Et eksempel fra STX 3.g
STX Fysik A 2009 20. maj - Vejledende besvarelse
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?
- 4 min
Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?
- 4 min
Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?
- 3 min
Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?
Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i fysik A, B og C
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Fysik A, 14 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Opgave 1 – Operahuset
- givet ved
- C m c
- kg K
- Opgave 2 – Kørsel på glatbane
- F F F
- F mg
- F mg mg mgsin8,0 cos8,0 (sin8,0 cos8,0 )
- v a s
- v v a s v a s v
- m H m H
- v Mm
- E E m G
- mv Mm
- EE
- E E E
- E GM m
- Opgave 7 – Skøjteløber
Uddrag fra materialet
Opgave 1 – Operahuset
Der regnes i SI-enheder medmindre andet er angivet, hvorfor resultaterne også vil være i SI-enheder (nogle resultater vil dog som ekstra være skrevet i mere hensigtsmæssige enheder efter resultatet i SI-enhed). Eventuelle mellemresultater angives som afrundede tal i opgaven, mens de eksakte værdier benyttes i videre udregninger. Databogen der benyttes i opgaven er 7. udgave (1993). a) Idet effekt angiver tilført varme pr. tid, er den tilførte varme Q ved effekten P over et tidsrum Δt er
givet ved
Q P t Vi indsætter at P=3,4 MW samt at Δt=86400 s, og beregner herved den gennemsnitligt tilførte varme i et døgn: Q Der skal altså 0,29 TJ pr. døgn til, for at opretholde en behagelig temperatur i Operahuset, under den forudsætning at der ikke er noget varmetab i rørsystemet. b) Der gælder følgende sammenhæng mellem tilført varme Q, varmekapacitet C og temperaturtilvækst ΔT: Q C T Varmekapaciteten er både stof- og masse-afhængig ud fra følgende sammenhæng
C m c
idet c er stoffets specifikke varmekapacitet og m er massen det stof, temperaturændringen virker på. Vi husker nu sammenhængen mellem varme, effekt og tidsrum i (1.1), og har så: I (1.5) isolerer vi massen m og har nu at Pt m cT Vi indsætter de kendte værdier i (1.6) og beregner massen af det vand, der strømmer gennem rørene pr. minut. Den specifikke varmekapacitet c for vand findes til 4,18 kJ/(kg K). Idet en temperaturforskel i Kelvin er den samme i º celsius, indsættes ΔT i º celsius. m 90kW 60s 0,56 10 kg kJ 4,18 (20,1°C 17,8°C)
kg K
Der gennemstrømmer altså lidt over et halvt ton vand i rørene pr. minut. Igen er dette resultat opnået under den forudsætning, at der intet varmetab er i rørsystemet. Bemærk at der bruges den specifikke varmekapacitet for vand og ikke havvand. Dette giver en lille afvigelse da den specifikke varmekapacitet for havvand er lidt mindre end vand. Dette havde altså givet en lidt højere masse af det nødvendige vand til afkøling.
Opgave 2 – Kørsel på glatbane
a) En hastighedsændring Δv ved konstant acceleration a over et tidsrum Δt er givet ved Vi ønsker her at bestemme tiden for den fulde opbremsning, så vi isolerer Δt i (2.1) og har så v t a Vi indsætter de kendte størrelser, idet omregningsfaktoren fra km/h til m/s er 1/3,6: t 0 m/ s 4,8s 2,9m/ s …
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.