Et eksempel fra STX 3.g

STX Matematik A 11. maj 2009 - Vejledende besvarelse

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Matematik A 19 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?

  3. 4 min

    Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?

Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Matematik A, 19 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.

Dokumentets overskrifter

  • Opgave 1
  • Opgave 4
  • Delprøven med hjælpemidler
  • Opgave 6
  • Opgave 7
  • Opgave 8
  • Opgave 9
  • Opgave 10
  • Opgave 11
  • Opgave 12
  • Opgave 13
  • Opgave 14
  • Opgave 15
  • Opgave 16

Uddrag fra materialet

Opgave 1

To vektorer er givet ved ~a = b = t , t er et tal.

Bestemmelse af t, så ~a og b er ortogonale jvf. formel 65 er ~a og b ortogonale hvis nedenstående betingelse er opfyldt. ~a · b = 0 Vi finder først skalarproduktet af ~a og b (formel 62).

~a · Nu sætter vi udtrykket lig 0 og isolérer t. 6 + 4 = 0t m 4t = −6 m t = m t = − Altså er ~a og b ortogonale, når t = −

Opgave 4

I denne type opgave, gælder det om at kunne huske hvad de forskellige faktorer redegør for i den grafiske fremstilling af andengradspolynomiet. Vi kan her skrive op hvad de tre forskellige faktorer redegør for, og under hver redegørelse finder vi ud af hvordan fortegnet er for den pågældende faktor i hver af de to parabler.

a a redegør for hvilken vej grenene vender i parablen. Er a positiv vender grenene opaf, og er den negativ, vender grenene nedaf. Dette kan man let finde ud af ved, i hovedet, at lave sin egen miniparabel for hver af funktionerne f(x) = x ∨ g(x) = −x OBS! Dette er ikke noget bevis, for at det forholder sig sådan, men blot en måde man kan huske om, opafvendende grene betyder negativ a eller positiv a. Dermed gælder der at P, a > 0 og Q, a < 0 c c angiver skæringen med y-aksen Hvis man sætter x = 0 i en funktion af typen f (x) = ax + bx + c, får vi f(x) = c.

Dette fortæller os altså at c redegører for skæring med y-aksen (da skæringen med y-aksen fremkommer ved x = 0).

Dermed gælder der at P, c > 0 og Q, c < 0 d Vi kender størrelsen d, diskriminaten, fra vores løsning af andengradsligninger Diskriminanten, d, angiver for antallet af skæringer med x-aksen. Der gælder at: d > 0 ⇔ to skæringer med x-aksen d = 0 ⇔ én skæring med x-aksen d < 0 ⇔ ingen skæringer med x-aksen Pilen vender begge veje, og det betyder at vi både kan konkludere fra grafen til funktionen og fra funktionen til grafen.

Uddraget er læst maskinelt fra dokumentet, så enkelte ord kan stå forkert. Hele dokumentet står herunder.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.