Et eksempel fra HHX 3. år
Jysks internationalisering
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HHX 3. år i Afsætning A og fylder 14 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Uddrag fra opgaven
Jysk’ internationalisering
Opgave 1 Jysk er en international koncern, der gennem vækststrategien markedsudvikling forsøger at øge deres salg gennem geografisk ekspansion fint. Jysk har næsten alle år været internationale. Men de må dog vurderes til at være tættest på Uppsala modellen, fordi de nogenlunde følger dens mønster. Det kan dog diskuteres, om de har benyttet sig af born global modellen, fordi de internationaliserede sig meget hurtigt, samt at det hele tiden har været Jysks mål at blive en international virksomhed. God overvejelse. Dette er dog ikke tilfældet fordi, at hvis de skulle have benyttet sig at born global modellen, så skulle de have internationaliseret sig inden for de første 3 år HHX 3. år siges at have benyttet Uppsala modellen i hvert fald med hensyn til markedsspredning. I starten har Jysk nemlig valgt de hjemmemarkeder, der ligner dem selv mest nemlig Tyskland, Norge, Island, Sverige osv. altså de lande, som der var en lav miljøafstand til. Herefter har Jysk indtaget Polen og Østrig, som er lidt mere fremmedartede og altså har en større miljøafstand. Dette er en god fremgangsmåde de har benyttet, fordi man ikke satser så meget, når man går ud på markeder, der ligner ens eget meget, da de ca. har samme varebehov, som kunderne i Danmark har. Når man så har optjent kapital gennem eksporten til de mere sikre lande, er man bedre rustet til at satse, og komme ud på de markeder, hvor der er større miljøafstand og hvor der er større risiko for, at opstarten ikke vil forløbe optimalt. Dette har man jo også set i Jysks tilfælde, at de pga. de allerede i forvejen havde opbygget en solid og bæredygtig virksomhed, har haft råd til, at de ikke fik succes i Rusland. Den næste dimension i Uppsala modellen er svær at tage stilling til, da der ikke er oplysninger omkring dette i materialet. Det er markedsoperationsformen, der her er tale om. Jeg vil nu mene at Jysk her ikke helt har fulgt Uppsala modellen, hvor man stille og roligt bevæger sige ud fra at starte med sporadisk eksport. Ud fra de oplysninger der er tilgængelige, mener jeg at de er startet i fase 3 med at oprette eget selskab i Tyskland du har helt ret – og det gælder typisk for butikskæder, der internationaliseres. Dette har den store fordel, at Jysk har meget stor kontrol over både deres markedsføring og salgsarbejde.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.