Et eksempel fra HTX 3. år
Konisk Pendul - rapport i fysik
Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.
Om opgaven
Opgaven er skrevet af en elev i HTX 3. år i Fysik A og fylder 20 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.
Opgavens overskrifter
- Forord
- Formål
- Teori
- Fremgangsmåden
- Målinger og resultater
- Resultatbearbejdning
- De teoretiske værdier
- Fejlkilder og usikkerheder
- Usikkerhedsberegning
- Diskussion
- Konklusion
- Bilag
- Vinkelbestemmelse
- Bestemmelse af omløbstider
- Bestemmelse af afvigelser
Uddrag fra opgaven
Forord
For overskuelighedens skyld er rapporten bygget op på den måde at udregningerne er vedlagt som bilag. Men der er dog også vist nogle regneeksempler på hvordan man har fundet frem til de forskellige resultater.
Formål
Forsøgets formål er at sammenligne målte omløbstider med de beregnede for et konisk pendul
Teori
Inden vi går i gang med forsøget vil jeg først give en redegørelse for teoretiske del af forsøget. Jeg vil først beskrive hvilke kræfter der virker på genstanden, og senere udlede en formel for omløbstiden (T). Tegningen til højre viser at en genstand som kredser rund i en cirkelformet bane. Ved hjælp af dette billede vil jeg vise hvordan man kan bestemme omløbstiden.
Genstanden (det røde prik) bliver påvirket af to kræfter – tyngdekraften og snorkraft . Da genstanden bevæger sig i en cirkelformet bane vil der altså være tale om centripetalkraften – hvilket er lig med tyngdekraft og snorkraft. Bemærk, at centripetalkraften altså er den resulterende kraft ( på genstanden.
Jeg kender ligning for både tyngdekraften og centripetalkraften som er følgende: På billedet fremgår det som en trekant, dvs. at jeg kan bestemme vinklen ( således: Dette kan omskrives til: Fra sætning (2) kender jeg udtrykket for Før jeg går videre vil jeg blot vise at man ud fra tegningen kan bestemme radius (r) således (se evt. tegningen foroven): Jeg ved hvordan radius kan bestemmes og vil nu jeg bygge videre på sætning 5. Jeg indsætter udtrykket for r. Jeg dividerer med m på begge sider af lighedstegnet, og udtrykket bliver dermed reduceret til: Jeg ved, at . Jeg omskriver først ligningen, og når jeg har gjort det, erstatter jeg cosinus med Jeg ved igen at , hvilket jeg får til: Og endelig kan jeg bestemme omløbstiden (T) ved at omskrive formlen således: Jeg har nu vist hvordan jeg kan bestemme omløbstiden (T). Denne formel skal jeg bruge senere til mine udregninger under afsnittet resultatbearbejdning.
Fremgangsmåden
Jeg vil kort beskrive hvordan forsøget blev udført samt hvilke og hvordan materialerne blev målt.
Men allerførst vil jeg gør læseren opmærksom på at dette forsøg er altså opdelt i to forsøg – altså ét forsøg med Kaspers nøgle og et andet forsøg med Peters nøgle, og hvert forsøg er igen delt i to delforsøg. De to forskellige nøgler har forskellige masser, og der blev brugt to forskellige snorlængder, samt to forskellige omdrejningsbaner med to forskellige radiusser.
Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.