Et eksempel fra STX 2.g

Fordampning af vand | Rapport i Fysik

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Fysik C 10 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Find formålet. Står det som noget, forsøget kan måle eller teste?

  2. 4 min

    Følg ét tal fra måletabellen til resultatet. Kan du se hvert regnetrin?

  3. 4 min

    Læs fejlkilderne. Siger rapporten, hvor meget hver fejlkilde betyder for resultatet, eller nævner den dem bare?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Står der i din egen rapport, hvor langt dit resultat ligger fra det forventede, og hvorfor?

Skal du selv skrive rapport? Kravene og en skabelon står her: Fysikrapport og journal

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Fysik C, 10 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.

Dokumentets overskrifter

  • Fast stof - Væske - Gas
  • Bilag 1 – Illustreret graf over konstant temperatur ved faseovergange

Uddrag fra materialet

1) Formål: At lære begreber og metoder inden for fysikken og benytte disse til at bestemme den specifikke smelte/ fordampningsvarme for is/ vand.

2) Teori: Energi er et vidt begreb, men i denne rapport vil det omhandle varmeenergi. Nærmere betegnet når elektrisk energi omsættes til varmeenergi (termisk energi/ indre energi). For at ændre et systems varmenergi kan man bringe det i kontakt med et andet stof, der har en anden temperatur end det pågældende system. Når de to systemer kommer i kontakt med hinanden, vil det kolde system modtage varmenergi fra det varme system, og temperaturen vil stige. Modsat er det med det varme system, hvis temperatur vil aftage, når det bringes i kontakt med det kolde system. Der sker altså en energioverførsel fra det varme system til det kolde system, indtil der er opstået en termisk ligevægt, dvs. efter noget tid stopper energioverførslen, fordi temperaturerne er ens.

”Den energi et system modtager, er lig med den energi omgivelserne afgiver” (generel energisætning).

Eftersom vi benytter en kaloriemeterskål i vores forsøg, er vores system isoleret. Et kalorimeter består af to beholdere inden i hinanden med et dårligt varmeledende materiale imellem, nemlig luft. Figur 1: Kalorimeter med vand i den inderste skål.

Materialet i kalorimeterets inderste skål kan derfor ikke modtage eller afgive energi til omgivelserne = pga. isoleringen går der ingen energi til spilde. Ifølge energisætningen kan følgende formel, kalorimeterligningen, opstilles: E = E Vand findes i tre former: I flydende form, fast form og gas form mere kendt som is, vand og damp. Molekyleopbygningen i de tre tilstandsformer er forskellig, selvom der er tale om det samme stof. Når stoffet er fast, er stoffets atomer/ molekyler fast bundet på bestemte pladser i en gitterformet struktur. Når stoffet er en væske, bevæger atomerne/ molekylerne sig rundt mellem hinanden. stadig bundet til hinanden, dog ikke mere end de kan bevæge sig rundt. Stoffet har ingen form, men former sig efter den beholder, det opbevares i. Som gas form er atomerne/ molekylerne helt uafhængige af hinanden og flyver helt frit rundt.

Et stof kan skifte tilstandsform ved såkaldte faseovergange. Disse hedder noget forskelligt afhængig af, hvilken form stoffet går fra, og til hvilken form stoffet ændres til:

Fast stof - Væske - Gas

Ved stuetemperatur er vand en væske (flydende), men nedkøler man vand til 0 grader, vil vandet størkne og blive til is (fast), og opvarmes vand til 100 grader, vil vandet …

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.