SOP om franchising i is-branchen | Afsætning A og Dansk A

Side 1

Franchising

HHX 3. år

Område: Franchising

HHX 3. år

08

Efterår

Studieretningsprojekt

HHX 3. år

HHX 3. år

20. DECEMBER 2011

Side 2

HHX

1

Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse…………………………………………………………………………………………….…..1

Abstract……………………………………………………………………………………………………………….…..2

Opgaveformulering, indledning………………………………………………………………………….…..3

Redegørelse for begrebet franchising………………………………………………..…………….…...4

- Parterne i franchising………………………………………………………………………….…...4

Franchiseformer………………………………………………………………………..……….…..…5

Virksomhedskarakterisitik af franchise-kæden Paradis……………………………...………..6

- At blive franchisetager hos Paradis………………………………………….………..…7

Is-branchens konkurrencesituation…………………………………………………………………….7-8

- Skydeskivemodellen i fht. Paradis…………………………………….…………………9

- Konkurrencemæssig situation………………………………………………..………...10

Konkurrentanalyse…………………………………………………………………………………..……….....11

- Poters Fve Forces……………………………………………………………….…………12-14

- Indtræningsbarriere…………………………………………….…………………..………..15

Hjemmesideanalyse……………………………………………….…………………………………………16-17

- Argumentation…………………………………………………………………………….…18-19

- Sproglige virkemidler……………………………………………………………………19-20

Fordele og ulemper ved franchsing indenfor is-branchen……………………………….20-21 Konklusion…………………………………………………………………………………………………….…………22

Kildeliste/litteraturliste………………………………………………………………………………...……….23

Bilag……………………………………………………………………………………………………………….….24-27

Side 3

HHX

2

Abstract

Author: XXXX

Tietgen Business College

December 20, 2011

Subject: Franchising

The report will undergo a thorough analysis of Paradis Is Ltd., which is the largest franchising chain of shops in Denmark. Which is the subject of this project, namely franchising. Paradis Is Ltd. is chosen because it reflects many of the sides of franchising in their marketing and construction as the underlying basis. The report will be focusing on what franchising is, how it affects ice cream stores, and how the competitor situation is. The project underlying basis information are non-fiction books, which are mostly about the franchisor and the franchisees relation.

Futhermore there are been used teaching books in class, for example Porters Five Forces.

After analysing the ice cream industry in Denmark, it is very clear that franchising companies has been doing very good. It is a difficult market to penetrate, but niche companies have good opportunities to get successful. By using franchising they can achieve success in a faster, easier and more effective way. It is also important that the contract between the franchisor and the franchisees which can cost companies big issues in the long way.

Side 4

HHX

3

Opgaveformulering

Min opgaveformulering lyder således:

Redegør for begrebet franchising. Giv en kort karakteristik af virksomheden Paradis-is, og foretag en brancheanalyse af IS-branchen. Analyser www.paradis-is.dk med henblik på at vurdere layout, argumentation og sproglige virkemidler i forhold til kunder og potentielle nye franchisetagere. Diskuter fordele og ulemper ved anvendelse af franchising indenfor IS-branchen.

Indledning

Jeg vil starte opgaven med en kort redegørelse for begrebet franchising, for at skabe indblik i hovedemnet. Udover generel definition på franchising er der forskellige deltagere i franchiseforholdet, og forskellige former for franchising.

Herefter vil jeg undersøge virksomheden Paradis Is, og heraf lave en nærmere brancheanalyse for at belyse hvilke virksomheder der indgår i konkurrencen, og se på Hjem-Is som også er franchising. Jeg vil efterfølgende analysere, hvem der er Paradis' konkurrenter hvor jeg vil anvende Porters Five Forces. Jeg har formentlig fået en del viden om franchising både som begreb og i praksis, og vil i den forbindelse analysere hjemmesiden til at belyse forskellige påvirkningsmetoder, såsom layout, argumentation og sproglige virkemidler, i fht.

kunder og potentielle nye franchisetagere. Til sidst vil jeg vurdere, hvilke fordele og ulemper der netop er ved anvendelse af franchising indenfor is-branchen, både for Paradis Is og Hjem-Is. Målet med opgaven er at se på, hvordan franchising anvendes indenfor denne branche og vurdere hvilke gode og dårlige sider forretningensformen har.

Franchising

Franchising er en forretningsform, hvor der er et kontraktmæssigt samarbejde mellem en franchisegiver og franchisetager. Det er et dokumenteret forretningskoncept, hvor franchisegiver giver franchisetager ret til at drive forretningen med franchisegivers navn, logo, forretningskoncept, produkter, teknologi, opskrifter, processer mv. Der skal oftest betales et engangsbeløb i starten af samarbejdet og senere løbende betales royalty af fanchisetagers egen omsætning. Der er ingen lovgivning om franchising, så derfor skal alle vilkår,

Side 5

HHX

4 rettigheder, forpligtelser og kontrol beskrives nøje i franchisekontrakten. Fælles for disse to parter er at opnå succes. Ordet franchise stammer fra det latinske ord franco, som betyder ”at have frihed til”, altså det at have en rettighed til at

formulere/købe eller sælge.

Franchising er specielt kendt i USA, hvor forretningsformen udgør mere end 45% af detailhandel. i 1989 omsatte denne forretningsform for mere end 580

milliarder dollars^{1} i USA. Pga. den stigende globalisering er franchising også

blevet mere udbredt på erhvervslivet, og der er nu franchisekæder i 140 lande.

McDonald’s og 7-Eleven er nok de mest synlige eksempler på internationale franchisesystemer i Danmark.

- Parterne i franchising

Franchisetager er en selvstændig erhvervsdrivende i et franchiseforhold. FT driver sin forretning på grundlag af et færdig udviklet forretningskoncept, som FG har udviklet, testet og drevet med succes. FT får herved en del muligheder til en række færdigudviklede værktøjer, metoder, serviceydelser, men skal købe sig til disse. Desuden køber FT sig ret til professionel support og bistand, som bringer forretningen gennem de vanskelige faser og udfordringer, hvis disse skulle opstå.

Franchisegiver ejer rettighederne til forretningskonceptet, bl.a. ret til at drive lokalt, varemærker, produkter mv. Herved bestemmer FG selv hvem der må medvirke i franchiseforholdet. FG har selv afprøvet forretningen i længere periode og derfor er det en sikker vej til succes for FT. FG er til enhver tid forpligtet til at udvikle og forny franchisekonceptet, så konceptet altid er på højde med markedsudviklingen så vidt muligt forrest i konkurrencen.

Masterfranchisetager er den erhvervsdrivende, som har retten til et franchisekoncept og for at udvikle det til en franchisekæde på regionalt plan. MFT har ikke nødvendigvis retten over hele landet, men fx en landsdel, geografisk område, bestemt marked eller et bestemt kundesegment mv.

Figur 1 på bilagene, illustrere samarbejdet mellem FG og FT. Som vist på figuren, går produkter og serviceydelser igennem FG og gennem en kontrakt bliver dette

ført til FT, som distribuere videre til kunderne/slutbrugerne. I mellemtiden skal

FG give støtte og vejledning, og FT skal holde sig indenfor de aftale rammer og leve op til FG krav.

1

En succesfuld forretningsform. Allentoft, Toke m.fl.: I: Franchising. 1. udg.

Børsens Forlag, 2006. side 11-12. (Afsnit i bog)

Side 6

HHX

5

- Franchiseformer

De mest typiske former for franchising er mærkefranchising, produkt- og mærkefranchising samt systemfranchising.

Ved mærkefranchising bliver der oftest forhandlet med eksklusive produkter fra FT side, som FG ikke nødvendigvis selv har produceret. Der bliver derimod lagt fokus på at FT uddanner sig og sørger for marketing, mens leverandørerne er neutralt og er forpligtet til at sørge for levering efter FG konceptkrav, som står beskrevet i kontrakten. HTH Køkkener benytter sig af denne franchiseform.

Produkt- og mærkefranchising – også kaldt Straight Product Franchising – bliver primært anvendt af producenter, som gerne vil sikre en ensartet og sikker distribution i hele landet, det kan fx være Ford. Her bliver produkterne produceret af FG og solgt igennem FT, som skal klargøre stedet før salg. Det er ofte meget stærke brands som benytter sig af denne form for franchising.

Systemfranchising – også kaldt bedriftsfranchsing eller Business Format Franchising – er den mest anvendte form for franchising. Systemfranchising indeholder en nøjagtig beskrivelse af måden som ydelse skal leveres på samt en nøjagtig beskrivelse af indretning, altså de fysiske rammer. Aktiviteterne er udarbejdet af manualer. Systemfranchising omfatter den totale forretningsidé som FG har tilbudt, det er inkl. uddannelse, manualer og konsulentassistance – det er på alle driftsområder. Denne form for franchising bruges meget, når det er på et nyt marked og der skal dannes hurtigt kendskab til markedet. Man behøver ikke at kende til branchen, fordi FT bliver sat ind i det helt fra bunden med FG knowhow. Paradis og Hjem-Is benytter denne franchiseform.

Kombinationer af de forskellige former for franchising bliver også anvendt, det er ligeså almindeligt som anvendelse af formerne hver for sig. Dvs.

systemfranchising kan samtidig være et varemærke- eller produktfranchising, hvis systematikken og retningslinjerne er effektivt udarbejdet i kontrakten.

Eksempelvis sælger køkkenproducenten Kvik Køkkenet sine egne produkter efter klart definerede retningslinjer, så det er en kombination af system franchising og andre kendte distributionsformer.

Side 7

HHX

6

Virksomhedskarakteristik af franchise-kæden Paradis

- Paradis’ værdier og kernekompetencer

Paradis’ forretningsområde er franchise og herunder iskoncept. Paradis blev grundlagt af Thor Thorøe i år 2000 og virksomheden har i dag 36 franchise-

isbutikker^{2} i Danmark, to butikker i USA og en i Sverige. Paradis specialisere sig

indenfor salg af friskproduceret kvalitets is, som bliver produceret hver morgen.

Isen er med cremet konsistens, hvor smagen er fyldig og lavet på friske frugter, og der bliver ikke tilsat unødige konserveringsmidler. Deres værdier består af kvalitet, troværdighed og innovation. Kvaliteten er den røde tråd, som binder hele konceptet sammen. De går ikke på kompromis med råvarerne, og der bliver altid valgt de bedste produkter på markedet til produktion af isene. Troværdighed er vigtigt for dem, altså at kunderne stoler på informationerne og isens produktion for at videreformidle kædens koncept til slutbrugerne. Innovation er også et nøgleord i kæden, hvor de konstant bestræber at udvikle is-varianterne og sikre en god smag, konsistens og kvalitet på alle isene. De har over 200 is-opskrifter, så der bliver jævnligt udskiftet i is-disken i butikkerne. Disse værdier er meget synlige på hjemmesiden, som vil blive analyseret nærmere i næste del af denne opgave.

- Historie, ledelse og økonomi

Thor Thorøe er sidenhen flyttet til Uganda, og i dag styres Paradis Danmark A/S

af administrerende direktør Henrik Schlüntz, mens Jørgen Bjerre er CFO.

I starten af 2010 fik Paradis nye ejere^{3}, nemlig Execute Capital. Execute Capital

har sammen med flere aktive investorer og selskabets direktør har købt 65% af

ejerandelene hos Paradis Danmark A/S og kapitalgrundlaget blev hermed styrket.

Målet med dette samarbejde er, at videreudvikle Paradis og gennemføre en målrettet vækstplan med en stærk og ny bestyrelse, hvor partner i Execute

Capital, Jan Steenhard, er den nye bestyrelsesformand for Paradis Danmark A/S.

I 2008 havde Paradis et underskud på knapt 3 millioner kr. [4] efter finanskrisens påvirkning. Men i 2009 gik det bedre, hvor de kun havde et underskud på DKK

967.140, viser virksomhedens resultatopgørelse [5]. I 2010 havde virksomheden en

2

Paradis Danmark: Franchise-Brochure. 9.12.11

3

http://www.paradis-is.dk/index.php?content=page&code=137 - Besøgt d. 20.12.11

4

http://www.business.dk/detailhandel/problemer-i-paradis - Besøgt d. 19.12.11

5

Erhvervs- og selskabsstyrelsen: Årsrapport for 2010. Paradis Danmark A/S, Besøgt d. 19.12.11

Side 8

HHX

7 bruttofortjeneste på DKK 5.827.273 og heraf overskud på DKK 201.127 efter omkostninger og skat. Paradis forventede ved offentliggørelsen af årsrapporten

2010, særdeles mere vækst for år 2011 end de seneste år og ekspansion både nationalt og internationalt.

- At blive franchisetager hos Paradis

Paradis hjælper nye FT’ere med en sikker finansieringsplan, så der er et godt fundament at bygge på. De har deres eget uddannelsessystem, som gør det muligt for den nye FT at blive sat ind i sit nye job hurtigt og nemt, uden at behøve flere års erfaring indenfor branchen. B.la. pga. dette kan det ses, at Paradis benytter sig af systemfranchising, da FG påtager sig ansvaret for FT’s uddannelse og yder driftsrådgivning. FG rådgiver med stort set alt; forretningsplaner, forretningens indretning, økonomistyring, driftsbesparelser, HR, salgsteknikker, markedsføring mm. Den nationale markedsføring og

kommunikation finansieres af FT’ere via bidrag til Paradis A/S. Som FT hos

Paradis kan man blive MFT, hvorved man kan få patent på et geografisk afgrænset område.

Is-branchens konkurrencesituation

På Europæisk plan viser det sig, at jo mere nordligt man bor, jo mere foretrækker

man is^{6}. Danmark ligger på en 4. plads, med næsten 10 liter. is pr. indbygger i

2009, mens det gennemsnitlige europæiske forbrug var ca. 7 liter. Danskernes isforbrug er generelt faldet siden successåret 2006, hvor der blev spist ca. 10,5 liter is pr. indbygger, og i 2010 er den faldet ned på 8,6 liter pr. indbygger [7].

PEST-analyse (Political, Economical, Sociocultural, Technological)

Politisk og lovgivningsmæssigt er der nogle naturligvis elementer is-producenterne er underlagt. Bl.a. da den nye regering tiltrådte i år, er det kommet fødevareafgift på usundt mad; fedt, salt og mad med højt sukkerindhold

– altså heriblandt is. D. 1. Januar 2010 steg afgiften på en liter is fra 3,4 kr. til

4,25 kr. hvilket vil sige, at det blev dyrere for isproducenterne at producere is.

Dette fik nogle af de små isproducenters pris til at stige med ca. 10%^{8}. Der bliver

ofte talt om fødevarelovgivningen blandt politikerne og en del tyder på, at der kommer flere og flere afgifter på usundt mad, hvilket vil forværre situationen for

6

Se figur 3. i bilag

7

Se figur 4. i bilag

8

:http://www.danskisindustri.dk/script/site/page.asp?artid=21 Besøgt d. 19.12.11

Side 9

HHX

8

producenternes priser. Afgifterne medførte et fald på 11% på ismarkedet^{9}, og

som det ser ud på nuværende tidspunkt falder forbrugslysten. Afgifterne er den samme, usanset om der er tilsat 10% eller 90% sukker, så producenter eller forbrugere vil altså ikke efterspørge produkter med lavere sukkerindhold, da priserne stiger lige meget på fødevarerne, dette betyder, at det vil gå udover samtlige isproducenter og ikke kun flødeis.

Økonomisk set er det en generel udvikling, at priserne på is er steget markant gennem de senere årrække. Fx kostede en Kæmpe Læske 5 kr. i 1985, teoretisk

set burde den stige til 9 kr. i 2009, men den steg til hele 15 kr.^{10}, dvs. tredobbelt.

Det kan bl.a. skyldes at der er kommet større enhedsomkostninger til produktionen, distribution og salg gennem årene. Statistikken på

Champangebrus-isen viser ligeledes en markant stigning i pris^{11}.

Socialt og kulturelt er der en tendens til, at kunderne efterspørger flere sundere fødevarer. Vi lever i et moderne samfund, hvor sunde fødevarer er ved at blive et nøgleord. Flere vil gerne betale mere for kvalitetsis, i og med mange af forbrugere er blevet mere kritiske mht. ernæringsmæssigt fordele af kost, færdigretter, frosne forarbejdede fødevarer, hvor isproducenterne bl.a. er nødt til at stræbe efter at få indarbejdet flere gode råvarer i produktionen. Det kan medføre at isproducenterne skal udvide deres sortiment og ændre i deres produktion og opskrifter, for at opfylde kundernes krav og behov. Heraf bliver forbruget på slik, sodavand, flødeis og lign. reduceret. Is-producenter der producere sorbetis og mælkeis på frisk frugt, økologisk mælk og uden tilsætningsstoffer kunne klare sig godt, da mange betragter det som sund is i forhold til flødeis. Samtidig udvikler tendenserne sig med, at detail hjemmelavet is, altså fx portions-is som enkeltstyks eller i litervis, er det mest dynamiske

segment med en vækst på 4% i 2010^{12}. Ifølge is-industriens egne opgørelser^{13}

var ca. 60% af den is, der blev spist i 2010 spis-hjemme-is, hvorimod impulskøbs-is udgjorde 35% af issalget, dette kan fx skyldes at der købes større mængder ad gangen når forbrugerne køber spis-hjemme-is.

9

http://www.euromonitor.com/ice-cream-in-denmark/report Besøgt d. 19.12.11

10

http://samvirke.dk/forbrug/artikler/voldsom-stigning-ispriser.html Besøgt d. 13.12.11

11

Se figur 5 i bilag

12

http://www.danskisindustri.dk/Files/Oekonomisk_analyse_LR_011211.pdf

Besøgt d. 19.12.11

13

Se figur 6 i bilag

Side 10

HHX

9

Teknologisk er der også konkurrence. Bl.a. har Hjem-Is patent^{14} på deres

klokke, hvilket blokere andre is-producenter til at anvende samme lyd.

Teknologien bliver konstant udviklet, og det er blevet mere populært at lave is på hjemmefronten med en selvkøbt ismaskine, hvilket vil være en ulempe for is-producenterne, da det bliver lettere for kunderne at substituere købs-is med hjemmelavet is. Her skal producenterne udarbejde en produktionsform, selvom der bliver brugt friske og økologiske råvarer, som ikke kan erstattes med hjemmelavet is.

Skydeskivemodellen i fht. Paradis

Jeg har valgt at tage udgangspunkt i skydeskivemodellen^{15}, for ved hjælp af den,

kan konkurrenceforholdene identificeres.

Alle produkter: Alle varer i samme prisniveau, der er bred konkurrence.

Samme produktkategori: Drikkelse, slik, McDonald’s, yoghurt og lign. - det er alle produkter der indeholde sukker og er opfriskende, impulskøb eller appetitvækker. Heriblandt Toms som er førende på impulsive køb, hvor de i 2009

havde 24%^{16} af markedet for chokolade og søde konfetti.

Samme basale behov: Frossen yoghurt, take-away-is, isdessert, slush-ice. Det er kolde produkter der hovedsagligt indeholder væske samt sukker. Det kan også være Baresso, da de har iskaffe i deres sortiment. Heriblandt kan Paradis konkurrenter som Ben’n’Jerry’s, Polar Is, Hjem-Is, Frisko is nævnes, da de har samme produkt, nemlig sorbet- og mælkeis.

Samme produkt til samme målgruppe (snæverkonkurrence): Lokale isbarer er Paradis’ største konkurrenter, da kunderne får helhedsoplevelsen fra andre nicheproducenter. Fx Is á Bella, som også er franchising, er ved åbne flere

butikker, pt. har de 6 i København^{17}. Det er de små nicheproducenter, der vil

tage en del af Paradis’ kunder. I Odense er il-Gusto den lokale konkurrent til Paradis.

14

http://www.dkpto.dk/publikationer/tidender/vtid0330_230703.pdf Besøgt d. 19.12.11

15

Se figur 7 i bilag

16

http://www.euromonitor.com/ice-cream-in-denmark/report Besøgt d. 19.12.11

17

http://www.isabellais.dk/dk/index.php?loc=99&submenutab=16 Besøgt d. 19.12.11

Side 11

HHX

10

Konkurrencemæssig position

For at kunne identificere disse konkurrenter position nærmere i forhold til Paradis,

kan vi kigge på den konkurrencemæssige position^{18}.

Markedslederen: I Danmark har vi fem store producenter på is-markedet.

Heriblandt er Frisko is, Diplom Is og Hjem Is, som er ejet af udenlandske selskaber, er blandt de fem førende selskaber, og tilsammen står de tre

multinationale selskaber for 48%^{19} af is-salget i Danmark. Disse producenter er

meget kendte over hele landet og har derfor en stor markedsandel. De har gennem intensivpromotion opnået højkendskabsgrad hos befolkningen, og de har et distributionsnet der dækker hele markedet, da de bliver solgt i mange

supermarkedet hele landet over. Frisko Is A/S er ejet af Unilever Group, og er en
klar markedsleder med 32%^{31} af markedet i 2009.

Markedsudfordrere: Premier Is (sammenlagt med Polar Is og er en af de fem store producenter i Danmark) er den næst største is-producent, som blev solgt til

danske Erhvervsinvest K/S af Nestlé^{20}. Ifølge en undersøgelse^{21} er Premier Is det

mest kendte is-mærke i Danmark. De vil gøre meget, for at få lederens plads i branchen.

Markedsfølgerne: De holder sig passivt ifht. de to ovennævnte positioner. De har ikke så stor kapital og sælgere til en relativ lav pris, og følger markedet som er mere eller mindre tilrettelagt af de to ovennævnte positioner. Det kan fx være supermarkedernes egne mærker som COOP og lign.

Markedsnicher: Som tidligere nævnt er flere danskere villige til at betale lidt mere for en god kvalitet. Heriblandt kan Paradis placeres, da de skiller sig ud fra andre producenter ved at være økologiske og fedtfattige uden flødeis. Paradis er den største isbar-kæde i Danmark med 36 butikker. Man kan forstille sig, at Paradis kunne blive en markedsudfordre med tiden, da de har et ambitiøst mål om at vokse stort de kommende år med deres nye ejere.

18

Se figur 8 i bilag

19

http://www.danskisindustri.dk/Files/Oekonomisk_analyse_LR_011211.pdf Besøgt d. 19.12.11

20

http://www.nestle.dk/aboutus/Pages/Historia.aspx Besøgt d. 19.12.11

21

http://www.tvmidtvest.dk/indhold/polar-skifter-navn Besøgt d. 19.12.11

Side 12

HHX

11

Konkurentanalyse

For at komme nærmere ind på konkurrenternes mange sider, vil der blive

anvendt en konkurrentanalyse^{22}.

Konkurrentidentifikationen: Her tager vi udgangspunkt i de to inderste cirkler i skydeskivemodellen. For at afgrænse markedet har jeg valgt en af Paradis’ Odenses konkurrenter nemlig il-Gusto, som er en lokal nicheproducent. De levere også hjemmelavet kvalitetsis, der tager nogle af Paradis Odens kunder. Ligeledes har jeg valgt Hjem-is, som er franchising og kendt på hele det danske marked, som Paradis også er.

Konkurrenternes idé og mål:

Hjem-Is: Deres ide er ikke bare is, men en totaloplevelse, hvor isen kun er en del af det. Det handler om gode råvarer, manden og bilen, klokken, og de glædelige øjeblikke i familien ved at nyde isen og købe den. Deres mål er at være familiens fortrukne leverandør af kvalitetsis og skabe gode oplevelser i hjemmet.

il-Gusto: Deres kunder går meget op i kvalitet, hvilket må siges isproducenten lever meget godt op til. Deres ide er at have et bredt sortiment af frisklavet kvalitetsis, der kan være opfriskende på varme sommerdage. Målet er at blive den lokale fortrukne isbutik.

Konkurrenternes strategi og markedsføring:

Hjem-Is: Der er 10 selvstændige Hjem-Is forhandlere fordelt over hele Danmark, med godt 100 Hjem-Is biler. De kører på faste ruter, hvor is-bilen kommer hver

14. dag året rundt. Heraf levere de lige til døren, så det er salg direkte til forbrugeren. De benytter sig samtidig af web-bestilling, hvor kunderne kan bestille en bland-selv- ispakke og få leveret til døren. De bruger medier, såsom TV, radio, andres hjemmesider, egen hjemmeside og deltager til event, såsom karavnen på Postdanmark rundt.

il-Gusto: De benytter sig af personligt salg, hvor der er direkte kontakt til forbrugeren i butikken. Ligeledes kan de også levere is til arrangementer, og udlejer også en isvogn med forskellige is. Men de markedsfører ikke i medier.

Konkurrenternes stærke og svage sider:

Hjem-Is: Har en markedsandel på 12%^{23}. Deres stærke side er, at de er kendt

hos mange danske familier og har været etablere på markedet i over 35 år. Det

22

Se figur 9 i bilag

23

http://ecase.bhes.dk/EcaseDir/Hjem-IS/www/www.hjemis.dk/Default.asp.234.html Besøgt d.

19.12.11

Side 13

HHX

12 er flødeis, sodavandsis, islagkager og desserter og light is (diabetes is), så der er is til hele familien. De har et stærkt brand og samtidig loyale kunder. Deres svage side er, at det ikke er frisk is, bliver mere og mere efterspurgt. Desuden kører de kun rundt hver 14. dag, så når man bestiller skal der aftales for hurtigere levering. Det er forældet teknologi som egentlig ikke har udviklet sig siden virksomhedens opstart. Desuden er der høje omkostninger ved bilerne.

il-Gusto: Deres stærke side er, at de levere kvalitetsis der giver oplevelse og glæde. Det er sundt is med italienske opskrifter, hvilket er blevet mere moderne gennem tiden. Samtidig har de friske vafler og laver isen hver 2. dag. Kunder der ønsker specialis, kan komme ind til butikken og få lavet sin ønskede is efter 2 dage, hvor der er et bredt sortiment og fagligt ekspertise. Deres svage side er, at de kun er kendte på det lokale marked og har derfor ikke en særlig stor andel af det totale marked. De mangler en del markedsføring, det eneste de har er en hjemmeside samt en Facebook-gruppe.

Konkurrentreaktion:

Hjem-Is: De består af mange biler, så derfor er det uforudsigeligt hvordan de vil reagere. De behøver ikke at vise et fast reaktionsmønster. De kan gøre det tilfældigt, hvilket kan gøre det svært at forudsige deres reaktion.

il-Gusto: De vil reagere som en tilbagelænet konkurrent, hvor de ikke reagere hurtigt eller stærkt på Paradis’ parameterændring.

- Porter’s 5 forces

Porters 5 Forces^{24} tager udgangspunkt i den eksisterende konkurrence på

markedet, nye udbydere, substituerende produkter, leverandører samt købere.

Analysens formål er, at finde ud af hvordan Paradis’ konkurrenceevne er, i forhold til de andre is-producenter på markedet og analysere virksomhedens markedskræfter, om de er hæmmende eller fremmende.

Truslen fra nye udbydere: Ifølge Landbrug og Fødevarers økonomiske analyse, ser fremtidsudsigterne ikke så gode ud, og salgsvolumen regnes med at være moderat de kommende år. Den forventes at stige med kun 1% de næste 5 år, hvilket er lidt i forhold til årene før, hvor væksten var på 2%. Det kan bl.a.

skyldes, at afgifter på usunde fødevarer og skatter er stigende. Dette kan være en indtrængningsbarriere og virke dæmpende for nye udbydere. De i forvejen etablerede is-producenters priser er stigende, så man kan forstille sig, at der med årene vil komme flere billige kopi-produkter. Ydermere er is-producenterne i dag

24

Se figur 2 i bilag.

Side 14

HHX

13 gode til at markedsføre og har et godt brand-styrke. De specialisere sig i is, så det vil kræve en del knowhow at trænge ind på is-markedet, da forbrugerne foretrækker kvalitetsis. Dog er der på samme tid gode distributionskanaler for impulssalg og enkelt portionsis, hvilket vil være tiltrækkede for potentielle udbydere. Samtidig prøver danske isproducenter, fx fanchisekæden Paradis, at komme ind på det internationale marked, bl.a. i USA og i Sverige. Internationale virksomheder prøver også at komme til Danmark, så derfor vil udenlandske isproducenter være en ny og konkurrende indtræder. Heriblandt kan den

amerikanske franchisekæde Cold Stone nævnes^{25} som også er en isbar,

Ben&Jerry’s, også amerikansk, er også blevet populært, som bl.a. distribueres i

supermarkeder, tankstationer, 7/11 og i Tivoli mm., men har ingen butik i

Danmark.

Truslen fra købere: Købernes forhandlingsstyrke er relativ høj, fordi der findes

mange isproducenter i Danmark – faktisk 29^{26} i 2009, men det er kun de CVR

registerede. Så forbrugernes kan selv vurdere hvilken is de vil have med bredt udvalg, men hvis forbrugerne søger noget unikt og specielt såsom økologiske, frisk, hjemmelavet is svækkes deres forhandlingsstyrke, da antallet af udbydere af den slags is formindskes på dette område.

Truslen fra udbydere af substituerende produkter: Man kan forstille sig, at der vil komme flere ”sunde” is på markedet, og derfor vil forbrugernes mulighed og tilbøjelighed for at skifte blive større. Som tidligere nævnt, kræver det en del knowhow og et unikt produkt for at erstatte Paradis, så det vil være på længere sigt, at udbydere af substituerende isprodukter kan være en stor trussel. Det gælder om, at have de rigtige priser og et stærkt brand for nicheproducenterne.

Kigger vi på andre produkter der kan være en erstatning for is, kan Malaco, Haribo, Marabour, Coca-cola og lign. let gå hen og blive en erstatning, da de også opfylder de søde behov, som is gør. De finder sig på mellemhandlermarkedet, og derfor er det ikke Paradis’ store konkurrent, da Paradis direkte sælger til slutbrugeren. Ismaskiner kan også gå hen og blive et substituerende produkt hos forbrugere der køber mange is liter ad gangen.

Truslen fra leverandører: Kigger vi på Paradis’ leverandører, køber de fra den lokale frugthandler. Paradis’ krav er at det skal være frisk frugt. Der være en del substitutionsmuligheder, leverandørerne har en høj forhandlingsstyrke, og de

25

http://www.business.dk/foedevarer/amerikansk-koncept-aabner-i-tivoli Besøgt d. 19.12.11

26

http://www.danskisindustri.dk/Files/Oekonomisk_analyse_LR_011211.pdf Besøgt d. 19.12.11

Side 15

HHX

14 løber med en stor del af den samlede ”gevinst”, hvilket kan gøre branchen mindre attraktiv. Isbutikken er simpelthen afhængig af den friske frugt hver dag. Der er dog en del substitutionsmuligheder, da der bliver solgt frisk frugt i mange supermarkeder, dog vil prisen være en del højere og uden samme mængderabat.

Konkurrencesituationen for de etablerede virksomheder: Kigger vi på graden mellem de nuværende udbyders produkter, er der høj differentiering for Paradis’, og derfor er det ikke noget problem for Paradis at lave ”noget andet” end dem. Der er få store kendte udbydere af is, og differentieringsgraden er relativt lav blandt disse. Derimod er en del små udbydere af is på det danske marked, men deres kvalifikationer ligger forskelligt, så for nichevirksomhederne er konkurrencen ikke så hård som på producentmarkedet det levere til detailhandlere. Altså, Paradis’ konkurrence er ikke så hård, da konceptet med isbarer ikke er så populært i Danmark endnu.

For at få et overblik over isbranchens konkurrencesituation, er graden af de forskellige punkter blevet indsat i en akse, fra lav over til middel til højt.

Jo flere af de fire konkurrenceforhold der ligger til højre, jo hårdere er konkurrence. Heraf kan det konkluderes, at branchen står svagt. Paradis vil kunne klare sig godt, da de anvender fokuseret differentiering og vil henvende sig til en smal målgruppe, og der samtidig ikke er så mange udbydere af samme kvalitetsis. Paradis skal ligge vægt på kvalitet, smag, økologi, fedtfattighed – det er netop disse som kunderne gerne vil give lidt ekstra for at få. Det gælder om at vedligeholde de fordele kunderne får, og ikke gå på kompromis med kvalitet. I Danmark er iskulturen er ligesom ølkulturen, hvor der er mange nicheproducenter, og danskerne er med tiden blevet mere villige til at betale lidt ekstra for kvaliteten. Hvis vi ser på modellen til Porters alternative konkurrencestrategier kan Paradis blive placeret under fokuseret differentiering.

Dette skyldes, at isen er et unikt produkt hvor isen er speciellavet og adskiller sig fra den alm. is. Den kan ikke fås alle steder. De differentiere sig også fra konkurrenternes anden udbud af is, fordi de pt. henvender sig til en smal målgruppe, dog ønsker virksomheden at udvide deres sortiment yderligere, og nå en bredere målgruppe ved geografisk ekspansion.

Man kan konkludere, at det som niche er en god branche at komme ind på. Men hvis man har til mål, at være markedsleder og være en af de styrende virksomheder på nette marked, er det svært at vælte de kendte mærker som Frisko Is og Polar Is, da deres produkter er meget kendt blandt befolkningen og distribuere i mange supermarkeder og kundernes forhandlingsstyrke er middel.

Side 16

HHX

15

- Indtrængningsbarrierer

27

Patenter: Dette vil være en stor forhindring for nye virksomheder, hvis de virksomheder som i forvejen er på markedet, har patent på deres produkter, fx er

der patent på nogle anlæg til fremstilling af is^{28}. Det vil blokere de nye
virksomheders muligheder. Der er ca. 107 patenter inden for is-industrien^{29}.

Stordriftsfordele: Ny opstartede fanchisetagere fra kæder fra bl.a. som Hjem- Is, Paradis, Cold Stone Creamery har en fordel på dette marked, da omkostninger vil være forholdsvis lave, fordi der jo i forvejen er blevet ført en optimal enhedsomkostning og markedsføring er blevet ført af TG, så folk i forvejen har kendskab til produktet, frem for at starte en helt ny virksomhed, som skal starte fra bunden og kan tabe en del penge ved at begå fejl. Det ville ikke være så lønsomt, fordi omkostninger vil være store, og det kræver en del efterspørgsel for tilnærmelsesvis at opnå en tilfredsstillende profit.

- Etablerede virksomheder vil have fordel ved en bestående produktion, som giver faldende enhedsomkostninger i såvel produktion som markedsføring.

Kapitalkrav: Som der står ovenfor, vil det naturligvis kræve en del kapital at etablere sig på dette marked, da det kræver en del markedsføring for at blive forbrugernes foretrækkende som nicheproducent.

Produktdifferetiering: For at komme ind på markedet som nicheproducent, kræver det som tidligere nævnt en del knowhow, for netop at kunne udbyde noget mere specielt – altså noget kunderne ikke kan købe i supermarkedet.

Knowhow kan være en indgangsbarriere. Endvidere skal man kunne markedsføre sig godt og danne et stærkt brand, da kvalitet oftest bliver forbundet med et stærkt brand.

Adgang til distributionskanaler: Det kan være svært for de nye virksomheder, at finde nogle distributionskanaler til deres is, da de sagtens kan været optaget af de virksomheder der er på markedet. Fx kan det være svært at lave et koncept som Polar Is, da de har en stor del af markedet og hermed distributionskanalerne.

Omkostningsgevinst: Der er en del omkostningseffektivitet til stede i de etablerede isbar franchisekæder. Omkostningseffektivitet er resultatet af TG’erens erfaring, knowhow, træning der stadig følger med en ekspansion af markedet eller større produktion.

27

Se figur 11 i bilag

28

http://onlineweb.dkpto.dk/pvsonline/Patent Besøgt d. 19.12.11

29

http://onlineweb.dkpto.dk/pvsonline/Patent Besøgt d. 19.12.11

Side 17

HHX

16

- Hjemmesideanalyse

I denne analyse vil jeg komme ind på Paradis’ hjemmesides layout, herunder design og billedanalyse, argumentation og hvilke sproglige virkemidler der er blevet brugt ift. kunder og potentielle nye franchisetagere. Til sidst vil jeg give en samlet konklusion på hjemmesidens effektivitet.

Afsender på hjemmesiden er Paradis Danmark A/S^{30}. På hjemmesiden kan man

vælge sin lokale isbutik og læse nærmere om butikken, så afsenderen skifter til den lokale franchisetager. Modtageren er både kunden og potentielle franchisetagere, hvor der er et underemne, der hedder ”Franchise”.

Layout, farver og billedvalgt

Den første startside man bliver præcenteret for på Paradis-is.dk, er meget overskuelig. Der er sat et stort Paradis logo i venstre hjørne, og i højre side kan man se de sidste 3 slutbogstaver af logoet, som er gemt bag menuen. Generelt er brugervenligheden på hjemmesiden ganske enkel, hvor man direkte kan klikke sig ind under syv forskellige underemner. Det er let at holde overblik, og man kan hurtigt finde ud af, hvor man kan finde information. Der er ingen udefrakommende reklamer, så herved bliver den mere simpel at se på. De benytter sig af KISS-reglen: Keep It Short and Simple.

Hjemmesidens baggrund er helt rød, undermenuen er blå og menuerne er gule.

Disse farver ligger langt fra hinanden i farvecirklen, og derfra skaber det et harmonisk udseende. Farve ligger langt fra hinanden, og derfor fremhæver de hinanden. Den røde farve, som er den mest dominerende, er jo blodets farve og symbolisere energi, det fysiske liv, glæde, begejstring og lidenskabelige følelser, som formentlig også er Paradis’ hensigt – nemlig at vække en speciel følelse hos forbrugerne der søger kvalitetsis fra hjertet. Her vender det også mod sloganet som er ”is produceret med respekt”. Respekt er oftest noget man forbinder med en høj anseelse, som opnås ved at udvise et særligt godt egenskab eller ved en mere speciel indsats – ligesom isproduktionen.

På hjemmesidens forskellige sider er der mange billeder af frisk frugt, som er nyskyllet, nyplukket og saftigt, som fortæller hvordan deres is er produceret med friske råvarer. På nogle af de andre undersider, er der billeder af isen i bæger,

30

https://www.dk-hostmaster.dk/index.php?id=42&query=paradis-
is.dk&submit=S%F8g Besøgt d. 19.12.11

Side 18

HHX

17 som afspejler deres moderne iskoncept. Før i tiden fik man is i vaffel med guf, som nu er blevet erstattet med bæger og uden guf, så man kan smage isens oprindelige smag. Endvidere er der billeder af take-away-bokse, under

”Produkter”, hvor kunderne kan bestille og betale isen online, som viser innovationen i kæden.

På nogle af de andre sider, er der tegninger fra Sarah Hvass. Hun er en

autodidakt maler og tegner^{31}. Hendes tegninger er af unika-isvafler, med små

detaljer og enkelte farver, der er underfundige og underholdende. Bl.a. er der en vaffel, hvor der er en kugle (formentlig) pistacie is, og samtidig har vaflen to sorte prikker som øjne, pænt overskæg, hvid skjorte, en ternet trøje på samt blåt hår; altså is-kuglen er tegnet som et menneske. En anden tegning er af en take-away boks, som har fået to menneskeben, blå shorts og grønne sko på, mens den er ved at ”go away”. Det er humoristisk og samtidig en smule barnligt, hvilket passer godt sammen med resten af hjemmesidens sproglige virkemidler, som vil blive analyseret i næste punkt. Man kan hurtigt fornemme at hendes kunst er inspireret af japansk grafik samt lidt street-art fra New York, hvilket også passer godt med Paradis’ ønske om at blive et internationalt franchisekoncept. Der er endnu en tegning af 6 kugler is, som ligger nede i en take-away boks. De 6 kugler er i forskellige ”hudfarver” og beklædt som mennesker. Den ene kugle er lilla kvinde med stribet hår og overrasket mund.

Den anden kugle er gul dreng med gult glat hår. Der er en blå is, som har en sort gammeldags hat på med sort overskæg. Chokoladekuglen er iklædt butterfly og brunt hår. Der er en grøn is, med prikker i håret og en pibe i munden. Til sidst er der en lilla, med fine læber og kinderødt samt et hjerte i sin favn. Budskabet i denne tegning er Paradis’ kunders forskellighed afspejlet i isenes forskellighed, som alle har tilfælles at de søger kvalitetsis. Alle hudfarver, køn, aldre og

status/beskæftigelse, og heraf kommer de forskellige værdier til udtryk i

tegningerne – netop den forskellighed, der skal være plads til. Tegningens stemning er åbenhed og fællesskab, da der også er nogle pyntende prikker i baggrunden, så det ligner en fest. Modtagerne vil fornemme den forskellighed der er hos Paradis’, altså at is-menneskerne aldrig er den samme, og det hele tiden bliver brugt nye ansigter frem for et fast is-menneske som fremgår på alle reklamer. Samtidig med forskelligheden, bliver der brugt en del farver, som udsender en del signaler om åbenhed. Farver på isene signalere flere smag.

Symbolikken af personliggørelse af isene og de andre produkter gør, at mange vil

31

http://www.gallerioxholm.dk/?page_id=474 Besøgt d. 19.12.11

Side 19

HHX

18 opfatte isene som værende mere personlig og smagsfuld, da de hver især har fået personlige egenskaber.

Ved valget af Sarah Hvass som tegner er kendisargumentet anvendt, hvorved Paradis i en vis udstrækning gør brug af en kendis som popularitetssmittende effekt, for at vise at hun også går ind for konceptet.

- Så afsender er Paradis Is A/S, budskabet er forskellighed, som bliver sendt

gennem hjemmesiden og modtageren er interesserede kunder.

Argumentation

Der bliver brugt en del humor på Sarah Hvass’ tegninger, hvilket også kan ses på

hendes tidligere tegninger til kampagnen^{32}, fx hvor der står det tvetydige

”Iskolde forretningsfolk søges!”. Der står det modsatte af hvad de mener;

Paradis’ søger ikke kyniske FTere, men naturligvis dygtige forretningsfolk der kan sælge et ”iskoldt” produkt og ønsker at blive en del af kæden.

Til kunder: Kigger vi på tegningen af de 6 is-mennesker som det blev talt om i forrig afsnit, kan man se der bliver brugt nonverbal identifikations-argument, hvor kunden mere eller mindre kan identificere sig med de forskellige typer mennesker til ”årets sidste fest”. Det bliver brugt, så kunden føler udsagnet kommer fra en, som er i samme båd og deler samme smag.

De anvender ærlighedsdyden, hvor de siger sandheden om hvordan isen bliver produceret, og prøver at tage kunden helt bag ”kulisserne” for at bekræfte at isen er hjemmelavet (se underemnet Produktion). Endvidere bliver der brugt imagepleje ved Paradis’ fire værdier, som også blev nævnt tidligere i denne opgave, nemlig kvalitet, troværdighed, innovation og socialt ansvar, for at gøre kunden opmærksom på sine dyder. Den sidste værdi er blevet sammenkoblet med ansvarlighedsargumentet.

Pretigeargumentet bliver også anvendt, i forbindelse med historien af virksomheden, hvor der står ”Ideen til Paradis fik Thor, da han arbejde på et italiensk gelateria i Rom”, her bliver der henvist til Thors karriere, hvilket tidligere kendskab han har haft til produktet, og herved kan gøre brug af det i virksomheden. Der bliver brugt udtalelser som argument, som fx ”Friskproduceret is med en cremet konsistens. Smagen er fyldig og naturlig - uden unødige konserveringsmidler” herved de sørget for kunden har vedtaget konceptet uden videre. Der bliver brugt pædagogiske argumenttyper, som fx

32

http://sarahhvass.dk.web6.redhost.dk/?p=1462 Besøgt d. 19.12.11

Side 20

HHX

19 gentagelsesargument indenfor teksten for at forstærke, betone og indprente budskabet om den friske kvalitetsis. Det giver en vis indlæringseffekt hos læseren.

Til potentielle franchisetagere: Der er en sammenhæng mellem billedet af ”Iskolde forretningsfolk søges!” og tekst, da teksten på tegningen symbolisere den potentielles FT’s åbenhed og humor som Paradis kæden benytter sig en del af, og tøjet symbolisere den seriøse side af forretningen, som kæden naturligvis også gør en del ud af. Kigger man under Franchise 🡪 Iskolde forretningsfolk søges på hjemmesiden, kan man allerede ved underemnet fornemme hvilken argumenttype der bliver brugt, nemlig humorargumenttypen, som beskrevet tidligere. Humorargumenttypen begriber de fleste, hvilket også er lykkedes her fordi det lyder intressant. Endvidere bliver talargumentet også brugt, da der står ”33% af alle nystartede virksomheder overlever, 80% af alle nystartede franchise virksomheder overlever”. Det bliver sammenkoblet med polariserings argumentet, fordi Paradis omtaler sig selv som eksponent for det gode på bekostning af de andre virksomheder, herved promenere de deres egne fortræffeligheder. Det er koblet rigtigt godt sammen med talargumentet, fordi tal er meget overbevisende og tillidsvækkende på de fleste samtidig med at Paradis fremhæver sig selv.

Sproglige virkemidler

Generelt er der mange plus-ord gennem hele hjemmesiden, hvor modtageren uden dikkedarer overtager den positive holdning og følelse, som ordene giver udtryk for gennem hele hjemmesiden, såsom frisk, fantastiske smag, fyldig smag, glæd dig selv, bedste is, kvalitet, troværdighed, innovation mm. Der bliver altså brugt mange tillægsord. Sproget ved underemnet til potentielle franchisetagere er spændende og meget positiv. Der står skrevet ”Vores optagelsesproces sikrer at du ved hvad du går ind til, samtidig med vi er sikre på du er den rigtige franchisetager”, herved får FT en positiv følelse af energi, og føler der er et ”sikkerhedsnet” at falde tilbage på, nemlig FG’erens ansvar for at processen med opstart af sin egen butik starter godt. ”Alle er forskellige, men vores uddannelse sikrer, at du er klædt rigtigt på”, her bliver der brugt metafor for tydeliggøre budskabet gennem et billede. Det hjælper også den potentielle FT til at skabe stemninger, fornemmelser og forestillinger om at opnår en tilsvarende virkning, altså at være klædt rigtigt på. Her tales der til fornuften; hvad man får ud af dette, og hvordan når man til måls. Der tales også til følelserne, hvor

Side 21

HHX

20

Paradis’ prøver at sætte ord og realisere den potentielle franchisetagers drøm om at blive ”selvstændig”.

Afsenders intention/hensigt med sitet er, at oplyse kunderne om produktet og

virksomhedens historie samt opbygning. Afsenderen taler om sine visioner, sin hensigt og sit brand gennem hele sitet. Som konklusion kan siges, at hjemmesiden er god og positiv, og man let overtager fornuften bag konceptet samt følelserne af renheden der ligger i produktionen. Fra en skala fra 1-10 vil jeg give hjemmesiden 10, da jeg synes de formår at fange kunder og potentielle franchisetagere på en god måde.

- Fordele og ulemper ved franchising indenfor is-branchen

Generelt er der flest fordele ved franchising, men de kan også vendes om, og blive til ulemper for en af parterne, hvis det ikke er i balance.

FT skal selv betale opstartkapital, fx i forbindelse med inventarer såsom ismaskine, isdisk mm. for Paradis, og dette er naturligvis både en fordel og en ulempe for begge parter. For Hjem-Is er der meget høje omkostninger til biler, diesel og bemanding, så der skal være betydeligt salg for at det er rentabelt. FT har stor risiko i dette og der vil formentlig gå en periode før regnskabet viser afkast, men samtidig bliver han mere opsat på at arbejde hårdt. FG behøver ikke binde forretning og derfor er det ingen belastning for ham, så hvis is-forretningen bliver et tab berører det ikke direkte FG, og han mistet intet på inventarerne. En anden fordel ved franchising er også at markedsføring på det lokale marked giver oftest større resultater, da FT har mere kendskab til miljøet i lokalområdet og kender de rigtige markedsføringskanaler, den rigtige lokalitet, bedre til at gøre forretningen mere attraktiv og mere synlig mm. for at sælge isen det rette sted.

Butiksansvaret vil ligge hos FT, og FG har mere tid til positive aktiviteter, som kan være med til at udvikle systemet yderligere. Det skaber nytænkning fra alle hjørner, drive og ikke mindst nogle dedikerede ildsjæle. Jeg vil ikke mene, at Paradis’ koncept ville ikke kunne gøres rentabelt på anden måde, og heller ikke for Hjem-Is, da det netop er disse typer mennesker som kan få regnskabet til at give afkast, og det vil være svært for en ansvarlig som ikke er i lokalområdet, da man skal have meget godt kendskab til kunderne i lokalområdet. Omvendt kan disse typer af drive-mennesker også være svære at arbejde sammen med. De typiske franchisetagere er entreprenør typer, som har deres egen holdning til hvordan tingene bedst skal køre. Er FG og FT ikke enige om, hvordan konceptet

Side 22

HHX

21 er skruet sammen gennem kontrakten, som jo er arbejdsgrundlaget mellem FG og FT, kan der komme store uoverensstemmelser. Fx da en FT ikke overholdte

krav om hygiejnekursus^{33}. Men overordnet er forretningsformen holdbar, hele

80% nystartede franchise-virksomheder overlever, hvorimod kun 33% nystartede

virksomheder overlever^{34}.

Er kontrakten ikke fyldigt nok, og FG har valgt en forkert FT, kan det blive et langt og uønsket partnerskab, fordi FT ikke kan opsiges så længe de regler der står i kontrakten er vedligeholdt, men hvis han har gjort noget udover kontrakten, kan der ikke afsiges, fordi det ikke står beskrevet i kontrakten.

FT betaler årligt, månedligt, procentvis – afhængig af aftale med FG – et royalty beløb. Royalty skal derudover dække FG udgifter til servicering af alle FT og udvikling af konceptet. Hvis begge parter ikke er enige, kan det gå hen og blive

en uoverensstemmelse. Fx hvis franchiserne i Paradis ikke føler, han/hun får

ligeså meget igen, som han betaler. Men, med den rette kontrakt og et godt samarbejde, vil det give gode resultater for både FG og FT. Med franchisemodellen vil butiksbestyrerne selv stå med det økonomiske ansvar, og hermed have et økonomisk incitament og gøre deres bedste for at opnå succes.

- Konklusion

Der kan efter brancheanalysen konkluderes at is-branchen er svær at komme ind på, da leverandørernes forhandlingsstyrke er høj og trussel fra substituerende produkter er også høj, mens kundernes forhandlingsstyrke og trussel fra potentielle indtrængere er middel. Hvis man vil have succes på dette marked, vil det betale sig bedst at have en nichevirksomhed, hvilket franchisekonceptet kan være med til at muliggøre. Hos Paradis’ kræver iskonceptet en del knowhow at udføre, og ved hjælp af franchising har det gjort deres forhandlingsstyrke stærk blandt andre nichevirksomheder. Paradis’ hjemmeside er troværdig og formår at ramme både kunder og potentielle franchisetagere med deres argumentation og sproglige virkemidler. Alt i alt, må der konkluderes at franchising inden for denne branche er effektiv, så længe kontrakten mellem franchisegiver og franchisetager er i god orden.

33

http://www.bt.dk/danmark/ansatte-sov-roeg-og-drak-hvor-isen-blev-lavet Besøgt d. 19.12.11

34

http://www.franchiseforeningen.dk/Default.aspx?LanguageId=2&FolderId=86&ArticleId=761

Besøgt d. 19.12.11

Side 23

HHX

22

- Kildeliste/litteraturliste

Bøger:

- Allentoft, Toke: Franchising. 1. udg. EC-1 Scandinavia aps, 2001. (Bog)

- Ardendorff: Franchising i praksis. 1. udg. Børsen bøger, 1991. (Bog)

- Trojel, Thomas m.fl.: Afsætning, Niveau A, Bind 1. 1. udg. Trojka , 2007. (Bog)

- Trojel, Thomas m.fl.: Afsætning, Niveau A, Bind 2. 1. udg. Trojka , 2007. (Bog)

- Bregendahl, Michael m.fl.: Afsætning 1. 1. udg. Systime, 2010. (Bog)

- Allentoft, Toke m.fl.: Franchising. 1. udg. Børsens Forlag, 2006. (Bog) Hjemmesider:

http://www.paradis-is.dk/index.php?content=page&code=137
http://www.business.dk/detailhandel/problemer-i-paradis
http://www.danskisindustri.dk/script/site/page.asp?artid=21
http://www.euromonitor.com/ice-cream-in-denmark/report
http://www.nestle.dk/aboutus/Pages/Historia.aspx
http://www.euromonitor.com/ice-cream-in-denmark/report
http://www.isabellais.dk/dk/index.php?loc=99&submenutab=16
http://www.gallerioxholm.dk/?page_id=474
http://sarahhvass.dk.web6.redhost.dk/?p=1462
http://www.franchiseforeningen.dk/Default.aspx?LanguageId=2&FolderId=86&ArticleId=761

Artikler:

http://samvirke.dk/forbrug/artikler/voldsom-stigning-ispriser.html
http://www.tvmidtvest.dk/indhold/polar-skifter-navn
http://www.business.dk/foedevarer/amerikansk-koncept-aabner-i-tivoli
https://www.dk-hostmaster.dk/index.php?id=42&query=paradis-
is.dk&submit=S%F8g
http://www.bt.dk/danmark/ansatte-sov-roeg-og-drak-hvor-isen-blev-lavet

Dokumenter:

http://www.dkpto.dk/publikationer/tidender/vtid0330_230703.pdf
http://www.danskisindustri.dk/Files/Oekonomisk_analyse_LR_011211.pdf

Økonomisk rapport:

http://www.danskisindustri.dk/Files/Oekonomisk_analyse_LR_011211.pdf

Årsrapporter:

Erhvervs- og selskabsstyrelsen: Årsrapport for 2010. Paradis Danmark A/S,

31.12.10

Side 24

HHX

23

Bilag

Figur 1: En succesfuld forretningsform. Allentoft, Toke m.fl.: I: Franchising. 1.

udg. Børsens Forlag, 2006. side 11-12, figur 1.

Figur 2.

Figur 3.

http://www.danskisindustri.dk/Files/Oekonomisk_analyse_LR_011211.pdf

Figur 4.

http://www.danskisindustri.dk/Files/Oekonomisk_analyse_LR_011211.pdf

Figur 5,

http://www.danskisindustri.dk/Files/Oekonomisk_analyse_LR_011211.pdf

Figur 6

http://www.danskisindustri.dk/Files/Oekonomisk_analyse_LR_011211.pdf

Figur 7:

Figur 8:

Figur 9:

Figur 10:

Figur 11: