SOP om Scandinavian Tobacco Group i Virksomhedsøkonomi A og Finansiering B

Side 1

2016

Kasper Lykke Larsen, HH3FIN

HHX 3. år

Studieretningsprojekt

Virksomhedsøkonomi A og Finansiering B

HHX 3. år

Side 2

Abstract

This study examines an investment in new production equipment, considered by the company Scandinavian Tobacco Group Assens. Investments are very important for a company since they help the company grow and adapt. The purpose of this study is to figure out if the investment is profitable. Multiple conditions impact the choice of financing this investment, such as key numbers from the annual report along with the pros and cons of financing with different kinds of capital. This study also analyzes and describes the investment along with various factors included in the calculations of an investment. By examining various factors such as the interest rate on the calculation along with the earnings and payouts connected to the investment it becomes obvious that it contains relatively low risk. The investment produces a very satisfying result, even after ten years. An analysis of other non-economic conditions, which affect the choice of investing, shows an overweight of benefits. Some of these benefits include: lower costs, better work ethics and a more efficient production. Finally this assignment assesses whether Scandinavian Tobacco Group Assens should proceed with this investment. With the positive results of the calculations in the study, along with the low amount of cons, in mind, the study ends with the conclusion that the investment should be carried out.

Side 3

Indhold

1. Indledning ...................................................................................................................................................... 1

2. Virksomhedskarakteristik af STG Assens ....................................................................................................... 2

2.1. STGs investeringspolitik .......................................................................................................................... 2

3. Finansieringsmuligheder ............................................................................................................................... 3

3.1. Finansiering med egenkapital ................................................................................................................. 3

3.2. Finansiering med fremmedkapital.......................................................................................................... 4

3.3. Andre forhold ......................................................................................................................................... 4

4. Beskrivelse af investering .............................................................................................................................. 5

4.1. Hvordan bliver det gjort nu? .................................................................................................................. 5

4.2. Den nye investering ................................................................................................................................ 5

5. Valg af finansiering ........................................................................................................................................ 6

6. Valg af kalkulationsrente ............................................................................................................................... 7

6.1. Lånerenten/Markedsrenten ................................................................................................................... 7

6.2. Alternativrenten ..................................................................................................................................... 8

6.3. Risiko/Tidshorisont ................................................................................................................................. 8

6.4. Inflation .................................................................................................................................................. 9

6.5. Endelig kalkulationsrente ....................................................................................................................... 9

7. Beregning af investeringen ............................................................................................................................ 9

7.1. Nettobetalingsstrøm .............................................................................................................................. 9

7.2. Likviditetssammenligning ..................................................................................................................... 10

7.3. Beregning af kapitalværdien ................................................................................................................ 11

7.4. Følsomhedsberegninger og kritiske værdier ........................................................................................ 12

7.5. Intern rente .......................................................................................................................................... 13

8. Andre forhold .............................................................................................................................................. 14

9. Vurdering af investering .............................................................................................................................. 16

9.1. Finansiering .......................................................................................................................................... 16

9.2. Investering ............................................................................................................................................ 16

9.3. Payback ................................................................................................................................................. 17

10. Konklusion ................................................................................................................................................. 18

11. Kildeliste .................................................................................................................................................... 20

12. Liste over bilag ........................................................................................................................................... 21

Side 4

1

1. Indledning

I denne opgave vil jeg behandle emnet investering, nærmere bestemt en konkret investering for en virksomhed. For at en virksomhed kan vokse og udvikle sig, er det essentielt, at den investerer.

Investeringer giver virksomheden mulighed for at forøge sin kapacitet, effektivisere sin produktion, opdatere sit udstyr og mange andre ting. En investering kan dog også give bagslag.

Dette skyldtes, at en given investering ofte er irreversibel. Derfor er det meget vigtigt, at virksomheden grundigt overvejer og tager stilling til om denne investering er nødvendig og om den kan betale sig. Investeringen drejer sig i dette tilfælde om en rationaliseringsinvestering i et produktionsanlæg til yderligere påsætning af advarsler hos virksomheden STG Assens.

Ud fra min opgaveformulering kan det ses, at det er dette jeg vil beskæftige mig med i denne opgave [1]. Jeg vil starte denne opgave med at udarbejde en virksomhedskarakteristik af Scandinavian Tobacco Groups afdeling i Assens. Efter dette vil jeg redegøre for hvilke muligheder virksomheden har for at finansiere deres investeringsprojekt med fremmedkapital og hvilke forhold der spiller ind i valget. Jeg vil afslutte den redegørende del af min opgave med at beskrive hvilken investering STG Assens overvejer at gennemføre.

Med baggrund i disse redegørelser vil jeg analysere og beregne selve investeringen for at finde ud af om den er lønsom. Til sidst vil jeg vurdere og konkludere på om STG Assens bør gennemføre denne investering og beskrive hvilken andre eksterne og interne forhold der kan spille ind i den endelige beslutning.

Til besvarelse af denne opgave, som er skrevet i fagene virksomhedsøkonomi A og finansiering B, vil jeg benytte mig af relevant metode [2]. Til løsning af min opgave vil jeg benytte mig af flere forskellige kilder, blandt andet årsregnskabet for STG Assens, informationer omkring investeringen udleveret af virksomheden [3], samt mine fagbøger for at få relevant information omkring emnet investering.

1

Se bilag 1: Opgaveformulering.

2

ZBC studieportal. Udgivet af ZBC handelsgymnasiet.

Internetadresse:https://sites.google.com/site/zbcstudieportal/metoder/fagenes-metoder/virksomhedsoekonomi-

metode - Besøgt d. 29.1.2016 (Internet).
3

Se bilag 2: Investerings info.

Side 5

2

2. Virksomhedskarakteristik af STG Assens

Assens tobaksfabrik blev stiftet i 1864 af Georg Gundersen [4]. Fabrikken har siden da udvidet og har fokuseret mest på rulletobak tobak og pibetobak. I 1990 blev 50 % af virksomheden opkøbt af Scandinavian Tobacco Group og skiftede navn til Orlik Tobacco Company. I 2008 opkøbte STG resten af Orlik og fabrikken har siden da været kendt som STG Assens [5]. I dag har Afdelingen i Assens udviklet sig til at være en af de største spillere på verdensmarkedet, når det kommer til produktion af pibetobak. Udover fabrikken i Assens ligger der endnu en fabrik i Holstebro. Hvor der i Assens fokuseres på fremstilling af pibetobak, bliver der i Holstebro produceret finskåret tobak. STGs hovedmarkeder er USA og Europa, hvor de har ledende positioner indenfor de fleste

af deres markeder^{6}.

”Kort fortalt er selskabet størst i USA på håndrullede cigarer, størst i Europa på maskinfremstillede cigarer og finskåren tobak og nummer et i verden for pibetobak”

- Claus Skovhus, Business.dk^{7}

STG Assens er et datterselskab af det store tobaksselskab Scandinavian Tobacco Group, som er

ejet af Skandinavisk Holding A/S og Swedish Match^{8}. STG Assens havde i 2014 en omsætning på

cirka 811 millioner kroner og et resultat på 120,5 millioner kroner. Udover dette havde STG Assens i 2014 en balance på cirka 1,6 milliarder kroner og 241 ansatte [9].

2.1. STGs investeringspolitik

Som virksomhed er det en god ide at have en investeringspolitik. Den kan hjælpe virksomheden med at havde nogle overordnede retningslinjer, for hvilke krav en investerings skal opfylde. Den kan for eksempel sige noget om prisen på en investering, eller størrelsen af den. Hos STG Assens er den investeringspolitik meget simpel og enkel. Den hedder Payback politikken.

Investeringspolitikken går ud på at STG Assens har sat nogle grænser for hvor lang tid en

4

Assens Tobaksfabrik historie. Udgivet af AG Snus. Internetadresse: http://agsnus.com/about-ag-snus/history/ -

Besøgt d. 29.1.2016 (Internet).
5

STG Assens. Udgivet af Scandinavian Tobacco Group. Internetadresse: http://www.st-group.com/en/about/our-

companies/holstebro#start - Besøgt d. 29.1.2016 (Internet).
6

Scandinavian Tobacco Group: Annual Report 2014. Side 4-5. 1. udg. STG, 2015. (Bog).

7

En farlig nydelse. Udgivet af Business.dk. Internetadresse: http://www.business.dk/industri/en-farlig-nydelse-

fortaellingen-om-danmarks-naeste-boersselskab - Besøgt d. 8.2.2016 (Internet).
8

Se bilag 3: Ejerskab af STG.

9

Regnskab STG Assens. Udgivet af Proff Business Finder.

Internetadresse:http://www.proff.dk/regnskab/scandinavian-tobacco-group-assens-
as/assens/tobaksproduktion/3/ - Besøgt d. 4.2.2016 (Internet).

Side 6

3 investering må være om at tilbagebetale sig selv [10]. Bilaget viser altså, at der er tre niveauer til investeringer i STG. Hvis det man bruger på en investering er to år eller færre om at tjene sig selv ind igen, skal man helt sikkert gennemføre investeringen. Hvis investeringen derimod er omkring tre år om det, er det en investering der skal genovervejes. Hvis investeringen til gengæld er over fire år om at tjene sig selv ind, skal den ikke gennemføres. Dette er en meget kontant politik, som godt kan være lidt hård, men den sikrer at STG Assens hurtigt får deres penge ind igen, og investeringspolitikken undgår også en alt for lang pengebinding i investeringen.

3. Finansieringsmuligheder

Som det kan ses ud fra bilag 2 skal der bruges 2.5 millioner kroner til en investering i et anlægsaktiv (et produktionsanlæg). Dette er penge som Scandinavian Tobacco Group Assens skal finde på en eller anden måde. Det første valg opstår ved om de skal benytte sig af finansiering med egenkapital (intern finansiering) eller fremmedkapital (ekstern finansiering).

3.1. Finansiering med egenkapital

Et aktieselskab har flere muligheder for at skaffe egenkapital til deres investeringer. Scandinavian Tobacco Group kan for eksempel vælge at udstede flere aktier til en fordelagtig kurs. Dette vil tilføre ekstra kapital til virksomheden, hvilket kan benyttes til at betale den nye maskine. Denne metode virker dog ikke sandsynlig, da udvidelse af aktiekapital er en lang og avanceret process som skal gennem topledelsen i koncernen. Det er usandsynligt at det kan betale sig at gennemgå sådan en process for at samle penge til at anlægsaktiv til STG Assens.

Alternativt kan virksomheden vælge at trække på nogle af sine kapitalreserver. Disse reserver kan for eksempel komme fra at STG vælger at konsolidere og tilbageholde et eventuelt aktieoverskud [11]. Dette giver dog en risiko for at aktionærerne i virksomheden kan blive utilfredse siden noget at deres udbytte tilbageholdes til en investering.

Alt i alt, når virksomheden er så stor og investeringsprojektet er så relativt begrænset, er finansiering med egenkapital en besværlig og tidskrævende mulighed.

10

Se bilag 4: Investeringspolitik.

11

Frølich, Henrik: Finansiering. Side 297. 1. udg. Systime, 2011. (Bog).

Side 7

4

3.2. Finansiering med fremmedkapital

Ved finansiering med fremmedkapital er der en del forskellige måder at gøre det på. Man kan direkte låne pengene fra en bank, med en af de tre amortisationsformer: Annuitet, stående eller serie. Valget mellem disse tre former for amortisation gør, at man kan tilpasse ydelsen på lånet til nogenlunde at passe sammen med indtjeninger på investeringen, hvilket er en god ide så man ikke ender med bare at have penge liggende eller mangle dem [12].

Hvis en virksomhed for eksempel låner penge til at investere i udvikling af nye produkter (Research and Development), kan den vælge at amortisere med et stående lån. På den måde undgår virksomheden at skulle betale ydelse på lånet, mens produktet stadigvæk er i udviklingsfasen og ikke tjener nogle penge.

Andre alternativer til finansiering af anlægsaktiver ved hjælp af fremmedkapital er leasing eller træk på kassekreditten. Ved leasing lejer man blot den pågældende maskine. På langt sigt er dette ofte noget dyrere end at købe maskinen fra starten af, men leasing gør det lettere for virksomheden at følge med tiderne. Hvis der kommer en mere avanceret og effektiv model ud af den pågældende maskine, kan virksomheden blot stoppe med at lease den oprindelige maskine og begynde at lease den nye og mere effektive maskine. På den måde kan virksomheden konstant

have det mest ”up to date” udstyr på markedet^{13}.

En kassekredit er en meget fleksibel finansieringsmulighed. Det er en konto som en virksomhed har i sin bank, hvorfra den kan trække penge til forskellige formål. Den effektive rente på en kassekredit kan dog blive meget høj, hvis man ikke udnytter kassekreditten fuldt ud [14], hvilket kan være svært afhængig af størrelsen på kreditten. Kassekreditten benyttes også for det meste til betaling af kortfristede gældsforpligtelser, hvilket lån til denne investering ikke går ind under.

3.3. Andre forhold

I det regnskab jeg har adgang til fra STG Assens er det ikke muligt at se de finansielle omkostninger. Dette kunne ellers have været interessant da jeg så ville kunne beregne virksomhedens gældsrente. Ud fra om den var større eller mindre end afkastningsgraden, kunne jeg se om STG Assens tjener på at arbejde med gæld. I så fald ville det være et forhold der talte for

12

Frølich, Henrik: Finansiering. Side 351-352. 1. udg. Systime, 2011. (Bog).

13

Frølich, Henrik: Finansiering. Side 323. 1. udg. Systime, 2011. (Bog).

14

Se bilag 5: Eksempel på effektiv rente ved kassekredit udnyttelsesgrader.

Side 8

5 at finansiere investeringsprojektet via fremmedkapitel. STG Assens har også en meget god likviditetsgrad og soliditetsgrad, hvilket betyder at virksomheden kan stå fast og godt tåle tab [15].

4. Beskrivelse af investering

4.1. Hvordan bliver det gjort nu?

Hos Scandinavian Tobacco Group Assens bliver der produceret pibetobak. Dåserne til tobakken bliver hentet udefra hos en leverandør, men i Assens står de selv for at pakke tobakken og sætte de nødvendige etiketter og advarsler på deres produkter, en process der bliver mere og mere besværlig, jo mere lovgivning der kommer.

På STG Assens’ halvtreds grams dåser har påsætningen af etiketter indtil nu foregået næsten automatisk. Her ses en omkostningsoversigt for STG Assens’ 50 grams dåser [16]. Maskiner klarer hele processen, med pakning og påsætning af etiketter og advarsler, på nær det sidste skridt. Her skal der sættes en advarsel på siden af dåsen. Det er en besværlig advarsel at sætte på, som der hidtil ikke har været den tilgængelige teknologi til at klare med maskiner. Derfor er de sidste advarsler sat på af medarbejdere, en dyr og langsom process.

Der er altså lige nu to medarbejdere til at passe den maskine som klarer pakning og påsætning af de fleste advarsler og yderligere tre medarbejdere til at påsætte den sidste advarsel på dåsen. Det er nødvendigt at have tre medarbejdere, som tilsammen hver dag sætter advarsler på 8100 dåser, for at kunne imødekomme de to millioner dåser som der sælges på et år [17]. Selv med dette tempo er det ikke helt nok da 8100 dåser om dagen, 245 dage om året kun giver 1.984.500 stk. Derfor kører der en uge om året et aften hold der laver de resterende 15.500 dåser.

4.2. Den nye investering

Efter lang tids venten, har producenten af etiketmaskiner endelig fundet ud af at lave en maskine der kan sætte etiketter på siden af dåser. Hos STG er de meget interesseret i at få fat i denne maskine. Maskinen kan oven i købet laves som en tilbygning til den eksisterende maskine. På den måde kan de samme to mennesker som står og passer maskinen nu, også passe den efter

15

Regnskab STG Assens. Udgivet af Proff Business Finder.

Internetadresse:http://www.proff.dk/regnskab/scandinavian-tobacco-group-assens-

as/assens/tobaksproduktion/3/ - Besøgt d. 4.2.2016 (Internet).
16

Se bilag 6: Omkostningsoversigt 50 grams dåser.

17

Se bilag 2: Investeringsinfo.

Side 9

6 tilbygningen er købt. Hos STG Assens ville de altså spare de tre medarbejdere som sidder og sætter etiketter på nu. Virksomheden har regnet på det og har fundet frem til at overgangen fra manuel påsætning af advarslerne til automatisk (altså en besparelse af de tre medarbejdere) påsætning, vil resultere i en sænkelse af produktets variable enhedsomkostninger lig med, hvad det koster at have de tre medarbejdere til at påsætte dem nu, altså 0,7 kroner pr. dåse. De variable enhedsomkostninger vil altså sænkes fra 10,45 til 9,75 kroner.

Resultatet af denne investering er altså at Scandinavian Tobacco Group Assens’ produktion vil blive mere effektiv. Denne investering er derfor en rationaliseringsinvestering. Den nye tilbygning koster 2,5 millioner kroner og har en forventet levetid på ti år. Efter denne levetid, forventes det at maskinen har en scrapværdi på 25 tusinde kroner. Der forventes en vedligeholdelse af maskinen

på 200 tusinde kroner årligt^{18}.

Tilbygningen kommer til at blive indstillet, så den producerer med samme hastighed som selve maskinen den bliver tilbygget på. På den måde undgås der, at tilbygningen eller den gamle maskine fungerer som flaskehalse.

5. Valg af finansiering

Som der blev redegjort for i afsnit 3.1. er det ikke hensigtsmæssigt eller praktisk for Scandinavian Tobacco Group Assens at benytte sig at deres egenkapital for at finansiere dette investeringsprojekt. Projektet er simpelthen for småt til, at berettige alle de udfordringer der vil følge ved at finansiere med egenkapital.

Valget lander derfor på at STG Assens skal benytte sig at fremmedkapital for at købe denne nye maskine til deres produktion. Virksomheden vælger ikke at lease denne maskine. Grunden til dette er at de planlægger at have maskinen indtil den er slidt ned. Der er altså ikke planer om at udskifte den inden for en del år. Derfor vil leasing vise sig at være alt for dyrt på den lange bane og STG Assens vil være bedre tjent med at købe maskinen. Det er også usandsynligt at sådan et nicheprodukt som denne maskine, er tilgængelig for leasing. Virksomheden vælger altså at benytte sig af lån til at finansiere denne investering. Valget ligger mellem et annuitetslån, et serielån og et stående lån. Da denne investering ikke kommer til at tage lang tid at installere på

18

Se bilag 2: Investeringsinfo.

Side 10

7 fabrikken, vil den begynde at trække penge hjem forholdsvist hurtigt. Derfor kan STG også begynde at afdrage på lånet med det samme. Af den grund bliver stående lån fjernet fra mulighederne. STG Assens ender med at vælge et annuitetslån. Det skyldtes til dels, at der ikke er noget tegn på at salget af deres pibetobak vil falde i de kommende år [19], det ville ellers kunne retfærdiggøre den faldende ydelse på et serielån. Udover det vælges annuitetslånet, da det har en fast ydelse, som passer med deres prognose for tobaksproduktet, der forudsiger et fast salg og dermed indtjening hvert år.

Virksomheden vælger at tage et finanslån på 2,5 millioner kroner til kurs 95. Lånet forrentes med 6

% p.a. og det skal amortiseres over 10 år. For at beregne den effektive rente (som vi skal bruge til fastsættelsen af vores kalkulationsrente) på lånet, skal vi kende låneprovenuet og den årlige terminsydelse, hvilke kan beregnes således:

• Låneprovenu: 𝑘𝑟. 2.500.000 𝑎 𝑘𝑢𝑟𝑠 95 = 𝑘𝑟. 2.375.000.
• Årlig terminsydelse: 𝑘𝑟. 336.669,90^{20}.

Den effektive rente på lånet beregnes til 6,9 % [21]. STG Assens ender så med i sidste ende at skulle

finansiere fem procent af lånet (2.500.000 − 2.375.000 = 𝑘𝑟 125.000) med egenkapital.

6. Valg af kalkulationsrente

En kalkulationsrente kan betragtes som virksomhedens krav til hvad investeringen skal indtjene.

Det skal forstås som at investeringen, udover at tjene sig selv hjem, også skal tjene det mere ind, som kalkulationsrenten er fastsat på. Når man skal fastsætte en kalkulationsrente er der flere forskellige forhold man kigger på.

6.1. Lånerenten/Markedsrenten

Det første forhold er lånerenten. Hvis man låner til sin investering er det jo en god ide at sikre sig at denne investering, udover at betale sig selv ind igen, også tjener mere end hvad man har betalt i rente for at låne pengene. Det var derfor at vi skulle beregne den effektive rente ved STGs

19

Cigarette use down, but loose tobacco and cigars becoming more popular. Udgivet af CBS News.

Internetadresse:http://www.cbsnews.com/news/cdc-cigarette-use-down-but-loose-tobacco-and-cigars-becoming-

more-popular/ - Besøgt d. 1.2.2016 (Internet).
20

Se bilag 7: Beregning af terminsydelse og effektiv rente.

21

Se bilag 7: Beregning af terminsydelse og effektiv rente.

Side 11

8 annuitetslån. Hvis STG Assens havde finansieret med egenkapital kunne de havde inkluderet markedsrenten i samfundet, for på den måde at se hvad de kunne have tjent på pengene, hvis de var blevet lagt i obligationer i stedet for. Efter det første forhold ligger vi altså på en kalkulationsrente på cirka syv procent, cirka det samme som vores effektive rente på annuitetslånet.

6.2. Alternativrenten

Det næste man kigger på er alternativrenten. Det kunne for eksempel være hvis nu STG Assens havde en anden investering på bordet, men ikke kapital nok til at gennemføre begge to. Så ville virksomheden selvfølgelig sørge for at den forrentning de ville havde opnået på den anden investering bliver indregnet i denne, for på den måde at være sikre på, at den aktuelle investering rent faktisk bedre kan betale sig. STG Assens har overvejet at investere i et nyt lagersystem i ekspeditionen (forsendelse og modtagelse af varer), som skulle gøre håndteringen af varer mere effektiv. Denne rationaliseringsinvestering ville dog kun give en forrentning på tre procent. Den medregner vi i vores kalkulationsrente, hvilket bringer os op på ti procent.

6.3. Risiko/Tidshorisont

Det tredje forhold man kigger på, er risikoen forbundet med investeringen. Jo højere en risiko der er, jo højere en kalkulationsrente for at retfærdiggøre den. Hvis denne investering havde været en ekspansionsinvestering, hvor man brugte en masse penge på at bringe et nyt tobaksprodukt ud på et marked, der bliver mere og mere trængt i forhold til lovgivning (Se TPD (Tobacco Products Directive) [22], et lovforslag der træder i kraft d. 20. maj 2016, hvilket gør specielt markedsføring af tobak meget mere besværligt), så ville det medføre en meget høj risiko, som selvfølgelig skulle medregnes i kalkulationsrenten. I dette tilfælde er STG Assens’ investering dog en rationalisering af forskellige produkters produktionsproces, som i forvejen er veletablerede på markedet [23]. Det eneste der taler for en højere risiko, er det relativt lange tidsforløb på investeringen (ti år). Derfor lægges der kun to procent oven i kalkulationsrenten, hvilket bringer os op på tolv procent.

22

The Tobacco and Related Products Regulations 2016. Udgivet af gov.uk.

Internetadresse:https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/440989/SI_tobacco

_products_acc.pdf- Besøgt d. 1.2.2016 (Internet).
23

Scandinavian Tobacco Group: Børsprospekt (kort version). Side 9. STG, 2015. (Bog)

Side 12

9

6.4. Inflation

Det sidste forhold der kigges på er inflationen i samfundet. STG Assens vil jo gerne sikre sig at den fortjeneste som den opnår på sin investering også har taget højde for den naturlige inflation i samfundet. Det samme gælder ved markedsrenten, som bliver højere jo større den forventede inflation er i samfundet. Det er især relevant hvis STG havde valgt at finansiere ved egenkapital.

Det valgte virksomheden ikke, men inflationen har stadig en virkning på den fortjeneste som STG Assens kan opnå på deres investering. Forventningen for inflationen de næste par år fra den Europæiske Central Bank (ECB), er at den holder sig omkring 1,7 % [24]. Siden STG Assens som sagt ikke valgte egenkapital som finansieringsgrundlag vælger de at hæve deres kalkulationsrente med halvanden procent.

6.5. Endelig kalkulationsrente

Den endelige kalkulationsrente blev altså på 13,5 %. Det er en forholdsvis lav kalkulationsrente, hvilket igen skyldtes en blanding af at investeringen har en ret lav risiko og at alternativet til denne investering ikke havde en særligt god forrentning. Udover dette har STG Assens også fået en god rente på deres finanslån. Noget som trækker kalkulationsrenten op er den lange tidshorisont, samt inflationsniveauet i samfundet.

7. Beregning af investeringen

I dette afsnit af min SRP, vil jeg beregne kapitalværdien ved investeringen. Dette gøres selvfølgelig for at finde ud af om investeringen er lønsom, når man forrenter den med den beregnede kalkulationsrente, der i vores tilfælde er 13,5 procent. Det første jeg skal gøre i forbindelse med denne beregning er at opstille en nettobetalingsstrøm, altså en oversigt over forskellen mellem indbetalinger og udbetalinger, som resultat af denne investering.

7.1. Nettobetalingsstrøm

I en rationaliseringsinvestering betragtes indbetalinger/indtjening som det en virksomhed har

sparet på at foretage denne nye investering. I STG Assens’ tilfælde spares der tre medarbejdere hvilket, som skrevet i afsnit 4.2., forventes at sænke de variable enhedsomkostninger fra 10,45 til

9,75 kroner. Til denne indtjening skal der også ligges en eventuel besparelse i de kontante

24

ECB løfter vækstprognose og sænker inflationsprognose. Udgivet af Børsen.

Internetadresse:http://investor.borsen.dk/artikel/1/315855/ecb_loefter_vaekstprognose_og_saenker_inflationsprog

nose.html - Besøgt d. 1.2.2016 (Internet)

Side 13

10 kapacitetsomkostninger. I vores tilfælde er det dog ikke en besparelse. Det skyldtes at kapacitetsomkostningerne for 50 grams dåserne før investeringen bestod af vedligeholdelse af den oprindelige maskine. Nu skal der så medregnes vedligeholdelsen på den nye tilbygning, hvilket forventes at beløbe sig til 200 tusinde kroner om året. Denne investering skaber altså både indtjening og udbetalinger (udbetalinger udover investeringssummen).

Her ses nettobetalingsstrømmen udfyldt for investeringen i tilbygningsmaskinen [25]. Indtjeningen er beregnet ud fra at STG Assens’ afsætning er på to millioner dåser. Som skrevet i afsnit 4.1. bliver

15.500 dåser hvert år produceret på et aftenhold. Disse dåser er, efter investeringen, blevet 0,8 kroner billigere pr. stk., da aftenarbejderne hos STG Assens er lønnet højere end de er om dagen.

De resterende 1.984.500 dåser, der bliver fremstillet indenfor de normale arbejdstimer bliver 0,7

kroner billigere. Indtjeningen hvert år, kan derfor opgøres som 0,7 ∗ 1.984.500 + 0,8 ∗ 15.500 =

𝑘𝑟. 1.401.550. Efter maskinen har været i brug i ti år er nettobetalingsstrømmen på cirka 9,5 millioner. Det ser ud af meget, men det er vigtigt at huske at vi ikke er begyndt at forlange en forrentning eller tilbagediskontere endnu, ved hjælp af vores kalkulationsrente. Dette kommer til at gøre en stor forskel, da penge om ti år ikke er det samme værd som de er i dag.

7.2. Likviditetssammenligning

Ved at lave en likviditetssammenligning mellem investeringens betalingsstrøm og den finansiering virksomheden har benyttet, kan man få et godt overblik over hvorvidt betalingerne passer overens og om de følges ad. For eksempel kan en virksomhed afgøre om den kommer til at gå i minus et enkelt år hvis lånets ydelse overstiger investeringens betalingsstrømme, på den måde kan virksomheden forberede sig i god tid og være klar over at der måske skal lægges noget overskud til side fra tidligere år.

Her ses en likviditetssammenligning for STG Assens, lavet på baggrund af investeringen i maskintilbygningen og annuitetslånet taget for at finansiere projektet [26]. På grund af den høje indtjening på investeringen og den relativt lave ydelse på annuitetslånet, er differencen godt i det positive hele vejen igennem.

25

Se bilag 8: Nettobetalingsstrøm.

26

Se bilag 9: Likviditetssammenligning.

Side 14

11

STG Assens kan altså konkludere at tilbagebetaling af lånet ikke vil blive noget problem på noget tidspunkt i løbet af dets løbe tid. Grunden til den faste betalingsstrøm er selvfølgelig, at der i prognoserne for salget af 50 grams dåser tobak, ikke er forudset nogen svingninger i salget af produktet, derfor er betalingsstrømmen konstant. Lånets ydelse er ligeledes også konstant siden det er et annuitetslån, hvilke er kendetegnede ved en konstant ydelse, som STG Assens har taget.

Hvis prognosen for salget af dåser kommer til at ændre sig over de næste ti år, er det en god ide at holde denne likviditetssammenligning opdateret for løbende at sikre sig, der ikke opstår nogen betalingsproblemer.

Havde STG Assens stået i en situation hvor der var flere konkurrencedygtige lån at vælge imellem, kunne de have benyttet sig at et likviditetsforløb, for at sammenligne hvilket lån der ville passe bedst sammen med betalingsstrømmen af investeringen.

7.3. Beregning af kapitalværdien

En af de sidste og mest afgørende beregninger man laver på en investering er beregning af kapitalværdien. Kapitalværdien viser, hvis den er negativ, at investeringen ikke kan leve op til den forrentning der er bestemt af kalkulationsrenten. Hvis den til gengæld er positiv, viser satsen den mængde penge der er i overskud efter både investeringen og forrentningen er betalt. Denne værdi kan altså ses som den endelige test for om en investering er lønsom eller ej.

Her ses en udregning af kapitalværdien på basis af nettobetalingsstrømmen for rationaliseringsinvesteringen i STG Assens’ produktion [27]. Som det kan ses fås kapitalværdien til kr.

3.898.712,76. Det betyder at denne investering, udover at have betalt sig selv tilbage og indtjent forrentningen fra kalkulationsrenten på 13,5 %, også har tjent næsten fire millioner kroner som overskud til STG Assens. Tallet er fundet ved at multiplicere nettobetalingsstrømmen for hvert år med kalkulationsrentefaktoren. Kalkulationsrentefaktoren er hvert år blevet tilbagediskonteret med kalkulationsrenten og det antal år der er gået fra investeringen blev foretaget. På den måde tages der højde for at penge modtaget om et år er mere værd en penge modtaget om fem år. Til sidst tages alle nutidsværdierne og lægges sammen for at få den endelige kapitalværdi.

Som skrevet i afsnit 7.1. ville den oprindelige nettobetalingsstrøm på cirka 9,5 millioner blive en del mindre efter at værdien blev tilbagediskonteret og forrentet. Det fandt også sted og værdien

27

Se bilag 10: Investeringskalkule.

Side 15

12

faldt med hele 9.540.500 − 3.898.712,76 = 𝑘𝑟. 5.641.787. Dette understreger hvor vigtigt det er

for en virksomhed at ikke kun tage sig af nettobetalingsstrømmen. Jo længere ud i tiden man kommer med betalingerne, jo mindre bliver de værd. En virksomhed kan derfor risikere at en investering som så lønsom ud i nettobetalingsstrømmen, endte med at skabe underskud for virksomheden.

Kapitalværdien opnået som resultat af investeringen er en meget tilfredsstillende værdi. Ud fra at have brugt 2,5 millioner kroner, har investeringen skabt næsten fire millioner kroner i overskud.

Overskuddet skyldtes at investeringen medfører en relativt stor reducering af de variable enhedsomkostninger, som i kombination med den store afsætning af produktet på 2.000.000 stk.

årligt giver denne store indtjening.

7.4. Følsomhedsberegninger og kritiske værdier

De fleste informationer en virksomhed har når de overvejer at iværksætte en investering, er prognoser og forudsigelser. Ofte er virksomheden ikke helt sikker på præcis hvordan de forskellige tal bliver. Der er mange usikkerhedsfaktorer. Af den grund kan selve kapitalværdien selvfølgelig også være præget af usikkerhed og virksomheden kan derfor ikke være sikker på at investeringen egentligt er lønsom, selvom beregningen tyder på det.

Den kritiske værdi beregnes ved hjælp af målsøgningsværktøjet i Excel. Værktøjet bruges til at vise hvad en given variabel skal ændres til for at kapitalværdien bliver nul, med andre ord viser beregningen hvor grænsen går mellem en lønsom investering og en ikke lønsom investering. Det er meget smart for en virksomhed at lave disse beregninger, som en slags udvidelse til følsomhedsberegningerne. Er der for eksempel en variabel som investeringen er meget følsom overfor kan virksomheden beregne den kritiske værdi for variablen for at være sikker på præcis for meget den må stige eller falde til, før det går galt.

Der laves derfor følsomhedsberegninger, hvor forskellige variabler ændres, for at virksomheden kan føle sig mere sikker. Her ses den samme beregning som i 7.3. bortset fra at denne gang er der beregnet i forhold til at virksomheden får en vedligeholdelse af den nye maskine på 300 tusinde, i

stedet for 200 tusinde^{28}. Vi kan se at kapitalværdien stadigvæk er positiv og kun faldet til kr.

3.366.761, et fald på kr. 531.951,75. Selvom vi teknisk set har hævet STG Assens’ udgifter med

28

Se bilag 11: Følsomhedsberegning.

Side 16

13 hundrede tusinde hvert år, altså en million kroner i alt, skal man huske at disse penge også er blevet tilbagediskonteret, og derfor heller ikke er ligeså meget værd om for eksempel ti år, som de ville være nu. Vi kan altså konkludere at denne investering ikke er særlig følsom overfor ændringer i vedligeholdelsessummen. Ved hjælp af målsøgningsværktøjet i Excel kan man finde den kritiske værdi, så STG Assens ved præcis hvor meget vedligeholdelsen kan stige til. Beregningen fås til en vedligeholdelse på kr. 932.907 hvert år. Vedligeholdelsen kan altså stadigvæk stige utroligt meget før det kan forventes at blive et problem for investeringens lønsomhed.

Her ses en tabel over forskellige variablers ændring, den efterfølgende kapitalværdi og den kritiske værdi for variablen.

Følsomhedsberegninger Kapitalværdi Kritisk værdi kr. kr.

Vedligeholdelse stiger til kr. 300.000 3.366.761,02 932.907

Investeringssum steget til 3,5 millioner kroner 2.898.712,76 6.398.713

Det koster kr. 200.000 at få fjernet maskinen

(scrapværdi -175.000) 3.842.339,73 -

Afsætning falder til 1.500.000 stk. 2.028.636,42 955.204

Indtjening falder med 20 % 2.407.598,84 668.642,77

Ud fra tabellen kan det ses at investeringen er solid og modstandsdygtigt, selv overfor relativt store ændringer ved de forskellige variabler. Igen kan man se hvordan tilbagediskonteringen virker. Ved ændringen i investeringssummen, en udgift der opstår ved starten af hele investeringsprocessen, på en million kan det ses at den endelige kapitalværdi også ændrer sig en million. Det skyldtes at investeringssummen er en udgift der vil blive betalt med det samme (i nutiden), og derfor ikke skal tilbagediskonteres med kalkulationsrenten. I modsatte ende kan vi se scrapværdien. Det er penge der først ville komme ind efter ti år. Derfor diskonteres det med hele ti år. Dette er også skylden i at den kritiske værdi for scrapværdien er så ekstremt høj.

7.5. Intern rente

Den interne rente kan man sige er det samme som den kritiske værdi af kalkulationsrenten. Den interne rente viser nemlig hvad kalkulationsrenten skal være for at investeringen lige nøjagtigt går

Side 17

14 i nul. Hvis den interne rente beregnes til at være lavere en den fastsatte kalkulationsrente, skal investeringen ikke gennemføres. Det skyldtes at når den nye lavere kalkulationsrente går i nul, så vil den højere kalkulationsrente, som virksomheden har beregnet, få investeringen til at gå i minus. Hvis den interne rente derimod bliver højere end den oprindelige kalkulationsrente, kan virksomheden se hvor meget højere de kunne havde sat kalkulationsrenten og stadigvæk have haft en lønsom investering.

Hos STG Assens er kalkulationsrenten ved denne investering sat til 13,5 %. Den er selvfølgelig baseret på en række forhold der kan ses i afsnit 6. Igen bruges målsøgningsværktøjet i Excel og her ses beregningen [29]. Den interne rente er altså på 47,1 %. Det er 33,6 procentpoint højere end vores oprindelige kalkulationsrente. Det er endnu et bevis på at investeringen i den grad er lønsom, da den interne rente, eller grænsen for hvornår investeringen ikke længere er lønsom, ligger langt væk fra den reelle kalkulationsrente.

8. Andre forhold

Udover den økonomiske side af en investering, som selvfølgelig er vigtig at have med, er der også andre forhold der kan indgå i beslutningen om at investere. Sådan noget som arbejdsmiljø, etiske forhold, miljømæssige forhold, fremtidig vækst og offentligheden er nogle af de forhold som en virksomhed bør have med i dens betragtninger når den overvejer at gennemføre en investering.

Hos STG Assens er der helt klar nogle arbejdsmiljømæssige fordele i at investere i denne maskine.

Maskinen vil godt nok erstatte tre medarbejdere, men samtidigt slipper de tre medarbejdere for at lave det samme gentagende og nedslidende arbejde hver dag. Investeringen vil altså sænke mængden af Ensidigt, Gentaget Arbejde (EGA) [30]. Det er et stort plus da EGA ikke er godt for medarbejderne og de, med denne ændring, ikke skal sidde og lave det samme hele dagen.

Etiske forhold har ikke så meget relevans her, men ofte vil en virksomhed skulle tage stilling til om den vil investere i noget, som for eksempel kommer fra et land der er kendt for at bruge børnearbejde. Ved investering i en forholdsvis lille maskine vil etik måske komme ind i billedet ved

29

Se bilag 12: Intern rente beregning.

30

Ensidigt, gentaget arbejde. Udgivet af Dansk Industri.

Internetadresse:http://di.dk/Personale/Arbejdsmiljoe/Ergonomi/Pages/EGA.aspx - Besøgt d. 7.2.2016 (Internet).

Side 18

15 forurening udledet af maskinen, eller ved det arbejde medarbejderne har lavet før maskinen blev købt. Det er dog lidt langt ude og har som sagt ikke den store relevans i det her tilfælde.

Ved de miljømæssige forhold er der som sagt i afsnittet ovenover forurening at tage stilling til.

Mere relevant er det dog at kigge på hvor meget strøm, vand eller andre materialer og fornødenheder maskinen benytter sig af når den producerer. I vores tilfælde er maskinen helt ny og fyldt med den nyeste teknologi. Havde investeringen været en udskiftningsinvestering hvor vi havde skiftet en gammel maskine ud med denne nye, så ville den nye højest sandsynligt være mere miljøvenlig end den gamle. Nu er det dog sådan at STG Assens i stedet havde tre medarbejdere til at udføre maskinens opgaver før investeringen. Der vil af den grund opstå et større forbrug af strøm og andet som maskinen benytter end der var før investeringen. Det kan altså være svært at opgøre præcist hvilken miljømæssig gevinst der er i denne investering.

At tage højde for eventuel fremtidig vækst i sine investeringer kan være fyldt med risiko. En virksomhed som køber maskiner med en meget stor kapacitet i forventningen om, at der om et par år bliver meget stor vækst, kan ende med en lang næse, da det sagtens kan være tilfældet at der ikke kommer vækst. På den anden side er det selvfølgelig også rart at være forberedt.

I STG Assens’ tilfælde er denne investering en tilbygning til en eksisterende større maskine, der klarer det meste af etiket og advarselspåsætningen. Denne tilbygning kører samme tempo som den eksisterende maskine, hvilket vil sige at der produceres 1.200 stk. pr. time. STG Assens har muligheden og har før, kørt produktion 24 i døgnet, ved at have tre hold medarbejdere der hver

arbejder i otte timer. Dette giver altså muligheden for at producere 1.200 ∗ 24 ∗ 245 =

7.056.000 dåser om året. Så STG Assens har taget højde for fremtidigt vækst i den forstand at de har sørget for at finde en maskine der kan følge med den eksisterende maskine. Hvis det samme antal dåser skulle have været opnået ved at have medarbejdere til at sætte advarslerne på, som før investeringen, ville det være en uhyggelig dyr og tidskrævende affære.

Det sidste forhold er offentligheden. Det skal forstås som at det er vigtigt at holde øje med offentlighedens mening omkring din virksomhed. Hos STG er det, siden børsnoteringen d. 10.

februar 2016, blevet endnu mere vigtigt, da deres virksomhed nu bliver bedømt meget hårdt af investorer, som reagerer hurtigt på gode såvel som dårlige nyheder, ved hjælp af børsen.

Side 19

16

En nyhed om at STG Assens lige har spenderet 2,5 millioner kroner på en miljøvenlig maskine, der samtidigt forbedrer arbejdsmiljøet vil helt sikkert tages som en positiv nyhed. Alle forhold er altså nu blevet meget vigtigere at tage højde for, da nyhederne fra virksomheden nu har en meget håndgribelig og hurtigtvirkende effekt.

9. Vurdering af investering

I dette afsnit vil jeg opsamle og vurdere på fordele og ulemper ved investeringen og andet der har med den at gøre.

9.1. Finansiering

Det første jeg vil tage fat i er finansieringen af investeringen. Projektet bliver i denne rapport finansieret med et annuitetslån. Som set i bilag nummer ni (Likviditetssammenligning) fulgtes afdragene på lånet godt ad med indbetalingerne som resultat af investeringen. Det skyldtes som sagt at både afdrag og indbetalinger er konstante. Dette var også grunden til at annuitetslån blev valgt over serielånet. Dette ville dog ikke have gjort den store forskel i sidste ende. Grunden til dette er at indbetalingerne er så meget større end afdragene på lånet. Et gradvist fald i ydelsen ville have skabt et harmløst overskud, som ikke ville have den store indflydelse på det overordnede regnskab.

Det var også et alternativ for virksomheden at benytte sig af sin egenkapital til at finansiere deres projekt. Ulempen ved dette ville være at det kan være en lang og avanceret process. Samtidigt kan vi antage at STG Assens har en gældsrente der ligger under deres afkastningsgrad og på den måde tjener på at arbejde med gæld, hvilket er en fordel for finansiering med fremmedkapital. Til sidst gav opstilling af et lån og hvad der følger med der, et ekstra lag til opgaven.

9.2. Investering

Investeringen har mange tydelige fordele. Ud fra de beregninger jeg har lavet omkring projektet

(Nettobetalingsstrøm, udregning af kapitalværdi og følsomhedsanalyser), kan det ses at investeringen er meget solid. En fordel er at investeringen vil sænke omkostningerne forbundet med produktionen, samt automatisere endnu en del af arbejdskæden. Dette er en tendens der ofte ses i samfundet og også andre steder i koncernen. Hos STGs afdeling på Nykøbing Falster er set samme udvikling, hvilket har sparet en del penge:

Side 20

17

”Automatisering og robotter er mere effektive og en billigere arbejdskraft end lønkroner. For få år siden blev fabrikken moderniseret, og med kvikkere maskiner kunne fabrikken trække produktion hjem fra Indonesien”.

- Claus Skovhus, Business.dk^{31}.

Dette ses som sagt ofte hos virksomheder og fører for det meste til fyringer af medarbejdere.

Dette må ses som en ulempe da det ofte skaber dårligt omtale for virksomheden.

Investeringen i denne nye tilbygning har dog den fordel at det gør det lettere for STG Assens at øge deres produktion. Hvis salget stiger meget af produkterne fremstillet på denne maskine, skal den bare køre længere. Uden investeringen skal der i stedet for bruges ekstra ressourcer på at sætte flere medarbejdere til at lave det samme arbejde.

Der er også den betydelige fordel af investeringens indtjening er utroligt god, selv efter at pengene er blevet tilbagediskonteret. Efter forrentningen af investeringen tjener den stadigvæk sig selv ind med over halvanden gang dens investeringssum. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med dette. Det skyldtes at kalkulen går hele ti år frem i tiden.

De næste ti år kunne meget vel tænkes at være ret betydningsfulde for tobaksindustrien og det kan være svært at forudse præcis hvordan afsætningen og andre variabler vil være så langt ude i fremtiden. Med følsomhedsberegningerne kan vi dog konkludere at der skal ske meget store udsving før at det får betydning for om investeringen er lønsom eller ej.

9.3. Payback

Som skrevet i afsnit 2.1. har STG Assens en investeringspolitik der bygger på hvor lang tid en investering er om at tjene sig selv ind igen. Med at tjene sig selv ind igen menes, hvor lang tid der går før overskuddet som resultat af investeringen har betalt for investeringssummen. I vores tilfælde er investeringssummen på 2,5 millioner kroner. Selv med pengene tilbagediskonteret til nutidsværdi, har overskuddet af investeringen nået 2,5 millioner kroner før der er gået tre år (eller

cirka 30 måneder): 1.058.634,36 + 932.717,50 + 821.777,53 = 𝑘𝑟. 2.813.129,39. Dette falder

altså i kategorien hvor investeringen måske skal gennemføres. Den skal altså overvejes noget

31

En farlig nydelse. Udgivet af Business.dk. Internetadresse: http://www.business.dk/industri/en-farlig-nydelse-

fortaellingen-om-danmarks-naeste-boersselskab - Besøgt d. 8.2.2016 (Internet).

Side 21

18 mere. Her er det vigtigt at huske at dette er en ret hård investeringspolitik. Det er så i dette tilfælde op til andre forhold end de økonomiske at afgøre om investeringen skal gennemføres.

Under andre forhold, som jeg gennemgik i afsnit 8., må de i det store hele siges at være positive.

Investeringen vil eliminere en del af Ensidigt, Gentaget Arbejde på fabrikken, hvilket er en stor fordel for fabrikkens ry og arbejdsmiljø. Det er også en fordel at der investeres i en ny maskine.

Denne vil være længere fremme rent teknologisk, men vil samtidigt også, højst sandsynligt, være mere miljøvenlig end nogle af de andre maskiner på fabrikken, der er ældre. Børsnoteringen har begrænset relevans til selve investeringen, men investeringen er en af den slags gode nyheder der kan påvirke kursen positivt og dermed øge tillid og kapital for STG.

10. Konklusion

Jeg har igennem denne opgave redegjort, analyseret og vurderet på en rationaliseringsinvestering der overvejes at blive gennemført hos tobaksproducenten STG Assens. Ud fra min redegørelse er jeg nået frem til at STG Assens er en solid virksomhed med et godt regnskab der, i kombination med en fornuftig investeringspolitik, klæder virksomheden godt på til at foretage en investering i deres produktionsudstyr.

Jeg har samtidigt erfaret, ud fra mine analyser af virksomhedens indbetalinger og udbetalinger i forbindelse med denne investering, samt beregningen af selve investeringen, at projektet i den grad er lønsomt. Den lave risiko, og dermed kalkulationsrente, i kombination med den høje indtjening gør at der opstår et stort overskud, som resultat af investeringen på trods at den relativt lange tidshorisont.

I min sidste del af rapporten har jeg vurderet fordele og ulemper ved denne investering, samt andre forhold der kan have en afgørende effekt på om projektet bør gennemføres. Virksomhedens investeringspolitik siger at investeringen skal overvejes yderligere og andre forhold end økonomiske skal afgøre om projektet skal gennemføres. De andre forhold, som kunne tænkes at indgå i en sådan investering er overvældene positive og taler også for at investeringen skal realiseres.

I min indledning nævnte jeg at en god investering giver en virksomhed mulighed for at forøge sin kapacitet, effektivisere sin produktion, opdatere sit udstyr samt flere andre ting. Jeg mener i høj

Side 22

19 grad at dette investeringsprojekt hos STG Assens opfylder disse kendetegn. Jeg har igennem denne rapport grundigt overvejet og taget stilling til om virksomheden bør gennemføre denne investering og hvorvidt det kan betale sig for dem. Baseret på alle de informationer og al den viden jeg har tilegnet mig, må jeg konkludere at investeringen er lønsom og at jeg vil derfor råde STG Assens til at gennemføre den.

Side 23

20

11. Kildeliste

Her er en liste over de kilder jeg har benyttet mig af i alfabetisk rækkefølge:

• Assens Tobaksfabrik historie. Udgivet af AG Snus. Internetadresse: http://agsnus.com/about-ag-
snus/history/ - Besøgt d. 29.1.2016 (Internet).

• Cigarette use down, but loose tobacco and cigars becoming more popular. Udgivet af CBS News.

Internetadresse:http://www.cbsnews.com/news/cdc-cigarette-use-down-but-loose-tobacco-and-
cigars-becoming-more-popular/ - Besøgt d. 1.2.2016 (Internet).

• ECB løfter vækstprognose og sænker inflationsprognose. Udgivet af Børsen.

Internetadresse:http://investor.borsen.dk/artikel/1/315855/ecb_loefter_vaekstprognose_og_saen

ker_inflationsprognose.html - Besøgt d. 1.2.2016 (Internet).

• En farlig nydelse. Udgivet af Business.dk. Internetadresse: http://www.business.dk/industri/en-

farlig-nydelse-fortaellingen-om-danmarks-naeste-boersselskab - Besøgt d. 8.2.2016 (Internet).

• Ensidigt, gentaget arbejde. Udgivet af Dansk Industri.

Internetadresse:http://di.dk/Personale/Arbejdsmiljoe/Ergonomi/Pages/EGA.aspx - Besøgt d.

7.2.2016 (Internet).

• Frølich, Henrik: Finansiering. Side 297. 1. udg. Systime, 2011. (Bog).

• Frølich, Henrik: Finansiering. Side 323. 1. udg. Systime, 2011. (Bog).

• Frølich, Henrik: Finansiering. Side 351-352. 1. udg. Systime, 2011. (Bog).

• Regnskab STG Assens. Udgivet af Proff Business Finder.

Internetadresse:http://www.proff.dk/regnskab/scandinavian-tobacco-group-assens-
as/assens/tobaksproduktion/3/ - Besøgt d. 4.2.2016 (Internet).

• Scandinavian Tobacco Group: Annual Report 2014. Side 4-5. 1. udg. STG, 2015. (Bog).

• Scandinavian Tobacco Group: Børsprospekt (kort version). Side 9. STG, 2015. (Bog)

• STG Assens. Udgivet af Scandinavian Tobacco Group. Internetadresse: http://www.st-
group.com/en/about/our-companies/holstebro#start - Besøgt d. 29.1.2016 (Internet).

• The Tobacco and Related Products Regulations 2016. Udgivet af gov.uk.

Internetadresse:https://www.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/
440989/SI_tobacco_products_acc.pdf- Besøgt d. 1.2.2016 (Internet).

• ZBC studieportal. Udgivet af ZBC handelsgymnasiet.

Internetadresse:https://sites.google.com/site/zbcstudieportal/metoder/fagenes-
metoder/virksomhedsoekonomi-metode - Besøgt d. 29.1.2016 (Internet).

Side 24

21

12. Liste over bilag

Her følger en liste over bilag benyttet i denne opgave samt kilde til bilaget hvor aktuelt. Selve bilagene kan findes på følgende sider:

• B1ilag 1 Opgaveformulering: -. Side 22.

• Bilag 2 Investeringsinfo: Eksempel modtaget af Troels Mikkelsen, Fabrikschef hos STG Assens. Side 23.

• Bilag 3 Ejerskab af STG: http://www.st-group.com/en/about/management-and-
organisation/ownership-structure. Side 24.

• Bilag 4 Investeringspolitik: Troels Mikkelsen, Fabrikschef hos STG Assens. Side 24.

• Bilag 5 Eksempel på effektiv rente ved kassekredit udnyttelsesgrader: Frølich, Henrik:

Finansiering. Side 320. 1. udg. Systime, 2011. (Bog). Side 25.

• Bilag 6 Omkostningsoversigt 50 grams dåser: Priser baseret på procentsatser fra STG Assens. Side 25.

• Bilag 7 Beregning af terminsydelse og effektiv rente: -. Side 26.

• Bilag 8: Nettobetalingsstrøm: -. Side 27.

• Bilag 9: Likviditetssammenligning: -. Side 28.

• Bilag 10: Investeringskalkule: -. Side 29.

• Bilag 11: Følsomhedsberegninger: -. Side 29.

• Bilag 12: Intern rente beregning: -. Side 30.

Side 25

Bilag 1: Opgaveformulering

Opgaveformulering:

Virksomheden Scandinavian Tobacco Group Assens A/S (STG) overvejer at investere i en maskine til at påføre advarsler på deres dåser.

Med udgangspunkt i en karakteristik af virksomheden Scandinavian Tobacco Group Assens A/S bedes du redegøre for forhold, der påvirker virksomhedens valg af finansiering i forbindelse med dette investeringsprojekt.

Beskriv og analyser virksomhedens investeringsprojekt, herunder hvilken type investering der er tale om.

Vurder om virksomheden ud fra dine beregninger samt andre forhold i øvrigt bør gennemføre investeringen.

Der forventes et omfang på 15-20 sider eksl. bilag.

22

Side 26

Bilag 2: Investeringsinfo
A | B | C | D
1 Etiketpåsætter information
2 Maskine
3 Investeringssum: | 2.500.000 | kr.
4 Scrapværdi: | 25.000 | kr.
5 Levetid: | 10 | år.
6 Vedligeholdelse: | 200.000 | kr. per år.
7 Produkt
8 Variable
9 enhedsomkostninger: | 10,45 | kr. per dåse.
10 | 2.000.000 | dåser per år.
11 Salgspris: | 20 | kr. per dåse.
12 Maskine Produktion
13 Stk. pr. minut: | 20 | stk.
14 Stk. pr. time: | 1.200 | stk.
15 Stk. pr. dag (teoretisk): | 9.000 | stk.
16 Køretid pr. dag: | 60%
17 Stk. pr. dag: | 5.400 | stk.
18 Stk. pr. år (37 timer/uge): | 1.323.000 | stk.
19 Stk. pr. år (+ aftenhold og
20 lørdage): | 2.646.000 | stk.
21 Lønninger
22 Lønsats 37 timer: | 250 | kr. per time.
23 Lønsats aftenhold 34 timer: | 300 | kr. per time.
24 Lønsats nat 34 timer: | 300 | kr. per time.
25 Lønsats lørdag 7,5 timer: | 500 | kr. per time.
26 Andet
27 Tobak pr. dåse: | 50 | gr. per dåse.
28 Betjening af maskine: | 2 | Personer.
29 Arbejdsdage pr. år: | 245 | dage
30
31 Håndpåsætning,
32 produktivitet (3
33 medarbejdere): | 8.100 | Dåser per. Dag.
34
23

Side 27

Bilag 3: Ejerskab af STG
OWNERSHIP STRUCTURE
51% SKANDINAVISK HOLDING A/S
49% SWEDISH MATCH
Bilag 4: Investeringspolitik
Payback investeringspolitik
24 måneder eller færre: Gør det
25-47 måneder: Måske
48 måneder eller mere: Lad vær
24

Side 28

25

Bilag 5: Eksempel på effektiv rente ved kassekredit udnyttelsesgrader

Bilag 6: Omkostningsoversigt 50 grams dåser

Side 29

Bilag 7: Beregning af terminsydelse og effektiv rente
Beregning af terminsydelse:
Funktionsargumenter
YDELSE
Rente 0,06 = 0,06
Nper 10 = 10
Nv 2500000 = 2500000
Fv = tal
Type = tal
= -339669,8956
Beregning af effektiv rente:
Funktionsargumenter
RENTE
Nper 10 = 10
Ydelse -336669,90 = -336669,9
Nv 2375000 = 2375000
Fv = tal
Type = tal
= 0,069054315
26

Side 30

27

Bilag 8: Nettobetalingsstrøm

Side 31

28

Bilag 9: Likviditetssammenligning

Side 32

29

Bilag 10: Investeringskalkule

Bilag 11: Følsomhedsberegninger

Side 33

Bilag12:Intern rente beregning
Kalkulationsrente:47,1%
År |Investering og scrapværdi kr. |Udbetalinger kr. |Indtjening kr. |Netto-betalingsstrøm kr. |Faktor |Nutidsværdi kr.
0 |-2.500.000 |0 |0 |-2.500.000 |1,0000 |-2.500.000,00
1 | |-200.000 |1.401.550 |1.201.550 |0,6800 |817.071,12
2 | |-200.000 |1.401.550 |1.201.550 |0,4624 |555.620,00
3 | |-200.000 |1.401.550 |1.201.550 |0,3145 |377.829,51
4 | |-200.000 |1.401.550 |1.201.550 |0,2138 |256.929,45
5 | |-200.000 |1.401.550 |1.201.550 |0,1454 |174.715,69
6 | |-200.000 |1.401.550 |1.201.550 |0,0989 |118.809,16
7 | |-200.000 |1.401.550 |1.201.550 |0,0672 |80.791,92
8 | |-200.000 |1.401.550 |1.201.550 |0,0457 |54.939,66
9 | |-200.000 |1.401.550 |1.201.550 |0,0311 |37.359,75
10 |25.000 |-200.000 |1.401.550 |1.226.550 |0,0211 |25.933,75
I alt |-2.475.000 |-2.000.000 |14.015.500 |9.540.500 | |0,00
Dåser produceret på dagshold:1.984.500
Dåser produceret på aftenhold:15.500
Vedligeholdelse af maskine:-200.000
Målsøgning
Angiv celle:$H$17
Til værdi:0
Ved ændring af celle:$H$3
OK
Annuller
Som angivet celle er cellen hvor kapitalværdien står, den skal opnå værdien nul ved ændring på cellen med kalkulationsrenten i.
30