Et eksempel fra STX 3.g

STX Matematik B 16. august 2007 - Delprøven med hjælpemidler

Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.

Matematik B 16 sider

Lær af eksemplet på 15 minutter

Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.

  1. 4 min

    Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?

  2. 4 min

    Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?

  3. 4 min

    Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?

  4. 3 min

    Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?

Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C

Om opgaven

Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 3.g, Matematik B, 16 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.

Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.

Hele opgavens tekst

Se originaldokumentet

Læs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.

Gå til en side

Side 1

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

1

STX Matematik B 16. august 2007

Delprøven med hjælpemidler

STX072-MAB

Nogle af opgaveløsningerne inkluderer en reference til en formel i en grå kasse. Disse kræves ikke i en eksamensbesvarelse og kan ikke erstatte forklaringer og øvrig tekst. Grunden til, at informationen her medtages i løsningerne, er, så du kan se, præcis hvilken formel der bruges i hver mellemregning.

Alle opgaverne i sættet er så vidt muligt løst med WordMat, da vores erfaring viser, at det er langt det hurtigste værktøj at anvende. Husk som første linje i din opgaveløsning at skrive en note om, at beregningerne er foretaget ved hjælp af WordMat, så censor ved, hvor tallene kommer fra.

NB: Mange af de her i sættet anvendte formler kan findes og indsættes direkte fra WordMats egen formelsamling, som findes øverst til venstre i programmet. Der er store tidsbesparelser at hente ved at bruge formelsamlingen!

Husk, at kun én af opgaverne 16a og 16b må afleveres til bedømmelse.

Opgave 6 a)

Vi definerer funktionen og definitionsmængden: 𝑓 ( 𝑥) ≔ 𝑥+

1 𝑥

𝐷𝑒𝑓𝑖𝑛𝑒𝑟: 𝑥 > 0

Vi bestemmer stamfunktionen:

𝐹 ( 𝑥) = ∫𝑓 ( 𝑥) 𝑑𝑥
= 0,5 · 𝑥^{2} + ln ( 𝑥) + 𝑘

Vi indsætter det kendte punkt og isolerer k:

3,5 = 0,5 · 1^{2} + ln ( 1) + 𝑘

⇕ Ligningen løses for k vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑘 = 3

Vi opskriver stamfunktionen og afslutter opgaven:

Side 2

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

2

𝐹 ( 𝑥) = 0,5 𝑥^{2} + ln ( 𝑥) + 3
Stamfunktionen, der går igennem punktet F(1) = 3,5, er bestemt til ovenstående udtryk.

Side 3

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

3

Opgave 7 a)

Vi beregner de resterende sider i trekant ABC vha. WordMats trekantsløser:

WordMats trekantsløser anvendes med input: C = 38,1°, A = 13,5°, a = 1,6
B C = 38,1°
B = 128,4°
A = 13,5°
c = 4,229073
b = 5,371319
a = 1,6

Længden af siderne c og b findes vha. sinusrelationer:

𝑐 = 𝑎· = 1,6 · = 4,229073

sin ( 𝐶) sin ( 38,1°) sin ( 𝐴) sin ( 13,5°)

𝑏 =𝑎· = 1,6 · = 5,371319

sin ( 𝐵) sin ( 128,4°) sin ( 𝐴) sin ( 13,5°)

Vi beregner distancen, som pigerne har tilbagelagt:

𝐴𝐵𝐶𝐴 = 𝑐+ 𝑎+ 𝑏
= 4,229073 + 1,6 + 5,371319
= 11,20039

Pigerne løber 11,20 km (afrundet til 2 decimaler).

b)

Vi beregner den resterende side i trekant AED vha. WordMats trekantsløser:

WordMats trekantsløser anvendes med input: E = 130,2°, a = 4,0, d = 1,5
D A = 36,81426°
D = 12,98574°
E = 130,2°
a = 4
d = 1,5
e = 5,098577

C b A a c

A d E e a

Side 4

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

4

Længden af siden e findes vha. en cosinusrelation:

𝑒 = √ 𝑑^{2} + 𝑎^{2} − 2 · 𝑑· 𝑎· cos ( 𝐸) = √ 1,5^{2} + 4^{2} − 2 · 1,5 · 4 · cos ( 130,2°) = 5,098577

Vi beregner distancen, som drengene har tilbagelagt:

𝐴𝐷𝐸𝐴 = 𝑒+ 𝑎+ 𝑑 = 5,098577 + 1,5 + 4,0= 10,59858

Drengene løber 10,60 km (afrundet til 2 decimaler).

Vi bestemmer differencen mellem distancerne, som pigerne og drengene har tilbagelagt:

Δ𝑑𝑖𝑠𝑡 = 11,20 − 10,60 = 0,60

Pigerne har løbet 0,60 km længere end drengene.

Side 5

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

5

Opgave 8 a)

Vi definerer funktionen og definitionsmængden:

𝑓 ( 𝑥) ≔ 5𝑥− 𝑒^{𝑥}
𝐷𝑒𝑓𝑖𝑛𝑒𝑟: − 4 ≤ 𝑥 ≤ 8

Vi bestemmer evt. ekstrema samt punkter for vendetangenter:

𝑓^{′} ( 𝑥) = 0

⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑥 = 1,609438

Vi undersøger differentialkvotienten på begge sider af det fundne ekstremum:

𝑓^{′} ( 1) = 2,281718
𝑓^{′} ( 2) = −2,389056
På baggrund af differentialkvotientens fortegn kan vi konkludere, at x = 1,609438 er punktet for

funktionens maksimum.

Vi bestemmer andenkoordinaten: 𝑓 ( 1,609438) ≈ 3,04719

Funktionens maksimum er bestemt til 3,05 (afrundet til 2 decimaler).

Side 6

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

6

Opgave 9 a)

Udviklingen kan beskrives vha. en lineær funktion, og vi bestemmer derfor forskriften ved lineær regression:

Vi opstiller tabel med data og foretager regression:

År | 2002 | 2003 | 2004 | 2005
År efter år 2002 | 0 | 1 | 2 | 3
Antal | 82 | 123 | 191 | 259
Lineær regression udført vha. CAS-værktøjet WordMat: R^{2} = 0,9879562
𝑁(𝑡) = 59,9𝑡+ 73,9

Vi bestemmer N(12):

𝑁(12) = 59,9 · 12 + 73,9
= 792,7

Vi forklarer betydningen af tallet:

Tallet N(12) beskriver antallet af fangede laks i Skjern Å 12 år efter år 2002, dvs. i år 2014. Ifølge modellen vil antallet af fangede laks være 793 (afrundet til helt tal) i år 2014.

Side 7

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

7

Opgave 10 a)

Vi skriver z udtrykt ved y:

𝑧 =3 · 𝑦 (1)

Vi bestemmer y udtrykt ved x:

𝑦 = 𝑘 ·

1 𝑥

Vi bestemmer k ved at indsætte den angivne relation mellem y og x:

10 = 𝑘·

1

0,5

⇕ Ligningen løses for k vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑘 = 5

Vi indsætter den fundne værdi for k:

𝑦 = 5 · (2)

1 𝑥

Vi skriver z udtrykt ved x ved at substituere (2) ind i (1):

𝑧 = 3 · (5 ·)

1 𝑥

=

15 𝑥

Side 8

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

8

Opgave 11 a)

Vi definerer funktionen:

𝑓 ( 𝑥) ≔ 𝑥^{3} − 𝑥^{2} − 𝑥+ 4

1

4

Vi bestemmer først skæringspunktet A, som har den mindste førstekoordinat:

𝑓 ( 𝑥) = 0

⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑥 = −2 ∨ 𝑥 = 2 ∨ 𝑥 = 4
Skæringspunktet A er bestemt til x = -2.

Vi bestemmer en ligning for tangenten til grafen for f i punktet A:

Vi definerer førstekoordinaten til punktet A:

𝑥_{0} ≔ −2

Vi bestemmer en tangent til grafen for f i punktet ved at bruge ligningen:

𝑦_{𝑡} = 𝑓^{′} ( 𝑥_{0}) · ( 𝑥− 𝑥_{0}) + 𝑓 ( 𝑥_{0})
= 6 𝑥+ 12

Tangenten til grafen for f i punktet A er bestemt til ovenstående udtryk.

Side 9

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

9

Opgave 12 a)

Vi bestemmer fremskrivningsfaktoren i Florida ved:

𝑎 = + 1

2,13

100 %

= 1,0213 %

I løbet af 10 år vokser indbyggertallet med:

𝑎^{10} = 1,0213^{10}
= 1,23462

Det svarer til en vækstrate på:

𝑟 =1,23462 − 1
= 0,23462 · 100 %
= 23,462 %

I løbet af 10 år vokser indbyggertallet i Florida med 23,5 % (afrundet til 1 decimal).

Der er tale om en fast procentvis udvikling, og vi bestemmer derfor indbyggertallet i Florida i år 2007 vha.

en eksponentiel model af typen f(x) =b · a^{x}:
Vi opstiller og definerer modellen ud fra den fundne værdi for a og b = 15,98 aflæst i tabellen:
𝑓 ( 𝑥) ≔ 15,98 · 1,0213^{𝑥}

Vi bestemmer f():

𝑓 ( 2007 − 2000) = 18,52039

Ifølge modellen vil indbyggertallet i år 2007, hvis udviklingen fortsætter efter år 2000, være 18,52 mio.

(afrundet til 2 decimaler).

b)

Vi bestemmer ligeledes en model for udviklingen af indbyggertallet for staten New York:

Vi bestemmer fremskrivningsfaktoren:

𝑎 = + 1

0,54

100 %

=1,00054 %

Vi opstiller og definerer modellen:

𝑔 ( 𝑥) ≔ 18,98 · 1,0054^{𝑥}
Vi løser for x i f(x) = g(x):

Side 10

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

10

𝑓 ( 𝑥) = 𝑔 ( 𝑥)

⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑥 = 10,96485

Hvis udviklingen fortsætter, vil de to stater have lige mange indbygger ca. 11 år (afrundet til helt år) efter år

2000, dvs. ca. i år 2011.

Side 11

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

11

Opgave 13 a)

Sumkurven og kvartilsættet bestemmes i WordMats skabelon for grupperede observationer. Resultatet kopieres ind i besvarelsen:

Sumkurve:

Kvartilsæt:

Deskriptorer

Kvartilsæt

Mindste 41

Nedre | 47,35
Median | 50,22
Øvre | 52,89

Største 59

0%

25%

50%

75%

100%

61

Observationer

Sumkurve

Side 12

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

12

Opgave 14 a)

Vi definerer funktionerne:

𝑓 ( 𝑥) ≔ 𝑥^{2} + 4𝑥 + 10
𝑔 ( 𝑥) ≔ 𝑥+ 14

Vi bestemmer grænserne for punktmængden:

𝑓 ( 𝑥) = 𝑔 ( 𝑥)

⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑥 = −4 ∨ 𝑥 = 1

Vi bestemmer arealet af punktmængden ved:

𝐴_{𝑀} = ∫ 𝑓 ( 𝑥) − 𝑔 ( 𝑥) 𝑑𝑥 =−20,83333

1

−4

Vi benytter den positive værdi:

Arealet af punktmængden M er bestemt til 20,83 (afrundet til 2 decimaler).

Side 13

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

13

Opgave 15 a)

Vi bestemmer først h udtrykt ved x:

Arealet af en trekant er generelt givet ved:

𝑇 = · ℎ · 𝑔 = 𝑥· 𝑥·

1 1

2 2

Volumen af trekanten er da givet ved:

𝑉 =𝑥^{2} · · ℎ

1

2

Dvs., at vi kan isolere h udtrykt ved x:

100= 𝑥^{2} · · ℎ

1

2

⇕ Ligningen løses for h vha. CAS-værktøjet WordMat.

ℎ =200 𝑥^{−2}

Vi bestemmer overfladearealet:

Beholderens overflade består af:

𝑇 =2 · 𝐴_{𝑡𝑟𝑒𝑘𝑎𝑛𝑡} + 𝐴_{𝑠𝑡𝑜𝑟𝑡𝑟𝑒𝑘𝑡𝑎𝑛𝑔𝑒𝑙} + 2 · 𝐴_{𝑙𝑖𝑙𝑙𝑒𝑟𝑒𝑘𝑡𝑎𝑛𝑔𝑒𝑙}
= 2 · · 𝑥· 𝑥+ ℎ · 𝑥 + 𝑥^{2} + 2 · 𝑥· ℎ

1

2

√^{2}

Dvs. overfladen af beholderen udtrykt ved x kan skrives som:

𝐴 ( 𝑥) = 2 · · 𝑥^{2} + 𝑥 + 𝑥^{2} · ( 200 · 𝑥^{−2}) + 2 · 𝑥· ( 200 · 𝑥^{−2})

1

2

√^{2}

Side 14

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

14

Opgave 16a a)

Vi definerer modellen:

𝑁 ( 𝑡) ≔

2000

1 + 39 · 𝑒^{−0,1·𝑡}

Vi bestemmer N(0):

𝑁 ( 0) = 50
Antallet af individer til t = 0 er bestemt til 50.

Vi bestemmer N’(0):

𝑁^{′} ( 0) = 4,875
Væksthastigheden til tiden t = 0, dvs. det 0. døgn, er bestemt til 4,88 (afrundet til 2 decimaler).

b)

Vi tegner grafen i intervallet [0; 100]:

Vi bestemmer t, når N(t) = 1000:
𝑁 ( 𝑡) = 1000

⇕ Ligningen løses for t vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑡 =36,63562

Til tiden 36,64 døgn (afrundet til 2 decimaler) er antallet af individer ifølge modellen 1000.

𝑆𝑙𝑒𝑡 𝑑𝑒𝑓𝑖𝑛𝑖𝑡𝑖𝑜𝑛𝑒𝑟:

Side 15

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

15

Opgave 16b a)

Vi definerer de tre sider:

𝐴𝐵 ≔ 𝑥

𝐵𝐶 ≔ 𝑥

3

𝐴𝐶 ≔

3𝑥

4

Vi kender alle tre sider og benytter os af en cosinusrelation (I), hvorved vi isolerer vinklen:

𝐵𝐶^{2} = 𝐴𝐵^{2} + 𝐴𝐶^{2} − 2 · 𝐴𝐵· 𝐴𝐶 · cos ( 𝐴)

⇕ Ligningen løses for A vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝐴 = 14,62647

Vinkel A er bestemt til 14,63° (afrundet til 2 decimaler).

(I):

𝑎^{2} = 𝑏^{2} + 𝑐^{2} − 2 · 𝑏 · 𝑐 · cos ( 𝐴)

b)

Vi benytter formlen for arealet af en trekant (II):

13 = · 𝑥· () · sin ( 14,62647) (𝐼)

1 3𝑥

2 4

⇕ Ligningen løses for x vha. CAS-værktøjet WordMat.

𝑥 = −11,71686 ∨ 𝑥 = 11,71686

Vi benytter den positive værdi:

Når arealet af trekant ABC er 13 er x = 11,72 (afrundet til 2 decimaler).

(II):

𝑇 = · 𝑐· 𝑏· sin ( 𝐴)

1

2

Side 16

Matematik B STX – Skriftlig eksamen – 16. august 2007

16

Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.

Materialet

Fuld skærm

Opgaven åbner, når du ruller ned til den.