Kommunikation i psykologi: Watzlawick, Johari-vinduet og transaktionsanalyse

Læreplanen

Kommunikation i læreplanen for psykologi C og B

Kommunikation står i kernestoffet under socialpsykologi i både psykologi C og B, og ordlyden er den samme på de to niveauer: “kommunikation i sociale sammenhænge og på digitale medier”. Vejledningen til psykologi C fra 2025 skriver “på sociale medier”. Citerer du kernestoffet, så brug læreplanens ord.

Vejledningerne forklarer, at kommunikation kan forstås bredt: som propaganda og påvirkningsstrategier, som kommunikation mellem personer eller inde i en gruppe, verbal og nonverbal, positiv og negativ, fx på de sociale medier eller som digital mobning.

Attribution står kun i psykologi B. Dér hører det til kernestofpunktet “social kognition, herunder stereotyper, fordomme og diskrimination”. Vejledningen til B beskriver social kognition som den måde, mennesket opfatter den sociale omverden på og forklarer egen og andres adfærd. Har du psykologi C, kan I godt arbejde med attribution, men det er ikke kernestof.

Hverken læreplanerne eller vejledningerne nævner en kommunikationsteori ved navn. Watzlawick, Johari-vinduet og transaktionsanalysen er altså stof, jeres lærer kan vælge, ikke krav. Brug de teorier, I har læst i forløbet, og sig, hvor de kommer fra. Tre af læreplanens faglige mål passer særlig godt til emnet: at forholde sig kritisk til psykologisk viden (mål 2), at inddrage og vurdere forskellige forklaringer (mål 4) og at vurdere betydningen af sociale og kulturelle faktorer (mål 6 i psykologi C og mål 7 i psykologi B). Se de faglige mål i psykologi C.

Skridt 3 og 4 er ikke pynt. Læreplanens mål 4 kræver, at du kan inddrage og vurdere forskellige forklaringer, og mål 2, at du kan forholde dig kritisk til teorierne. En elev, der kun når til skridt 2, har vist, at hun kan genkende et begreb. En elev, der når til skridt 4, har vist, at hun kan tænke med det.

Teori 1

Watzlawick: man kan ikke ikke kommunikere

Den østrigskfødte psykolog Paul Watzlawick (1921-2007) skrev sammen med Janet Beavin Bavelas og Don D. Jackson bogen Pragmatics of Human Communication (1967). Bogen opstiller fem aksiomer, altså grundsætninger, om det, der sker, når mennesker kommunikerer. Ifølge Lex udviklede en gruppe forskere i Palo Alto i Californien fra begyndelsen af 1950’erne en teori om kommunikationsmønstre mellem patienter og deres nærmeste familie. Watzlawick kom til Mental Research Institute i Palo Alto i 1960 og byggede videre på det arbejde.

Aksiomerne er gode til et bilag, fordi de flytter blikket fra ordene til forholdet mellem dem, der taler. Det er ofte dér, en samtale går galt.

Kommunikationstyper

Verbal og nonverbal kommunikation

Lex definerer nonverbal kommunikation som den del af kommunikationen, der ikke foregår med ord, men med tonefald, mimik og kropssprog. Verbal kommunikation er ordene, både de talte og de skrevne. De to spor kører samtidig, og de kan støtte eller modsige hinanden. Watzlawicks begreber passer på det samme skel: Ordene er digital kommunikation, tonefald og kropssprog er analog.

Samme ord kan desuden vække noget forskelligt hos afsender og modtager. “1. division” lyder som en ære for træneren og måske som en trussel for en spiller, der kæmper for at nå bussen.

I en chat forsvinder tonefald, mimik og kropssprog. Afsenderen kan ikke se, hvordan beskeden lander, og modtageren kan ikke høre, om den var ment som spøg. Skriften får sine egne analoge signaler i stedet: emojis, punktum eller intet punktum, store bogstaver, tiden før svaret og markeringen “set”. Vejledningerne til psykologi C og B stiller netop spørgsmålet, hvilken betydning adfærd og sprog på nettet har, når der ikke kommunikeres ansigt til ansigt. Trænerens besked i linje 1 ville i omklædningsrummet have fået et blik eller en forklaring med. I chatten står den alene, og spillerne må gætte tonen.

Teori 2

De fire sider af en besked: Schulz von Thun

Den tyske psykolog Friedemann Schulz von Thun beskrev i bogen Miteinander reden 1 (1981) fire sider af en besked. Han byggede videre på Watzlawicks indholds- og relationsaspekt og på den tyske psykolog og sprogforsker Karl Bühlers model af sproget. Ifølge modellen har hver besked alle fire sider på én gang, men de fylder forskelligt. Sagen ser man først; de tre andre sider kræver, at man tolker.

Her er trænerens replik i linje 4 delt op: “Så må man stå lidt tidligere op. Det koster noget at spille i 1. division.”

De fire ører. Modtageren har ifølge Schulz von Thun også fire ører, og man lytter ofte mest med det ene. Ida hører linje 4 med relationsøret: Hun hører “I er dovne”, ikke “hallen er optaget”. En misforståelse opstår let, når afsenderen mener sagen, og modtageren hører relationen.

Selvåbenbaringen rummer ifølge Schulz von Thun både den selvfremstilling, afsenderen vælger, og det, afsenderen kommer til at afsløre uden at ville det. Den sidste del er den, du som analytiker skal være forsigtig med: Den er din tolkning, ikke afsenderens.

Hvad modellen ikke kan. Den viser, hvordan én besked kan forstås på flere måder, men den siger ikke, hvilken forståelse der er rigtig. Den tolkning, du vælger, skal du begrunde med bilaget.

Teori 3

Johari-vinduet: det åbne, det blinde, det skjulte og det ukendte

Johari-vinduet er en model af det, du og andre ved om dig. Joseph Luft og Harrington Ingham præsenterede den i 1955 på et sommerkursus i gruppeudvikling i Californien, som University of California i Los Angeles stod bag, og navnet er sat sammen af deres fornavne. Modellen har to akser: hvad der er kendt eller ukendt af dig selv, og hvad der er kendt eller ukendt af andre. Det giver fire felter. Her er de set fra trænerens side.

Feedback og selvafsløring

Det åbne felt kan blive større ad to veje. Feedback fra andre gør det blinde felt mindre: Du får at vide, hvad andre ser. Selvafsløring gør det skjulte felt mindre: Du fortæller selv noget, andre ikke vidste. I holdchatten er begge veje lukket. Maja foreslår et møde (linje 6), som kunne have været stedet for feedback, men træneren afviser det (linje 7). Kritikken flytter derfor over i den private chat (linje 10). For Ida er den i hendes skjulte felt. For træneren er den i det blinde.

Felternes størrelse ligger ikke fast. Over for en ny træner er dit åbne felt lille, over for en ven gennem mange år er det stort, og tillid flytter grænserne. Et stort åbent felt er heller ikke altid målet. Noget er privat, og det må det gerne blive ved med at være. Hvor meget man fortæller om sig selv, er også forskelligt fra miljø til miljø.

Teori 4

Transaktionsanalyse: forælder, voksen og barn

Eric Berne, en canadiskfødt amerikansk psykiater, udviklede transaktionsanalysen i 1950’erne. Han så en samtale som en række transaktioner: en henvendelse og et svar. Lex beskriver transaktionsanalysen som en psykoterapeutisk retning, der især er blevet brugt i parterapi og i erhvervslivet til samarbejdstræning og lederudvikling. I psykologi bruger du den til at forklare, hvorfor en samtale glider eller går i stå.

Berne skelner mellem tre jegtilstande, som alle mennesker skifter imellem. Her hedder den første forælder-jeg; Lex kalder den ophav.

Teori 5

Konflikter: konflikttrappen og fem konfliktstile

Lex skelner mellem personlige konflikter, der foregår inde i et menneske, og sociale konflikter mellem mennesker eller grupper. Psykologen Kurt Lewin beskrev i 1930’erne de personlige konflikter som valg mellem to gode ting, mellem to dårlige eller mellem noget med både en god og en dårlig side. Når du arbejder med kommunikation, er det de sociale konflikter, du skal bruge: hvordan en uenighed vokser, og hvordan parterne håndterer den.

Holdchatten begynder som en uenighed om et klokkeslæt. Ni linjer senere handler den om, hvorvidt træneren bryder sig om spillerne. Konflikten er flyttet fra sagen til personen.

Den danske konflikttrappe i 7 trin bruges bl.a. af Center for Konfliktløsning. Vi har ikke kunnet finde dokumenteret, hvem der først tegnede den, så kald den bare konflikttrappen, uden at nævne en ophavsmand. Skal du bruge en model med en navngiven forsker bag, så tag den østrigske konfliktforsker Friedrich Glasls model fra bogen Konfliktmanagement (1980). Den har 9 trin i tre niveauer: På det første kan begge parter stadig vinde, på det andet vinder den ene på den andens bekostning, og på det tredje taber begge.

Fem konfliktstile. Kenneth Thomas og Ralph Kilmann beskrev i 1974 fem måder at håndtere en konflikt på. De placerer dem på to akser: hvor meget du går efter din egen sag, og hvor meget du tager hensyn til den andens.

Hvad konfliktmodellerne ikke kan. En trappe ser ud, som om en konflikt altid går et trin ad gangen og kun opad. Virkelighedens konflikter følger sjældent den orden, og de kan gå nedad igen, når én part tager et skridt mod den anden. Konfliktstilene er heller ikke personlighedstræk: Den samme person kan konkurrere i hallen og undvige derhjemme.

Teori 6 (psykologi B)

Attribution: sådan forklarer vi hinandens adfærd

Attribution er den måde, vi forklarer egen og andres adfærd på. Lex skelner mellem indre attribution, der forklarer med forhold hos personen, og ydre attribution, der forklarer med situationen. Skellet går tilbage til den østrigsk-amerikanske psykolog Fritz Heider (1896-1988) og hans bog The Psychology of Interpersonal Relations (1958).

Allerede i 1944 viste Heider og Marianne Simmel en kort tegnefilm med geometriske figurer, der bevæger sig. Forsøgspersonerne beskrev figurerne, som om de havde hensigter og følelser. Vi leder altså efter forklaringer, også hvor der ingen er at finde.

I bilaget: Ida forklarer flytningen med træneren som person: “Hun gider jo kun dem på førsteholdet” (linje 10). Træneren har selv givet en forklaring med situationen: “Hallen er optaget om aftenen” (linje 1). Det er to attributioner af samme handling.

Harold Kelley beskrev i 1967, hvordan vi bruger de tre spørgsmål. Er konsensus og distinktivitet lave, men konsistensen høj, forklarer vi med personen. Er alle tre høje, forklarer vi med situationen. Ida har kun én aften at bygge på, så hun kan ikke svare på spørgsmålene. Det er dit kritiske greb: Bilaget giver ikke nok til at afgøre det.

Kernestoffet

Kommunikation på digitale medier

Læreplanen nævner digitale medier i samme punkt som kommunikation i sociale sammenhænge. Teorierne på siden er udviklet til samtaler ansigt til ansigt, så det er dit job at vise, hvad der ændrer sig, når samtalen flytter ind i en chat.

Vejledningerne nævner digital mobning som eksempel på negativ kommunikation. Begreberne kan bruges dér også: Hvem er med i chatten, og hvem holdes ude? Hvordan bliver tavshed og udelukkelse til en besked? Skriv om mekanismerne og om grupperne, ikke om navngivne virkelige personer.

Vælg teori

Hvilken teori skal du vælge?

Vælg teorien efter det, bilaget viser, ikke efter den teori, du kender på forhånd. Tabellen giver et første bud.

Eksempel

Eksempel: holdchatten analyseret på tre niveauer

Til prøven i psykologi C får du underspørgsmål på flere taksonomiske niveauer (læreplanen pkt. 4.2). Her er tre spørgsmål til holdchatten og et eksempel på, hvordan et svar kan lyde: først en redegørelse, så en analyse og til sidst en diskussion.

Prøven

Til prøven i psykologi C og B

Psykologi C (stx). Du trækker en opgave med et kendt tema, ukendte underspørgsmål og et ukendt bilag på to til tre normalsider. Temaet er det samme som et af jeres forløb, og bilaget indeholder materiale af forskellig art, også aktuelt stof og undersøgelser. Du har ca. 48 minutters forberedelse, og eksaminationen varer ca. 24 minutter. Den begynder med din præsentation og bliver derefter en samtale med eksaminator ud fra opgaven (læreplanen pkt. 4.2).

Psykologi B. Du får et tema og et ukendt bilag på fem til seks normalsider og har mindst 24 timer til at skrive en synopsis. Ud fra bilaget formulerer du selv en problemformulering, og eksaminationen varer ca. 30 minutter (læreplanen pkt. 4.2). Her vælger du teorierne selv, så vælg dem, der kan forklare noget i netop dit bilag, og tag attribution med, hvis bilaget viser, hvordan nogen forklarer en andens adfærd.

Læs mere om prøven i psykologi, synopsis i psykologi B og casearbejde i psykologi.

Kommunikation kan også blive emnet i en stor opgave. I SRP i psykologi, SRO i psykologi og SSO i psykologi kan teorierne kobles med dansk, engelsk eller samfundsfag. Bruger du en chat eller et interview, du selv har samlet ind, skal de medvirkende have sagt ja og være anonyme.

Se forskellen

Fejl, der koster