og tilbage med kasser til dem, som står og pakkere frugt, grønt osv. Dette gør, at medarbejderne skal stå og råbe op for at få flere kasser, hvis de pludselig mangler. Derfor er det vigtig, at medarbejderen som står for kasserne, hele tiden er på vagt, da produktionen ellers vil gå i stå. Dette, samt et dårlig informationsflow og manglende koordinering, er symptomer på sårbar ledelsesform – medarbejderne råber ad hinanden og giver hinanden ordrer og skal helst være under opsyn.

En smartere løsning ville være at indføre et slags rullebånd, hvorpå kasserne automatisk kørte, og medarbejderne så efterhånden som kassen kørte forbi, kunne lægge de varer i. Dette vil spare tid samtidig med, at den medarbejder, som før stod for kasserne, nu vil kunne hjælpe til med at pakke.

Side 9

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

8

Desuden skal lederne være mere situationsbestemte og sørge for generel bedre koordinering på lageret.

2.3 Problemer ved distributionen

Årstiderne levere ca. 17.000 kasser om ugen til deres kunder. Transporten foregår via. lastbil, hvor der er ansat 45 chauffører til at kører varerne ud. Dette tager tid, og det er derfor vigtig, at ruterne er planlagt, da Årstiderne skal leve op til deres motto som er ” rette tid – rette varer – rette sted”.

Men da chaufførerne kun får udleveret en alfabetisk liste over kunderne, er det chaufførernes eget ansvar at planlægge ruterne. At få lavet en ruteplan elektronisk ville være meget nemmere, det er ikke dyrt og ville samtidig spare chaufførerne for en masse tid og sikkert også Årstiderne en masse penge, der ellers var gået til benzin.

Kasserne bliver som sagt kørt ud i lastbiler, men da det ikke er hygiejnisk at køre med grønt, frugt, fisk og kød i samme lastbil, har vi fundet en ny og smart løsning: Vi har designet en ny detaildi-stributionsvogn. Lastbilen ser ud som normalt, men på hver side af lastbilen er der 4 låger. Bag hver af disse låger er der enten fisk, grønt, frugt og kød. Så hver enkelt varer har sit eget kølerum i bilen. Ved at lågerne sidder uden på bilen, gør det chaufførernes job meget lettere, da de så kan tage de kasser ud, de skal bruge og stille ved kundernes dør. Ingen arbejdsskader vil forekomme, da der bag lågerne er udtræksskuffer, som gør det let at bære selv de øverste kasser ned. Samtidig sikre Årstiderne også deres kvalitet, som de lægger meget vægt på. Lastbilen er illustreret i bilag 4.

Den eneste ulempe ved denne lastbil er, at hvis den ikke er produceret, er det noget de først skal have igangsat og dette kan være dyrt. Men vi mener, at det er det hele værd, da man skal være me-get omhyggelig, når man har med fødevarer at gøre.

2.4 Problemer ved IT-systemet og det administrative system

I 1999 fik Årstiderne hjælp af nogle IT-folk til at lave en hjemmeside, så deres kunder kunne be-stille deres varer der. Dette system bruges i dag, men som nævnt i virksomhedsbeskrivelsen, så er de nu ved at opgradere hjemmesiden for at give kunderne en bedre service. Ud fra dette nye sy-stem giver det Årstiderne mulighed for at analysere deres kunder og opdele dem i segmenter, så de bedre kan gå ind og dække deres kunders forskellige behov, men hvorfor?

Side 10

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

9

Årstiderne sender f.eks. samme slags grøntsagskasser ud til alle deres kunder, da valget af grønt-sager afhænger af årstiden plus hvilke grøntsager, der er modne. Så selvom Årstiderne analyserer deres kunder og opdeler dem i segmenter, vil de ikke kunne opfylde deres behov for grøntsager.

Hvis kunderne f.eks. er helt vilde med rødbeder, så betyder det ikke, at kunderne kan få rødbeder-ne, når de beder om det, da Årstiderne giver kunderne de grøntsager, som lige netop passer til den tid på året, man er i.

Størrelsen på kasserne bestemmer kunderne selv, når de abonnerer hos Årstiderne, så ideen om at lave segmenter for at dække behov er ikke holdbar.

Årstidernes IT-system er også meget ”ubeskyttet”. Hvis f.eks. en person i virksomheden downloa-der noget ned på en af computerne, og filen indeholder virus, så vil det gå udover alle computerne i firmaet. Derfor burde Årstiderne indføre et andet system, som ville gøre, at hver computer ”er sin egen”. Dette vil øge sikkerheden og sørge for, at vigtige data ikke går tabt ved en fejl. Samtidig er det også vigtigt, at Årstiderne husker at lave backup på deres computere jævnligt, da regnskaber, kundeoplysninger og lignende ikke er noget, en virksomhed kan undvære, hvis det hele skal gå op i sidste ende.

Årstidernes kunder tilmelder sig deres abonnement over hjemmesiden (www.aarstiderne.com).

Her opgiver kunden de nødvendige oplysninger, hvorefter Årstiderne sender kunden en faktura.

Her kan kunden så vælge, hvilket abonnement de ønsker, altså om de ønsker basiskassen, dogme-kassen osv. Men Årstiderne nævner intet om, at man kan tilmelde sig deres udbringning af varer på andre måder.

Vi kunne forestille os, at mange ældre eller syge mennesker, som har svært ved at tage ned til købmanden for at handle, ville benytte sig af netop denne service. Men f.eks. mange ældre kender ikke til Internettet og dets systemer, så ved at Årstiderne kun laver online service, mister de en stor kundegruppe. De burde i stedet udsende nogle foldere, hvorpå der står et telefonnummer, så kun-derne også gennem telefon og alm. post havde en chance for at nyde Årstidernes service. Netop de ældre kunne have specielt glæde af dette og kunne være en potentiel stor kundegruppe, fordi man-ge ældre ikke selv har mulighed for at tage i et supermarked og købe grøntsager.

Side 11

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

10

Konklusion

Vi har nu gennem denne rapport kigget lidt på Årstidernes logistik. Vi har beskrevet, hvordan et salg i virksomheden bliver sat i gang, og hvordan kundeordren derfra udvikler sig til det færdige produkt, der bliver leveret. Så har vi set nærmere på produktets udvikling fra råvare til færdigt produkt, der skal distribueres ud til konsumenten, som kan få glæde af det. Med udgangspunkt i dette har vi beskrevet virksomhedens leverandørforhold, modtagelsen og pakkeriet af varer, lager-strukturen, distribution og IT-systemet og andet administrativt. Vi har til det hele anvendt noget modeller for at for bedre forståelse for, hvad vi har fundet frem til og for på en let måde at præsen-tere det.

Efter at have lavet en virksomhedsbeskrivelse, har vi fundet frem til en række ting, der kunne for-bedres for at forbedre virksomheden som helhed. Vi har fundet synlige og mindre synlige proble-mer, ligesom vi har fundet relevante og mere alvorlige problemer og mindre relevante problemer.

Vi har kigget på symptomerne og beskrevet, hvordan vi ville tackle og løse eller forebygge pro-blemerne, hvis det var os, der stod med beslutningerne. Vi har fulgt virksomhedsbeskrivelsen punkter meget slavisk og fundet problemer i de enkelte områder, der er beskrevet. Problemer i forhold til leverandører og leverance, problemer med varemodtagelse og pakkeri, problemer med distributionen, problemer med IT-systemet samt andet administrativt, er de problemer vi er dykket ned i.

Alt i alt har vi haft et godt projekt. Der har været et godt og seriøst sammenarbejde, og vi mener selv, vi er kommet godt omkring opgaven. Hvis vi får lejlighed for at lave en lignende case senere i vores skoleforløb, vil vi sætte mere tid af til at finde mere materiale om den pågældende virk-somhed. På den måde kan vi sætte os ind i materialet, finde en masse information og ud fra dette lave en mere dybdegående virksomhedsbeskrivelse og et mere detaljeret problemnet.

Side 12

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

11

Bilag 1: Logistikprocessen

Side 13

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

12

Bilag 2: Logistikopgaven

Side 14

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

13

Bilag 3: Decentrale lagre

Side 15

Case: Årstiderne Camilla S., Liv, Marie, Maria, Birgitte Marts/april 2008

VØ D1

14

Bilag 4: Ny detaildistributionsvogn