Et eksempel fra STX 3.g

STX Matematik A NET 2013 29. maj - Delprøven med autoriseret formelsamling

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Matematik A 10 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?

  3. 4 min

    Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?

Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Matematik A, 10 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Vandrette streger fra nogle formler vises som ⎯ i teksten. Se originaldokumentet for deres placering og betydning i formlen.

Gå til en side

Side 1

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 29. maj 2013

1

STX Matematik A (Netadgang)

29. maj 2013

Delprøven med formelsamling

2stx131-MATn/A-

Nogle opgaver inkluderer referencer til en formel i en grå kasse. Referencer til en formel kræves ikke i en besvarelse, og kan ikke erstatte forklaringer og øvrig tekst. Grunden til, at her medtages formel i løsningerne, er så du præcis kan se hvilken formel, der bruges i hver mellemregning. Til denne delprøve er det tilladt at anvende en autoriseret formelsamling.

Opgave 1 a)

Forskriften har den generelle form:

𝑦=𝑎𝑥^{2} + 𝑏𝑥 + 𝑐

Førstekoordinaten i toppunktet kan da bestemmes vha.:

𝑥_{𝑡𝑜𝑝} =−

𝑏

2𝑎

=−
−8
2 · 2
=

8

4

=2

Andenkoordinaten bestemmes nu som:

𝑝 ( 2) =2 · 2^{2} − 8 · 2 + 5
=8 − 16 + 5
=−3
Koordinatsættet er således givet ved 𝑃 (2,−3)
                               𝑡𝑜𝑝

Side 2

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 29. maj 2013

2

Opgave 2 a)

Arealet kan bestemmes som:

𝑇= · ℎ · 𝑔

1

2

= · 𝐴𝐶· 𝐶𝐵

1

2

Det vil sige:

𝐴𝐶=2 ·

𝑇

𝐶𝐵

=2 ·

24

6

=2 · 4
=8

AB kan bestemmes vha. Pythagoras:

𝐴𝐵= 𝐴𝐶^{2} + 𝐶𝐵^{2}
√
= 8 + 6^{2}
√^{2}
= √ 64 + 36
= √ 100
=10
Vi kan nu konkludere, at | 𝐴𝐶 | =8 og | 𝐴𝐵 | =10.

Opgave 3 a)

Kvartilsættene aflæses:

Kvinder: (30;35,5;45)

Mænd: (38,5;44;51)

Det ses af kvartilsættet for de kvindelige vindere, at 25% er yngre end 30 år, 50% er yngre end 35,5 år og

75% er yngre end 45 år. For mændene gælder, at 25% er yngre end 38,5 år, 50% er yngre end 44 år og 75% er yngre end 51 år. Vi kan altså konkludere, at de kvindelige vindere generelt er yngre end de mandlige.

Side 3

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 29. maj 2013

3

Opgave 4 a)

Arealet kan bestemmes som:

𝐴= | det ( 𝑎⃗,𝑏)|

⎯ ⃗

=| | | |

8 3

1 5

= | 8 · 5 − 3 · 1 |
= | 40 − 3 |
=37

Arealet af det parallelogram, som udspændes af de to vektorer, er 37.

b)

Projektionsformlen anvendes:

𝑏_{𝑎} = 𝑎⃗

⎯ ⃗

𝑎⃗· 𝑏

⎯ ⃗

| 𝑎⃗ |^{2}
= · ()
8 · 3 + 1 · 5
8^{2} + 1^{2} 1

8

= · ()

29

65 1

8

= ()

29

65

· 8

29

65

· 1
= ()

232

65

29

65

                                      65
Koordinatsættet til projektionen af 𝑏 på 𝑎⃗ er ( )
                                      29

⎯ ⃗

232

65

Opgave 5 a)

Når 𝑓 har et lokalt ekstremum, må der gælde, at 𝑓′ har et nulpunkt (for samme 𝑥-værdi). Desuden må der

gælde, at 𝑓^{′} >0, når 𝑓 er voksende samt at 𝑓^{′} <0, når 𝑓 er aftagende. Det undersøges, om den

Side 4

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 29. maj 2013

4 sammenhæng gælder for et par af grafer. Det ses, at en sådan sammenhæng gælder for graferne 𝐴 og 𝐵, hvor 𝐴 er grafen for 𝑓, mens 𝐵 er grafen for 𝑓′. Konklusionen bliver så:

𝐴 er grafen for 𝑓

𝐵 er grafen for 𝑓′

Opgave 6 a)

Funktionen differentieres:

𝑓^{′} ( 𝑥) =−3𝑥^{2} + 3 · 2𝑥 ( 𝐼)
=−3𝑥^{2} + 6𝑥

Nulpunkter for den afledede funktion søges:

0=−3𝑥^{2} + 6𝑥

⇕

0=𝑥· (−3𝑥 + 6)

Jf. nulreglen skal mindst en af de to faktorer være lig med 0. VI får nu to mulige løsninger:

𝑥=0

Eller:

−3𝑥+ 6=0

⇕

𝑥=
−6
−3
=2

Funktionen har således to kritiske punkter. Nu foretages 3 fortegnsundersøgelser:

Til venstre for første nulpunkt:

𝑓^{′} ( −1) =−3 · ( −1)^{2} + 6 · ( −1)
=−3 − 6
=−9
Det vil sige 𝑓^{′} ( 𝑥) <0 for 𝑥<0

Mellem de to nulpunkter:

Side 5

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 29. maj 2013

5

𝑓^{′} ( 1) =−3 · 1^{2} + 6 · 1
=−3 + 6
=3
Det vil sige 𝑓^{′} ( 𝑥) >0 for 0<𝑥<2

Til højre for sidste nulpunkt:

𝑓^{′} ( 3) =−3 · 3^{2} + 6 · 3
=−27 + 18
=−9
Det vil sige, at 𝑓^{′} ( 𝑥) <0 for 𝑥>2

Da fortegnet for 𝑓′ afgør om funktionen vokser eller aftager, kan vi nu sammenfatte funktionens monotoniforhold: 𝑓 er voksende i intervallet [0,2]

𝑓 er aftagende i intervallerne ]− ∞,0] og [2,∞[

(𝑰):

( 𝒌 · 𝒇 ( 𝒙))^{′} =𝒌 · 𝒇^{′} ( 𝒙)
( 𝒇 ( 𝒙) ± 𝒈 ( 𝒙))^{′} =𝒇^{′} ( 𝒙) ± 𝒈^{′} ( 𝒙)

Funktion Afledt funktion

𝒙^{𝒂} 𝒂 · 𝒙
𝒂−𝟏

b)

𝑓 ( 𝑥) =0, så:
−𝑥^{3} + 3𝑥^{2} =0

⇕

𝑥^{2} · ( −𝑥+ 3) =0

Jf. nulreglen er der nu to mulige løsninger:

𝑥^{2} =0

⇕

𝑥=±0
=0

Side 6

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 29. maj 2013

6

Eller:

−𝑥+ 3=0

⇕

𝑥=3
De eneste løsninger til ligningen er således 𝑥=0 og 𝑥=3.

c)

En grov skitse tegnes:

Arealet kan nu findes som det bestemte integral af funktionen med intervalgrænser 𝑥=0 og 𝑥=3.
𝐴_{𝑀} =∫−𝑥 + 3𝑥^{2} 𝑑𝑥

3

3

0

= [ − 𝑥^{4} + 3 · 𝑥^{3}] (𝐼)

1 1

4 3

0

3

= [ − 𝑥^{4} + 𝑥^{3}]

1

4

0

3

=− · 3^{4} + 3^{3} − 0 − 0

1

4

=− + 27

81

4

=− +

81 108

4 4

=

27

4

Arealet af 𝑀 er^{27}_{4}.

Side 7

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 29. maj 2013

7

(𝑰):

Regneregler for integration

Bestemt integral

∫𝒇(𝒙) 𝒅𝒙= [ 𝑭 ( 𝒙)]_{𝒂}^{𝒃} =𝑭 ( 𝒃) − 𝑭(𝒂)

𝒃 𝒂

Sætte konstant udenfor ∫_{𝒂}^{𝒃} 𝒌 · 𝒇(𝒙) 𝒅𝒙=𝒌 · ∫_{𝒂}^{𝒃} 𝒇(𝒙) 𝒅𝒙
Sum/differens kan splittes i to integraler ∫_{𝒂}^{𝒃} 𝒇 ( 𝒙) ± 𝒈 ( 𝒙) 𝒅𝒙= ∫_{𝒂}^{𝒃} 𝒇 ( 𝒙) 𝒅𝒙 ± ∫_{𝒂}^{𝒃} 𝒈 ( 𝒙) 𝒅𝒙

Funktion Stamfunktion

𝒙^{𝒂} 𝒙^{𝒂+𝟏}

𝟏

𝒂+𝟏

Opgave 7 a)

En forskrift for alle stamfunktioner findes som det ubestemte integral:

𝐹 ( 𝑥) =∫2𝑥+ 1 + 𝑒^{𝑥} 𝑑𝑥
=2 · 𝑥^{2} + 𝑥+ 𝑒^{𝑥} + 𝑘 (𝐼)

1

2

=𝑒^{𝑥} + 𝑥^{2} + 𝑥 + 𝑘
Vi indsætter nu, at 𝐹 ( 0) =3:
3=𝑒^{0} + 0^{2} + 0 + 𝑘

⇕

3=1 + 𝑘

⇕

𝑘=2

Den endelige forskrift kan nu opskrives:

𝐹 ( 𝑥) =𝑒^{𝑥} + 𝑥^{2} + 𝑥+ 2

Side 8

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 29. maj 2013

8

(𝑰):

Ubestemt integral

Hvor F(x) er stamfunktion til f(x): ∫ 𝒇(𝒙)𝒅𝒙=𝑭 ( 𝒙) + 𝒄
Sætte konstant udenfor: ∫ 𝒌 · 𝒇(𝒙)𝒅𝒙=𝒌 · ∫ 𝒇(𝒙)𝒅𝒙
Sum/differens kan splittes i to integraler: ∫ 𝒇 ( 𝒙) ± 𝒈(𝒙)𝒅𝒙= ∫ 𝒇(𝒙)𝒅𝒙± ∫ 𝒈(𝒙)𝒅𝒙

Funktion Stamfunktion

𝒆^{𝒙} 𝒆

𝒙

𝒙^{𝒂} 𝒙^{𝒂+𝟏}

𝟏

𝒂+𝟏
𝒌 𝒌 · 𝒙

Opgave 8 a)

En ligning for tangenten til grafen for en funktion 𝑓 i et punkt 𝑃(𝑥 ,𝑦 ) er givet ved:
                                                     0  0
𝑦=𝑓^{′} ( 𝑥_{0}) · ( 𝑥− 𝑥_{0}) + 𝑓 ( 𝑥_{0})
Vi har, at 𝑥_{0} =1 og 𝑓 ( 𝑥_{0}) =4.
𝑓^{′} (𝑥_{0}) findes nu ved indsættelse af punktets koordinater i differentialligningen:
𝑓^{′} ( 1) =
2 · 4 + 4 · 1^{2}

1

=8 + 4
=12

Ligningen kan nu bestemmes:

𝑦=12 · ( 𝑥− 1) + 4
=12𝑥− 12 + 4
=12𝑥− 8
En ligning for tangenten er givet ved 𝑦=12𝑥− 8

Side 9

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 29. maj 2013

9

Opgave 9 a)

En ligning for tangenten til grafen for en funktion 𝑓 i et punkt 𝑃(𝑥 ,𝑓(𝑥 )) er givet ved:
                                                     0    0
𝑦=𝑓^{′} ( 𝑥_{0}) · ( 𝑥− 𝑥_{0}) + 𝑓 ( 𝑥_{0})
Da funktionerne har fælles tangent i punktet, må der gælde, at 𝑓 ( 1) =𝑔(1) og 𝑓^{′} ( 1) =𝑔′(1). De

indgående funktionsværdier udregnes:

𝑓 ( 1) =−1^{2}
=−1
𝑓^{′} ( 𝑥) =−2𝑥 (𝐼)
𝑓^{′} ( 1) =−2
𝑔 ( 1) =2 · 1^{2} + 𝑏· 1 + 𝑐
=2 + 𝑏+ 𝑐
𝑔^{′} ( 𝑥) =2 · 2𝑥+ 𝑏 (𝐼𝐼)
=4𝑥+ 𝑏
𝑔^{′} ( 1) =4 · 1 + 𝑏
=4 + 𝑏
Nu løses 𝑓^{′} ( 1) =𝑔′(1):
−2=4 + 𝑏

⇕

𝑏=−2 − 4
=−6
Så løses 𝑓 ( 1) =𝑔(1):
2 + 𝑏+ 𝑐=−1
Med indsættelse af 𝑏=−6, får vi:
2 + ( −6) + 𝑐=−1

⇕

𝑐=−1 − 2 + 6
=3
Vi kan nu konkludere, at 𝑏=−6 og 𝑐=3

Side 10

Matematik A STX Netadgang – Skriftlig eksamen – 29. maj 2013

10

(𝑰) og (𝑰𝑰)

( 𝒌 · 𝒇 ( 𝒙))^{′} =𝒌 · 𝒇^{′} ( 𝒙)
( 𝒇 ( 𝒙) ± 𝒈 ( 𝒙))^{′} =𝒇^{′} ( 𝒙) ± 𝒈^{′} ( 𝒙)

Funktion Afledt funktion

𝒙^{𝒂} 𝒂 · 𝒙
𝒂−𝟏

𝒌 𝟎

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.