Et eksempel fra HF 2. år
HF Matematik B 1. juni 2010 - Vejledende besvarelse
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HF 2. år i Matematik B og fylder 14 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Opgave 8
- Opgave 9
- Opgave 10
- Opgave 11
- Opgave 12a
- Opgave 12b
Uddrag fra opgaven
Opgave nr. 1 (uden hjæ lpemidler). 5a − 10a + 3a = 5a − 7a m m 6x = −24 m x = −4 Opgave nr. 2 (uden hjæ lpemidler). Figuren viser grafen for et tredjegradspolynomium f (a) f (x ) er differentialkvotienten til f i punktet x og er lig med hældningskoefficienten for tangenten til grafen for f i punktet (x , f(x Den viste graf er påtegnet vandrette tangenter, hvor grafen for f har ekstrema, hvilket betyder, at f (x) = 0 i de viste punkter. Løsningerne til ligningen kan således aflæses af grafen: f (x) = 0 m Lokale ekstrema kan således også aflæses, hvor der er vandret tangent til grafen for f: • f har lokalt maksimum i punktet (1, 6) • f har lokalt minimum i punktet (3, 2) Opgave nr. 3 (uden hjælpemidler). (a) Det årlige antal enheder f (målt i stk.), som fabrikken fremstiller, kan som en funktion af tiden x (målt i år efter 2005) beskrives med den eksponentielle vækstmodel:60 f(x) = b · a hvor r er vækstraten, som her er negativ, da produktionen er aftagende r = b er det producerede antal enheder i 2005 og x er antal år efter 2005.
Dermed kan følgende formel, der beskriver udviklingen i antallet af producerede enheder pr. år i årene efter 2005, opstilles: = b · p[%] Forskriften for udviklingen i produktionen er således: En fast årlig procentvis ændring er kendetegnende for eksponentiel vækst. I dette specifikke tilfælde er der tale om en negativ vækst, idet antallet af producerede enheder aftager med 3% om året. g : x −b 2a Det kan dermed konkluderes, at den blå parabel (til venstre) er grafen for f, da x-værdien for toppunktet til parabel f er negativ. Metode 2: Denne metode er „i famillie med“ den foregående, da det for en parabel gælder: hvis fortegnene for a og b er ens, så ligger toppunktet i 2. eller 3. kvadrant. hvis fortegnene for a og b er forskellige, så ligger toppunktet i 1. eller 4. kvadrant. Da a > 0 og b > 0 for f, vil toppunktet være beliggende i 2. eller 3. kvadrant.
Derfor kan det konkluderes, at den blå parabel (til venstre) er grafen for f Metode 3: Det gælder for et andengradspolynomium (parabel), at fortegnet for b er lig med fortegnet for differentialkvotienten til funkionen, når x = 0.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.