Hvad ser censor efter, når jeg retter din SRP?
Kort svar: Censor vurderer, om du har besvaret opgaveformuleringen, og hvordan du bruger faglig viden, metoder, materiale og formidling til at gøre det. Ingen fast procentfordeling eller enkelt del af opgaven afgør karakteren alene.
Når du er tæt på aflevering, kan det være fristende at gætte på, hvilken karakter de enkelte kapitler »giver«. Det er en blindgyde. Bedømmelsen er en helhed, og den begynder med den opgaveformulering, som du faktisk har fået.
Her får du først de officielle kriterier og derefter en konkret måde at tjekke din egen opgave på. Min læserute er en praktisk arbejdsvane fra censorstolen, ikke en hemmelig karakterformel.
Den etiske grænse: Brug guiden til at kontrollere dine valg og forklare dit eget arbejde. Studiekompasset skriver, omskriver eller indholdsretter ikke en bedømt opgave.
De fem officielle kriterier for den skriftlige del
Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets vejledning til studieretningsprojektet lægger bedømmerne vægt på, om din opgave viser:
- Besvarelse af opgaveformuleringen. Svarer undersøgelsen og konklusionen på det, som opgaveformuleringen beder om?
- Relevant udvælgelse, anvendelse og kombination af faglig viden og faglige metoder. Bruger du fagene til at undersøge spørgsmålet, eller nævner du blot metoderne?
- Faglig indsigt og fordybelse. Går du tæt nok på materialet og forklarer dine faglige valg?
- Udvælgelse, bearbejdning og strukturering af relevant materiale. Er materialet valgt og brugt, fordi det hjælper dig med at besvare opgaveformuleringen?
- Den skriftlige fremstilling. Er opgaven formidlet, så læseren kan følge undersøgelsen, og er formalia i orden?
Kriterierne vurderes samlet. Et godt metodeafsnit kan derfor ikke alene sikre en bestemt karakter, og en mindre fejl i ét afsnit afgør heller ikke karakteren alene. Ved det mundtlige forsvar indgår både den skriftlige og den mundtlige præstation i den samlede bedømmelse.
Sådan orienterer jeg mig som censor
Når jeg åbner en SRP, orienterer jeg mig ofte i opgaveformuleringen, indholdsfortegnelsen og konklusionen, før jeg læser hele opgaven. Det hjælper mig med at forstå, hvad opgaven skal undersøge, hvordan den er bygget, og hvilket svar eleven er nået frem til.
Det er ikke en officiel rækkefølge, som alle censorer følger, og det er ikke de første minutter, der afgør karakteren. Hele opgaven skal læses og bedømmes. Men du kan bruge den samme orientering som et nyttigt selvtjek:
- Opgaveformuleringen: Hvilke handlinger bliver du bedt om at udføre, og hvilke fag skal du bruge?
- Indholdsfortegnelsen: Kan læseren se en vej fra spørgsmål til undersøgelse og svar?
- Konklusionen: Besvarer den opgaveformuleringen uden at åbne en ny undersøgelse?
- Hele opgaven: Kan du vise, hvordan metoder og materiale fører frem til dine delkonklusioner?
Et konkret eksempel: at nævne en metode er ikke at bruge den
Forestil dig, at en elev undersøger en opdigtet valgkampstale og skriver:
»Jeg bruger retorisk analyse. Talen handler om fællesskab.«
Her er metoden nævnt, men læseren kan ikke se arbejdet. Eleven kan gøre metoden synlig ved at pege på et konkret træk, forklare det og knytte det til opgaveformuleringen:
»Taleren gentager stedordet »vi« i indledningen. Det skaber et fællesskab mellem taler og tilhørere og understøtter talens forsøg på at fremstille forslaget som et fælles ansvar.«
Eksemplet er ikke en færdig SRP-sætning, som passer til et bestemt emne. Det viser håndværket: observation, fagligt begreb, forklaring og forbindelse til undersøgelsen.
Tre genveje, du ikke kan bedømme din SRP med
En fast procentfordeling mellem kapitler
Der findes ikke én officiel fordeling, hvor redegørelsen må fylde et bestemt antal procent. Omfanget afhænger af opgaveformuleringen, fagene og materialet. Det vigtige spørgsmål er, om hvert afsnit udfører en nødvendig opgave i din undersøgelse.
Et bestemt antal kilder
Kriteriet handler om relevant materiale og om, hvordan du bearbejder det. Flere kilder er ikke automatisk bedre. Kontrollér i stedet, om hver kilde har en tydelig funktion, og om du bruger den fagligt.
Ét kapitel, der »giver« en bestemt karakter
En diskussion, analyse eller konklusion kan være vigtig, men den vurderes ikke isoleret. Bedømmelsen ser på, hvordan delene tilsammen besvarer opgaveformuleringen.
Et selvtjek på 20 minutter
Du behøver ikke læse hele opgaven forfra endnu en gang. Brug i stedet de næste 20 minutter på ét samlet spor:
- Markér kravene i opgaveformuleringen. Sæt en streg under de faglige handlinger, for eksempel »analysér«, »undersøg« eller »vurdér«.
- Find dit svar på hvert krav. Skriv sidetallet ud for opgaveformuleringen. Hvis du ikke kan finde et svar, har du fundet dit første hul.
- Find ét sted, hvor metoden kan ses. Peg på observationen, det faglige greb og forklaringen. Hvis du kun har navngivet metoden, skal du vise anvendelsen.
- Læs konklusionen mod opgaveformuleringen. Kan en læser se et tydeligt svar på alle centrale krav?
- Vælg én rettelse. Brug resten af tiden på det hul, der bremser besvarelsen mest. Tag sprog og formalia i en særskilt korrekturrunde bagefter.
Hvis en forælder læser med
Hjælp med at stille spørgsmål, ikke med at formulere svarene. Spørg for eksempel: »Hvor i opgaven besvarer du dette krav?« eller »Hvordan kan jeg se, at du bruger metoden her?« Eleven skal selv kunne forklare og forsvare valgene ved den mundtlige prøve.
Vælg dit næste skridt
Vil du fortsætte kontrollen, kan du bruge SRP-tjeklisten til hele opgaven. Vil du øve selve læsningen, kan du prøve Censor-fejlfinderen. Det er en træningsøvelse, ikke en karaktervurdering af din egen SRP.
Relateret læsning
- Censor-tjekket: kontrollér din egen proces
- Mundtlig SRP-eksamen, kort fortalt
- SRP-reglerne, oversat fra bekendtgørelsen
- Metodeafsnit i SRP: krav, indhold og eksempel
Om forfatteren
Emil Brandt Rex er cand.mag., gymnasielektor med pædagogikum og beskikket skriftlig censor i Dansk A. Han retter selv den slags opgaver, guiderne her handler om, og vejleder elever i dansk, SRP og eksamen hos Studiekompasset. Læs mere om Emil eller se hans artikler på emilbrandtrex.dk.
