Et eksempel fra STX 2.g
Neutronmodel for en Pile | Fysik A
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Find de faglige begreber. Står der en forklaring, første gang de bruges?
- 4 min
Find en figur, en tabel eller en formel. Bliver den forklaret i teksten, så man forstår, hvad den viser?
- 4 min
Find kilderne. Hvilke er lærebøger, og hvilke er undersøgelser eller data?
- 3 min
Din egen opgave: Hvilket begreb i din egen opgave skal forklares, før resten giver mening?
Skal du selv skrive opgave i faget? Metoder og emner står her: Fysik i gymnasiet
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Fysik A, 7 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder fysik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Fysik i gymnasiet.
Dokumentets overskrifter
- Neutronmodel for en Pile
- Beregnet på TI83
- ved brug af talfølger
- STX 2.g
- Fysik – Manhattan projektet
Uddrag fra materialet
Neutronmodel for en Pile
Beregnet på TI83
ved brug af talfølger
STX 2.g
Fysik – Manhattan projektet
Nov. - Dec. 2003 Formål: Formålet med opgaven er, at vise hvornår en reaktor påvirkes af en neutronkilde. Teori: I 1941 nåede man i USA frem til, at den mest egnede moderator i reaktorer var grafit. Vi husker, at en moderator er et stof, som neddæmper neutronernes energi. Et af problemerne var hvordan grafitten skulle blandes med uran. I stedet for en homogen blanding af disse, viste det sig, at det var meget mere effektiv af lave piles (stakke/bunker med lag af skiftevis grafit og uran) af disse. Herved undgår man, at de hurtige neutroner (skabt ved fission af U-235) indfanges af U-238, de undslipper uranblokkene. Herefter bliver de bremset ned i grafitblokkene, og kan derfor laver nye fissioner i U-235, når de kommer tilbage til uranblokkene. Man byggede neutronpilen cirkulær, efter en kugle, da denne har et lille overfladeareal. Man var klar over, at disse piles var for små til at starte en kædereaktion, så derfor placerede man en neutronkilde (Radium-beryllium) i bunden i pilen. Dette neutronkilde giver et fast/konstant bidrag pr. sek. (neutronkilden betegnes S S : antal af neutroner leveret fra neutronkilden pr. sek.
S : antal af neutroner skabt ved fission pr. sek. Vi forestiller os nu, at vi starter med at have en given mængde neutroner (N ). Hvis vi ønsker at finde N , får vi det ud fra formlen: dtSdtSNN S kan bestemmes på følgende måde: Vi deler ligesom med mennesker neutroner op i generationer. En neutrongenerations levetid (L), er den tid, som gennemsnitlig forløber fra dannelse af neutronen ved fission til neutronen igen skaber nye neutroner ved fission. Hvis der er N neutroner i en generation, vil der være K ∙ N neutroner i næste generation. K er multiplikationsfaktoren. Der bruges N neutroner ved fission, så neutrontallet i tiden L vil vokse med K∙N-N. I løbet af tiden (dt) sker dette derfor dt/L gange. Tilvæksten af neutroner bliver derfor: L dt NNKdtS L dt NKdtS L dt NKdtS dtL dt NKS Fig. Model for antal neutroner i en atomreaktor L NKS N · L 1-K S Derved kan det samlede antal neutroner i en pile bestemmes ved: N = N + S ∙ dt + ·dtN · L 1-K Her gælder: S < 0, K<1: pilen er underkritisk. Kædeprocessen nedsættes.
S = 0, …
Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.