Et eksempel fra STX 3.g

STX Matematik B 14. maj 2008 - Delprøven med hjælpemidler

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Matematik B 13 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?

  3. 4 min

    Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?

Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Matematik B, 13 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 14. maj 2008

1

STX Matematik B 14. maj 2008

Delprøven med hjælpemidler

STX081-MAB

Nogle af opgaveløsningerne inkluderer en reference til en formel i en grå kasse. Disse kræves ikke i en eksamensbesvarelse og kan ikke erstatte forklaringer og øvrig tekst. Grunden til, at informationen her medtages i løsningerne, er, så du kan se, præcis hvilken formel der bruges i hver mellemregning.

Alle opgaverne i sættet er så vidt muligt løst med WordMat, da vores erfaring viser, at det er langt det hurtigste værktøj at anvende. Husk som første linje i din opgaveløsning at skrive en note om, at beregningerne er foretaget ved hjælp af WordMat, så censor ved, hvor tallene kommer fra.

NB: Mange af de her i sættet anvendte formler kan findes og indsættes direkte fra WordMats egen formelsamling, som findes øverst til venstre i programmet. Der er store tidsbesparelser at hente ved at bruge formelsamlingen!

Husk, at kun en af opgaverne 15a og 15b må afleveres til bedømmelse.

Opgave 6 a)

Vinkel i trekant bestemmes med WordMats trekantsløser:

D

ADH

WordMats trekantsløser anvendes med input: H = 90°, CD = 6, CH = 5
C H = 90°
C = 33,55731°
D = 56,44269°
CD = 6
HD = 3,316625
CH = 5

Vinkel findes vha. en sinusrelation:

D

H HD D

CH CD

Side 2

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 14. maj 2008

2

𝐷 = sin^{−1} ()=sin^{−1} () = 56,44269°

𝐶𝐻 5

𝐶𝐷 6

Vinkel aflæses fra WordMats trekantsløser.

D

Vinkel er aflæst til 56,44 ° (afrundet til 2 decimaler).

D b)

Vi bestemmer |BD| i firkant ABCD som en side i trekant ABD med WordMats trekantløser:

WordMats trekantsløser anvendes med input: A = 90°, AD = 7, AB = 5
B A = 90°
B = 54,46232°
D = 35,53768°
BD = 8,602325
AD = 7
AB = 5

Længden af siden BD findes vha. Pythagoras’ sætning:

𝐵𝐷 = 𝐴𝐵^{2} + 𝐴𝐷^{2} = 5 + 7^{2} = 8,602325
√ √^{2}

|BD| aflæses fra WordMats trekantsløser.

|BD| er bestemt til 8,60 (afrundet til 2 decimaler).

A AD D

AB BD

Side 3

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 14. maj 2008

3

Vi bestemmer |AC| i firkant ABCD som en side i trekant ACD med WordMats trekantsløser:

WordMats trekantsløser anvendes med input: D = 56,44°, CD = 6, AD = 7
C A = 53,62274°
C = 69,93726°
D = 56,44°
CD = 6
AD = 7
AC = 6,209989

Længden af siden AC findes vha. en cosinusrelation:

𝐴𝐶 = √ 𝐴𝐷^{2} + 𝐶𝐷^{2} − 2 · 𝐴𝐷· 𝐶𝐷 ·cos ( 𝐷) = √ 7^{2} + 6^{2} − 2 · 7 · 6 · cos ( 56,44°) = 6,209989

|AC| aflæses fra WordMats trekantsløser.

|AC| er bestemt til 6,21 (afrundet til 2 decimaler).

A AD D

AC CD

Side 4

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 14. maj 2008

4

Opgave 7 a)

Sammenhængen kan beskrives vha. en lineær funktion, og vi bestemmer derfor tallene a og b ved lineær regression:

Vi opstiller tabel med data og foretager regression:

Alder 1 2 3 4 5 6 7 8 9

(år)

Længde 310 348 386 424 462 500 536 572 610

(cm)

Lineær regression udført vha. CAS-værktøjet WordMat: R^{2} = 0,9999071
𝑦 = 37,46667𝑥+ 273,5556

Tallene a og b aflæses fra regressionsligningen:

Tallet a er bestemt til 37,5 (afrundet til 1 decimal), og tallet b er bestemt til 273,6 (afrundet til 1 decimal).

b)

Tallet a er hældningskoefficienten for funktionens graf og er aflæst til 37,5 cm (afrundet til 1 decimal).

Tallet beskriver, hvordan funktionen udvikler sig. Ifølge modellen vokser spækhuggeres længde med 37,5 cm for hvert år ældre, hvalerne bliver.

Tallet b er funktionens værdi i x = 0. Dvs., at spækhuggere med en alder på 0 år er 273,6 cm lange (afrundet

til 1 decimal).

Vi bestemmer x, når y = 700:
700 = 37,46667· 𝑥+ 273,5556

⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑥 = 11,38197

Alderen af 700 cm lang spækhugger er bestemt til 11,4 år (afrundet til 1 decimal).

Side 5

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 14. maj 2008

5

Opgave 8 a)

Vi benytter renteformlen og løser for r, hvor antal terminer svarer til n = :
60 = 20 · ( 1 + 𝑟)^{(}^{2020−2005}

)

⇕ Ligningen løses for r vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑟 = 0,07598962

Den årlige procentvise stigning er bestemt til 7,60 % (afrundet til 2 decimaler).

Side 6

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 14. maj 2008

6

Opgave 9 a)

Vi definerer funktionerne:

𝑓 ( 𝑥) ≔ 8 − 𝑥^{2}
𝑔 ( 𝑥) ≔ 𝑥^{2}

Vi opstiller integralet og bestemmer arealet af M. Vi kan aflæse på grafen, at f > g i hele intervallet:

𝐴_{𝑀} = ∫ 𝑓 ( 𝑥) − 𝑔 ( 𝑥) 𝑑𝑥 ≈ 21,33333

2

−2

Arealet af M er bestemt til 21,33 (afrundet til 2 decimaler).

Side 7

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 14. maj 2008

7

Opgave 10 a)

Vi opstiller en model:

𝐸(𝑣) = 𝑘· 𝑣^{3}

E er havvindmøllens energiproduktion som funktion af vindhastigheden v, og k er proportionalitetskonstanten.

Side 8

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 14. maj 2008

8

Opgave 11 a)

Vi definerer funktionen:

𝑓 ( 𝑥) ≔ 𝑥^{3} − 3𝑥^{2} + 2𝑥

Vi bestemmer førstekoordinaterne ved:

𝑓^{′} ( 𝑥) = 11

⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑥 = −1 ∨ 𝑥 = 3
Førstekoordinaterne til røringspunkterne for de to tangenter er bestemt til x = -1 og x = 3.

Side 9

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 14. maj 2008

9

Opgave 12 a)

Vi bestemmer w, når d = 4:
9670 · 4^{−1,49} ≈ 1225,624

Vægten af tørstof er bestemt til 1225,6 g (afrundet til 1 decimal).

b)

Vi bestemmer først d, når h = 100:
100 = 970 · 𝑑^{−0,443}

⇕ Ligningen løses for d vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑑 = 168,8401
Vi bestemmer w, når d = 168,8401:
9670 · 168,8401^{−1,49} ≈ 4,639678

Vægten af tørstof i en 100 cm høj plante er bestemt til 4,64 g (afrundet til 2 decimaler).

Side 10

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 14. maj 2008

10

Opgave 13 a)

Vi tegner sumkurven og bestemmer kvartilsættet med WordMats skabelon for grupperede observationer.

Resultatet kopieres ind i besvarelsen:

Kvartilsæt: b)

Vi tegner de to boksplot med WordMats skabelon. Resultatet kopieres ind i besvarelsen:

Vi kommenterer forskellen ud fra de to boksplot:

Sammenligner vi de to boksplot, står det klart, at længden af havkatte i dybden 5-40 m generelt er større end i dybden 40-80 m. Vi kan desuden se, at længden varierer inden for et langt større interval i dybden 40-

80 m end i dybden 5-40 meter. En mulig forklaring herpå kunne være, at havkatten begynder livet i dybden

40-80 m og senere, når den er blevet større, enten forbliver på det dybe vand eller svømmer længere op mod overfladen.

0%

25%

50%

75%

100%

0

Observationer

Sumkurve

40

5 - 40 m

40 - 80 m

Side 11

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 14. maj 2008

11

Opgave 14 a)

Vi definerer funktionen og definitionsmængden:

𝐷𝑒𝑓𝑖𝑛𝑒𝑟: 𝑥 > 0 𝑓 ( 𝑥) ≔ 𝑥 +

16 𝑥

Vi bestemmer f’(x):

𝑓^{′} ( 𝑥) = −16 · 𝑥^{−2} + 1

Vi foretager en funktionsundersøgelse:

𝑓^{′} ( 𝑥) = 0

⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑥 = 4

Vi bestemmer differentialkvotienten på begge sider af nulpunktet:

𝑓^{′} ( 2) = −3
𝑓^{′} ( 5) = 0,36

Grafen for f er således aftagende, når x < 4, og tiltagende, når x > 4. Vi kan således på baggrund af

funktionsundersøgelsen se, at f(x) har et minimum i x = 4.

Side 12

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 14. maj 2008

12

Opgave 15a

Vi udnytter, at funktionsværdien ved rødderne er lig 0. Vi opstiller et system af to ligninger med to ubekendte og løser for b og c:

0 = −5 · 3^{2} + 𝑏· 3 + 𝑐
0 = −5 · 7^{2} + 𝑏· 7 + 𝑐

⇕ Ligningssystemet løses for b,c vha. CAS-værktøjet WordMat's 'Løs Ligninger' funktion,

𝑏 =50 ∧ 𝑐 = −105

Tallet b er bestemt til 50, og tallet c er bestemt til -105.

Side 13

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 14. maj 2008

13

Opgave 15b a)

Vi bestemmer omkredsen af løbebanen udtrykt ved r og x, hvor det udnyttes, at omkredsen af en cirkel er lig 2 𝜋𝑟:

𝑂 = 2𝜋· 𝑟+ 2𝑥

Arealet A af et rektangel kan generelt beskrives ved:

𝐴 = 𝑏· ℎ

Højden AB på løbebanen har længden 2r. Derfor kan arealet af ABCD generelt beskrives ved.:

𝐴_{𝐴𝐵𝐶𝐷} =𝑥·2𝑟(𝐼)

Vi bestemmer r udtrykt ved x, når omkredsen af løbebanen skal være lig 800:

800 = 2𝜋· 𝑟 + 2𝑥

⇕ Ligningen løses for r vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑟 = (𝐼𝐼)
400 − x

π

Vi substituerer r (II) ind i udtrykket for arealet af rektanglet (I):

𝐴_{𝐴𝐵𝐶𝐷} = 𝑥· 2 · ()
400 − x

π

Arealet af ABCD udtrykt ved x kan beskrives ved ovenstående.

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.