“Dr Jekyll and Mr Hyde” af Robert Louis Stevenson: resumé, analyse og temaer

Klokken er omkring tre en sort vintermorgen i London. Gaderne er tomme, og lygterne brænder. En lille mand går hurtigt mod øst og støder ind i en pige på otte-ti år ved et gadehjørne. Han tramper roligt hen over hende og lader hende ligge og skrige. Sådan fortæller Mr Enfield i første kapitel, og manden hedder Hyde. Her får du romanen kapitel for kapitel, personerne, fortællerens kneb, temaerne med citater og en plan for, hvordan du bruger den til engelskeksamen.

Af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie

Kort svar

Hvad handler “Dr Jekyll and Mr Hyde” om?

“Strange Case of Dr Jekyll and Mr Hyde” er en kortroman fra 1886 af den skotske forfatter Robert Louis Stevenson. Advokaten Mr Utterson undrer sig over, at hans gamle ven, den respekterede læge Dr Henry Jekyll, har skrevet et testamente, der giver alt til en ung mand ved navn Edward Hyde. Hyde tramper et barn ned og slår senere et parlamentsmedlem, Sir Danvers Carew, ihjel med en stok.

Først i de to sidste kapitler, som er to breve, får læseren forklaringen: Jekyll og Hyde er samme mand. Jekyll har lavet en drik, der forvandler ham til Hyde, så han kan leve sine lyster ud uden at sætte sit gode navn på spil. Til sidst kommer forvandlingen af sig selv, og drikken virker ikke længere. Utterson finder Hyde død i Jekylls kabinet over laboratoriet. Han har taget gift.

Romanen handler om facaden: om en mand, der vil være både respektabel og fri, og om en kreds af herrer, der hellere tier end laver skandale. I engelsk bruges den som eksempel på gotisk litteratur, på victoriansk litteratur og på dobbeltgængermotivet.

1886

udkom, da Stevenson var 35 år

10

kapitler, ca. 26.000 ord på engelsk

8 af 10

kapitler følger advokaten Utterson

Teksten

Læs romanen gratis

Romanen er fri for ophavsret, fordi Stevenson døde i 1894, for mere end 70 år siden. Hele den engelske tekst ligger gratis hos Project Gutenberg (eBook nr. 43). Citaterne og kapiteltitlerne på denne side er derfra. Har din klasse en trykt udgave, er sidetallene anderledes, men de ti kapitler er de samme.

Titlen står både med og uden “The” foran, og “Dr” og “Mr” står med og uden punktum. Det er samme bog. Førsteudgaven fra 1886 har titlen uden “The” og uden punktum. På dansk kom den første gang i 1889 (Lex).

Fra det, du kender

Du kender den allerede, også uden at have læst den

Siger man om en person, at han er “en Jekyll og Hyde”, mener man, at han kan skifte fra sød til farlig på et øjeblik. Udtrykket kommer fra denne bog. Du kender sikkert også en historie, hvor et menneske får en dobbeltgænger: I H.C. Andersens “Skyggen” fra 1847 sender en lærd mand for sjov sin skygge ind til naboen. Skyggen bliver et menneske for sig selv og tager til sidst hans plads.

Det nye greb er at se, hvordan Stevenson flytter motivet. Hyde kommer ikke udefra. Han bliver lavet i et laboratorium af Jekyll selv, og Jekyll vil have ham. Romanen spørger derfor ikke kun, om der bor noget ondt i et menneske. Den spørger, hvad der sker, når et menneske giver sig selv lov til at være to.

Prøv selv i tre trin

  1. Med hjælp: Læs Jekylls sætning “man is not truly one, but truly two” (kapitel 10). Skriv på dansk, hvilke to sider han mener, han består af. Brug ordene respektabel og lyster.
  2. Med mindre hjælp: Find et sted i kapitel 1 eller 2, hvor nogen forsøger at beskrive Hyde. Skriv én sætning på engelsk, der begynder: “Hyde is described as …, which suggests that …”.
  3. Selv: Sammenlign skyggen i “Skyggen” med Hyde i ét afsnit på engelsk. Sig, hvem der har magten til sidst, og hvorfor.

1: Den ene side er den respekterede læge, der vil se alvorlig og fornem ud. Den anden er manden med lysterne, som han skjuler. Pointen i kapitel 10 er, at han ikke er ond på den ene side og god på den anden. Han er blandet, og det er kun Hyde, der er ren ondskab.

2: Fx “Hyde is described as hard to describe, which suggests that his evil cannot be seen directly, only felt.” Enfield siger, at der er noget galt med hans udseende, men han kan ikke sige hvad (kapitel 1).

3: I begge tekster tager dobbeltgængeren magten. Forskellen er, at den lærde mand kun sender skyggen af sted for sjov og aldrig vil have et andet jeg, mens Jekyll selv laver Hyde og drikker sig til ham, igen og igen.

Resumé

Resumé: romanen i fem dele

1. Døren (kapitel 1‑3)

På en søndagstur fortæller Enfield advokaten Utterson om en mand, der trampede en pige ned og betalte familien med en check, underskrevet af en kendt mand. Manden hedder Hyde. Utterson har Jekylls testamente i sit pengeskab, og det giver alt til Hyde. Han holder vagt ved døren, møder Hyde og spørger Jekyll, der beder ham lade sagen ligge.

2. Mordet (kapitel 4‑5)

Næsten et år senere, i oktober, ser en tjenestepige fra sit vindue Hyde slå Sir Danvers Carew ihjel med en tung stok. Utterson fører politiet til Hydes værelser i Soho, men Hyde er væk. Jekyll viser Utterson et brev fra Hyde, og Uttersons kontorchef ser, at håndskriften ligner Jekylls egen.

3. Tavsheden (kapitel 6‑7)

Hyde er forsvundet, og i to måneder er Jekyll glad og gør godt. Så lukker han sig inde. Lanyon bliver syg af et chok, han ikke vil tale om, og dør. Fra gården ser Utterson og Enfield Jekyll i vinduet. Pludselig fyldes hans ansigt af rædsel, og vinduet smækkes i.

4. Den sidste nat (kapitel 8)

Butleren Poole henter Utterson en stormfuld aften i marts. Stemmen bag døren til Jekylls kabinet er ikke herrens. De slår døren ind med en økse og finder Hyde død i Jekylls tøj. Jekyll er væk. Tilbage er et nyt testamente til Utterson og to breve.

5. Forklaringen (kapitel 9‑10)

Lanyons brev fortæller, hvordan han så Hyde tage drikken og blive til Jekyll. Jekylls egen beretning forklarer resten: dobbeltlivet, opdagelsen, glæden ved at være Hyde, mordet, og hvordan forvandlingen begyndte at komme af sig selv, til det salt, han brugte, slap op.

Opslag

Resumé kapitel for kapitel

Titlerne er Gutenbergs. Åbn det kapitel, du skal bruge. Under hvert resumé står et kort citat og det, du skal lægge mærke til.

  • Kapitel 1. “Story of the Door”. Utterson og hans fjerne slægtning Enfield går tur hver søndag. Ved en forsømt dør i en sidegade fortæller Enfield om Hyde, der trampede en pige ned kl. 3 om natten. Mændene tvang ham til at betale 100 pund, og han kom ud ad døren med en check i en anden mands navn. Hyde har nøgle til døren. Enfield har en regel: “the more it looks like Queer Street, the less I ask.” Bagefter lover de hinanden aldrig at tale om sagen igen. Læg mærke til, at ingen af dem siger Jekylls navn højt.
  • Kapitel 2. “Search for Mr. Hyde”. Utterson læser testamentet igen: Hyde skal arve alt, også hvis Jekyll er forsvundet i mere end tre måneder. Lanyon har næsten ikke set Jekyll i over ti år og kalder hans videnskab “unscientific balderdash”. Utterson venter ved døren og lover sig selv: “If he be Mr. Hyde … I shall be Mr. Seek.” Han møder Hyde, der giver ham sin adresse i Soho. Læg mærke til, at Utterson selv kalder døren “the old dissecting room door”. Han ved altså allerede, at den fører ind til Jekylls laboratorium, og Poole bekræfter det kun.
  • Kapitel 3. “Dr. Jekyll Was Quite at Ease”. To uger senere bliver Utterson efter et middagsselskab hos Jekyll. Jekyll ler af testamentet og siger: “the moment I choose, I can be rid of Mr. Hyde.” Han beder Utterson love at hjælpe Hyde, hvis han selv bliver taget bort. Læg mærke til, at Jekyll kalder Hyde “that young man”. Han taler om sig selv i tredje person, og læseren ved det endnu ikke.
  • Kapitel 4. “The Carew Murder Case”. I oktober, næsten et år senere, ser en tjenestepige fra sit vindue en ældre herre tale venligt til Hyde, der slår ham ned “with ape-like fury”. Offeret er parlamentsmedlemmet Sir Danvers Carew. Halvdelen af stokken ligger på gaden, og Utterson genkender den: Han har selv givet Jekyll den. I tågen kører han med Inspector Newcomen til Hydes værelser i Soho. Læg mærke til tågen, der skifter fra mørk til brun til lys, mens de kører.
  • Kapitel 5. “Incident of the Letter”. I sit kabinet over laboratoriet siger Jekyll, at han er færdig med Hyde, og viser et brev, Hyde skulle have skrevet. Poole siger, at der ikke er kommet noget brev med bud den dag. Uttersons kontorchef, Mr Guest, kan læse håndskrift og lægger brevet ved siden af en invitation fra Jekyll: Skriften er næsten den samme. Utterson tror nu, at Jekyll har forfalsket brevet for en morder. Læg mærke til, at Utterson låser beviset inde i stedet for at gå til politiet.
  • Kapitel 6. “Incident of Dr. Lanyon”. Hyde er sporløst væk, og i over to måneder lever Jekyll åbent og gør godt. Den 8. januar spiser Utterson og Lanyon hos ham. Kort efter lukker Jekyll døren for alle. Lanyon er pludselig gammel og syg: “I have had a shock … and I shall never recover.” Han dør på under to uger. Han efterlader et brev, der først må åbnes, når Jekyll er død eller forsvundet. Læg mærke til, at Utterson adlyder og lader brevet ligge.
  • Kapitel 7. “Incident at the Window”. På en søndagstur står Utterson og Enfield i gården ved døren og ser Jekyll sidde ved et vindue. Midt i samtalen får han et udtryk af “abject terror and despair”, og vinduet bliver smækket i. De går derfra uden et ord. Læg mærke til, at det er romanens korteste kapitel, og at vi kun ser forvandlingen begynde.
  • Kapitel 8. “The Last Night”. En kold, blæsende aften i marts henter Poole Utterson. Den, der er inde i kabinettet, kræver en medicin, som ingen kemiker kan levere ren nok, og stemmen lyder som en andens. Poole spørger: “Was that my master’s voice?” De slår døren ind og finder Hyde død i tøj, der er alt for stort til ham. En from bog, Jekyll satte højt, er skrevet til med bandeord i hans egen hånd. På bordet ligger et nyt testamente, hvor Hydes navn er skiftet ud med Uttersons. Læg mærke til, at Utterson går hjem for at læse brevene. Romanens to sidste kapitler er det, han læser.
  • Kapitel 9. “Dr. Lanyon’s Narrative”. Lanyon fortæller i jeg-form. Den 9. januar fik han et brev fra Jekyll: Hent en skuffe i mit kabinet, og giv den ved midnat til en mand, der kommer i mit navn. I skuffen ligger pulvere, et glas og en notesbog med datoer. Manden er Hyde. Han blander drikken og spørger Lanyon, om han vil se. Foran ham bliver Hyde til Jekyll. “My life is shaken to its roots”, skriver Lanyon. Læg mærke til, at det er videnskabsmanden, som forvandlingen dræber.
  • Kapitel 10. “Henry Jekyll’s Full Statement of the Case”. Jekyll fortæller i jeg-form om sit dobbeltliv som ung, om drikken og om den første nat som Hyde. I to måneder holder han op, men falder i og dræber Carew. Allerede før mordet er han en morgen vågnet med “the hand of Edward Hyde” på dynen. Nu kommer forvandlingen af sig selv, fx på en bænk i Regent’s Park en januardag. Saltet slipper op, og han skriver sin beretning med det sidste pulver. Læg mærke til, at titlen kalder den et vidneudsagn i en sag: “Full Statement of the Case”.

Komposition

Det, der skete, og det, du får at vide

Romanen er bygget som en kriminalgåde. Utterson efterforsker i otte kapitler, og opklaringen kommer til sidst som to dokumenter, han læser. Derfor får du begivenhederne i en anden rækkefølge, end de skete. Kortene står i den rækkefølge, tingene skete.

Jekyll lever et skjult liv

Skete: som ung, før romanen. Du får det at vide i kapitel 10.

Den første forvandling

Skete: før romanen. Du får det at vide i kapitel 10.

Hyde tramper pigen ned

Skete: en vintermorgen før kapitel 1. Du får det at vide i kapitel 1.

Carew-mordet

Skete: i oktober, næsten et år senere. Du får det at vide i kapitel 4 og igen i kapitel 10.

Hyde bliver til Jekyll foran Lanyon

Skete: i januar. Du får det at vide i kapitel 9.

Jekyll ved vinduet

Skete: efter Lanyons død. Du får det at vide i kapitel 7.

Hydes død

Skete: en nat i marts. Du får det at vide i kapitel 8.

Kapiteltitlerne er korte og saglige, som etiketter på mapperne i en sag: “Incident of the Letter”, “Incident at the Window”. Undervejs lægger Stevenson varsler ud, som først giver mening til sidst. Hyde har nøgle til Jekylls dør (kap. 1). Utterson drømmer om en skikkelse uden ansigt, der står ved en sovende vens seng (kap. 2). Mordvåbnet er en stok, Utterson selv har givet Jekyll (kap. 4). Og Hyde dør i tøj, der er alt for stort til ham (kap. 8).

Når du læser romanen i dag, kender du sikkert svaret i forvejen. Læg derfor mærke til, hvor omhyggeligt den skjuler det: Hyde er lille og ung, Jekyll er stor og 50 år, og ingen kan forestille sig, at de er samme mand. Læsere i 1886 havde ikke filmene. For dem var forvandlingen i kapitel 9 en overraskelse.

Personkarakteristik

Personerne i “Dr Jekyll and Mr Hyde”

Næsten alle personer er mænd med en titel: en advokat, to læger, en butler, en inspektør og et parlamentsmedlem. Kvinderne har ingen navne: pigen, der bliver trampet ned, tjenestepigen ved vinduet og Hydes husholderske. Det siger noget om den verden, romanen beskriver: Her er det mændenes gode navn, der står på spil.

Dr Henry Jekyll

Læge og videnskabsmand, 50 år, rig og afholdt. I testamentet står fire titler efter hans navn: “M.D., D.C.L., L.L.D., F.R.S.” (kap. 2). Han har skjult sine lyster, siden han var ung, men han er ikke en hykler: “both sides of me were in dead earnest” (kap. 10). Han er blandet, og det er netop derfor, han vil være fri for skyld.

Mr Edward Hyde

Jekylls anden skikkelse: lille, ung, hurtig og voldelig. Alle, der ser ham, hader ham uden at kunne sige hvorfor. Han er “pure evil” (kap. 10) og lille, fordi den onde side har været “much less exercised”. Han bliver stærkere, jo mere Jekyll bruger ham.

Mr Gabriel John Utterson

Advokat, ugift, Jekylls ven og romanens øjne. Han er tør, alvorlig og loyal, og han går ind for at lade andre være i fred: “I let my brother go to the devil in his own way” (kap. 1). Han nægter sig selv det, han holder af: Han har ikke været i teatret i tyve år. Han vil hellere beskytte Jekylls navn end finde sandheden.

Dr Hastie Lanyon

Læge, Jekylls kollega og gamle skolekammerat. Han tror kun på den videnskab, han kan måle. Da han ser forvandlingen, kan han ikke leve med det, han ved, og dør. Han er Jekylls modsætning: den, der aldrig går over grænsen.

Mr Richard Enfield

Uttersons fjerne slægtning, “the well-known man about town”. Han fortæller den første historie om Hyde, men følger sin egen regel om ikke at spørge. Han er med ved døren i kapitel 1 og ved vinduet i kapitel 7.

Poole og de andre

Poole er Jekylls butler i tyve år og den første, der siger højt, at der er noget galt. Sir Danvers Carew er offeret i kapitel 4. Inspector Newcomen fra Scotland Yard og Mr Guest, Uttersons kontorchef, hjælper efterforskningen. Guest ser ligheden i håndskriften.

Forholdet mellem Jekyll og Hyde

Hyde er ikke den onde halvdel af Jekyll, og Jekyll er ikke den gode. Drikken skiller kun det onde ud: Hyde er ren ondskab, mens Jekyll forbliver den samme blandede mand som før. Det er Jekylls egen forklaring i kapitel 10, og den er vigtig, fordi den gør Jekyll ansvarlig. Han skriver selv, at han kunne være kommet ud som “an angel instead of a fiend”, hvis han havde taget drikken i en bedre sindstilstand. Det var hans egen ærgerrighed, der lod det onde slippe ud.

Forholdet ændrer sig undervejs. I begyndelsen er Hyde et tøj, Jekyll tager på “like a thick cloak”. Så kan han smide sit gode navn og springe ud i friheden “like a schoolboy”. De to har hukommelsen fælles, skriver Jekyll, men ikke følelserne: Hyde er ligeglad med Jekyll, mens Jekyll først følger Hyde med mere end en fars interesse og til sidst frygter og hader ham. Til sidst er det Jekyll, der skal tage drikken for at komme tilbage. Jekyll skriver selv, at han mister grebet om sit “original and better self”.

Fortæller og synsvinkel

Fortælleren: du ved ikke mere end advokaten

I kapitel 1‑8 er der en tredjepersonsfortæller, der holder sig tæt til Utterson (på engelsk: third-person limited narration). Vi ser kun det, han ser, og hører kun det, han får fortalt. Andre fortæller historier i historien: Enfield om natten med pigen, tjenestepigen om mordet, Poole om stemmen bag døren.

I kapitel 9 og 10 skifter romanen til jeg-fortællere: Lanyon og Jekyll i to breve. Nu får vi sandheden, men som dokumenter i en sag. Titlen siger det samme: “Strange Case” og “Full Statement of the Case” er ord fra retten. Romanen er lagt frem som en sagsmappe med vidneudsagn.

Hvorfor er det smart? Fordi Utterson er en gentleman, der helst ikke vil vide for meget. Han tror først på afpresning og så på forfalskning, fordi det er de skandaler, han kan forestille sig. Ved at følge ham oplever læseren, hvordan pæne folk overser det, de ikke vil se.

Miljø

Miljøet: London med to facader

Romanen foregår i London. Gaderne er tomme om natten, tågen ligger tung, og alt sker i mørke, i tåge eller bag lukkede døre. Byen har to sider, og Jekylls hus har det også.

Forsiden vender ud mod en firkantet plads med gamle, fine huse, hvor Poole åbner for gæster i en varm hall. Bagsiden er en bygning i to etager uden vinduer mod en sidegade, med en dør uden ringeklokke og banker, “blistered and distained” (kap. 1). Den er indgangen til laboratoriet, som Jekyll købte af en kendt kirurgs arvinger. Det er samme hus. Det er romanens mest konkrete billede af Jekyll selv.

Hyde bor i Soho. Da tågen letter et øjeblik, ser Utterson “a gin palace, a low French eating house” og mange børn i laser i dørene (kap. 4). Hydes egne to værelser er fine, med vin, sølvtøj og et godt maleri på væggen. Romanen viser, at de fine og de fattige kvarterer ligger tæt, og at en herre kan gå fra det ene til det andet på få minutter.

Sprog

Sproget: det, ingen kan beskrive

Stevensons sprog er præcist om alt andet end Hyde. Enfield prøver og giver op: “I can’t describe him. And it’s not want of memory; for I declare I can see him this moment” (kap. 1). Politiet får samme besked i kapitel 4: Hyde er aldrig blevet fotograferet, og vidnerne beskriver ham forskelligt. Læseren får en følelse i stedet for et billede og må selv fylde ondskaben ud. Stilen er ellers formel og billedrig. Kortene viser fem sproglige spor, du kan bruge i en analyse.

Hurtigt opslag

Fem sproglige spor med tekststed

Dyreordene
Betyder: Hyde beskrives med ord om dyr og om mennesker før civilisationen: “ape-like fury” (kap. 4), “troglodytic” (kap. 2) og “like a monkey” (kap. 8).
Husk: Ordene peger på frygten for, at mennesket ikke er så langt fra dyret, som det vil tro.
Døre og låse
Betyder: Døren i kapitel 1, pengeskabet med testamentet, Lanyons forseglede brev, kabinetdøren, der må slås ind i kapitel 8.
Husk: Hver dør er en hemmelighed. Romanen åbner dem én ad gangen.
Rettens ord
Betyder: Titlen “Strange Case”, testamentet, “Statement of the Case” og Pooles “I know it’s not evidence” (kap. 8).
Husk: Sproget gør læseren til nævning, der skal dømme ud fra udsagn.
Tåge og lys
Betyder: Tågen i Soho er “a great chocolate-coloured pall” (kap. 4); lygterne lyser i de tomme gader i kapitel 1 og 2.
Husk: Byen er aldrig helt mørk og aldrig helt oplyst, ligesom Jekyll.
Håndskriften
Betyder: Guest ser, at to håndskrifter er ens, “only differently sloped” (kap. 5).
Husk: Det, der skiller dem, er hældningen, ikke hånden. Det er samme mand.
Den formelle stil
Betyder: Lange, billedrige sætninger: “It was a wild, cold, seasonable night of March, with a pale moon, lying on her back as though the wind had tilted her” (kap. 8).
Husk: Selv natten bliver beskrevet pænt. Stilen er en gentleman, der holder facaden.

Tema og budskab

Temaer i “Dr Jekyll and Mr Hyde”

Et tema er det, romanen handler om, sagt i ét ord eller en kort sætning. Her er de fem temaer, du oftest får brug for, hver med et tekststed, du kan bygge på.

Facaden og det gode navn

Jekyll laver Hyde for at bevare sit omdømme, og Utterson, Enfield og Lanyon tier for at beskytte det. Tekststed: Enfields regel om ikke at spørge (kap. 1). Romanen siger, at respektabiliteten selv er en del af problemet.

Mennesket er dobbelt

“Man is not truly one, but truly two” (kap. 10). Men Jekyll gætter selv på, at mennesket måske er mange. Temaet er altså ikke bare godt og ondt; det er, at et menneske ikke kan skilles ad uden at gå i stykker.

Videnskabens grænser

Lanyon tror på målbar videnskab, Jekyll på en videnskab, der går ind i sjælen. Jekyll vil ikke fortælle opskriften i kapitel 10. Romanen spørger, om der er ting, man ikke skal kunne.

Afhængighed

Allerede i kapitel 3 lyder Jekyll som en misbruger: “the moment I choose, I can be rid of Mr. Hyde.” Han vil holde op og kan ikke. Hyde er hans frihed, og efter to måneders pause kommer trangen tilbage stærkere. Han ender med at have brug for drikken bare for at være sig selv. Du kan læse det som en beskrivelse af misbrug.

Ondskabens dragning

Første gang som Hyde føler Jekyll sig “younger, lighter, happier in body” (kap. 10). Ondskaben er ikke kun farlig; den er tiltrækkende, og det er derfor, den er farlig.

Budskabet kan du formulere sådan: Man kan ikke skille sig af med sin mørke side ved at gemme den. Jekyll prøver at få det bedste af begge verdener, og det koster ham alt. Han skriver selv, at livets “doom and burthen” ikke kan kastes af (kap. 10). Brug din egen formulering, og vis den med to tekststeder.

Tre måder at fortolke romanen på

Den moralske læsning

Romanen er en fortælling om fristelse og straf. Jekyll vælger det onde, fordi det føles godt, og betaler med livet. Hold øje med de religiøse ord: “Satan’s signature” (kap. 2) og Jekylls bøn om tilgivelse efter mordet.

Den psykologiske læsning

Hyde er det, Jekyll har fortrængt. Jo hårdere Jekyll holder sine lyster nede, jo voldsommere bryder de ud. Romanen kom før Freud, men den psykoanalytiske litteraturkritik har læst den sådan siden.

Den samfundsmæssige læsning

Hyde viser, hvad det victorianske borgerskab gemte: vold, lyster og fattige kvarterer få gader fra de fine huse. Dyreordene peger på en frygt, der fulgte med Darwins teori fra 1859: at mennesket kunne udvikle sig baglæns.

Baggrund

Baggrund: Stevenson, drømmen og 1880’ernes London

Stevenson blev født den 13. november 1850 i Edinburgh og døde den 3. december 1894 på Samoa i Stillehavet, 44 år gammel. Han var uddannet jurist, men levede af at skrive. På grund af tuberkulose boede han fra 1880 mest i udlandet. Han er især kendt for “Treasure Island” (1883) og denne bog (Lex).

Hans far var ingeniør og byggede fyrtårne, og Stevenson begyndte selv at læse til ingeniør på universitetet i Edinburgh, før han skiftede til jura. I 1880 giftede han sig med amerikaneren Fanny Osbourne. Fra 1884 boede de i badebyen Bournemouth i Sydengland, og dér skrev han romanen (Wikipedia).

I essayet “A Chapter on Dreams” fortæller Stevenson, at han længe havde villet skrive om “man’s double being”. I to dage ledte han efter en handling. Den anden nat drømte han scenen ved vinduet og den scene, hvor Hyde, der er forfulgt, tager pulveret og forvandles foran sine forfølgere. Resten skrev han vågen. Han siger selv, at drømmen gav ham tre scener og ideen om en forvandling, der først er frivillig og siden ufrivillig.

Ifølge familien brændte han det første udkast, da Fanny havde kritiseret det, og skrev bogen forfra på få dage i sengen, syg. Historien er ikke sikker. I essayet nævner Stevenson kun, at han brændte en tidligere fortælling om samme emne, “The Travelling Companion”.

Bogen udkom i januar 1886, både i New York og i London, og den blev solgt som billig bog til én shilling: en “shilling shocker”, som man kaldte de billige gysere (Wikipedia). Den blev hurtigt en af Stevensons mest solgte bøger.

Den gotiske litteratur er gyserlitteratur om det, vi frygter. Den opstod i England i 1700-tallet med Horace Walpoles “The Castle of Otranto” (1764) og handlede om borge, hemmeligheder og det overnaturlige. Stevenson flytter gyset fra borgen til storbyen og fra spøgelset til et menneske. Det gotiske er der stadig: hemmeligheden, rædslen og dobbeltgængeren (Lex).

Dronning Victoria regerede fra 1837 til 1901 og har lagt navn til victorianismen med dens strenge moralske normer (Lex). Tiden er kendt for et borgerskab, hvor ens gode navn var alt, og for byer med stor fattigdom tæt på rigdommen. Romanens herrer lever efter de regler. De taler ikke om det, der kan skade et navn, heller ikke når det gælder liv og død.

I 1885, året før bogen udkom, vedtog parlamentet en lov, der hævede den seksuelle lavalder for piger fra 13 til 16 år, slog hårdere ned på bordeller og gjorde “grov uanstændighed” mellem mænd strafbar, også privat, med op til to års fængsel (lovteksten og Wikipedia). Romanen siger aldrig, hvilke lyster Jekyll skjuler. Samtidens læsere kunne fylde hullet med det, de læste i aviserne, og nogle læsere i dag ser en skjult homoseksualitet i herrernes tavshed. Teksten bekræfter ingen af delene.

Charles Darwins “On the Origin of Species” udkom i 1859 (Lex). Teorien om, at mennesket har udviklet sig fra dyr, gjorde også nogle bange for det modsatte: at mennesket kunne gå tilbage mod det dyriske. Det er den frygt, ordene “ape-like” og “troglodytic” spiller på.

Perspektivering

Perspektivering: fem værker og filmene

Et perspektiv skal vise noget, analysen alene ikke kan. Vælg det værk, der passer til din vinkel, og sig, hvad sammenligningen viser.

En lærd mands skygge bliver et menneske og tager til sidst hans plads. Både skyggen og Hyde vokser på bekostning af værten. Forskellen er, at Jekyll selv skaber Hyde. Se vores analyse af “Skyggen”, og læs om dobbeltgængeren i romantikken.

Videnskabsmanden Victor Frankenstein skaber et monster af ligdele. Han nægter at skabe en partner til det, og monsteret dræber hans familie (Lex). Både Victor og Jekyll går over en grænse i laboratoriet og bliver ødelagt af det, de har skabt. Spørgsmålet til sammenligningen: Monsteret er et andet væsen, mens Hyde er Jekyll selv. Hvad betyder det for, hvem der har skylden?

Dorian bytter sin sjæl for at forblive ung og smuk, og bag den pæne facade lever han et hemmeligt liv (Lex). I romanen er det hans portræt, der ældes og bliver grimt. Som hos Stevenson lever en fin herre et skjult liv, mens noget andet bærer sporene. Begge bøger ender med, at manden dør sammen med sit dobbelte.

En mand forfølges hele livet af en anden med samme navn, som ligner ham. Lex nævner novellen, når den forklarer romanens dobbeltgænger, og kalder Stevenson inspireret af Poe. Her er dobbeltgængeren samvittigheden, ikke lysterne: det omvendte af Hyde.

En træt kontormand møder Tyler Durden, der lever alt det ud, han selv ikke tør. Til sidst viser det sig, at Tyler er en del af ham selv. Brug det til at vise, at Jekyll og Hyde-motivet lever i dag. Bibliotekets SRP om Fight Club i engelsk og samfundsfag viser, hvordan en elev har brugt værket.

Allerede i 1887 blev bogen et teaterstykke i Boston med Richard Mansfield i begge roller. Stykket fik kvinder og en kærlighedshistorie, som bogen ikke har. Det kom til London i 1888 og blev spillet i ti uger. Så lukkede Mansfield det, fordi aviserne nævnte ham som mulig mistænkt i Jack the Ripper-sagen (Wikipedia). Siden er romanen filmatiseret mange gange, fx af Rouben Mamoulian med Fredric March og af Victor Fleming i 1941 med Spencer Tracy og Ingrid Bergman (Lex).

Brug det i en opgave om adaptation: Sammenlign, hvordan en film viser forvandlingen, med bogen, hvor læseren først ser den i kapitel 9.

Prøven

Til den mundtlige prøve: brug romanen som perspektiv

Har I læst romanen, er den typisk en del af et emne, fx gotisk litteratur, victoriansk England eller identitet. Ved den mundtlige prøve i engelsk A og B på stx får du prøvemateriale, der tematisk hører til et af jeres emner. På A er hele materialet ukendt og fylder 3‑4 normalsider. På B fylder det 2‑3 normalsider, og der kan indgå kendte tekster, men mindst én er ukendt. Du har ca. 60 minutters forberedelse og ca. 30 minutters eksamination, og du begynder med et oplæg på ca. 8 minutter. Regn derfor med, at du skal analysere en anden tekst end romanen. På B kan et uddrag af romanen indgå som kendt tekst ved siden af.

Derfor skal du bruge romanen som perspektiv. Vejledningen til engelsk A siger det direkte: Fokus er på din behandling af den ukendte tekst. Prøven er ikke en overhøring i de tekster, I har læst, men du skal inddrage de studerede emner. Analysér altså den ukendte tekst først, og brug så “Dr Jekyll and Mr Hyde” til at sætte den ind i emnet. Du må gerne støtte dig til dine notater under eksaminationen.

60 minutters forberedelse

Sådan bruger du de 60 minutter

1. De første 10 minutter: læs den ukendte tekst

Læs teksten to gange, og streg de steder under, der handler om facade, hemmeligheder, dobbelthed eller videnskab.

2. Minut 10‑35: analysér teksten

Fortæller, synsvinkel, miljø, sprog og tema. Brug engelske fagord og to korte citater pr. pointe.

3. Minut 35‑45: find broen til romanen

Vælg ét tema, de to tekster deler, og ét tekststed fra romanen, du kan citere fra hukommelsen.

4. Minut 45‑60: byg oplægget

Tre punkter på en seddel: tekstens pointe, analysen og perspektivet til Jekyll. Sig første sætning højt én gang.

Skrevet af os

Eksempel: et analyseafsnit på engelsk

Stevenson never lets the reader see Mr Hyde clearly. When Enfield tries to describe him in the first chapter, he gives up: “I can’t describe him. And it’s not want of memory; for I declare I can see him this moment.” The problem is not that Enfield has forgotten. He sees Hyde, but he has no words for what he sees. Instead of a monster, the reader gets a feeling of disgust and has to imagine the evil for themselves. This links to the theme of respectability: in a society where gentlemen do not name what is shameful, Hyde is evil that cannot be spoken about.

Vores kommentar

Det gør afsnittet godt

Påstand først. Første sætning siger, hvad afsnittet vil vise.

Citat med sted. Citatet er kort og står med kapitlet, så læseren kan finde det.

Kommentar til ordene. Afsnittet forklarer et konkret led (“not want of memory”) i stedet for at gentage citatet med andre ord.

Kobling til tema. Sidste sætning knytter iagttagelsen til romanens tema. Det er her, analysen bliver til fortolkning.

På engelsk

Engelske sætninger, du kan bruge

Tænk på dansk, sig det på engelsk. Brug sætningerne som start, og fyld din egen pointe i.

Det vil du sigeSådan kan du sige det
Fortælleren holder noget skjultThe narrator withholds the truth until the last two chapters.
Vi ser med en personThe story is told through Utterson’s limited point of view.
Et citat viser nogetThe phrase “ape-like fury” suggests that Hyde is less than human.
Miljøet betyder nogetThe two sides of Jekyll’s house mirror the two sides of his life.
Temaet erThe novella explores the cost of a double life.
Det kan sammenlignes medLike the shadow in Andersen’s tale, Hyde grows stronger than his master.

Fagord på engelsk

EngelskDansk
novellakortroman
third-person limited narratortredjepersonsfortæller med begrænset synsvinkel
first-person narrativejeg-fortælling
doppelgänger / the doubledobbeltgænger
dualitydobbelthed
respectability / reputationrespektabilitet / godt navn
repressionfortrængning
Gothic fictiongotisk litteratur
settingmiljø
foreshadowingvarsel

Til prøven og i timen

“Dr Jekyll and Mr Hyde” til prøven: gør, sig, vis

Gør

  1. Analysér og fortolk den ukendte tekst først; brug romanen til perspektivering.
  2. Brug fagets engelske begreber, fx narrator, point of view og setting.
  3. Ret dig selv højt, hvis du siger forkert: på A er selvkorrektion et kriterium.

Sig

  • “In this text, [author] uses [device] to show …”
  • “This connects to our topic, because like Jekyll, …”
  • Til samtalen: “One could argue that Hyde is …, but the last chapter shows …”

Vis

  • Et kort citat fra den ukendte tekst for hvert analysepunkt.
  • Ét citat fra romanen, du kan sige uden at slå op, fx “man is not truly one, but truly two”.

Til årskarakteren: I engelsk bliver I evalueret løbende i emnearbejdet, og der er både en skriftlig og en mundtlig prøve. Romanen kan bruges i afleveringer og oplæg i hele forløbet, ikke kun til prøven.

Bygger på Læreplan for engelsk A, stx, august 2024, Læreplan for engelsk B, stx, august 2024 og Vejledning til engelsk A, stx 2025.

Årskarakteren

I hverdagen og i de store opgaver

Læreplanen for engelsk A siger, at I skal arbejde med tekster fra forskellige perioder, herunder “skrevne værker”, og med væsentlige strømninger i britisk og amerikansk litteraturhistorie. En kortroman på ca. 26.000 ord fra 1880’erne passer til begge dele, og den er kort nok til, at I kan læse den helt.

Brug den også i skriftlige opgaver: et analytisk essay om ét kapitel, en sammenligning med en novelle eller en SRP i engelsk og historie. Bibliotekets SRP om Victoriatidens England og romanen viser, hvordan en elev har koblet romanen til historie. Styrken er opgaveformuleringen, der går fra samfundet til genren og så til romanen. Faldgruben er en påstand om, at bogen er inspireret af Freuds teorier: Freud udgav sine første psykoanalytiske skrifter i 1890’erne (Lex), så skriv i stedet, at romanen foregriber dem. Bibliotekets SRP om den gotiske gyser i 1800-tallet giver baggrund for genren.

Se forskellen

Fejl, der koster

Seks misforståelser, der er lette at falde i, og hvordan du siger det rigtigt.

✗ Jekyll er god, og Hyde er ond.

✓ Hyde er ren ondskab, men Jekyll er blandet af godt og ondt, også efter forvandlingen.

Jekyll kalder sig selv “that incongruous compound” efter den første forvandling (kap. 10).

✗ Læseren ved fra starten, at Jekyll og Hyde er samme mand.

✓ Svaret kommer først i kapitel 9 og 10.

Indtil da tror Utterson på afpresning og forfalskning.

✗ Hyde er en stor, stærk kæmpe.

✓ Hyde er mindre, slankere og yngre end Jekyll.

Jekyll forklarer det med, at den onde side har været mindre brugt (kap. 10).

✗ Utterson er jeg-fortælleren.

✓ En tredjepersonsfortæller følger Utterson. Kun Lanyon og Jekyll fortæller i jeg-form, i deres breve.

Det er derfor, vi ikke ved mere end Utterson.

✗ Citatet lyder “Man is not truly one, but two”.

✓ Det lyder “man is not truly one, but truly two”.

Det korte citat ses tit, men “truly” står to gange i kapitel 10.

✗ Hyde bliver hængt for mordet.

✓ Hyde tager gift i Jekylls kabinet, lige før Utterson og Poole bryder ind.

Utterson ser, at det er “the body of a self-destroyer” (kap. 8).

Klik og se

Test dig selv: rigtigt eller forkert?

Vælg den rigtige sætning. Du får svaret med det samme.

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Hvilken er rigtig?

Spørgsmål og svar

En advokat, Utterson, efterforsker forbindelsen mellem sin ven Dr Jekyll og den voldelige Mr Hyde. Til sidst viser to breve, at Jekyll har lavet en drik, der forvandler ham til Hyde, og at han har mistet kontrollen over forvandlingen.

Den skotske forfatter Robert Louis Stevenson (1850‑1894), der også skrev “Treasure Island”.

Ca. 26.000 ord i ti korte kapitler. Den kaldes en kortroman, på engelsk novella.

I kapitel 1‑8 en tredjepersonsfortæller, der følger Utterson. I kapitel 9 og 10 to jeg-fortællere: Lanyon og Jekyll i deres breve.

Dobbeltheden i mennesket og prisen for et dobbeltliv. Romanen handler også om respektabilitet, videnskabens grænser og afhængighed.

Jekyll forklarer, at hans onde side har været mindre brugt end den gode, og at den derfor er mindre, slankere og yngre.

Han tager gift i Jekylls kabinet, da Utterson og Poole slår døren ind i kapitel 8.

Hos Project Gutenberg, eBook nr. 43. Teksten er fri for ophavsret, fordi Stevenson døde i 1894, for mere end 70 år siden.

Vigtigt

Brug guiden, uden at snyde dig selv

Analysen her ligger frit på nettet og dermed i plagiatkontrollens indeks. Skriver du dens sætninger af, bliver de fundet.

Lav øvelsen øverst, før du læser videre, og skriv dine egne engelske sætninger. Bagefter kan du bruge siden som modlæser. Der, hvor I ser noget forskelligt, har du enten en fejl at rette eller en selvstændig pointe.

Om forfatteren

Siden her er skrevet af Emil Brandt Rex, gymnasielektor i dansk og historie. Alt på Studiekompasset bygger på fagenes læreplaner og vejledninger, og hver side har sine kilder stående nederst. Finder du en fejl, så skriv til mig, og den bliver rettet.

Kilder

Kilder

Hænger sammen med

Se også

Næste skridt

Skal du analysere en ukendt engelsk tekst til prøven, så øv dig i de begreber, du skal bruge om den: fortæller, synsvinkel, miljø, sprog og tema. Så har du analysen klar, før du perspektiverer til Jekyll.

Åbn guiden til engelsk tekstanalyse

Del siden

Send linket til en, der kan bruge hjælpen.