Et eksempel fra STX 3.g

STX Matematik A NET 2016 27. maj - Delprøven med autoriseret formelsamling

Se, hvordan en færdig opgave er bygget op. Brug den til at forstå form, struktur og faglige valg.

Matematik A 10 sider

Om opgaven

Opgaven er skrevet af en elev i STX 3.g i Matematik A og fylder 10 sider. Navne og andre personoplysninger er fjernet. Brug den til at se, hvordan opgaven er bygget op, og hvilke valg eleven har truffet undervejs. Den kan ikke afleveres som din egen: teksten ligger åbent på nettet og fanges af plagiatkontrollen.

Opgavens overskrifter

  • STX Matematik A (Netadgang)
  • Delprøven med formelsamling
  • Opgave 1
  • Opgave 2
  • Opgave 3
  • Opgave 4
  • Opgave 5
  • Opgave 6
  • Opgave 7
  • Opgave 8
  • Funktion Stamfunktion
  • Opgave 9
  • Opgave 10

Uddrag fra opgaven

STX Matematik A (Netadgang)

27. maj 2016

Delprøven med formelsamling

2stx161-MATn/A- Nogle opgaver inkluderer referencer til en formel i en grå kasse. Referencer til en formel kræves ikke i en besvarelse, og kan ikke erstatte forklaringer og øvrig tekst. Grunden til, at her medtages formel i løsningerne, er så du præcis kan se hvilken formel, der bruges i hver mellemregning. Til denne delprøve er det tilladt at anvende en autoriseret formelsamling.

Opgave 1

a) Hvis og kun hvis vektorerne er ortogonale, vil deres skalarprodukt være lig med 0. Det vil sige: Vi konkluderer, at   er den eneste værdi af , så  og  er ortogonale.

Opgave 2

a) Udtrykket reduceres 󰇛󰇜: 󰇛󰇜: Her anvendes en kvadratsætning:

Opgave 3

a) Da den samlede pris stiger fra et fast udgangspunkt med en konstant værdi for hver ekstra sten, anvender vi en lineær model på formen 󰇛󰇜   , hvor: angiver den samlede pris i kr. som funktion af   angiver antallet af sten, der leveres  angiver 󰇛󰇜 (dvs. prisen for en levering uden sten). Det vil sige, at     er hældningskoefficienten og kan tolkes som funktionstilvæksten, når  vokser med 1. Det vil sige, at Den endelige model opstilles:

Opgave 4

a) En cirkel med centrum i  og radius  kan beskrives ved ligningen: Cirklens ligning søges omskrevet vha. kvadratsætninger 󰇛󰇜: Ved hjælp af den generelle ligning for en cirkel, kan vi nu udlede, at cirklen har centrum i 󰇛󰇜 og radius 󰇛󰇜: Her anvendes to kvadratsætninger:

Opgave 5

a) Der inddeles i intervaller fra 150 cm med en intervallængde på 10 cm. Vi skal have alle målinger med, så det samlede observationsinterval bliver: Ved 150 cm har vi altså en kumuleret frekvens på 0%, og ved 210 cm har vi en kumuleret frekvens på 100%. Kvartilsættet giver yderligere tre punkter. Vi har nu 5 punkter, som tegnes i 1. kvadrant af et koordinatsystem med kumulerede frekvenser opad -aksen og højden i cm henad -aksen. Punkterne forbindes med rette linjer, hvorved vi får en grov sumkurve:

Opgave 6

a) Funktionen opskrives og differentieres 󰇛󰇜: Vi konkluderer, at  Funktion Afledt funktion b) Monotoniforholdene for  bestemmes ved at undersøge fortegnsvariationen for .  er negativ i intervaller, hvor  er aftagende og positiv i intervaller, hvor  er voksende. Nulpunkter for  bestemmes ved at løse  Vha.

Uddraget er læst maskinelt fra elevens PDF, så enkelte ord kan stå forkert. Hele opgaven står herunder.

Elevopgaven

Fuld skærm