Et eksempel fra STX 3.g
Fysik STX A, maj 2006
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?
- 4 min
Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?
- 4 min
Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?
- 3 min
Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?
Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i fysik A, B og C
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Fysik A, 8 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Fysik-aflevering 19 Inger 3.t 3.april 2007
Side 1 af 8
Opgave 1 – Lynnedslag
Bestem strømstyrken I resistoren til dette tidspunkt:
Der oplyses at lynet passerer strømmen gennem resistoren med resistansen, , og spændingsfaldet, .
Jeg anvender formlen:
Hvor mange elektroner passerer et tværsnit af resistoren under lynnedslaget:
Der oplyses at det andet lyn måles strømstyrken til: og lynnedslaget varer:
Jeg anvender formlen:
Jeg finder antal elektroner ved at dividere tallet med elementarladningen, denne har værdien:
.
Dvs. der passerer elektroner.
Temperaturstigningen:
Der oplyses at resistoren har massen, . Resistoren er af metal, som har den specifikke varmekapacitet: . Der løber en strøm gennem resistoren, og den varer:
.
Jeg anvender formlen: , som vi kan se mangler jeg energien:
Jeg kan nu udregne temperaturstigningen:
Dvs. temperaturen siger med 16 grader.
Side 2
Fysik-aflevering 19 Inger 3.t 3.april 2007
Side 2 af 8
Opgave 2 – Ben i stræk
Beregn tyngdekraften på loddet:
Der oplyses at loddet vejer,
For at udregne tyngdekraften anvendes formlen:
Trækkraften:
Ses nedenstående figur:
Som vi kan se er og der oplyses at
Som vi kan se bliver der dannet en trekant, vha. denne kan udregnes:
Den vandrette trækkraft er den resulterende kraft af de to snore, som er modsatrettet af benet. Heraf fås nedenstående figur:
Hvor
Side 3
Fysik-aflevering 19 Inger 3.t 3.april 2007
Side 3 af 8
Som vi kan se på figuren skal multipliceres med 2 for at finde trækkraften:
Opgave 3 – En fjern galakse
Gør rede for rødforskydningen for galaksen er: :
Der oplyses at laboratoriebølgelængden, . Jeg aflæser den observerede bølgelængden på grafen:
Jeg anvender formlen:
Jeg har hermed gjort rede for rødforskydningen.
Antal af fotoner:
Tiden og effekten oplyses: og
Jeg udregner energien vha. formlen:
Herefter udregnes fotonenergien:
Antallet af fotoner findes ved at dividere energien med fotonenergien:
Dvs. der er 92 fotoner.
Vis at :
Der oplyses at skalafaktoren er givet ved: , hvor b har værdien:
Jeg anvender formelen: , jeg kommer derfor frem til:
Denne ligning udregnes vha. solver, og jeg kommer frem til:
Nuværende fart:
Jeg anvender formlen:
Side 4
Fysik-aflevering 19 Inger 3.t 3.april 2007
Side 4 af 8
Jeg udregner først universets nuværende alder med formlen: R(t)=1
0
Denne ligning udregnes vha. solver, og jeg kommer frem til:
Jeg finder nu Hubble-parameteren:
Den fås ved:
Heraf fås
Jeg finder nu den nuværende afstand:
Den udregnes vha. formlen:
Heraf fås
Jeg kan nu anvende formlen:
Side 5
Fysik-aflevering 19 Inger 3.t 3.april 2007
Side 5 af 8
Opgave 4 – Verdens hurtigste blomst
Den gennemsnitlige acceleration:
Der oplyses at hastigheden har værdien, og tiden har værdien: .
Jeg anvender formlen:
Anvend figur 1 til at bestemme pollenkornets fart når det falder gennem luften:
Hastigheden udregnes vha. formlen: , da det er en (t,h)-graf er hastigheden hældningen.
Hvis vi kikker på grafen begynder pollenkornet at falde efter tiden: , faldet varer til tiden:
. Når kornet begynder at falde har den højden: , og den når ned på højden:
. Jeg kan nu udregne hastigheden:
Da farten ikke kan negativ, fås farten:
Anvend figur 2 til at bestemme luftmodstanden:
Der oplyses at pollenkornet har massen: .
Som vi kan se er det en (v,t)-graf, derfor vil jeg først finde accelerationen. Da hastigheden er givet ved:
, er accelerationen hældningen:
Jeg vil nu udregne den resulterende kraft på pollenkornet:
Mens pollenkornet er oppe i luften, bliver den påvirket af to kræfter. Disse to er tyngdekraften om luftmodstanden. Derfor er . Da det er luftmodstanden vi skal finde, isoleres den ud fra formlen, og jeg kommer frem til:
Her bemærkes at tyngdekraften er nedadrettet, derfor har jeg sat et minus foran tyngdeaccelerationen, g.
Side 6
Fysik-aflevering 19 Inger 3.t 3.april 2007
Side 6 af 8
Heraf fås at luftmodstanden, . Grunden til denne værdi er positiv er fordi kraften er opadrettet.
Side 7
Fysik-aflevering 19 Inger 3.t 3.april 2007
Side 7 af 8
Opgave 5 – Omvendt triple-alfa proces
Der oplyses at en^{12} C-kerne kan dannes ved et β-henfaldArgumenter + 2 neuklider:
Ved et β^{+} -henfald, bliver der udsendt en positron og en neutrino. For at danne en^{12} C-kerne, skal kernen der
skal henfaldes have en neutron mere end^{12} C-kernen. Se eksempel:- 12 Ved et β -henfald, bliver der udsendt en elektron og en antineutrino. For at danne en C-kerne, skal kernen
der skal henfaldes have en neutron mindre end^{12} C-kernen. Se eksempel:Jeg er kommet frem til at de to neuklider er: og .
12 4 Begrund med udgangspunkt i kernemasserne, at en C-kerne i grundtilstanden ikke kan henfalde til tre He-
kerner:
Der sker følgende reaktion:
Q-værdien for en kerneproces fortæller os om processen er endoterm eller exoterm. Hvis Q-værdien er negativ, betyder det at processen er endoterm. Dette betyder at den er energiforbrugende, altså den skal
have energi til at bryde bindingerne i en^{12} C-kernen, så den kan danne de tre^{4} He-kerner. Hvis Q-værdien erpositiv, betyder det at processen er exoterm. Dette betyder at den er energiafgivende, altså den har ikke
brug for mere energi til at bryde bindingerne i en^{12} C-kernen, så den kan danne de tre^{4} He-kerner. Q-værdien afhænger af kernemassen, da den er givet ved: . Heraf fås hvis er negativ er Q-værdien er positiv, og hvis er positiv er Q-værdien er negativ.
Jeg kan derfor udregne Q-værdien for reaktionen, deraf kan jeg se om den har brug for energi eller den ikke har:
. Jeg finder atommassen i databogen.
og
Jeg kommer nu frem til:
Som vi kan se er positiv, hvilket betyder at processen er endoterm, og hermed har den brug for energi
12 4 at bryde bindingerne. C-kerne kan derfor ikke henfalde til tre He-kerner i grundtilstanden.
Begrund at en^{12} C-kerne i exciteret tilstand godt kan:Side 8
Fysik-aflevering 19 Inger 3.t 3.april 2007
Side 8 af 8
Der oplyses efter henfaldet er der nogle af de dannede^{12} C-kerner i en exciteret tilstand, der ligger 1,22pJover grundtilstanden.
Jeg omregner den energi som^{12} C-kernen har i exciteret tilstand fra pJ til MeV:Jeg omregner nu Q-værdien for processen:
12 12 4 Som vi kan se har C-kernen i exciteret tilstand, nok energi til at omdanne C-kerne til tre He-kerner.
Det ses da er større end . Den har endda lidt energi til overskud.
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.