Et eksempel fra STX 2.g
STX Matematik B 13. august 2015 - Delprøven uden hjælpemidler
Brug materialet til at undersøge opbygning, metode og faglige valg.
Lær af eksemplet på 15 minutter
Læs med de tre spørgsmål herunder, og skriv et kort svar på hvert, gerne med et sidetal. Så har du noget konkret at tage med over i din egen opgave.
- 4 min
Vælg én opgave i sættet. Står der med ord, hvad der regnes ud, og hvorfor metoden passer?
- 4 min
Find et sted, hvor besvarelsen bruger en formel eller et hjælpemiddel. Kan du se, hvad hvert tal står for?
- 4 min
Tjek svaret på samme opgave. Har det enhed, hvor der skal være en, og står konklusionen som en hel sætning?
- 3 min
Din egen opgave: Tag den opgave i dit eget sæt, du er usikker på. Kan du skrive i én sætning, hvad du skal finde, før du regner?
Skal du selv til eksamen i faget? Prøveformen og hjælpemidlerne står her: Eksamen i matematik A, B og C
Om opgaven
Ophavet er ikke dokumenteret for denne post. Katalogoplysninger: STX 2.g, Matematik B, 4 sider. Brug materialet til at se, hvordan teksten er bygget op, og hvilke faglige valg der er truffet.
Læs, hvilke metoder matematik giver dig, og hvad du kan skrive en stor opgave om: Matematik i gymnasiet.
Hele opgavens tekst
Se originaldokumentetLæs teksten direkte her på siden. Figurer og den præcise opsætning af tabeller og formler finder du i originaldokumentet.
Gå til en side
Side 1
Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX B stx152-MATB-
STX Mat B - Opgaver uden hjælpemidler - 13. august 2015
Alle formelnumre i de nedenstående løsninger henviser til
Matematisk formelsamling stx/hf B, 2007 fra Matematiklærerforeningen.
Vi medtager formelnumre i vores løsninger, så du i din forberedelse præcist kan se hvilken formel, der bruges til at løse den pågældende opgave. Referencer til formel-samlingen skal ikke være en del af din eksamensbesvarelse.
Formelsamlinger ikke må medbringes til selve prøven uden hjælpemidler.
Opgave 1
En ligning for den rette linje gennem punktet (0, 𝑏) med hældningskoefficient 𝑎 er givet ved:
𝑦 = 𝑎𝑥 + 𝑏
Hældningskoefficienten 𝑎 for linjen gennem punkterne P (𝑥_{1}, 𝑦_{1}) og 𝑄(𝑥_{2}, 𝑦_{2}) er givet vedformlen (jf. formel 30):
𝑎 =
𝑦_{2} − 𝑦_{1}
𝑥_{2} − 𝑥_{1}Vi indsætter nu punkternes koordinater i formlen:
𝑎 = = = −1
9 − 2 7 (−3) − 4 −7 Vi kan nu bestemme 𝑏 ved ved at indsætte 𝑎 = −1 samt koordinaterne for et punkt i
linjens ligning. Vi indsætter koordinaterne for P.
2 = (−1) · 4 + 𝑏
⇕
2 = −4 + 𝑏
⇕
𝑏 = 2 + 4 = 6
Dermed er en ligning for den rette linje der går gennem punkterne P og 𝑄:
𝑦 = −1 · 𝑥 + 6 = −𝑥 + 6
Tip: Du kan let tjekke dit resultat, ved at indsætte x-koordinaterne for dine punkter i ligningen.
P: −4 + 6 = 2 ✓ Q: −(−3) + 6 = 9 ✓
1
Side 2
Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX B stx152-MATB-
Opgave 2
Udtrykket reduceres ved først at gange paranteserne ud (jf. formel 7,8).
(𝑥 + 4)^{2} + (𝑥 − 4)^{2} = (𝑥^{2} + 4^{2} + 2 · 𝑥 · 4) + (𝑥^{2} + 4^{2} − 2 · 𝑥 · 4)= 𝑥^{2} + 16 + 8𝑥 + 𝑥^{2} + 16 − 8𝑥= 2𝑥^{2} + 32Opgave 3
Først tegnes en skitse af situationen:
Der står i opgaveteksten ikke noget om hvilken af trekanterne der er størst, så derfor kan længden af siden 𝐷E være givet ved: (jf. formel 20)
|𝐷E| = 3 · |AB| = 3 · 15 = 45
eller
|AB| = 3 · |𝐷E|
⇕
|𝐷E| = = = 5
|AB| 15
3 3
Dermed kan længden af DE enten være 5 eller 45.
Opgave 4
Ud fra forskriften ses det, at alle funktionerne er eksponentielle funktioner. Ud fra graferne ses det at alle funktionerne er voksende, og dermed er 𝑎 > 1, (jf. formel 54). Her svarer koefficienten 𝑏 til skæringen med y-aksen og 𝑎 er fremskrivningsfaktoren, som siger noget om funktionens væksthastighed. Jo større 𝑎 jo højere væksthastighed.
Dermed svarer graf A til funktionen med størst værdi af 𝑎 og graf C svarer til funktionen med størst værdi af 𝑏.
2
Side 3
Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX B stx152-MATB-
Opgave 5
Funktionen f’ differentieres
𝑓^{′} (𝑥) = (𝑥^{3} + 5𝑥)^{′}(jf. formel 72)
= (𝑥^{3})^{′} + (5𝑥)^{′}(jf. formel 71)
= (𝑥^{3})^{′} + 5(𝑥)^{′}(jf. formel 77)
= 3𝑥^{2} + 5 · 1= 3𝑥^{2} + 5Det ses at 𝑓^{′} er et andengradspolynomium. For at skitsere grafen for 𝑓^{′} bestemmer vi
polynomiets værdi for tre x-værdier: 𝑥 = −1, 𝑥 = 0 og 𝑥 = 1.𝑓^{′} (−1) = 3 · (−1)^{2} + 5 = 8
𝑓^{′} (0) = 3 · (0)^{2} + 5 = 5
𝑓^{′} (1) = 3 · (1)^{2} + 5 = 8Vi har nu tre punkter, som vi kan bruge til at skitsere grafen for polynomiet:
3
Side 4
Studiekompasset.dk Skriftlig matematik STX B stx152-MATB-
Opgave 6
Integralet bestemmes. (jf. formel 94,95)
∫_{2} ∫_{2} ∫_{2} ∫_{2}0
2 2
(6𝑥 − 4𝑥 + 1) 𝑑𝑥 = 6𝑥 𝑑𝑥 − 4𝑥 𝑑𝑥 + 1 𝑑𝑥
0 0 0(jf. formel 93)
2
= 6 𝑥 𝑑𝑥 − 4 𝑥 𝑑𝑥 + 1 𝑑𝑥
0 0 0∫_{2} ∫_{2} ∫_{2}(jf. formel 83)
= 6[ 𝑥]^{2}_{0} − 4[ 𝑥]^{2}_{0} + [𝑥]^{2}_{0}1_{3} 1_{2}3 2
(jf. formel 91)
= 6( 2 − · 0^{3}) − 4( 2 − 0) + (2 − 0)1_{3} 1 1_{2} 1_{2}3 3 2 2
= 6( − 0) − 4( − 0) + 2
8 4
3 2
= − + 2
48 16
3 2
= 16 − 8 + 2
= 10
4
Se opgaven i originaldokumentet eller gå til tekstens begyndelse.
Materialet
Fuld skærmOpgaven åbner, når du ruller ned til den.