Et eksempel fra STX 2.g
STX Matematik B 14. august 2014 - Delprøven uden hjælpemidler
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?
- 4 min
Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?
- 4 min
Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?
- 3 min
Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?
Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Matematik B, 3 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX B stx142-MAT/B-
STX Mat B - Opgaver uden hjælpemidler - 14. august 2014
Alle formelnumre i de nedenstående løsninger henviser til
Matematisk formelsamling stx/hf B, 2007 fra Matematiklærerforeningen.
Vi medtager formelnumre i vores løsninger, så du i din forberedelse præcist kan se hvilken formel, der bruges til at løse den pågældende opgave. Referencer til formel-samlingen skal ikke være en del af din eksamensbesvarelse.
Formelsamlinger ikke må medbringes til selve prøven uden hjælpemidler.
Opgave 1
Ligningen løses:
3𝑥 + 6 = −2𝑥 + 1
⇕
3𝑥 + 2𝑥 = 1 − 6
⇕
5𝑥 = −5
⇕
𝑥 = = −1
−5
5
Løsningen til ligningen er dermed 𝑥 = −1.
Du bør altid tjekke dit resultat efter ved at indsætte løsningen på højre og venstre side i ligningen:
Højre side: 3(−1) + 6 = −3 + 6 = 3. Venstre side: −2(−1) + 1 = 2 + 1 = 3.
Opgave 2
For en parabel ved vi, at toppunktet er bestemt ved følgende formel, (jf. formel 34) T (,)
−𝑏 −(𝑏^{2} − 4𝑎𝑐)2𝑎 4𝑎
Ud fra forskriften aflæser vi følgende 𝑎 = 3, 𝑏 = −6, 𝑐 = 12. Vi bestemmer nu x-koordinaten
til toppunktet:
T_{𝑥} = = = = 1−𝑏 −(−6) 6 2𝑎 2 · 3 6
og derefter y-koordinaten:
∗ T = = = = = −(3−12) = −(−9) = 9 𝑦
−(𝑏^{2} − 4𝑎𝑐) −((−6)^{2} − 4 · 3 · 12) −(36 − 12 · 12) −(12(3 − 12))
4𝑎 4 · 3 12 12Toppunktet for parablen findes dermed i punktet:
T = (1, −9)
1
Side 2
Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX B stx142-MAT/B-
* I beregningen sættes 12 uden for en parantes for at gøre det lettere at regne med da 36 = 3 · 12. Og så har vi at: 36 − 12 · 12 = 3 · 12 − 12 · 12 = 12(3 − 12)
Tip 1: Husk altid, når du skal insætte værdier i formlerne, at sætte en parantes omkring eventuelle negative koefficienter. Så er det lettere at holde styr på fortegnene.
Tip 2: Hvis du til eksamen ikke kan huske formlen for parablens toppunkt, kan du
′ altid differentiere funktionen, løse ligningen 𝑓 (𝑥) = 0 og dermed finde x-koordinaten
til toppunktet. y-koordinatet findes så vi at indsætte den fundne x-værdi i 𝑓’s forskrift.
For den dygtige elev, vil dette også være en god kontrol for om man har regnet rigtigt.
Opgave 3
Da firmaet forventer at omsætningen øges med samme procentsats hvert år, er der tale om en eksponentielt voksende model, som kan udtrykkes ved følgende forskrift:
𝑓(𝑥) = 𝑏 · (1 + 𝑟)^{𝑥}Hvis vi betegner 𝑥 for antallet af år efter 2013 og 𝑓(𝑥) firmaets årlige omsætning i mio.
kr., så angiver 𝑏 startværdien, altså omsætningen i år 2013, og dermed er 𝑏 = 25. 𝑟 angiver den årlige vækstrate i omsætningen, og dermed har vi, at 𝑟 = 5% = 0, 05. Modellen er
dermed:
𝑓(𝑥) = 25 · (1 + 0, 05)^{𝑥} = 25 · 1, 05^{𝑥}Opgave 4
Vi differentierer funktionen:
𝑓^{′} (𝑥) = (5𝑥^{3} + 9𝑥^{2} − 7𝑥 + 40)^{′}(jf. formel 72,73)
= (5𝑥^{3})^{′} + (9𝑥^{2})^{′} − (7𝑥)^{′} + (40)^{′}
(jf. formel 71) og (𝑘)^{′} = 0
= 5(𝑥^{3})^{′} + 9(𝑥^{2})^{′} − 7(𝑥)^{′}
(jf. formel 77) og (𝑥)^{′} = 1
= 5 · 3𝑥^{2} + 9 · 2𝑥 − 7 · 1= 15𝑥^{2} + 18𝑥 − 7Opgave 5
Det samlede areal af de to rektangler er givet ved summen af arealerne af de to rektangler:
A_{𝑠𝑎𝑚𝑙𝑒t} = A_{𝐴𝐵𝐶𝐷} + A_{𝐷𝐸𝐹 𝐺}Arealet af et rektangel kan beregnes som produktet af længden og bredden, og dermed kan vi direkte beregne arealet af rektangel AB𝐶𝐷:
A_{𝐴𝐵𝐶𝐷} = 4 · 3 = 122
Side 3
Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX B stx142-MAT/B-
Hvad angår rektangel EF 𝐺H har vi kun umiddelbart ud fra figuren opgivet rektanglets bredde. Rektanglets længde kan bestemmes som
|𝐷𝐺| = |A𝐷| + |A𝐺| = 3 + |A𝐺|
Ved at observere at trekant AB𝐶 og AF 𝐺 er ensvinklede kan vi beregne længden af A𝐺, da der for ensvinklede trekanter gælder at forholdet mellem ensliggende sider er konstant
(jf. formel 19). Forholdet mellem den store og den lille trekant bestemmes:
𝑘 = = = 2
F 𝐺 8
AB 4
Dermed kan længden af A𝐺 bestemmes som:
|A𝐺| = 2 · |B𝐶| = 2 · 3 = 6
Længden 𝐷𝐺 er dermed:
|𝐷𝐺| = 3 + |A𝐺| = 3 + 6 = 9
Og dermed er arealet af rektangel 𝐷EF 𝐺:
A_{𝐷𝐸𝐹 𝐺} = 8 · 9 = 72Det samlede areal er dermed:
A_{𝑠𝑎𝑚𝑙𝑒t} = A_{𝐴𝐵𝐶𝐷} + A_{𝐷𝐸𝐹 𝐺} = 12 + 72 = 84Opgave 6
Vi udvider forskriften ved at gange paranteserne ud:
𝑝(𝑥) = 3 · (𝑥 + 5) · (𝑥 + 7)
= 3 · (𝑥 · 𝑥 + 𝑥 · 7 + 5 · 𝑥 + 5 · 7)
= 3 · (𝑥^{2} + 7𝑥 + 5𝑥 + 35)= 3 · (𝑥^{2} + 12𝑥 + 35)= 3𝑥^{2} + 36𝑥 + 105Når 𝑝 skrives på formen 𝑝(𝑥) = 𝑎 · 𝑥^{2} + 𝑏 · 𝑥 + 𝑐 er konstanterne 𝑎 = 3, 𝑏 = 36, 𝑐 = 105.3
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.